Er Bush en snedig rad?

Hver eneste dag kan alverdens nyhedsmedier berette om død og voldsomme ødelæggelser i Irak. Det får naturligvis den amerikanske ledede aktion til at fremstå som den rene og skære fiasko, der ikke vedholdende kan forsvares. Men anlægger man et utilitaristisk syn på sagen, er det måske slet ikke så tosset endda. For koncentrationen af terrorhandlinger i Irak, kan meget vel have skånet resten af verden for en større terroreksponering. Det er en såre kynisk indskydelse, men er den ædruelig? Tillad en lille historisk ekskurs.

Ved 2. Verdenskrigs begyndelse var engelske handelsskibe særdeles lette ofre for tyskernes U-bådsangreb på Atlanten. Undervandsbådene var svære at lokalisere i det stormombruste hav, de slog til uden varsel og de tog bevidst sigte efter ubevæbnede mål. Admiral Karl Dönitz, der var øverstbefalende for den tyske krigsflåde, fokuserede angiveligt stift på ét eneste nøgletal: Sænkning af handelsrelateret søtransport pr. U-båd opgjort i bruttoregisterton.

Alt dette kan man læse meget mere om i The Battle of the Atlantic: Hitler’s Gray Wolves of the Sea and the Allies’ Desperate Struggle to Defeat Them, hvor Andrew Williams også afdækker, hvordan de allierede fik vendt udviklingen. Amerikanerne var i begyndelsen blindt optaget af en såkaldt Search & Destroy Strategy, hvor man jagtede tyske U-både overalt. Men de måtte med tiden erkende, at denne taktik ikke gav de ønskede resultater. Billedet ændrede sig imidlertid fundamentalt, da de allierede i stedet forfulgte en såkaldt Convoy Strategy, hvor handelsskibe krydsede Atlanten i flotiller eskorteret af krigsskibe. Når en tysk U-båd angreb et handelsskib i en sådan konvoj, kunne den hurtigt lokaliseres og destrueres.

Kan den lille krigsanekokte hjælpe os til at forstå logikken bag amerikanernes tilstedeværelse i Irak? Måske. Efter den 9/11 stod USA og den vestlige verden over for en trussel, der i påfaldende grad mindede om U-bådsangrebene på Atlanten: Terroristerne var umulige at lokalisere, de slog til overalt uden varsel og de gik målrettet efter civile mål. Search & Destroy, der bl.a. blev praktiseret i Afghanistan, var derfor på forhånd dømt til at fejle. Men da Bush og de øvrige koalitionspartnere rettede fokus mod Irak, sendte de et klart signal til terroristerne om, hvor de skulle begive sig hen.

Derfor er det næppe overraskende, at vi i dag er vidne til voldsomme og koncentrerede terrorhandlinger i Irak. Det er helt forventeligt og i overensstemmelse med konvojstrategien. Så måske var Bush slet og ret en snedig rad, da han i sin tid erklærede: “Bring them on!” Den koncentrerede militærindsats i Irak kan således – bortset fra attentatet i Madrid – meget vel have skånet os for en omfattende og uhåndterlig spredning af terroren på globalt plan.

PS: Læseren forstår sikkert, at jeg sendte en varm tanke til min søn på halvandet år, da han foran det lokale supermarked med en fjerlet håndbevægelse afviste en grånende kvindes opfodring til at deltage i en snarlig StopBush-demonstration.

6 Kommentarer

  1. Ole Birk Olesen

    29. juni 2005 at 03:31

    Mikael skriver: Den koncentrerede militærindsats i Irak kan således ? bortset fra attentatet i Madrid ? meget vel have skånet os for en omfattende og uhåndterlig spredning af terroren på globalt plan.Very clever indeed. Sådan at eksportere sine egne problemer til et folkeslag langt, langt væk, som i forvejen har det hårdt. Men videre sympatisk er det vel ikke. Og det med at irakerne skulle frelses for det onde, er vel så bare mundsvejr? For helt fra starten havde Bush, den snu rad, åbenbart udtænkt, at deres lands kulle omdannes til blodigt kaos, så vi andre kunne slippe fri. Er denne efterrationalisering mon afstemt med Jesper Lau Hansen?

  2. Det er jo ikke første gang Bush-klakører fremhæver denne efterrationalisering.Desværre har den ikke fulgs føde på sig!Det oprør Irak er midt i består jo af flere uafhængige bevægelser – og spørgsmålet er: ville de folk der nu kæmper mod USA tage til Europa og USA og sprænge os i luften?Svaret er et rungende nej!Saddam-tilhængerne (“Baathist dead enders” som Cheney eller Rummy vist kaldte dem) havde vil næppe nogen grund til at påbegynde international terrorisme sålænge Saddam var ved magten. Deres grund til at kæmpe er at deres klaner vil miste indflydelse i et fremtidigt demokratisk Irak.Militante Shiiter(sp?) prøver at indføre et mere hårdhændet Islamisk styre end de mere moderate Shiiter ligger op til. De drog jo heller ikke udenlands og sprængte folk i luften mens Saddam var ved magten. Faktisk blev de selv sprængt i luften af Saddam.Disse to grupperinger udgør hovedparten af de oprørere USA kæmper med. Deres handlinger kan ses i et lokalt og pragmatisk politisk lys.Så er der de legendariske “foreign fighters” delvist allieret med Al-Queda hydraen. De kommer fra Iraks nabolande og udgør en forsvindende lille del af det samlede oprør. I følge general Petraeus var det kun ca. 1% af de folk han fangede der var udlændinge (det var for 1-2 år siden). Nu udgør de fremmede måske op mod 10% af oprøret, den del man kunne kalde den egentlig terroristiske.Det rejser det næste spørgsmål, hvor mange af de udenlandske terrorister var en egentlig del af Al-Quedas terrornetværk før USA invaderede?Næppe mange. De fleste kommer som sagt fra nabolandende og er formodentlig draget til Irak for at smide USA ud af Mellemøsten.Bundlinie: USA kæmper mod oprørere og terrorister den selv har skabt. Imens får terroristerne en fantastisk træning i lavintensitets krigsførsel. Samtidigt slipper de for at tage verden rundt for at slå Amerikanere ihjel og kan holde deres hovedfigurer på afstand af kampene i Irak.Men vi har da fået endegyldigt bevist at Mr.Law kun får sin viden om Irak fra konservative Amerikanske Blogs!/LimagolfP.S.grunden til at ubåds sammenligningen ikke holder, interessant som den ellers måtte være, er at man ikke kan sammeligne lavintensitetskrig (4G)og industriel højintensitetskrig (3G). Det er simpelthen to forskellige ting. Man kan SLET ikke sammenligne terrorisme med krig.

  3. Mikael Bonde Nielsen

    29. juni 2005 at 03:31

    Ole, Punditokrater afstemmer ikke holdninger med hinanden. Det ved du nok. Du anfører, at eksport af egne problemer vel ikke er videre sympatisk. Enig! Men jeg forholder mig primært til den logik, der kan tænkes at ligge bag et bestemt handlngsmønster. At det måske er en utilsigtet positiv konsekvens af en usympatisk handling vil jeg da ikke udelukke.Limagolf, jeg hedder ikke Mr. Law, selv om jeg ikke opfatter det som en særlig byrde at blive stemplet som sådan. Endvidere er mit syn på Bush en anelse mere nuanceret end du giver indtryk af. Og sidst, men ikke mindst, sidestiller jeg ikke krig og terrorisme. At sammenholde to generiske strategier, anvendt i to forskellige kontekster, rummer da ikke en implicit påstand om, at genstandede er forskelsløse.

  4. Mikael Bonde Nielsen

    29. juni 2005 at 03:31

    Ole, jeg vil ikke stålsat påstå, at krigen i Irak er foranlediget af en konvojstrategi – dvs. et bevidst forsøg på at koncentrere terrorhandlingerne til ét afgænset område med henblik på at kunne lokalisere og eliminere fjendlige mål. Derfor er det en tænkt logik. Det oficielle rationale for at indlede krigen var som bekendt WMD. Hvis det også er det reelle rationale, så er det en utilsigtet positiv konskvens, at vi har fået afgrænset terrorhandlingerne. Og så til det egentlige: Jeg mener at utilitarismen er usympatisk i den forstand, at den hviler på en kollektivitisk etik, der ikke har blik for individets særkilthed. Men selv om man ikke accepterer princippet om størst mulig nytte for et flertal på bekostning af et mindretal, så må man anerkende, at der er en nytte for nogle (altså en positiv konsekvens for nogle). Det retfærdiggør dog ikke noget.Og så til mit syn på befrielsen af Irak: Jeg støtter projektet – ikke på grund af WMD elle frygt for terrorceller. Min støtte er ene og alene knyttet til det princip, at despoter, der dræber, lemlæster og truer andre skal elimineres. Så har jeg vist ikke puttet med mine holdninger! Men hvad med dine holdninger, Ole? Jeg går ud fra, at du ikke støtter missionen. Derfor nogle konkrete spørgsmål: Hvor mange kurdere skal dø af nervegas, før missionen kan accepteres? Jeg behøver ikke en kugleramme.

  5. Mikael Bonde Nielsen

    29. juni 2005 at 03:31

    Limagolf, som du sikkert bemærker er der et spørgsmålstegn knyttet til overskriften. Jeg skrev ikke: Bush er en snedig rad! Dine synspunkter i øvrigt, hverken afkræfter eller bekræfter det, jeg har fremført. Ole, vi ser grundlæggende ens på sagen.

  6. Hjemvendt fra en off-line ferie (ahh…) ser jeg, at mit navn er taget forfængeligt og haster derfor med at bringe mit beskedne biddrag.I tillæg til Mikaels afsluttende bemærkninger blot dette, at jeg ikke deler Oles skepsis over for det demokratiske projekt i Irak.Det er en svær opgave at skabe et demokrati “ude fra”, men historien viser, at det kan lade sig gøre (Japan), og nyere historie viser, at mulighederne i Irak er overordentlig gode (valget den 30. januar).Jeg tror således fortsat, at Irak får positiv indflydelse på regionen, og at krigen i historien vil stå som en rigtig beslutning. Ikke ud fra snedige beslutninger om at skabe en hvepsefælde, men fordi det simpelt hen var det rigtige at gøre. Faktisk er min eneste ærgelse, at det skete så sent og ikke allerede under Kuwaitkrigen, men Bush d.æ. havde åbenbart ikke visionerne som Bush d.y., men der var jo også 11. september til forskel på deres verdenssyn.Det sidste ord fra min side i denne omgang angår indvendingen om, at vi i det fredelige Europa ikke bare kan sidde og drøfte, hvordan det skal være i Irak, herunder om det er “belejligt” at terroristerne vælger at dø dér og ikke her. Jeg er helt enig, men med den tilføjelse, at alle meningsmålinger, som jeg har set (og det er ikke kun på de konservative blogs, Limagolf dog…), klart angiver, at et massivt flertal af irakerne er glade for Saddams fald. De føler usikkerhed for nutiden, en stor minoritet frygter for fremtiden, og rigtig mange skammer sig over, at de ikke selv kunne vælte Saddam, men jeg har endnu ikke set et flertal tage afstand fra, at Saddam blev væltet. Som Salam Pax udtrykte det: det var det hele værd.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑