En med-punditokrat har tidligere gjort opmærksom på forskning, der viser, at ansatte på amerikanske universiteter har en tydelig politisk bias.Ny forskning af Rothman, Lichter og Nevitte viser nu tillige, at karriereforløb også påvirkes af personers politiske tilhørsforhold og er afgørende for, om de kan få fastansættelse ved prestigefyldte universiteter. Den nedslående nyhed er, at publicering tilsyneladende slås af partitilhørsforhold. Med andre ord, hvis man som ung forsker vil gøre sig forhåbninger om fastansættelse ved et prestigefyldt universitet, så er det vigtigere at have de rigtige holdninger end de rigtige publikationer. Erklærede Republikanere har ifølge undersøgelsen færre chancer for at blive ansat ved et prestigefyldt universitet end Demokrater.

Man kunne så hævde, at det betyder mindre, såfremt der er tale om privat finansierede universiteter – de må være i deres gode ret til at ansætte lige præcis hvem de vil – og anvende de kriterier, de mener, fylder et hul i markedet.Men mon tilsvarende mekanismer findes i det offentligt finansierede danske universitetssystem? Kunne det tænkes, at ansættelsesudvalg med flertal bestående af medlemmer fra det ansættende institut, ansætter personer, der bryder med “parti-linien”? Kunne det tænkes, at fri og åben konkurrence om stillingerne ville af-politisere ansættelser? Kunne det tænkes, at hvis finansiering af institutter kædes sammen med publiceringsmængder, så ville politik betyde mindre og forskning mere?

Ingen ved det, for ingen har undersøgt det – og det er vel egentlig en skam, når såkaldte eksperter har travlt med at udtale sig som objektive orakler om dette og hint.