Man skal ikke kaste med tal … II

Vi spurgte forleden, om det var manglende dybde i ens analyser eller forudfattet, polemisk politisk korrekthed, der fik Politikens lederskribent til først at beskrive CEPOS' forslag om "flat tax", derefter opridse konsekvenserne af et helt andet forslag, og så på den baggrund kalde forslaget for en "nitte".

Svaret er nu ved at være inde–sådan da. Det var tilsyneladende bare en "fejl". Den 30. juni bragte Politiken denne opklaring:

"I lederartiklen 'Fremtidens job' (29.6.) skrev vi blandt andet, at den borgerlige tænketank Cepos' forslag om en flad skat på 43 pct. for alle lønmodtagere vil indebære, at 75 procent kommer til at betale mere i skat. Det er forkert. Cepos mener, at forslaget om flad skat kan gennemføres, uden at nogen danskere kommer til at betale mere i skat, da alle fradrag opretholdes, og ingen skatter sættes op. Forslaget skal ifølge Cepos finansieres ved at fastfryse det offentlige forbrug og ved at inflationsregulere overførelsesindkomster. Vi beklager fejlen."

Det var jo rart. Og dd. har Politiken så et læserbrev fra CEPOS' gode cheføkonom, Mads Lundby Hansen, der har dette at sige (som vi har fået lov til at gengive):

"Under overskriften 'nitte' kommer Politiken fejlagtigt til at konkludere, at Cepos forslag til flad skat vil indebære, at 75 pct. af danskerne skal betale mere i skat. Det er helt forkert. Ingen kommer til at betale mere i skat som følge af Cepos' forslag.

Hvordan kan Politikens lederspalte komme så galt af sted? Det kan den, fordi man i Skatteministeriet har regnet på en skattemodel, som INGEN har foreslået. I Skatteministeriets beregning har man fjernet stort set alle fradrag, herunder personfradraget, og anvendt provenuet til at finansiere en lav fælles skattesats på 35 pct. Det betyder selvsagt, at en masse mennesker mister penge og især personer med lave indkomster. Med andre ord vil 75 pct. af danskerne tabe penge på Skatteministeriets konstruktion.

Problemet medberegningen er, at INGEN har foreslået modellen. I en teoretisk model for flad skat er der et bundfradrag for at øge tilskyndelsen til at arbejde for personer med lave indkomster. I lande, hvor man i praksis har søgt at indføre flad skat, er der også betydelige bundfradrag. Og i Cepos' forslag bevares det nuværende bundfradrag (og alle andre fradrag). Skatteministeriets beregninger handlede således ikke om Cepos' forslag, men om en fiktiv model som ingen nogensinde har foreslået.

Cepos' forslag indebærer, at 64 pct. af de fuldtidsbeskæftigede får en mærkbar lettelse i skatten på den sidst tjente krone, primært fordi mellem- og topskat bortfalder. Den resterende del af de danske skatteydere har uændret skat. Det indebærer, at praktisk taget alle lønmodtagere får en marginalskat på 43 pct. Dvs. der forhøjes ingen skatter, ligesom alle fradrag opretholdes som i dag. Med andre ord: INGEN danskere kommer til at betale mere i skat som følge af Cepos' forslag.En fladskat på 43 pct. vil være en klar forbedring af det danske skattesystem og vil være til gavn for samfundet. Det vil øge tilskyndelsen til at arbejde ekstra, svarende til en beskæftigelseseffekt på 30-40.000 personer. Det udgør ca. halvdelen af det krav, regeringen stiller til beskæftigelsesfremgang for, at der i fremtiden skal være råd til folkepension, sygehuse mv.

Hertil kommer, at forslaget vil give en større tilskyndelse til at tage en lang videregående uddannelse. Endelig vil Danmark blive et mere attraktivt land at arbejde i for højtuddannede, herunder for unge danske studerende, der har læst i udlandet og derfor har muligheden for at arbejde i lande, som bl.a. tilbyder en lav skat.

Meget mindre end den nuværende danske – men på niveau med Cepos' forslag. Regeringen og Folketinget bør indse, at hvis vi vil have en større andel af en ungdomsårgang til at tage en lang videregående uddannelse, så er det en meget dårlig ide at brandbeskatte viden.

Cepos' forslag finansieres ved i 7 år at inflationsregulere overførselsindkomsterne (frem for lønregulering) samt ved at fastfryse væksten i det offentlige forbrug i samme 7 år. Skattesatsen kunne komme endnu længere ned ved bl.a. en sanering af forskellige komplicerede fradrag i skattesystemet og ved at gennemføre velfærdsreformer.Vi håber, at Politikens lederskribenter i fremtiden formulerer deres konlusioner efter, at de har læst, hvad de ønsker at kritisere."

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.