Vredens druer II (Restaurant Mao)

Apropos det med Chic Ché, så er vi jo en del, der i tidens løb forarget har brokket os over det smagløse ved "Café Castro" på Nørrebro og restaurant "KGB" i (af alle steder) Dronningens Tværgade (der heldigvis blev udsat for en gang hård kapialisme). Og ved sådanne lejligheder har vi passende nok kunne fabulere over, hvor forskellige folks reaktioner ville have været, hvis der mon havde været f.eks. en "Hitler Ølstue", et "Hotel Himmler", et "Pizzaria Pinochet", en "Bodega Benito", en "Café El Caudillo Franco", et "Dachau Disco", eller en "Der Stürmer" sportsklub, o.s.v. For det kan da ikke være tilfældet, at folk på venstrefløjen er både smagløse og intolerante: at de kun synes, det er sjovt at spise eller bo eller feste på steder opkaldt efter venstreorienterede mordere?

Men jo: Jeg–der fra min barndom husker, hvordan Irma solgte Mao-tøj til børn–kan nu konstatere, at der faktisk ikke er grænser for smagløsheden: dejlige San Francisco–en af de amerikanske byer med flest indbyggere af kinesisk baggrund–har såmænd en Mao Zedong Village Cuisine Chinese Harvest Restaurant. Sikke en humor, sikke en anstændighed–at opkalde en restaurant efter en mand, der brugte hungernød overfor egne landsmænd som et bevidst politisk våben!

Hat tip: Café Hayek.

Hat tip II: Kasper Kyndsberg for at have mindet os om Liberators "Café Hitler".

Update: For de knap så Ché-chic, er der et oplagt alternativ: El MiChé

3 thoughts on “Vredens druer II (Restaurant Mao)

  1. Anonymous

    Det værste i forbindelse med denne glorificering af massemordere og de heraf følgende afskyelige blodspor der sættes rundt omkring (cafeerne med videre) er efter min opfattelse, at det er umuligt at få de interesserede småmarxistiske unge til at fatte, hvad det egentligt er for noget de har gang i. En stor ideologisk mur står i vejen. Og hver gang kommer de samme tåbelige argumenter: – det var ikke RIGTIG marxisme/kommunisme,- de mente det ikke så slemt, og de ville os jo det bedste- det var i virkeligheden ikke Stalins/Maos/Lenins/Ché’s ansvar, det var bare “uheldige/uforudsete omstændigheder- der døde i virkeligheden ikke særlig mange, og det var kun afvigerne fra den ægte socialisme der slog ihjel- Ché var meget principfast og stod fast på sine holdninger, det beundrer jeg ham meget for (især gymnasiepiger fra SUF eller lignende)- Forskerne er jo stadig i tvivl om, hvad der egentligt skete, og historie er jo bare fortolkning. Du fortolker det på din måde og jeg på min, og vi bliver nok ikke enige, så vi må hellere stoppe diskussionen her.- Som diskussionen skrider frem kommer så også før eller senere den her: “Du ved ikke, hvad du snakker om, men det gør jeg. Æv bæv!”Ville nogen overhovedet sige det samme om Hitler, Gøring, Franco, osv idag? Og ville nogen i ramme alvor mene, at disse argumenter kunne forsvare noget som helst af det, disse mennesker stod for eller gjorde?Jeg skrev ganske vist “det værste” om ovenstående. Men hvad skyldes denne uvidenhed blandt de unge? Hvad kan der gøres for at minimere Restaurant Maos omsætning? For er det egentligt de unges uvidenhed, der ER det værste? Eller er der noget, der er endnu værre?Historielærerne på gymnasierne finder det stadig ikke i 2005 nødvendigt at undervise lidt i kommunismens forbrydelser. Ingen af de gymnasieklasser (på mit gymnasium) jeg afsluttede samtidigt med, havde haft noget om det – det var i 2004. Det er godt 100 unge. Og de er jo ikke alene, når sådanne cafeer kan løbe rundt. Man kunne fundere over, hvordan det kan være vi aldrig fik undervisning i det, selvom vi faktisk havde europæisk mellemkrigstid som en af vore emner. Der skete som bekendt mange sjove ting i og omkring Sovjet i de tider. Det var bare ikke det, vi hørte om. Vi hørte faktisk fortvivlende lidt om noget som helst øst for Berlin. Ukraine blev faktisk ikke nævnt i undervisningen. Man undres… Hvis pointen med behandlingen af denne tidshistoriske periode (der i det store og hele mundede ud i forsøg på afklaring af, hvorfor Hitler kom til magten), som overraskende nok(!) ikke blev pakket særligt godt ind, skulle være, at “det må aldrig ske igen”, at “vi skal være på vagt” og “lære af historien”. Hvorfor pokker ville en ellers fornuftig (men dog naturligvis rød) historielærer så vælge en politisk ideologi, ingen unge i dag kunne drømme om at spilde tid på? Hvorfor så ikke gribe fat der, hvor der er en fare i nutidigt perspektiv? Det behøvede jo ikke handle om Stalin. Man kunne også have set lidt på islams historie – den religion er jo også meget in/populær blandt unge, selvom heller ikke mange unge her har noget anelse om, hvad de går ind til.Når alt kommer til alt, så har historikerne jo nok ret i, at man kan lære meget af historien.Desværre lader de ikke selv til at have lært ret meget…BJ

    Svar
  2. Crass Børsting

    Netop i denne uge (31/2005) er der tre par Mao-sutter på tilbud i Irma. 50 kr. Accepten af røde mordere er så indarbejdet, at man knap nok tænker over det, når man går forbi tilbudsskiltet på gaden.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.