Terror i London

Som forventet er London blevet ramt af terror tidligere i dag, der sandsynligvis er relateret til al-Qaeda.

Så sent som i går måtte Bush minde os om, at vi faktisk er i krig. En krig, vi ikke har startet, men som al-Qaeda fører mod os og har gjort længe.

Nu er påmindelsen for en stund blevet blodig alvor – igen.

Vi må ikke overreagere, men til de, hvis tilgang til debatten om anti-terrorlovgivning er at spørge, om det nu også er nødvendigt, må svaret være ja. Det er det.

Ved terrorangrebene i USA og i Spanien var der nogle, som forledt af vestligt selvhad udtrykte forståelse med terroristerne og fandt, at deres drab var vores egen skyld. Christopher Hitchens er bedre end de fleste til at at tage afstand fra den slags:

There was the reflexive view that somehow the jihadists must represent a grievance or protest against poverty or oppression. Everybody knows what the grievances of the jihadists are they’re very easy to identify. They grieve for the loss of the caliphate. They’re not anti-imperialists?they’re pro-imperialists. There’s an empire they lost and want back.

(hat tip: Mr. Anderson).

Spørgsmålet er nu, hvordan briterne reagerer? Vil de fortsætte kampen eller bliver de skræmte? Jeg tror det første. London can take it, som de sagde under nazisternes bombekampagne; det kan de forhåbentlig stadig.

9 thoughts on “Terror i London

  1. Mr. Law

    Ja, det er umådeligt trist.Men vi bør ikke opgive af den grund.Der er al mulig grund til at tro, at vores fjender ville gøre meget mere af denne slags, men at vi – indtil nu – har forhindret dem. Lad os fortsætte med det.Der er ikke rigtig noget alternativ, da al-Qaedas kalifat ikke lige er den fremtid, som jeg drømmer om for mig og mine.

    Svar
  2. Jacob Mchangama

    Krigen vindes desværre nok ikke før muslimer i stort antal siger fra og indser at religion og (vestlig) frihed ikke nødvendigvis er uforlignelige størrelser. I den anledning giver det håb at følge free muslims against terrorism’s (freemuslims.org) kamp for et muslimsk opgør med terroren.Jeg er stærkt skeptisk over for tanken om stærkere anti-terror lovgivning. I Saudi-Arabien kan politiet gøre hvad der passer dem inklusiv anvende tortur men de er stadig udsat for terror. Skrappe love hjalp heller ikke videre mod PKKs terror i Tyrkiet. Terror må ikke blive en undskyldning for mere stat.

    Svar
  3. Rasmus Ø.

    Hvad mener du med anti-terrorlovgivning??? Hvis du mener flere og længere køer i lufthavnen, så har det ikke virket. De rammer busser og tog i stedet. Eller skal tog og busser også underkastes de samme nyttesløse køer og kontroller (næste gang bliver det et fodboldstadium, et indkøbsstrøg…)? Hvis du mener den lange række af indgreb imod den personlige frihed (elektronisk “aflytning”, undergravning af bankhemmelighed osv.), har det heller ikke hjulpet.Som du selv skriver, var bomben i London ikke uventet. Uanset hvor store magtbeføjelser, staten får i terrorbekæmpelsens navn, så vil den næste bombe heller ikke være uventet.Men hvad mener du egentlig med mere anti-terrorlovgivning?- Rasmus Ø.

    Svar
  4. Mr. Law

    Hold jer til teksten, drenge.Jeg skrev, at vi ikke skulle overreagere, blot indse, at anti-terrorlovgivning er nødvendig.Hvilken slags er jeg ikke ekspert til at fastslå. Vi må forholde os til forslag fra eksperterne og løbende vurdere balancen mellem personlig frihed og terrorbekæmpelse.Endelig bør vi ikke glemme, at anti-terrorindsatsen faktisk virker.Al-Qaeda kan ikke slå til hvor og hvornår de vil. London har forhindret mange angreb. Det forudseelige var, at før eller senere ville et af dem lykkes. Det skete i går.At opgive modstanden, fordi en svækket fjende omsider får et slag igennem er ikke klogt.

    Svar
  5. Limagolf

    “At opgive modstanden, fordi en svækket fjende omsider får et slag igennem er ikke klogt.”Vi opgiver ikke modstanden, der ikke er noget alternativ. Vi bliver ved med at leve vores liv som vi plejer og det er sådan set det.Islamisterne ønsker at genoprette Kalifatet og tvinge os til at konvertere. Vores “modstand” er en implicit del af vores levevis.Hvis du ønsker at drage politiske konsekvenser mht. krig i Mellemøsten og terrorlovgivning er det en politisk diskussion der ikke har en pind med vores modstand at gøre.Modstanden eksisterer i og med vi eksisterer./Limagolf

    Svar
  6. Rune Selsing

    Jeg må indrømme, at jeg også blíver betænkelig, når en liberal debattør taler om anti-terrorlovgivning. Uanset om det er i små proportioner, er den øgede kontrol og overvågning den måske største skadevirkning af terrorismen. Vi er heldigvis sluppet billigt hjemme, men med USA-bosiddende forældre ved jeg hvor ulidelig kontrollen kan blive. Når man taler om terrorlovgivningens nødvendighed gøder man jorden for mere vidtgående indgreb, der kan blive en realitet hvis folkeopinionen skifter. Det er uheldigt. Gør man det nøgternt op, er de menneskelige tab ved terrorisme stadig vand i forhold til eksempelvis trafikdrab. Det reelle tab er frygten, og flertallets efterfølgende beslutning om øget kontrol og overvågning. Jeg er ikke mere blød end jeg er enig i, at vi skal fortsætte engagementet i Irak med fuld styrke, men af den grund vil jeg ikke afvise alternativer som mr. Law gør det.Den betændte situtation er i mine øjne i stort omfang selvforskyldt, og handler især om, at USA har holdt det Saudiske regime i live. Det er ikke for lidt engagement, der har skabt problemerne, det er for meget.

    Svar
  7. Lars Hvidberg

    Tør man sige, at det hverken er for ‘lidt’ eller for ‘meget’ engagement – men først og fremmest ‘forkert’: man har alt, alt for længe støttet diktatorer i Mellemøsten – eller i det mindste set igennem fingre med deres undertrykkelse – og nu høster man desværre hvad man har sået. Derudover støtter jeg fuldt ud Danmarks tilstedeværelse i Irak og mener at man omsider er på ret kurs, selvom det ikke bliver let.

    Svar

Leave a Reply to Rasmus Ø.Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.