South Park Generation

Hvordan kan det være, at George W. Bush blev genvalgt til præsident, når han ifølge de fleste europæiske medier er biologisk fatuid? Måske kan man finde en del af svaret i den omstændighed, at en stadig større del af den amerikanske ungdom er dødtrætte af den politiske korrekthed, der har hærget de nordamerikanske kystbyer i de sidste tyve år. Det er i hvert fald en påstand, som Brian C. Anderson med en vis tyngde argumenterer for i South Park Conservatives: The Revolt Against Liberal Media Bias.

Bogen er en opfølgning på en artikel, der figurerede i City Journal i 2003 og som gav mange konservative troen på, at der trods alt er et liv efter Sesame Street; et håbløst og temmelig venstredrejet børneprogram, der har været fast inventar på public service-kanalen PBS siden 70’erne. Men med tegneserien South Park ? der er kendt for sin upolerede og rå tone ? har republikanere opnået en modvægt i medielandskabet. Og det er der kommet en ny generation ud af; en årgang, der ikke er flove over, at USA både er en økonomisk og militær supermagt; et kuld, der ikke gider at høre mere vrøvl om positiv særbehandling af bestemte minoritetsgrupper, bilfrie byer eller naturrigtig recycling af fødevareemballage. Og de stemmer naturligvis på Bush. Ikke fordi de er enige i alt, hvad han repræsenterer, men fordi han taler i klar tekst.

Men hvad med Danmark? Er der ikke snart brug for en modvægt til Bamse og Kylling?

3 thoughts on “South Park Generation

  1. Limagolf

    Bamse og Kylling?Hvad med Anna & Lotte? Det eneste maskuline indslag er en emaskuleret dukke (Georg) hvis liv bliver kontrolleret til det yderste af pigernes feminine værdier.Vi er en hel generation af mænd med ar på sjælen!Længe leve kabel-TV…/Limagolf

    Svar
  2. Mikael Bonde Nielsen

    Du har formentlig en vigtig pointe her. Men jeg har som udgangspunkt ikke noget imod feminisme, hvis den udarter sig som emancipation i forhold til den offentlige sektors kvindeundertrykkelse. Men det er nok for meget at forlange af Anna & Lotte.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.