Merci

Så har Frankrig stemt nej til forfatningstraktaten. Et nej båret af to grupper, hvis man overhovedet kan adskille dem: nationalister (traditionelt kaldet Højre) og centralister (lidt forvirrende nu til dags kaldet Venstre).

Medierne vil sædvanligvis ignorere de første og dyrke de sidste, og hvem er de så? Det er folk, der i ramme alvor mener, at traktaten var for liberal. Jep, det mener de faktisk. Det bekræfter nok en gang, at fordi man kan læse bøger, kan man måske nok kaldes intellektuel, men ikke nødvendigvis intelligent.

Denne såkaldte venstrefløj har nok en gang sagt nej til det halve brød, fordi de vil have det hele. Sådan var den danske venstrefløj også ifølge Preben Wilhjelm, der i sin erindringsbog trist erklærer, at venstrefløjen tabte. Godt det samme. Ellers havde vi sikkert levet i et grundtvigiansk Pol Pot-samfund, hvor vi boende i små landbrugskollektiver brugte vores korte liv på at dyrke økologisk boghvede iført uldne røde huer.

Men når vi er færdige med at synge La Marseillaise og glæde os over, at franskmændene helt selv og uden hjælp fra andre har ødelagt den bedste traktat, de nogen sinde vil få tilbudt, står spørgsmålet tilbage. Hvad skal vi selv stemme?

Skal man stemme nej og vise sin utilfredshed med en traktat, der er fyldt med socialdemokratisk vraggods fra 1970erne, eller skal man stemme ja for at markere sin støtte til et samlet EU i tryg forvisning om, at den nuværende traktat er død?

Det spørgsmål må besvares i lyset af, hvad der senere kan forventes at ske. Det er ikke sandsynligt, at man vil forsøge sig med en endnu mere socialistisk traktat; det vil briterne, centraleuropæerne — og vi — ikke tillade. Formodentlig ender det med en lille mere teknisk traktat, der skal sikre samarbejdet i det nye store EU, mens de storladne ord om forfatning lægges til hvile. Hvad skal man vælge? Hmm…

4 Kommentarer

  1. Det må være vigtigt, at der ikke kun kommer et nationalistisk/centralistisk antiliberalt nej. Så bliver næste traktat mere antiliberal for at imødekomme de grupper – ligesom det bevidstløse borgerlige ja-sigeri har gjort EU-politikken mere socialistisk i Danmark.

  2. Nicki Nielsen

    30. maj 2005 at 12:28

    Hvilke dele af traktaten gør at den er socialdemokratisk vraggods fra halvfjerdserne? MVH ( en der ikke gider læse hele traktaten, så han vælger at blive free-rider ) Nicki

  3. Lau Taarnskov

    30. maj 2005 at 12:28

    Hvis den nuværende traktat er død, giver det vel ikke mening at lave en afstemning om den.Hvis man alligevel laver en afstemning om traktaten, vil en ja-stemme tælle som en godkendelse af traktaten. Måske kan det tolkes som en “støtte til et samlet EU”, men vil også blive tolket som pålydende – en godkendelse af traktaten. Traktaten for Europas Union af Socialistiske Republiker.Europas lande bør forenes igennem frivillig handel og samarbejde – ikke gennem opbygningen af en stor socialdemokratisk velfærdsunion.

  4. Til Nicki,Jeg er ikke den rette til at fremhæve de negative sider ved traktaten, da jeg selv kan se de positive sider; derfor min tvivl.Men skal jeg fremhæve det socialdemokratiske vraggods, kunne det blive den overfladiske betragtning, at “social” nævnes over tre gange så ofte som “konkurrence”.Mere seriøst vil det nok være at pege på art. 117 i Del III, der angår fastlæggelsen af de almindelige politikker. Den lyder:”Ved fastlæggelsen og gennemførelsen af de politikker og aktiviteter, der er omhandlet i denne del, tager Unionen hensyn til krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse,erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed.”Smukke ord, men desværre også carte blanche til enhver magtbegærlig samfundsingeniør til at lovgive om alt og kvæle alle tilløb til en effektiv brug af ressourcerne.Men læs den selv. Så tung er den nu heller ikke. Den ligger gratis på:europa.eu.int/eur-lex/lex/da/index.htm

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2020 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑