Den rette medicin

Hvordan kan det være, at USA oplever en højere vækst en EU? Det er der som bekendt adskillige forklaringer på; nogle mere overbevisende end andre. Professor Alberto Alesina m.fl. præsenterede dog for nogle år siden det helt plausible synspunkt, at graden af erhvervsregulering er en afgørende faktor. I Regulation and Investment argumenterer de således for, at forskellene mellem amerikansk og europæisk vækst bl.a. skyldes, at USA har et forspring i liberaliseringskapløbet.

Som et ganske jordnært eksempel på dette, vil jeg henvise til dagens kronik i Morgenavisen Jyllands-Posten. Her forsøger jeg i al beskedenhed at give et vink om, at adgangen til at reklamere for receptpligtige lægemidler har givet amerikanske medicinalvirksomheder et forspring i forhold til deres europæiske konkurrenter. Derfor er det ikke så overraskende, at 8 ud af 10 nye lægemidler i dag kommer fra USA. For mindre end 25 år kom 8 ud af 10 nye lægemidler fra Europa. Sådan kan det gå!

3 thoughts on “Den rette medicin

  1. Andreas Pade

    Uden at være decideret uenig i det antydede; nemlig at vi bør tillade medicin reklamer, og samtidig med at jeg klart mener at det fx. bør være lettere at starte egen virksomhed op osv. så dog alligevel et MEN.Problemet er jo at der er taget en klar politisk beslutning på området. Man valgte at fravælge medicin reklamer (og dermed selvfølgelig også indtjening) til gengæld for den “offentlige sundhed”. Nu mener jeg sådan set at individet er stolt og stærkt og juhuu på alle både fra Smith-island til Bentham-happy. Derfor siger jeg heller ikke at en sådan formynderisk regulering af virksomheders kommunikation til af individet, er rigtig.Jeg siger blot at indlægget næppe overrasker nogen der har beskæftiget sig med politik. Som bonde vel har – statskundskab and all.Samtidig antyder jeg, at når man i DK har truffet et politisk valg om at forbyde reklamer pga den offentlige sundhed, mens dette ikke er tilfældet i usa, så har dette måske også noget at gøre med at sygehusvæsnet i DK er finansieret over skatten, mens dette heller ikke er tilfældet i usa. Man kan derfor sige at mens usa ingen (anden end moralsk) interesse har i sine borgeres velfærd, så har DK en meget økonomisk interesse i borgerne ikke bruger for meget medicin.summa summarum: Den aktuelle prioritering er et politisk anliggende – ikke et økonomisk.Vælger man alligevel at argumentere udfra økonomi, skal den anden side af vægtskålen – nemlig omkostninger forbundet med overdrevent og forkert medicinal forbrug, også medtages. OG sker det skal vi også regne ud hvad det koster i tabt arbejdsfortjeneste og i øvrigt kreativitet (Hvem sagde Richard Florida) at have en hel Prozac Nation

    Svar
  2. Mikael Bonde Nielsen

    Andreas,Seriøse modforstillinger, som jeg bestemt kan forstå. Men mit ærinde er dog ikke kun økonomisk. Når ca. 12 mio. kvinder i EU er eksponeret for knogleskørhed og kun 1/5 er i medicinsk terapi, så er det ikke til gavn for folkesundheden. Det er skidt for sundheden og skidt for økonomien, når de engang skal behandles i hospitalsregi eller have ekstra hjælp i ældreplejen. Jeg er naturligvis ikke overrasket over, at politikere ikke vil eller kan håndtere periodiseringen. Men vi skal da ikke resignere! Sundhed er ekstremt indkomstelastisk og derfor er der også et vedholdende pres for at øge de offentlige udgifter på dette område. Politikere der er uvillige til at give efter for et sådant pres, må anvise alternativer til offentlig finansiering. Ellers bliver de stemt ud af regeringskontorerne. Det er i orden at forlange cost-benefit-analyser, når der er tale om offentlige midler. Dem er der lavet ganske mange af, og de viser som hovedregel, at lægemidler har et fornuftigt afkast sammenlignet med andre indsaststyper.

    Svar
  3. Ole Birk Olesen

    Mikael, du er medicinalindustriens logrende skødehund! Det eneste, de går op i, er salg, salg, salg, penge, penge, penge, og så bilder de os gerne ind, at vi har behov for både viagra, fontex og piller mod skøre knogler! Hvad er der nu galt med de gammeldags metoder; pornofilm, en tur på Bakken og en halv liter sødmælk om dagen??? Kan du måske besvare det spørgsmål? Det tror jeg ikke.Seriøst: Det er herligt med jeres nye blog. Jeg vil følge den tæt.Med venlig hilsenOle

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.