Mange har undret sig over, hvorfor særligt dunkle bøger i samfundsvidenskaberne ofte får disproportionalt megen opmærksomhed og anses som særligt dybe. Et godt eksempel fra økonomisk teori er Keynes' General Theory, der er stort set uforståelig: Den har fået masser af opmærksomhed, mens arbejder af nogle af Keynes' samtidige, der var langt klarere (fx Irving Fisher) og givetvis langt mere relevante for økonomisk politik, har fået meget mindre opmærksomhed.   Det spiller måske en rolle, at det er lettere at etablere sig selv som kritiker/kommentator/apologet/exeget i forhold til et dunkelt værk end i forhold til et klart værk.    Det vil vi vende tilbage til her på Punditokraterne.

Et aktuelt eksempel er Manuell Castells arbejder.  Der er tale om en spansk-amerikansk sociolog af marxistisk aftapning (selvom han vist officielt har lagt dét bag sig), der er professor i sociologi på University of California-Berkeley.

Castells danske tilhængere er vist stadig relativt få.  Hvis vi bruger "Ågerups Indikator-metode," det vil sige laver google-søgning på "Manuell Castells" på danske sider, får vi kun ca. 440 hits. (Det er selvfølgelig stadig mere end dobbelt så mange hits som "Ludwig von Mises" og "Friedrich von Hayek" giver!).

Men det er måske ved at ændre sig. På et site kaldet "Kommunikationsforum" omtales således "Den spansk-amerikanske sociolog Manuel Castells ambitiøse og skelsættende bud på en systematisk teori om den sociale og økonomiske dynamik i den nye informationsalder"  som "hører til blandt disse års mest centrale samfundsvidenskabelige værker."  Denne hype er til dels overtaget fra Hans Reitzes forlag som i 2003 udgav det første bind i Castells "banebrydende trilogi" 

Inden man overvejer at pløje 395, 00 kroner ned i at erhverve sig dette bind, bør man måske overveje at læse et review af Castells "banebryder," nemlig  Peter Abell and Diane Reyniers. 2000. "On the Failure of Social Theory," British Journal of Sociology 51: 739-750.   Peter Abell er én af Europas mest respekterede sociologer og har ansættelse på London School of Economics, Oxford University og Copenhagen Business School.  Reyniers er på LSE. 

Abell og Reyniers konkluderer at "[n]one of the chapters of Castells' book would easily find a place on the pages of a respectable social science journal supported by appropriate refereeing standards. The quality of the writing and the often inept and selective (secondary) use of data would rule this out."  Der er meget mere af samme skuffe.  Konklusionen er klar nok: Castells er måske, måske ikke en charlatan, — men det er svært at afgøre.  Manden skriver simpelthen for uklart!!