Ideologisk gambit

I et tidligere indlæg har jeg mere end antydet, at Helle Thorning-Smith nok er bekendt med den taktiske logik bag Tony Blairs valgsejr i 1997. Hver dag bringer en lille bekræftelse på dette. Det seneste eksempel kan læses i dagens udgave af Politiken, hvori en ledende Socialdemokrat gør sig tanker om at acceptere skattestoppet. Det er helt i overensstemmelse med punkt 9 i den fine 10-punkts-plan, jeg krediterede Philip Gould for. Her hedder det: Neutralisér skat som tema!

Hvad skal Anders Fogh Rasmussen dog stille op over for sådanne udspil? Han skal først finde ro i den kendsgerning, at politik på mange måder er som skak; efter de 3 første åbningstræk er der fortsat 9 millioner mulige positioner tilbage. Dernæst skal han vælge et modtræk, der for alvor overrasker. Og det er jo næsten givet, at det må være noget med en skarp liberal profil. Det vil de færreste forvente.

2 thoughts on “Ideologisk gambit

  1. Limagolf

    “Og det er jo næsten givet, at det må være noget med en skarp liberal profil. Det vil de færreste forvente.”Hæh!Limagolf

    Svar
  2. O. K. Fobian

    Ønsketænkning, er jeg bange for. Vi må se frem til en kamp mellem to socialdemokratier, hvoraf det ene har en fotomodel i spidsen.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.