Almuen venter

Forstander Thue Kjærhus har været så venlig at henvise til et såkaldt liberalt manifest, han har forfattet i selskab med lektor Søren Jensen. Jeg tillader mig at gå ud fra, at vi her taler om Demokratiet og opgøret med fornuften. Skulle dette ikke være tilfældet, imødeser jeg naturligvis en mere præcis vejledning. Men til sagen.

Jeg har læst omtalte tekst, der efterlader en med samme fornemmelse, som at befinde sig i en urmagerforretning uden at vide, hvad klokken er. Efter en noget besværet gennemgang af liberalismens naturretlige grundlag, der omfatter banale henvisninger til den traditionelle konflikt mellem Locke og Hobbes, når vi tilsyneladende ind til selve kernehuset, som gemmer på en noget påtaget imødegåelse af den individualisme, der understøtter liberalismen. Det sker bl.a. med henvisning til filosoffen Martin Bubers sondring mellem individ og person. Kjærhus og Jensen bemærker således:

“[I]ndividet [er] en uvirkelig abstraktion resulteret af den cartesianske misforståelse om det isolerede subjekt, mens personen er begrebet for det virkelige menneske i dets søgen efter mødet med den anden”.

Jeg føler mig bestemt ikke for fornem til at medgive, at der muligvis tages et enkelt skridt nedad abstraktionsstigen ved at gøre individer til personligheder. Men nuanceforskellene i denne form for reduktionisme er da til at overse. Jeg havde sat næsen op efter mere betydelige distinktioner, fx en redegørelse for den liberalisme, der bygger på et folkeligt fællesskab. At blive præsenteret for nogle forvrøvlede betragtninger om Habermas og den tvangsfrie samtale bliver aldrig en fuldgod erstatning.

Hvis Thue Kjærhus vil i dialog om en anderledes liberalisme, må han gerne bidrage med mere, end blot en gådefuld henvisning til Jørgen Bukdahl og et forvirrende positionspapir fra egen hånd. For både jeg og mine med-punditokrater er oprigtig optaget af at få belyst, hvorledes dét med det folkelige egentlig skal begribes. Ellers ender vi jo med at tro, at det er tale om et såre elitært begreb, der ikke lader sig åbenbare for almuen.

2 Kommentarer

  1. Sandheden er vel at det folkelige er noget man bruger til at afgrænse sig og sine med.Vi er folket, de er ikke folket.En sand liberalisme ser ikke på folks ophav, men kun deres handlinger!Globaliseringen er i fuld gang med at nedbryde kunstige folkegrænser.Man kan sidde på en tysk ø og diskutere Britney Spears med en tyrker, eller snakke om Buffy med en kineser i Chicago.Det eneste der fremover kommer til at definere folkeslagene, er det de IKKE har til fælles.Og det vil blive mindre og mindre./Limagolf

  2. Problemet er vel at man aldrig kan definere det folkelige præcist og hvis man gør det, så ender man med en ekstrem form for konservatisme som er hæmmende for al udvikling. Derfor er alle disse krav om at definere det folkelige præcist som nogen ønsker tåbelig. Man kan ikke definere præcist hvorfor man holder af sit land og hvad danskerne er for en størrelse,lige så lidt som man kan definere hvorfor man holder af sin kone. Man kan selvfølgelig fremhæve nogle træk man faldt for ved sin kone, men i sidste ende bliver det altid en forsimpling man ender med. På samme måde som når man definere hvad Danmark præcist er for en størrelse.Nej folkelighed er såmænd ikke andet end at jeg som akademiker også føler et fælleskab med murersvenden og dermed et slags ansvar for at han ligesom mig selv trives i dette land. Hvordan man så får styrket denne folkelighed og ikke ender med at nedbryde den er så det store spørgsmål. Som Limagolf siger så har folkelighed selvfølgelig noget med afgrænsning at gøre. Grænser og bånd finder mange provokerende i dag i denne globaliseringens tidsalder, men det er efter min mening bare disse bånd(historiske bånd) som er de eneste der gør du ikke kun føler noget for dem som laver præcis det samme som dig selv fordi det nu engang er i din egen interesse at dit eget erhverv blomstrer. Så ender man med i alt hvad man gør aldrig i at tænke på helheden, men kun i hvordan man får fremgang, en fremgang som i sidste ende kun opnåes på andres bekostning.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑