Økonomisk frihed: Danmark som Nordens Hong Kong?

Idag udkom den årlige udgave af Economic Freedom of the World indekset, som udgives af Economic Freedom Network, der består af mere end 60 tænketanke og institutioner verdenover.  Det har de sidste to år været nærværende punditokrat, der har været den danske kontakt, og siden sidste år har CEPOS været koblet på som den danske organisation.

Jeg havde i dagens anledning lavet et lille notat, “Økonomisk frihed, vækst og velstand: Et dansk perspektiv”, som jeg præsenterede ved et frokostsymposium hos CEPOS.

Blandt de mere løsslupne strøtanker deri var, at Danmark ikke behøver at se til f.eks. Hong Kong eller USA for at blive verdens frieste økonomi: Lader man sig inspirere af Island, Finland, Irland og Schweiz, ville vi uden videre kunne konkurrere om 1. pladsen med Hong Kong.  Det ville givetvis have konsekvenser for væksten og dermed for levestandarden.  (Se pressemeddelelsen her.)

CEPOS har iøvrigt links til selve EFW2005-rapporten, min præsentation og andet godt her.

Update: Jeg har søndag kronik i Berlingske Tidende, hvori Ché Guevara ganske vist bliver blandet ind, men som egentlig handler om frihedsindekset …

2 Kommentarer

  1. Tirsdag havde den fhv. skibsreder og mangeårige medlem af Det Radikale Venstre, Ole Lauritzen, et læserbrev i Berlingske, hvori han kritiserede min kronik. Snarere end selv at skrive et læserbrev til Berlingske med et svar, så tager jeg lige punkterne her. Lauritzen er iøvrigt en meget sympatisk mand, der gennem årene bl.a. har forfægtet frihandel og som meldte sig ud af RV i 1996 i protest mod Tvind-loven.”USAs mindre heldige sider Peter Kurrild-Klitgaard går 11. september i krig med David Trads’ beundring for Che og Cuba og benytter en række tal som »bevis« på markedsøkonomiens overlegenhed i forhold til Cubas planøkonomi. Der er tale om en stærkt polemisk og ensidig kronik, der trænger til gensvar.”Jeg er nu ikke selv at den overbevisning, at kronikken var “stærkt polemisk og ensidig”. Faktisk var den et opkog af nogle analyser (som der var link til ved kronikkens slutning), som formodentlig var en tak højere i seriøsitet og mangel på polemik, end man normalt ser ved læserbreve og kronikker.”Når man har besøgt Cuba, kan man sammenligne med de øvrige latinamerikanske lande, hvor børn og voksne lever på et eksistensminimum af prostitution, røverier, stoffer og ved at rode i affaldsdynger.” Jeg hævdede ikke i kronikken, at leveforholdene i andre latinamerikanske lande var gode–kun at Trads tog fejl, når han sagde, at de var bedre på Cuba. Til det formål angav jeg nogle sammenlignelige mål. Hvis Lauritzen har noget at bakke sine udsagn op med andet en turistrejse indtryk, ville det være kærkomment.”Cuba har investeret i uddannelse af de unge og i sundhedsvæsen og et socialt sikkerhedsnet, der savner sit sidestykke i de lande, som bl.a.CEPOS ynder så meget.”Nu er jeg ikke sikker på, hvilke lande det skulle være–faktisk er CEPOS’ mission ret nøje afgrænset til at fokusere på Danmark. Men mon Lauritzen f.eks. seriøst mener, at sundhedsvæsenet eller uddannelsessystemet på Cuba tåler sammenligning med f.eks. USA’s?”Man kan gå rundt i Cuba i sikkerhed. Det er ikke muligt i resten af disse lande.”Som min kloge svigerfader tit har sagt til mig: Det er altid sikrest at rejse i autoritære regimer …”Jeg er enig i, at markedsøkonomien er gavnlig i de fleste tilfælde, men det må også være klart, at dette gode er under angreb af erhvervsvirksomhederne i hele den vestlige verden, der laver karteller, monopoler og fusioner for at stoppe konkurrencen. Den brølende markedsøkonomi, der har været hyldet så stærkt i de sidste år, kræver et stærkt modspil fra samfundets side, og det har bl.a. været skyld i en ensidig satsning, der i høj grad har været medvirkende til f.eks. New Orleans trængsler, hvor økonomiske hensyn har ført til, at man glemte risiciene ved manglende dige etc.”Var det også den brølende markedsøkonomi, der var skyld i, at 15.000 franskmænd døde af hedeslag?”Påstanden om, at markedsorienterede lande »simpelthen går sjældnere i krig mod andre lande«, er en grov forfalskning af kendsgerningerne.”‘Forfalskning’ er nok et lidt stærkt udtryk at bruge–især hvis man ikke har læst den underliggende undersøgelse.”USA har ført krig i Vietnam, Panama, Grenada og Irak og har støttet regimer i hele Latinamerika, herunder Chile, samtidig med, at man har søgt at underminere folkevalgte regeringer, man ikke syntes om.”Jeg tror, at der her er tale om et klokkeklart eksempel på én, der ikke har forstået forskellen på A) statistiske tendenser og B) anekdotiske eksempler. Selvfølgelig er der da overvejende markedsøkonomiske lande, som har angrebet andre, men det er ikke noget argument for, at der ikke er den tendens, som undersøgelsen finder.”Jeg holder meget af USA og dets generøse befolkning, men man bør også se klart på dets mindre heldige sider. Det bør en lektor i statskundkab også.”Det kan jeg såmænd ikke være uenig i–spørgsmålet er blot, om det er de samme sider, vi vil opfatte som uheldige, og de samme løsninger, vi vil foreslå.

  2. Når jeg læser den slags idioti som Lauritzen kom ud med er det altså at jeg har meget svært ved at koncentrere mig. Os liberale bliver nød til at bekæmpe disse løgne og ikke bare acceptere det. Personligt har jeg meget svært ved acceptere såkaldt liberale som ikke har problemer med at være Castro’s Idiotas Utiles.OL: “Når man har besøgt Cuba, kan man sammenligne med de øvrige latinamerikanske lande, hvor børn og voksne lever på et eksistensminimum af prostitution, røverier, stoffer og ved at rode i affaldsdynger.”Jeg ved ikke om han har besøgt Cuba eller Varadero (Castro’s turist disneyworld). Og om han har besøgt andre lande i Latin America. Cuba er et land som lever af prostitution. Intet virker, fordi stort set alle inklusive læger og ingenører prostituerer sigselv da det er den eneste måde de kan købe ting på i dollar butikkerne. Røverier og Stoffer er også taget helt vildt afsted. Det er rigtigt at der er folk der lever på affalds dynger nogen steder i Latin America, men der er meget få som bliver nød til at leve i de affaldsdynger som Castro har konverteret bygninger, kontorer og hospitaler til.OL: “Cuba har investeret i uddannelse af de unge og i sundhedsvæsen og et socialt sikkerhedsnet, der savner sit sidestykke i de lande, som bl.a.CEPOS ynder så meget.”PKK: “Nu er jeg ikke sikker på, hvilke lande det skulle være–faktisk er CEPOS’ mission ret nøje afgrænset til at fokusere på Danmark. Men mon Lauritzen f.eks. seriøst mener, at sundhedsvæsenet eller uddannelsessystemet på Cuba tåler sammenligning med f.eks. USA’s?”Vi behøver ikke engang at tage til USA. Samtlige lande i Caribien med undtagelse af Haiti har bedre sundhedsvæsener og uddannelsessystemer end Cuba. Dette gælder også Central og Syd America. Det er utroligt at folk bliver ved med at træde i denne løgn, som jeg ikke en gang tror var korrekt i 1959. Ellers for at se et normalt hospital i Cuba gå til : http://therealcuba.com/Page10.htmPanama har for eksempel stort set gratis hospitaler og lægehjælp og alle har adgang til Universiteter og Gymnasier. Dette høre vi aldrig om. Cuba har gratis hospitaler og universiteter. Men hospitalerne har ingen læger (da de prøver på at finde turister for at skaffe til føden) og intet medicin.OL: “USA har ført krig i Vietnam, Panama, Grenada og Irak og har støttet regimer i hele Latinamerika, herunder Chile, samtidig med, at man har søgt at underminere folkevalgte regeringer, man ikke syntes om.”I alle disse 4 eksempler kom USA folket til hjælp. Vietnam var det eneste sted de tabte, men alle andre lande er flertalet af befolkningen glade for at USA kom.Vi skal måske heller ikke begynde at snakke om Allende i Chile, som altså ikke var nogen specielt demokratisk person. Se for eksempel Rummels side:http://freedomspeace.blogspot.com/2005/09/chilean-coup-icon-of-anti-american.html

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2020 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑