Statistisk usikkerhed & medierne

Nærværende punditokrat havde i lørdagens Berlingske Tidende en klumme om journalisters og politiske kommentatorers manglende forståelse af–eller bevidste ignorering af–hvordan man rimeligvis kan fortolke meningsmålinger. Jeg har tidligere rejst samme problemstilling, bl.a. da medierne gik i selvsving over "Connie effekten", og mange, mange andre samfundsforskere (inkl. en del med langt større autoritet udi emnet end jeg) har gjort det samme.

Men budskabet trængte åbenbart ikke igennem til Berlingskes egen (ellers generelt indsigtsfulde) politiske kommentator, Thomas Larsen. Han kommenterede søndag en endnu en ny meningsmåling, som udlægges som visende, at S nu er større end V–desuagtet at dette netop ikke kan udledes. Men hans lidt-over-hvad-der-rent-faktisk-er-tilfældet udlægning var endog ikke nok for Danmarks Radio, der uden forbehold proklamerer "Socialdemokratiet nu klart største parti".

Hmmmm. Klart og klart … Helt klart er det vel ikke. Min klumme fra Berlingske er ikke alment tilgængelig på nettet, men her er nogle centrale uddrag:

"»Helle Thorning-Schmidt har givet vind i sejlene igen« og »S er nu igen Danmarks største parti« proklamerede Danmarks Radio skråsikkert som dagens hovedhistorie hele torsdag. Politikens kioskbasker samme dag var »Helle Thorning overhaler Anders Fogh«. Sagen var, at en meningsmåling fra Vilstrup nu viste, at S lå 0,9 pct. point foran V. Specifikt at S lå til 29,9 pct., mens V lå til 29 pct. For Vs vedkommende var det nøjagtigt det samme som valgresultatet, mens det for Ss vedkommende var en fremgang på fire pct., ikke mindst hentet fra De Radikale. Af samme årsag viser målingen fortsat flertal til den nuværende regerings bagland.

Adskillige politiske kommentatorer, spindoktorer og et par mere eller mindre selvbestaltede eksperter (uden erfaring med valgforskning) skyndte sig at komme med udlægninger. … Vi tager den lige én gang til: Meningsmålinger er ikke direkte billeder af, hvad »vælgerne« mener, men i bedste fald snapshots af, hvad et mere eller mindre repræsentativt udvalg af vælgerne mener. For at udtale sig om befolkningen, må man tage højde for den »statistiske usikkerhed«: de pågældende procentsatser kan ikke tages for fuldstændigt pålydende, men skal checkes for, om de ligger indenfor et såkaldt »konfidensinterval«, typisk angivet med småt nedenunder tabellen, og ved danske politiske meningsmålinger ofte som plus/minus to pct.

Så hvad betyder det? Jo, hvis der er en statistisk usikkerhed på plus/minus to pct., og hvis S ligger til 29,9 i en måling, så kan vi ikke sige med nogen særlig grad af sikkerhed, hvorvidt partiets tilslutning i befolkningen som helhed i virkeligheden ligger på 27,9 pct. eller 31,9 pct. Tilsvarende når V ligger til 29 pct. - her kan vi ikke sige, hvorvidt partiet i befolkningen som helhed ligger til 27 pct. eller 31 pct. Eller hvorvidt nogle af partierne ligger imellem disse respektive yderpoler.

Og hvad betyder det så (for nu at skære det helt ud i pap, så selv journalister kan forstå det)? Måske fører V, måske fører S, måske står de lige. Det betyder også, at de kække og begejstrede journalister ikke har megen historie. Punktum. Men det er jo ikke så sjovt at skrive. Det er sjovere at skrive i august sidste år, at nu er der en »Connie-effekt« for De Konservative, og så i efteråret at »Nu er Connie-effekten væk!«, og så ved valget i februar at »Nu er Connie-effekten tilbage!«. På samme måde her. Vi kommer givetvis til - i én uendelig ulidelighed - at høre om den formodede, angivelige »Helle-effekt«, fra nu af og til næste valgdag om knap fire år. At nu er den dér, og nu er den væk igen, og nu … Det bliver givetvis lidt trivielt men meget fornøjeligt og stimulerende for de journalister og kommentatorer, der partout skal have en »frisk« vinkel på nyhederne."

3 thoughts on “Statistisk usikkerhed & medierne

  1. Crass Børsting

    Overfortolkningen af små udsving i de politiske meningsmålinger er et evigt tilbagevendende irritament i aviser og elektroniske medier.En hyppig bekræftelse af, at det ikke handler om at oplyse, men om at underholde. Med gamle Henrik Cavlings ord: Kendsgerninger distraherer. Meget tankevækkende, at den højeste journalistiske udmærkelse herhjemme er opkaldt efter netop ham.

    Svar
  2. Anonymous

    Den punditokratiske kritik bygger vist på en forudsætning om, at DRs mål er at bibringe seere og lyttere seriøs information – og ikke blot at underholde med skandaler, sensationer og hjemmebryggede kioskbaskere. Hvor kommer denne ide dog fra? Ikke fra empiriske studier i hvert fald!

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.