Steyn om FN

Ja, ja, vi ved det godt; alt for mange citater fra Steyn. Men det er svært at lade være, når han dyrker emner, der også interesserer os, f.eks. FN, og gør det så forbandet velskrevet.

Nyd lige dette lille uddrag:

What’s important to understand is that Mr Annan’s ramshackle UN of humanitarian money-launderers, peacekeeper-rapists and a human rights commission that looks like a lifetime-achievement awards ceremony for the world’s torturers is not a momentary aberration. Nor can it be corrected by bureaucratic reforms designed to ensure that the failed budget oversight committee will henceforth be policed by a budget oversight committee oversight committee. The oil-for-food fiasco is the UN, the predictable spawn of its utopian fantasies and fetid realities. If Saddam grasped this more clearly than Clare Short or Polly Toynbee, well, that’s why he is — was — an A-list dictator and they’re not.

Og så lige denne her:

Transnationalism is the mechanism by which the world’s most enlightened progressives provide cover for its darkest forces. It’s a largely unconscious alliance but not an illogical one. Western proponents of ‘sustainable consumption’ and some of the other loopy NGO-beloved eco-concepts up for debate in New York this week have at least this much in common with psychotic Third World thugocracies: both groups find it hard to win free elections, both regard transnational bodies as useful for conferring a respect unearned at the ballot box, and neither is unduly troubled by the lack of accountability in global institutions.

Det er fra Spectator (17/9 05, men nu også gratis tilgængeligt på hans hjemmeside). Læs selv hans stilling til FN, ikke mindst hans opbakning til, at Kofi Annan bliver på posten så længe som muligt…

1 Kommentar

  1. Christian Bjørnskov

    26. september 2005 at 11:39

    Enhver kritik af FN er velkommen! En organisation, der nævner som en af sine store succeser, at den har beskyttet den tyrkiske besættelse af en del af Cypern siden 1974, må da være galt afmarcheret. Men udover at FN er dyr og aldeles ligegyldig i de fleste henseender, er det noget bekymrende, at man kan se nogen af de samme tendenser i EU. Frankrig har for eksempel, med støtte fra et par sydeuropæiske lande, formået at holde EU fast på en landbrugspolitik, der ikke blot gør ubodelig skade på ulandene, men også koster en gennemsnitlig dansk familie cirka 10.000 kroner om året. EU fastholder også Barcelona-processen, som har kørt i fem år, har kostet penge men opnået absolut ingenting. Men hvem havde forventet, at en planøkonomisk tilgang til at forvandle Europa til en dynamisk økonomi ville virke?Pointen er, at begge organisationer i bund og grund er monstrummer fra en tid, da planøkonomi og centralisme var akademisk og politisk fashionabelt. De er gearet til de store planer, men ikke til at reagere på vælgernes eller erhvervslivets ønsker og behov. Som sådan udøver deres embedsmænd stor diskretionær indflydelse, som helt naturligt giver sig udslag i korruption – som i FN – og stærk lobbyisme – som i EU. Begge er derfor uden egentlig gennemslagskraft af flere grunde, men sårbare overfor særinteresser. Og hvad gør man ved det? Hvis man hedder Annan eller Barosso gør man i hvert fald ikke noget effektivt. Hvis man gjorde, ville man save den gren over, som man selv sidder på.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑