Så er den gal igen-igen!

Så er det på tide, at Dansk Folkeparti ruster sig til kamp med en nyt mistillidsvotum mod regeringen!  En farlig ultraliberal hulemand forklædt som velfærdsstatsminister Anders Fogh Rasmussen blev tirsdag omkring frokost set på Folketingets talerstol, hvor han fremførte dette uacceptable forsvar for, at det skal være muligt for nogen at ophøre med at forblive helt lige i forhold til andre, og ovenikøbet påstod–uden dokumentation fra Socialforskningsinstituttet!–at der kunne være positive økonomiske konsekvenser heraf:

“Det skal altid kunne betale sig at arbejde og gøre en ekstra indsats. Det giver et dynamisk samfund. Det giver et velstående samfund. Og jo mere vækst og velstand vi har, desto bedre muligheder har vi for at hjælpe dem, der har brug for hjælp. Det har hele tiden været regeringens politik. Og det fortsætter med at være regeringens politik.”

Disse farlige udtalelser minder på foruroligende vis om, hvad socialministeren kom for skade kortvarigt at mene fornylig.  Vi forventer, at DF omgående insisterer på, at velfærdsstatsministeren snarest muligt irettesætter sig selv.

8 thoughts on “Så er den gal igen-igen!

  1. Zorro

    Hvem er Fogh-fan? Hvem har travlt med stuerenhed? Det er vist ikke mig, du diskuterer med. Og du har ikke svaret på, hvorfor DF skal betales for at gøre op med socialismen.

    Svar
  2. Kim Poulsen

    Du stiller mig et spørgsmål udfra en præmis om at jeg har afgivet en moralsk dom. Det har jeg ikke. Jeg konstaterer bare, at det er noget for noget. DF er nutidens socialdemokrati (socialdemokratiet er fortidens, og Venstre er den nære fremtids), og de ønsker selvfølgelig at kapre vælgere i ligheds-segmentet.DF er jo ikke sat på jorden for at gøre op med socialismen, men for at gøre op med en selvmorderisk naiv indvandrerpolitik og DFØFiseringen af liste A.

    Svar
  3. Kim Poulsen

    PS: Her er undtaget sikkerhedspolitik, hvor DF oplagt er klar til at smadre centrum-venstrefløjens antiamerikanisme.

    Svar
  4. Zorro

    Jamen, hvis DF vitterligt består af lutter socialdemokrater, så er det ærlig snak. Men hvorfor siger Pia Kjærsgaard så, at DF er et borgerligt parti? Som f.eks. i Berlingske Tidende den 15. september:»Vi er absolut borgerlige, vi er ikke socialister.«Sandheden er vel, at DF ikke er andet end den til enhver tid herskende folkestemning. Det forklarer i hvert fald, hvordan partiets ledende medlemmer kunne gå fra skatteoprøret i Fremskridtspartiet til at bliver Anker Jørgensen-socialdemokrater i løbet af få år. Engang var deres kernevælgere stolte fiskere og bønder, som svarede enhver sit. I dag har man gjort drukkenbolten på bænken til konge i partiet. Ynkeligt.

    Svar
  5. Kim Poulsen

    Jeps, ytringsfriheden er under pres, både på den ene og den anden måde. Måske ville det hjælpe på DFs tillid til Fogh-Rasmussen og de andre minimalskridts-reformatorer, hvis de bakkede ubetinget om om ytringsfriheden. De kunne fx. give politiet et vink med en vognstang om at grov tale om grove problemer må være tilladt i vore dage. Vi skriver jo trods alt ikke 1938..

    Svar
  6. Zorro

    Kim, skal Dansk Folkeparti virkelig betales med en afskaffelse af racismeparagraffen for ikke at arbejde for yderligere socialisme i dette land? Jeg går ind for, at paragraffen afskaffes, men for mig er mindre socialisme og ligemageri en værdi i sig selv, som jeg ikke skal have kompensation for. Men jeg er selvfølgelig heller ikke socialist som Pia Kjærsgaard og tilsyneladende også hendes apologeter Jesper Langballe og Søren Krarup.

    Svar
  7. Kim Poulsen

    Tjaee, det må da være svært for Fogh-fans at være forarget på Pias forbudstendenser, når de selv har så travlt med stuerenheden overfor indvandrerproblemerne. Jeg hader newspeak og synes selvfølgelig begge de 2 politikere er triste manifestationer af tidens overfladiske tv-demokrati..Debatniveauet bør være dybere og bredere, ellers er demokratiet kun teater, det må være tilladt at påpege virkeligheden, både ift. muslimer og samfundsdynamik. Også med sprogbilleder som andre ikke bryder sig om. §266b er diktatur og et symptom på cirka det samme, som de andre mundkurve er symptomer på.

    Svar
  8. Jacob Mchangama

    Kim du skriver “Her er undtaget sikkerhedspolitik, hvor DF oplagt er klar til at smadre centrum-venstrefløjens antiamerikanisme”DFs udvikling taget i betragtning er deres USA støtte bemærkelsesværdig. USA burde med dets masseindvandring, dets (relativt)begrænsede rolle for staten, tro på globalisering og respekt for religiøs diversitet jo nærmest være et skræmmebillede for DF…Med DFs tiltro til staten, høje sociale ydelser, egen nationale kulturs overlegenhed, mistro mod fremmede og skamløse leflen for herskende folkestemninger burde DFs internationale fikspunkt være Chiracs Frankrig….

    Svar

Leave a Reply to Kim Poulsen Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.