Flugten fra forstanden

I en tid, hvor det folkelige hyldes på bekostning af det elitære, forundres man ikke over at intuitioner, fornemmelser og tro feteres frem for begavelse, fornuft og indsigt. Det ligger lige for. Men hvor meget nonsens skal man finde sig i? Det spørgsmål har den britiske politiker Lord Taverne givetvis stillet sig selv mange gange, men i March of Unreason: Science, Democracy, and the New Fundamentalism forsøger han at give et svar, der nok bør interessere de fleste læsere af Punditokraterne.

Tavernes kritik af ufornuften retter sig i første omgang mod øko-fundamentalismen, der med henvisning til et nærmest sakralt forsigtighedsprincip har været i stand til at hæmme den praktiske anvendelse en række teknologiske og videnskabelige landvindinger. Et af de mest iøjnefaldende eksempler er vel udbredelsen af genmodificerede afgrøder, der trods de udokumenterede risici stadig holdes i stram snor verden over. Det er naturligvis ikke omkostningsfrit, når mennesker i den tredje verden har tydeligt besvær med at sikre sig et tilfredsstillende udbytte gennem konventionelle dyrkningsmetoder.

Forfatterens fortjeneste ligger ikke i, at han gør opmærksom på sådanne forhold. Det har andre før ham såmænd gjort bedre og med større målfasthed. Nej, Tavernes originalitet består snarere i, at han problematiserer den påfaldende ansvarsfrihed, der omgiver de internationale miljøorganisationer. Han erindrer fx læseren om, at Greenpeace ikke på nogen måde blev stillet til regnskab for de anbefalinger, organisationen i midten af 90’erne fremførte i relation til skrotningen af Shells borerig, Brent Spar. Selv om der var stærke økonomiske og miljømæssige argumenter for at dumpe Brent Spar i Atlanten, gav Shell efter for Greenpeace aggressive mediekampagne og accepterede at demontere boreriggen i en norsk fjord; en ekstrem sårbar habitat. Altså stik imod videnskaben, logikken og den sunde fornuft.

Taverne begrænser dog ikke kritikken til de internationale miljøorganisationer. Han giver også det religiøse og overnaturlige et skud for boven. Derfor kan bogen anbefales til alle, der midt i sommerheden trænger til et opgør med den varme luft.

6 thoughts on “Flugten fra forstanden

  1. vivi andersen

    Så længe vi faktisk ikke aner om der på sigt er riscisi forbundet med anvendelse af genmodificerede afgrøder er det vel rimeligt at holde denne i kort snor.At 3.Verdenslande har svært ved at brødføde sig selv hænger måske sammen med befolkningstilvæksterne.Alene i Mellemøsten vil befolkningtallet sige med 100 millioner i en tidsperiode fra år 2000 til år 2010 (“Vi er for mange”debatbog fra Demografisk Råd og Selskab 2002).

    Svar
  2. Mikael Bonde Nielsen

    Vivi, kan du ikke mobilisere lidt omtanke? Der er plads til jordens samlede befolkning i Danmark, hvis vi rykker lidt sammen. Og de mest folkerige lande har allerede i dag fortrængt hungersnød. Hvorfor? Kapitalisme, Vivi. Og det er måske netop her, du skal finde trøst for din indbildte bekymring. Kapitalismen har nemlig historisk vist sig at være det bedst tænkelige præventionsmiddel, fordi kvinderne flyttes fra barselsseng til arbejdsmarked. Men tænk hvis man fulgte din logik til ende. Den ultimative frygt i relation GMO’er er vel, at vi kan dø af det. Og det vil så løse dit opfunde problem: Den påståede overbefolkning. Har du overvejet det?Al Gore skrev i Earth in the Balance: “Malthus was rigth in predicting that the popultaion would grow geometrically”. Det kan afvises på den seriøse måde, men hvorfor ikke ty til den morsomme og recitere P.J. O’Rourke: “Al, as the farther of four children, should konw” (se All the Troubles in the World, 1994).

    Svar
  3. Limagolf

    Eksemplerne på hvordan føleri og fornemmelser overtager magten fra rationaliteten er jo desværre overvældende mange.Bare fra i dag:http://www.nytimes.com/2005/07/13/politics/politicsspecial/13supreme.html?pagewanted=2“Someone from the White House called me yesterday, asking for any input I might have,” said the Rev. Jerry Falwell, the founder of the Moral Majority and chancellor of Liberty University in Virginia.Nu er det ikke for altid at hakke på Bush, men ærlig talt! Falwell var ham der mente at bøsserne var skyld i 11. september!Hans input til valget af den nye højesteretsdommer må siges at være uvurderligt…Men Paven (+håndlangere) har også gjort sig bemærket med anti-videnskabelige udsagn for nylig. /Limagolf

    Svar
  4. Mikael Bonde Nielsen

    Limagolf, der er absolut al mulig grund til at hakke på Bush i hans egenskab af Pontifex Maximus. Det religiøse er tydeligvis styrende for hans forbudsiver inden for fx stamcelleforskning.

    Svar
  5. Anonymous

    Hvilke “antividenskabelige” udsagn er paven kommet med fornylig? (Mange, håber jeg. NB! Det var ironisk).Hvilke kriterier for videnskabelighed gælder her? Jeg kunne have mistanke om, at nogen her vil bruge videnskabelighed som en kølle til at slå etiske argumenter ned med. Den går ikke. Etiske argumenter skal besvares etisk og ikke trynes med “videnskabelighed”. Og omvendt!Der er mange ting, som visse folk godt vil gøre til videnskabelige spørgsmål, men som ikke er det.Heller ikke stamcellespørgsmålet er så let afgjort. Fx kunne man se på de mange falske løfter, som fortalere for brugen af fosterceller har udstedt uden dækning.David G.

    Svar
  6. Mikael Bonde Nielsen

    For mand, der har været så ganske besat af “Silent Spring” af Rachel Carson, må man vel i sandhed sige, at Taverne har bevæget sig langt. Det samme kan man jo ikke ligefrem sig om hans parti, LibDem. De er stadig placeret i grænselandet mellem ligegyldighed og korrkete holdninger. Med hensyn til videnskabelighed og etik er vil vel næppe uenige. Dog har jeg lyst til at tilføje, at den religiøst funderede etik af fx stamcelleforskning forekommer mig usammenhængende. Men etik er da også en svær ting. Såfremt læsere af Punditokraterne skulle støde på et medlem af Etisk Råd, vil de nok blive overrasket over, hvor svært vedkommende har ved at skelne mellem begreber som etik og moral. Hvis man derefter drilsk antyder, at organet lige så godt kunne hedde det Moralske Råd, bliver samtalen straks noget mere anspændt. Så kan det nok værre, at de får tungen på gled og lægger afstand til den moraliseren, som de til fulde beksæftiger sig med. Hvis man vil hævde et forbud mod stamcelleforskning, bør man vel ikke alene gøre det i lyset af de løfter, forskerne udsteder? I så fald ville grundforskningen have overordentlig trange kår.

    Svar

Leave a Reply to Mikael Bonde NielsenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.