Er Bendtsen og Espersen sekteriske superliberalistiske anarkister?

De Konservative har holdt landsrådsmøde denne weekend.  Der er p.t. endnu ikke meldt om afsyngning af gamle slagsange —initieret af væmmelige liberalister for at kompromittere partimedlemmerne (der jo aldrig selv kunne finde på at gøre noget sådant på eget initiativ), —men det kan jo sikkert nås endnu.  Pia Christmas Møller—, som jeg som stud.scient.pol. i 1980erne delte statistik-noter med, og som siden som partileder fik vist, hvad man kan opnå med en velgennemtænkt statskonservativ linie—, er ihvertfald belært af begivenhederne fra tidligere år, og hun vil ikke lade sådanne undergravende elementer forplumre landsmødet eller partiet.

Her er, hvad hun sagde, i hvad Berlingske betegner som en “opsang” til Eva Kjer Hansen og sympatisører:

“Jeg gik rundt og troede, at alle, der ikke ligefrem bekender sig til den sekteriske skare af anarkister og superliberalister, for længst har set, at ulighed heller ikke kan være et politisk mål i sig selv,” lød hendes opsang til Eva Kjer Hansen, og de folk, der har bakket socialministerens udtalelser op.

Men er de konservative top-politikere Bendt Bendtsen og Lene Espersen mon blandt disse farlige elementer?  Der kunne være ting, der tyder på det.  Begge blev vist medlemmer af partiet engang i 1980erne, hvor partiprogrammet hed “En Fremtid i Frihed”—og alene det er jo foruroligende nok, for den slags kan jo tiltrække alle tænkelige sekteriske superliberalister og anarkister.  (Det gælder ikke Pia Christmas Møller: Hun blev tiltrukket partiet helt tilbage dengang, da partiets ideolog var Hans Jørgen Lembourn, der gjorde sig til talsmand for en korporativt styret statsmagt, SK-regering og siden blev socialdemokrat.)  Men værre end det, så sagde både Bendtsen og Espersen ifølge Berlingske Tidende ting på landsmødet, der næsten minder om … Eva Kjer Hansens udtalelser.

Her er først—igen—de herostratisk berygtede udtalelser fra socialministeren, som alle har hørt om, men få har læst:

“Vi står midt i et opgør med årtiers socialdemokratisk inspireret lighedsmageri. Det er slut nu. Uligheden er der. Og uligheden må gerne blive større, for den skaber dynamik i samfundet. Vi skal bare sikre, at dynamikken også kommer de dårligst til gode …  Vi skal ikke bruge kræfterne på bekæmpe rigdom og på at udjævne forskellen med de rigeste og de fattigste. Jeg ser ikke ulighed som noget problem i sig selv. Sagen er, at Danmark er et af de mest lige lande i verden. Det er Rwanda også, men det er vel ikke et mål i sig selv at være lige. Vi ønsker økonomisk vækst i samfundet, og hvis der er mennesker, der har ideerne, energien og initiativet til at skabe vækst og blive stenrige …, så er det alle tiders. Uligheden kan være med til at skabe dynamik i samfundet. Vi skal bare huske at behandle de dårligst stillede godt med de sociale ydelser, vi har. …  [Hver] gang der er fremgang og lønstigninger for folk, det går godt, smitter det af på folk, der er på overførselsindkomster via den takstregulering af overførslerne, som vi har i Danmark. Det gør ikke noget, at de rige bliver rigere, så længe de fattige også gør det. … Vi skal stadig have lighed i den forstand, at alle skal have de samme muligheder, eksempelvis i uddannelsessystemet. Men hvis folk klarer sig forskelligt bagefter, og det betyder, at afstanden mellem de rigeste og de fattigste øges, må det være sådan. Man skal bare stadig – huske, at der skal være et ordentligt sikkerhedsnet under de svageste, og det er der.” (JP 18-09-2005)

Altså: hverken lighed eller ulighed er mål i sig selv.  Formålet er derimod at indrette skatte- og socialpolitik således, at den ved at stimulere individuel aktivitet resulterer i generel velstandsskabelse.

Her er så, hvad Bendtsen ifølge Berlingske sagde på landsmødet:

“Det er ikke målet for os at søge ulighed. Det er heller ikke målet for os at søge lighed for den sags skyld. …  Fremgang og velstand i samfundet får vi kun, når det enkelte menneske kan få succes og blive rigere ved egen indsats. Vi konservative er garanten for, at de flittige og stræbsomme kan høste frugterne af deres egen indsats – også til gavn for fællesskabet. Det skal kunne betale sig at arbejde. … Sociale ydelser er til for dem, der ikke kan selv. Ikke alle vi andre. Ved at give alle mennesker samme ydelse får de, der sagtens kan klare sig selv, mere end rigeligt, mens de, der reelt har behov, får en utilstrækkelig hjælp. Det er ikke konservativ politik. Det er et socialdemokratisk omfordelingscirkus.”

Og her er, hvad Espersen sagde ved samme lejlighed:

Socialdemokraternes stræben efter lighedsmageriet viser, at de intet har lært af de socialistiske økonomiers fallit. Når man vil brandbeskatte erhvervslivet, fordi det går godt, når man vil straffe mennesker, der gerne vil spare mange penge op til alderdommen, så er det udtryk for jantelovspolitik af værste skuffe. Hvad hjælper det, at Helle Thorning-Schmidt går i dyre sko, hvis de personer, hun er chef for, går i alt for små sko?”

Kære Pia’er, i Dansk Folkeparti og hos De Konservative: I har tilsyneladende begge tillagt socialministeren holdninger, hun tydeligvis ikke har; er der fordi I ikke forstod det, eller fordi I gerne vil score billige politiske point på at fordreje en udtalelse?  Og hvad er så iøvrigt forskellen på dét, Eva Kjer Hansen sagde, og dét som Bendtsen og Espersen gav udtryk for?  Er Bendtsen og Espersen farlige sekteriske superliberalister og/eller anarkister?  Skal vicestatsministeren og justitsministeren nu begynde at flaggelere sig selv og gå bodsgang for at undgå at miste deres poster?

Jeg tror iøvrigt, at Christmas Møller kan slå koldt vand i blodet.  Mens KU’erne nok har vist, at der endnu er liv i organisationen, med både støtte til Eva Kjer Hansen og et forslag om fladskat (som desværre nok skal blive nedstemt), viste vicestatsministeren hurtigt, at han bestemt ikke er hverken anarkist eller superliberalist: Han vil såmænd have højere skatter (om han så er sekterisk må andre bedømme):

“Vi må spørge os selv, om vi fortsat skal acceptere, at nye EU-lande opererer med ingen selskabsskat eller en meget lille selskabsskat. Nej, det mener jeg ikke. Jeg har den holdning, at der må være en underliggende grænse for, hvor lav selskabsskatten må være, hvis man samtidig ønsker strukturfondsmidler fra EU.”

Her gik man og troede, at nationalstaten, konkurrence og lave skatter var konservative mærkesager.  Tilsyneladende ikke.  De er nu ofret til fordel overstatslig påtvungent konkurrence-bekæmpelse og højere skatter—hvilket naturligvis bliver rost af SF’s Morten Homann (hvilket skulle være signal nok til De Konservative).

Det er dæleme en underlig tid, vi lever i.

22 Kommentarer

  1. Hvordan kan man være lektor i statskundskab og så slet ikke forstå, hvad moderne politik går ud på. Det drejer sig om at “sende signaler” og “lave spin” og score i meningsmålingerne. At mene noget med substans i eller have andet mål end at sidde i regering for enhver pris er bare så gammeldags. Måske skulle du læse Thomas Larsen i samme Berlingske Tidende og blive lidt up dated.

  2. Øh, nej! Nu er I altså lige en postgang for hurtigt ude.Jeg anerkender, at ved “almindelig” måske endda “rationel” anvendelse af X milliarder, vil det i næsten alle tilfælde være en fordel for landet. Og da vi nu åbenbart bliver nødt til at tæske videre i Rwandaeksemplet (som altså er Eva Kjers tåbelige idé), så lad mig lade håret gro lidt længere:* Er det så svært at forestille sig, situationer, hvor folk bruger deres penge skidt? Nej, helt ærligt! Nu er I altså noget mindre kreative, end I plejer. Man kunne fx bruge alle pengene på våben og lave krig. (Ja, det plejer så at være godt for meget – men ikke for dem, der bliver slået ihjel.)Man kunne fx opbygge et samfund gennemsyret af korruption og ansætte folk til sulteløn og lade sit vagtværn tæske og slåihjel på må og få i frygt for at pøbelen ellers vil storme dine paladser (bedre end ingen løn vil nogle sige – det kan man så også sige om børneprostituerede i Thailand).Osv. Dertil kommer, at hvad nu hvis vi antager, at denne rigdom skal komme et sted fra – fx fra de øvrige indbyggere i landet. Så bliver regnestykket speget. Hvis 100 mio får én krone mindre – og én person får 100 mio mere er det så godt eller dårligt? Tjah, en krone hist og her skaber jo INGENTING – men hvis det var denne ene krone der sikrede 100 mio mennesker mad én dag, så er der et problem.* Hvis man i stedet for pludselig at gøre 1.000 indbyggere til milliardærer, havde fordelt 100 millioner til 10.000 personer, ville dette så have været dårligere eller bedre? Det kan man ikke sige noget fornuftigt om – men umiddelbart ville der være 10 gange så mange folk, der havde fået bedre vilkår. (Det betyder ikke at jeg hellere vil fordele 10 kr. til 100 mio mennesker, men dét modargument kunne I vel heller ikke finde på at stikke ud, vel!?)Som sagt. Rwanda er et håbløst eksempel, men at påstå større ulighed per definition altid er godt, det er altså lige ensporet nok. – Og når I så kalder mig for planøkonom, så bliver jeg ærlig talt temmelig fornærmet, men det var vel også meningen.Min pointe har ikke været at plædere for at vi skal have MERE LIGHED i Danmark som et mål – det mener jeg faktisk ikke nødvendigvis. Jeg mener bare heller ikke, at ULIGHED i sig selv er saliggørende. Der er simpelthen mange andre faktorer der er mere interessante.Og når socialministeren i den aktuelle situation mener at vi skal af med “Socialdemokraternes ligemageri” så må det jo betyde, at hun mener der er FOR MEGET lighed i dagens Danmark. Det mener jeg så ikke nødvendigvis. – Der kan være “uhensigtsmæssig lighed” i og med undertegnede fx stort set ikke får noget ud af at gå på arbejde, Dét problem løses ikke med fx kontanthjælpsloft – det løses fx med lavere skat på arbejde. Begge dele skaber mere ulighed – det ene er bare dårligt, og det andet godt.

  3. “Rwanda er et håbløst eksempel, men at påstå større ulighed per definition altid er godt, det er altså lige ensporet nok. “Hvem har påstået det? Du er simpelthen for usaglig.”Og når socialministeren i den aktuelle situation mener at vi skal af med “Socialdemokraternes ligemageri” så må det jo betyde, at hun mener der er FOR MEGET lighed i dagens Danmark.”Tilsyneladende har du ikke læst, hvad det var hun sagde. Det står ellers her flere steder.

  4. Peter, skriftlig kommunikation er altid svær, men bare at smide “du er simpelthen for usaglig” i hovedet på mig, det er altså ikke nogen særlig lækker stil.Mit første indlæg, og i nogen grad også det seneste, er skrevet som bud på, hvad der er gået galt imellem Evas tankeeksperiment og de voldsomme reaktioner, hun har fået. – Som et svar på det polemiske indlæg “er Bendtsen og Espersen sekteriske superliberalistiske anarkister?” Jeg forsøger at vise, hvad det er, der får Eva til at fremstå anderledes end Bendtsen og Espersen, selvom jeg anerkender, at man KAN læse det som om, at de siger det samme. Da Eva siger flere forskellige ting, der kan tolkes i hver sin retning, kan man så yderligere diskutere, om hun mener det ene eller det andet. (Vil hun af med ligemageriet og dermed have mere ulighed – eller vil hun ikke have mere ulighed, som hun direkte siger det. Det er da selvmodsigende! Og sådan er stilen faktisk hele vejen.) Det er så ikke legitimt at påvise herinde, så det vil jeg da overveje om jeg gider fremover.Når jeg skriver, at det er ensporet at påstå større ulighed per definition altie er godt, så er det altså en reaktion på de steder, hvor man kan være i tvivl om, hvad det egentlig er, Eva mener (og Publikum i øvrigt). Og nu vil jeg så spændt vente på hvilke perfiditeter jeg skal stå mål til som reaktion på dette indlæg.

  5. Hvor svært er det at forstå, at EKH sagde, at lighed ikke er et mål i sig selv, og at større ulighed kan være en nødvendig konsekvens af andre hensyn? Hvordan er det lige, at du får det fordrejet til, at ulighed pr. definition er godt?Når man siger, at man ønsker at gøre op med socialdemokratisk lighedsmageri, fordi denne mindsker menneskers incitamenter til at skabe velstand, o.s.v., så er det vist ikke svært at forstå–med mindre at man ikke vil forstå det–at man ønsker at holde op med at påtvinge folk en kunstig lighed; det er ikke det samme som at have ulighed som et mål i sig selv. Hun skitserede simpelthen–som en anden har udtrykt det–et ræsonnement om Pareto forbedringer: At politikker skal tilrettelægges, så det er muligt at stille nogle bedre uden, at det stiller andre værre–og den dybsindige pointe, som man skal have et munke-marxistisk syn på økonomi for ikke at begribe, er, at stigende ulighed imellem A (den rige) og B (den mindre rige) ikke i sig selv stiller B værre (men endog i nogle tilfælde–jf. Rawls–endog kan stille B bedre).Det er simpelthen umuligt at få de synspunkter vredet ud af det, som du tilsyneladende gerne vil.

  6. Og jeg kan bare konkludere, at det åbenbart ikke er muligt at forsøge at deltage i en metadebat om, hvorfor der er kommet så voldsomme reaktioner på EKHs udmeldinger, som der er, uden at skulle finde sig i at blive tiltalt i et sprog, som ville have ført til direkte bortvisning i ethvert civiliseret forum. Men hvis du får et kick ud af at kaste sten efter postbudet, så værsågod. DET ER FOR POKKER IKKE UNDERTEGNEDE DER HAR SAT FUT I DEBATTEN DE SIDSTE 14 DAGE! Og jeg har heller ikke sagt, at større ulighed per definition er dårligt. * Jeg prøver igen: Jeg forsøger at diskutere det initierende indlæg, hvor der var undren over, hvorfor EKH vakte debat.* Du insisterer på at diskutere indholdet med undertegnede, selvom du ville opdage at du og jeg, så vidt jeg kan bedømme, er fuldstændig og 100% enige i de principielle betragtninger om, hvorvidt ulighed/lighed som mål/middel er/kan være godt/skidt. Du søger en konfrontation, men jeg er ikke den rette at tage den med. Enten har jeg ikke udrtykt mig klart nok, når jeg har forsøgt at vise hvad “man kan tænke” vs. “min mening”, og så beklager jeg. Eller også er du så forhippet på at komme af med nogle sarkastiske gloser (fordi jeg nægter at deltage i det generelle “gud-hvor-er-folk-dumme-og-hvor-er-vi-alle-sammen-belæste-rygklapperi”) at du overser, at det eneste vi er uenige om er, hvordan “MAN” kan tolke EKHs udtalelser. Fint nok. DU vil ikke anerkende, at der er noget som helst tvetydigt, og så må vi jo abre konkludere at Pia, Anders og den samlede danske presse er totalt hjernedøde, for EKH har fra starten været fuldstændig vandtæt i sine udtalelser. Javel.

  7. Daniel, hvis du læser din egne poster igen, endda helt fra begyndelsen, så tror jeg ikke, at du ved eftertanke kan føle et stort krav på at gøre dig selv til dommer over andres valg af adjektiver eller tone.Faktum er, at du–nøjagtigt som stort set hele det danske mediebillede og politiske etablissement–hoppede på en galej, hvor man brugte en total karikatur af, hvad EKH faktisk havde sagt, til at pleje egne snævre interesser (Pia K., AFR, Pia CM, Villy S., o.s.v.) eller alternativt stive egen politisk korrekthed af med (den Radikale overklasse). Specifikt påstod du, at EKH havde sagt, at “større ulighed per definition altid er godt”; det var faktuelt forkert, og de gjorde jeg opmærksom på; i stedet for så at erkende det, påstår du, at du har en særlig indsigt i hendes virkelige motiver (“det er så nemt at gennemskue”), hvorefter du skifter emne. Du kaldte eksemplet med påvisning af, at et samfund godt kan være meget lige og være meget fattigt for “torskedumt” og “tåbeligt”–desuagtet at det i sin analytiske enkelhed er noget mere dybsindigt end de farverige tankeeksperimenter, du selv kaster op i luften.Det er–blandt meget andet–dybt sørgeligt at iagttage denne sidste uges “debat”, der om noget har illustreret hvor ufatteligt småligt og småtskårent dette land er.

  8. Hvis vi nu starter med skræve over det meste af ordkløveriet, så er det jo et spørgsmål om signaler. JEG har for så vidt intet imod at blive citeret for, at selve det principielle i en eller anden grad af ulighed ikke nødvendigvis er et essentielt problem. Men det er heller ikke dér uenigheden opstår. Uenigheden handler jo om signaler, og det ved du jo godt. * Eva Kjer er SOCIALMINISTER. Hermed er hendes fornemmeste opgave at sørge for stadigt bedre vilkår for de svage grupper. * Eva Kjer Hansen udtaler: “… og uligheden må gerne blive større”. Dét kommer næsten til at fremstå som et ØNSKE fra Eva Kjer (selvom hun prøver at nedtone det). Og da hun netop er den slags konservativ, som du skitserer, så er det vel strengt taget utænkeligt, at hun IKKE skulle ønske større ulighed. Som et MIDDEL ja, men idet hun ønsker dette middel, kommer det faktisk til at fremstå som et MÅL (selvom hun prøver at sige, at det ikke er det hun mener – men det er det jo, og det er så nemt at gennemskue).* Eva Kjer Hansen kan have ret – men hun kan også have uret. Om ulighed i sig selv skaber eller ikke skaber noget som helst, er umuligt at sige noget principielt om, uden at inddrage snart sagt alle andre politiske realiteter i et givet samfund. * Rwanda-eksemplet er torskedumt. Hvis 1000 rwandanesere (eller hvad de nu hedder) pludselig blev milliardærer, så ville rwanda vel strengt taget være et af verdens mest ULIGE samfund – men ville det nødvendigvis hjælpe? Ikke hvis de nyrige udnyttede deres nye status til egen vinding. Selvom Eva Kjer Hansen muligvis har villet sige, at “ulighed eller lighed er i og for sig uinteressant”, så kommer det til at fremstå som “ulighed er godt – lighed er dårligt”. Og jeg er overbevist om at det både er det hun mente (mener!) og det hun har villet sige.Min egen holdning? Tjah, jeg er vel nærmest enig med flertallet: Der er ulighed nok. Mere ulighed vil ikke hjælpe på noget. Målet er at gøre noget for de svage. De fattige. I den forbindelse er ulighed i sig selv sjældent et godt middel. Gode eksempler herpå er at hverken kontanthjælpsloftet eller starthjælpen har hjulpet på noget som helst. Tværtimod!Hvis nogle bliver mindre fattige af at få ophævet fx mellemskatten, så er det godt. Kommer det de fattige til gode i form af fx flre arbejdspladser, så er det også godt. Det gør ikke ulighed til noget principielt godt, men viser at alt afhænger af situationen. Den principielle diskussion er langhåret og tenderende til at være uinteressant for alle andre end den sekteriske skare af anarkister og superliberalister.

  9. “* Eva Kjer er SOCIALMINISTER. Hermed er hendes fornemmeste opgave at sørge for stadigt bedre vilkår for de svage grupper.” Sludder og vrøvl. 1) En socialministers opgave er at implementere regeringens politik på området. 2) Igen udtryk for en grænsende til det ubegribelige manglende forståelse for, at a) relativ fordeling af goderne og b) absolut fordeling af goderne til de dårligst stillede.”* Rwanda-eksemplet er torskedumt. Hvis 1000 rwandanesere (eller hvad de nu hedder) pludselig blev milliardærer, så ville rwanda vel strengt taget være et af verdens mest ULIGE samfund – men ville det nødvendigvis hjælpe? Ikke hvis de nyrige udnyttede deres nye status til egen vinding.”Om muligt endnu mere torskedumt. Eksemplet–og flere andre–illustrerer med al tydelighed, at der ikke er nogen nødvendig sammenhæng mellem a) ligheden/uligheden i et samfund (f.eks. som målt med Gini-koef.) og b) levestandarden for de pågældende. Man kan have masser af “lighed” og være dybt fattige; hvis man er virkeligt interesserede i, hvorledes man gavner de dårligt stillede, få fokuserer man på det–ikke på “uligheden” eller månens farve eller andet irrelevant. Iøvrigt tilbagevist Adam Smith allerede i 1700-tallet eksemplet med rigmænd, hvis rigdom ikke skulle være til gavn for andre; det tager tilsyneladende mere 200 år at få spredt den indsigt.

  10. Hvis 1000 rwandanesere (eller hvad de nu hedder) pludselig blev milliardærer, så ville rwanda vel strengt taget være et af verdens mest ULIGE samfund – men ville det nødvendigvis hjælpe? Ikke hvis de nyrige udnyttede deres nye status til egen vinding.Hvordan kan de på nogen tænkelig måde udnytte deres status uden det bare kommer mindst et ekstra individ til gode? Det kan de da ikke. Det er jo heller pointen. Hvis Rwanda pludselig oplevede et boom af mennesker, der brugte milliarder, så ville de da samtidig oplever en stigning i antallet af arbejdspladser og den generelle vækst.

  11. Homo Oeconomicus

    26. september 2005 at 12:28

    Og det var lige præcis det, der var Smiths pointe. Eller “trickle-down economics”, som nogle amerikanere (nedsættende og arrogant) kaldte det i 1990erne.Daniel Nyboe Andersen begår også den sædvanlige planøkonoms ræsonnement ved sit hypotetiske Rwanda-scenarie: At tro at velstandsskabelse blot er et spørgsmål om fordeling af goderne snarere end et spørgsmål om, hvilke processer og institutioner, der muliggør at indvider handler på en måde, der frembringer velstand.Alt i alt deprimerende, hvis den type ræsonnementer er udtryk for niveauet for politisk tænkning i dagens Danmark.

  12. *lol*Godt set, Bielefeldt. Og ja, jeg indrømmer at det var ganske bevidst. Som jeg allerede har ynket mig over, så var det “debatten om debatten”, jeg fandt interessant, men jeg burde jo nok have forudset, at jeg ikke fik lov til at slippe udenom at detage i selve debatten, selvom jeg egentlig synes den i sig selv er begrænset interessant. Det lykkedes så temmelig dårligt, at slippe udenom ulighedsdebatten, og fred med det.Og nu til noget helt andet:… “lighed altid er tvang og vejen direkte til Helvede.” Højlund, dér går min grænse. Men for den gode stemnings skyld, vil jeg starte med at spørge, om du for min skyld vil definere hvilken form for lighed du mener og i hvilke tilfælde? For du mener da vel ikke at enhver form for (økonomisk, politisk og social) lighed altid er tvang uanset hvilke faktorer der ellers måtte være gældende?

  13. Læs min indledning igen: “JEG har for så vidt intet imod at blive citeret for, at selve det principielle i en eller anden grad af ulighed ikke nødvendigvis er et essentielt problem. Men det er heller ikke dér uenigheden opstår. Uenigheden handler jo om signaler, og det ved du jo godt.”Altså, jeg starter med at understrege, at vi er enige om indholdet (noget du af en eller anden grund nægter at anerkende. Måske fordi du ikke kan forlige dig med tanken om, at en liberal radikal kan være enig med dig?)Og så går jeg eksplicit videre til en tolkning af, hvilke signaler der ligger i, at hun tager netop dén debat med ndeop de indgangsvinkler, som hun har gjort. Jeg tillader mig undervejs at forsøge at fortolke, hvad hun har villet, hvad hun har ment osv. – Men er det ikke netop pointen med hele diskussionen? Hvis ikke vi skulle forsøge at fortolke, hvad ministeren egentlig har haft af motiver, hvad den bagvedliggende mening har været osv. så stopper alting da. Jeg synes EKH har udtrykt sig meget speget, men jeg nægter at blive taget til indtægt for at skullle have påstået EKH har sagt “påstå større ulighed per definition altid er godt”. Det har jeg simpelthen ikke – læs dog mit indlæg! Jeg har derimod, som et svar på Publikums indlæg: “Hvordan kan de på nogen tænkelig måde udnytte deres status uden det bare kommer mindst et ekstra individ til gode? Det kan de da ikke.” i mit, lidt søgte, Rwandaeksmpel, for at blive i EKHs terminologi, skrevet den omtalte sætning. Jeg kan godt forstå at du synes debatten er gået over gevind – det prøver jeg jo af fuld kraft at understrege. JEG ER JO FOR POKKER ENIG MED DIG: MERE ULIGHED ER IKKE ALTID DÅRLIGT – MERE LIGHED ER IKKE ALTID GODT. Kan jeg sige det meget mere tydeligt, eller vil du fortsætte med at lade din galde gå ud over mig? Du rammer simpelthen forbi.

  14. Nyboe Andersen, – det fremgår vist af både sammenhæng og den seneste debat på bl.a. denne blog, at lighed i denne sammenhæng betyder økonomisk lighed. Det var i øvrigt også det, socialministeren diskuterede, og intet andet. I øvrigt har jeg vanskeligt ved at forestille mig, hvad “social lighed” uden økonomisk lighed er for en størrelse, og endnu vanskeligere ved at forstå, hvordan politisk ulighed kan blive et spørgsmål i et demokrati.Vi er alle lige for loven, og da vi ikke har indført den fuldstændige tvangsdeling af alle midler, er vi alle ulige i økonomisk og social henseende.Med andre ord: dit spørgsmål er ren retorik, og jeg logger ud af denne debat.

  15. Du kan ikke læse ud af mit indlæg at “større ulighed per definition altid er godt”. Alt der står deri er, at øget rigdom er til gavn for det omkringliggende samfund, selv hvis den i første omgang kun tilfalder nogle få.Så hvis sætningen ikke er min og ikke EKHs eller PKKs, hvorfor bruger du så tid på den stråmand?

  16. Godt så. Hvis ikke det var din intention at signalere dette, så er den ene bisætning ud af utallige linier, overflødig. Overflødig deri, at vi alle er enige – ligesom vi alle er enige om så meget andet. Dette tenderer efterhånden til at være en pseudodiskussion og har til en vis grad været det fra starten (hvilket vel også har været PUKs pointe fra starten). Jeg adskiller mig fra dig og PUK ved, at jeg kan se tvetydige signaler i EKHs udmeldinger. Kan vi blive enige om* at ulighed ikke altid er skidt og lighed ikke altid er godt? * at lighed ikke altid er skidt og ulighed ikke altid er godt?* at hverken lighed eller ulighed er endegyldige mål i sig selv?* at både lighed og ulighed kan være afledte følger af fornuftig økonomisk politik?- Alt under hensyntagen til de øvrige politiske og økonomiske omstændigheder.

  17. Når skrivhuggeriet nu er overstået, kunne man driste sig til at stille det simple spørgmål: hvis man ikke ønsker mere ulighed, hvilke andre muligheder er der så? Og svaret må med logikkens kølighed være enten mere lighed eller mere status quo. Og med hvilke midler vil man gennemføre mere lighed eller mere status quo?Det første hedder vistnok fortsat socialisme, det sidste hedder vel totalt stop for enhver art udvikling overhovedet, – selvom det er svært at forstille sig.Det er vel klart, at statsministeren ikke ønsker nogle af de to sidste muligheder, og af taktiske årsager ikke kan støtte den første, altså mere ulighed, hvilket både de overraskende meningsmålinger fra JP søndag og også Daniel Nyboe Andersen bekræfter. Lighed er bare det hotteste, og kun det absolutte mindretal er åbenbart parat til at fatte, at lighed altid er tvang og vejen direkte til Helvede. Hvad gør den stakkels mand, altså statsministeren, så, når han nu ikke kan sige det, som alle godt ved, han mener? Dementerer sin socialminister og skriver en kronik om EU-traktaten, der forsvandt. Hokus pokus, nyt fokus.Dansk politik er et særegent spil, men forhåbentligt er der mere mellem himmel og jord end som så. Jeg har i alt fald tænkt mig at se fortrøstningsfuldt frem til den decemberdag, hvor velfærdskommissionen kommer med det store julekatalog.Honi soit qui mal y pense!

  18. Daniel Nyboe Andersens kontaktlinser med styrke –3.25 (brillerne endog med styrke –3,50) på begge øjne kan muligvis forklare, at han end ikke kan tyde sine egne indlæg (kilde: danielnyboe.dk). Hvis DNA (gen)læser sit første indlæg vil han opdage, at han på mesterlig vis skriver sig ind i sit politiske partis tradition med sine floromvundne fiflerier. Lad mig forsøge at pille følgende sætning fra hinanden, og jeg vil bede Punditokraternes distingverede læserskare om at lægge mærke til de af mig fremhævede ord i DNAs sætning, der – bevidst eller ubevidst – skal fungere som moderatorer: ”Jeg har FOR SÅ VIDT intet imod at blive citeret for, at selve det PRINCIPIELLE i EN ELLER ANDEN GRAD af ulighed ikke NØDVENDIGVIS er et essentielt problem”. O Herre Jemini! Kan det blive mere Radikalt? Sætningen er lige til en lærebog om politisk retorik. Fjerner man moderatorerne, står man tilbage med kernen i sætningen: ”Jeg har intet imod ulighed”. Og lidt senere i samme indlæg står at læse: ”….Tjah, jeg er vel NÆRMEST [moderator] enig med flertallet: Der er ulighed nok”. Javel. Er De en smule forvirret? Mine damer og herrer: De har her at gøre med en ægte Radikal politiker i svøb!

  19. For lige at tilføje noget nyt–men dog relateret til denne diskussion–så har venstrefløjens darling, miljøminister Connie Hedegaard, en kronik i dagens Berlingske Tidende. Hedegaard, der gerne positionerer sig selv som en moralsk funderet intellektuel, der er hævet over partipolitisk smålighed, har tidligere ved gentagne lejligheder i offentlighed slået fast i tale, at hun givet et valg mellem liberalisme og socialisme “naturligvis” ville vælge det “moralsk” anstændige–altså socialisme. Og i dagens kronik siger hun bl.a.:”Vi skal ikke have ulighed for ulighedens skyld, som visse liberale siger.”Hvem er det lige, Connie Hedegaard tænker på her? Hvis der ikke er tale om anti-intellektuel, småtskåren polemik, kunne man så ikke lige få nogle navne og citater på? Hvilke liberale har egentlig argumenteret for ulighed for ulighedens skyld?

  20. Homo uneoconomicusJeg må sandt at sige melde dig, som hævdede dette fjollede teenagervrøvlhentet lige fra gymnasie-hanne:”…ved “almindelig” måske endda “rationel” anvendelse af X milliarder, vil det i næsten alle tilfælde være en fordel for landet…” Du vil engang forstå, at jo flere du du bruger, desto fattigere bliver du.DET ER MERE END UTROLIGT, hvad hende gymnasie-hanne kan sammen med stikord fra Keynes.Sonia Eriksen

  21. Tjah, en eller anden må hellere forsvare Homo uneoconomicus. Han er nemlig ganske “uskyldig” det citat, som Sonia harcellerer over. * Det var Publikum, der skrev: “Hvordan kan de på nogen tænkelig måde udnytte deres status uden det bare kommer mindst et ekstra individ til gode? Det kan de da ikke. Det er jo heller pointen. Hvis Rwanda pludselig oplevede et boom af mennesker, der brugte milliarder, så ville de da samtidig oplever en stigning i antallet af arbejdspladser og den generelle vækst.”* Hvortil det var undertegnede, der svarede: “Jeg anerkender, at ved “almindelig” måske endda “rationel” anvendelse af X milliarder, vil det i næsten alle tilfælde være en fordel for landet. ” – Og siden fortsatte jeg så: “* Er det så svært at forestille sig, situationer, hvor folk bruger deres penge skidt? Nej, helt ærligt! Nu er I altså noget mindre kreative, end I plejer. Man kunne fx bruge alle pengene på våben og lave krig. (Ja, det plejer så at være godt for meget – men ikke for dem, der bliver slået ihjel.)Man kunne fx opbygge et samfund gennemsyret af korruption og ansætte folk til sulteløn og lade sit vagtværn tæske og slåihjel på må og få i frygt for at pøbelen ellers vil storme dine paladser (bedre end ingen løn vil nogle sige – det kan man så også sige om børneprostituerede i Thailand).Osv. “* – Med andre ord skrev jeg faktisk, at SÅ SORT/HVID er verden trods alt ikke. … Så inden man begynder at smide om sig med latterliggørelser, burde man måske sikre sig, at 1) man kritiserer citatets ophavsmand og ikke en, der slet ikke har udtalt sig om dette og 2) læser citatet i sammenhæng med den konkrete tekst (i dette tilfælde denne debattråd). .. Jeg kan da også godt citere ud af en sammenhæng. Eksempelvis kunne jeg skrive:”Du vil engang forstå, at jo flere du du bruger, desto fattigere bliver du.” – Sonia mener åbenbart, at ALLE INVESTERINGER ER DÅRLIGE! Men jeg ved jo godt, at så ensporet er Sonia nok trods alt ikke. Vel!?

  22. Sonia Eriksen

    5. februar 2006 at 08:06

    Nybo Andersen burde vide der går en skarp linie imellem forbrug og investering.”bruger” er et almindeligt udtryk for endeligt forbrug. Den sidste sætning viser mig også, at du blotforsøgte dig unødvendigt kamouflage før du gav op. Ellers ville ethvert skaldespandsbesøg også være udtryk for investeringer, og det kan selv børn forstå er vrøvl.Sonia

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑