Kan vi ikke gøre det lidt bedre …?

Punditokraterne har nu eksisteret i nøjagtigt et halvt år.  Besætningen har været svagt skiftende, men med en enkelt undtagelse kun i form af udvidelser.

Produktet synes generelt at være vellidt–omend ikke af alle (f.eks. ikke alle højreorienterede danskere eller venstreorienterede amerikanere), så dog af mange.  Vi har siden april haft lidt over 28.000 “unikke” besøgende (opgjort som unikke pr. dag), og det har resulteret i lidt over 50.000 klik med musene.  Vi ligger p.t. med et dagligt gennemsnit på blot lidt under 250 “unikke” besøgende, men har da været oppe på knap 300 på enkelte dage.

På chart.dk ligger vi nu generelt nr. 4–og nr. 3 hvis man ser bort fra Statsamternes website, og de har jo unægtelig en særlig markedsposition.  (Hvor er Konkurrencestyrelsen, når man virkelig har brug for dem?)

Så alt i alt, er vi meget godt selvtilfredse.

Men–som sagt af en ypperlig repræsentant for politisk tænkning, når den er bedst–“kan vi ikke gøre det lidt bedre”?  Skal vi dække flere områder?  Færre?  Være mere akademisk orienterede (og mindre polemiske)?  Eller det modsatte?  Altså, er der for meget Hayek eller for lidt Hayek?  Mere dansk-orienterede?  Mindre?

Af alle mennesker skulle vi vel nok overlade den slags til markedet.  Men omvendt kender vi ikke vore læsere særligt godt, og en prismekanisme findes jo heller ikke rigtigt.

Nu er bolden givet op.  Det er ikke sikkert I får chancen igen.

11 thoughts on “Kan vi ikke gøre det lidt bedre …?

  1. Kimporator

    Jo.I kunne tage den for libeale så pinagtige debat om, hvorvidt man kan have vilkårligt afvigende kulturer under demokratiets hat, uden at den personlige frihed lider under en evt. hyperaggressiv klankultur.Med andre ord, islams tilstedeværelse i de indtil for nyligt frie vestlige samfund.Men jeg forventer egentlig ikke en ægte debat her, for det vil trække dybe skel mellem naive liberale og realistiske liberale.. og dermed svækkes en i forvejen svag bevægelse her midt i socialismens og misundelsens Europa.

    Svar
  2. David G.

    Indvandringen stiller “open borders”-liberale overfor udfordringer. Men de skulle jo have husket på, hvad onkel Milton sagde. I kan ikke både have en velfærdsstat og åbne grænser. “Don’t kid yourselves.” Kombinationen garanterer, at man vil tiltrække parasitterne og afskrække de produktive. Resultatet er præcist forudsigeligt.Det er så et ekstra krydderi, at det givet de globale geopolitiske og geokulturelle forhold bliver muslimer, man tiltrækker.Vanskeligere er debatten om kultur. Behøver liberalismen en politisk kultur med normer og værdier, som den ikke selv skaber eller måske endog undergraver? (Daniel Bells “Contradictions of Capitalism” (1976), skrevet ganske uden hensyn til problemet masseindvandring, der ikke var aktuelt dengang, men dermed også almengyldig).For mig er svaret klart. Liberalismen er en vestlig politisk filosofi, som i sin nuancerede, modne form er ganske utænkelig uden den europæiske civilisations kristne, romerretlige og græsk-filosofiske rødder.Længere er den ikke, og de, der ved deres handlinger har gjort denne kulturs overlevelse tvivlsom, bærer et stort ansvar. Vi har ikke ret til at beskylde vore fjender for at være vore fjender, det svarer til at beskylde en ildebrand for at være en ildebrand, men vore ledere for at have svigtet.Naivt er måske også at vente, at fjenderne vil formildes, når de oplever, hvor frie og fornuftige vi er.David G.

    Svar
  3. Pelle

    Jeg kan nu godt lide det, og synes der er en god del interessante emner :)Jeg kan bare ikke forstå hvorfor i er så glade for Bush, for han er ikke særlig liberal i mine øjne.Men tak for en god blog. Er herinde mindst 5 gange om ugen (Nej, og det er ikke kun når jeg er på arbejde 😉

    Svar
  4. Kimporator

    Helt enig. Det er sandelig også lederne i partipolitik og mediekoncerner, vi indvandringskritiske webloggere er forbitrede på. Der burde være grænser for hvad man kan slippe afsted med. (Her tager jeg måske munden fuld ved at tale på fleres vegne. Omvendt ville det være latterligt at antyde at “højrebloggerne” ikke kender hinanden, omend vi naturligvis ikke alle sammen kender hinandens motiver i detaljer)ps: Hvordan i alverden kan Mr. masseindvandring, Hans Gammeltoft Hansen, stadig være folketingets ombudsmand? Hvad laver de borgerlige? (En polemisk blog ville spørge: hvorfor er den mand ikke i fængsel? )

    Svar
  5. Crass Børsting

    Klamhuse Hede, søndag i skumringstimenPunditokraterne yder et kærkomment tilskud til den begavede del (sekstendedel?) af den politiske debat her i landet.Disse års største problem trækkes frem i de første 2 kommentarer herover (fra Kimporator og David G).Også det skal gennem møllen, igen og igen.Kommunalvalget stunder til. Tillad mig at henvise til en frygtindgydende lokal variant af den storkøbenhavnske, med knold i nakken udstyrede dommedagstrussel:http://www.landsbytossen.dk/Oldingehjem.htm

    Svar
  6. Jacob Mchangama

    David G: Skal “vores fjender” forstås som (alle) muslimske indvandrere eller blander du terror og den mere generelle indvandringsdebat sammen?Jeg er ikke den store Hoppe fan men følgende citat kan jeg nu godt lide:”If you want the Western “goodies” and aspire to Western living standards, which I have the impression the overwhelming majority of Muslims wants, you will have to adopt a capitalist system based on private property rights, market economics, and individual rights. Religious fundamentalism, whether of the Muslim, Jewish or Christian variety, is hard or impossible to reconcile with capitalism. Historically, the Muslims had less time to rid themselves of fundamentalist strands than Christians, for instance. However, I see no fundamental reason why Islam should be incapable of the same type of internal doctrinal cleansing. And I am confident that unrestricted free trade with the Muslim world is the most efficient way to weaken and ultimately erode the hold that religious fundamentalism still has in some parts of the world.”

    Svar
  7. Bielefeldt

    Ved en fejl må ordet ‘jødisk’ være faldet ud af David Gress’ ellers rigtige sætning: “Liberalismen er en vestlig politisk filosofi, som i sin nuancerede, modne form er ganske utænkelig uden den europæiske civilisations kristne, romerretlige og græsk-filosofiske rødder.” Der skulle retteligt have stået: “…uden den europæiske civilisations jødisk-kristne, romerretlige og græsk-filosofiske rødder.”

    Svar
  8. Dan Kjerulf

    Jaja,Det er godt at der er et forum for det meget akademiske, og det er godt at der er en vej til at få inddraget de akademiske kræfter også i spørgsmål af mere presserende, praktisk interesse.Så det er vigtigt at I fortsætter med at angribe på begge fronter. “Going native”-debatten om avisernes udenrigskorrespondenter er et godt eksempel på det polemiske, hvor I kan flytte læsere fra de danske medier til selvstændig undersøgelse og tænkning.Det skulle jo nødig gå som Liberator, der er blevet uinteressant fordi vigtige debatemner drukner i studentikos opremsen af døde teoretikere. I øvrigt er Bush såmænd ganske liberal på et par afgørende punkter, f.eks. pensionsreformen. Kjerulf

    Svar
  9. David G.

    Bielefeldt: Vendingen “jødisk-kristen” bruges af mange. Den er en temmelig ny opfindelse og er ret meningsløs. Som den store jødiske lærde Jacob Neusner siger, så var jødedom og kristendom senest fra 4. årh. to forskellige religioner, der talte til forskellige menigheder om forskellige ting. De interesserede sig meget lidt for hinanden. Den kultur, der opstod i senantikken og blev Europas grundlag, indeholdt jødiske elementer, ja, men i kristen udgave. Det er derfor uhistorisk, men muligvis politisk korrekt, at bruge vendingen “jødisk-kristen”. Jeg har selv gjort det, men som historiker kvier jeg mig ved det.Af hensyn til den grasserende antisemitisme i vore dage, især på venstrefløjen, kunne jeg da fristes til at bruge den bare for at provokere, men det er heller ikke en historisk gyldig grund.Til Mchangama: Fjenden er den, hvis forsvinden er en betingelse for min sikkerhed. Eller omvendt den, der anser mig som hindringen for sin sikkerhed. Kort sagt den, der vil ødelægge mig. Først ser jeg, hvem det er, så spørger jeg om hans religion og ideologi. For ikke så længe siden var fjenden kommunisterne. Nu ser jeg, at de fleste af dem har det tilfælles, at de bekender sig til islam. Det fører så til en række vigtige politiske og kulturelle spørgsmål.Hoppe-citatet er forsåvidt rigtigt nok, men lovlig intetsigende. Det forudsætter to præmisser, som ingenlunde er bevist. 1. Alle mennesker i hele verden ønsker det samme mht materiel levestandard. 2. Handel skaber fred.David G.

    Svar
  10. Publikum

    Til den anden præmis vil jeg tillade mig at citere fra Economic Freedom of the World: 2005 Annual Report, kapitlet Economic Freedom and Peace, afsnittet med konklusionerne:”Policies designed to spreadfree-market capitalism have not “placed countless minesunder the edi fice of world peace ”(Liebknecht,1969:13)as many critics now and in the past have claimed.To thecontrary,the globalization of capitalism and the spreadof free markets has done just the opposite,creating con-ditions where force is less of ten an expedient.”Der konkluderes ikke, at handel i sig selv kan opretholde fred, men at det bidrager kraftig dertil.

    Svar
  11. Bielefeldt

    Hrmf. Måske har David Gress ret i, at begrebet ’det jødisk-kristne’ er en forholdsvis ny opfindelse (bed mærke i, at det var en opfindelse!), men så lad os da bruge det for at genere de Andre. Hegel mente jo heller ikke, at kristendommen kunne komme fra Palæstina, og i den overdrevne brug af Kristus og ikke Jesus er der også en hellenisering på færde. Grundtvig talte altid om en mosaisk-kristen anskuelse, og Løgstrup gjorde det ligeså i sin disputats fra 1942. Derfor gør jeg det også.Jeg tror på McDonald’s-teorien: to lande med McDonald’s restauranter går ikke i krig mod hinanden (borgerkrige tæller ikke med). Det er et empirisk faktum. Hvis man kigger på Mellemøsten findes der i dag tre lande, som ikke har en McDonald’s resutaurant: Irak, Iran og Syrien. Hvor i Mellemøsten er der størst risiko for krig pt? Israel-Syrien, Israel-Iran og Israel-Irak. Teorien er selvfølgelig ikke ny, idet allerede Montesquieu og senere Angell (1910) pegede på sammenhængen mellem handel og fred.Montesquieu og Angell havde ret i, at økonomisk integration gjorde krigens omkostninger meget større for begge parter. Men deres forestilling om, at dette faktum ville gøre en ende på geopolitik var fejlagtig. Montesquieu og Angell havde glemt deres Thucydides, der i sin skildring af den peloponnesiske krig skrev, at nationer går i krig af tre årsager – ære, frygt og interesse. Globaliseringen øger omkostningerne ved at gå i krig, men kan ikke udrydde disse ”instinkter”, så længe vi har at gøre med mennesker og ikke maskiner. ’Tribal bonds’ spiller en lige så stor rolle som ’corporate bonds’. Globalisering eller frihandel betyder ikke afslutningen på geopolitik, men den m-i-n-d-s-k-e-r risikoen for krig. En undtagelse til McDonald’s-teorien er NATOs aktion mod Serbien (der har McDonald’s), men på en måde bekræftede aktionen alligevel teoriens gyldighed. Aktionen sluttede efter blot 78 dage, ikke fordi NATO gjorde livet uudholdeligt for de serbiske tropper i Kosovo, men fordi NATO gjorde livet uudholdeligt for civile serbere i Beograd. Folket krævede, at Milosevic standsede krigen, så det igen kunne spise Big Macs om dagen og gå på diskotek om aftenen.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.