Det (daglige) store svigt II

Meget kan ske på en uge i dansk politik.  Ugen efter at regeringsledelsens stik-i-rend-dreng Venstres politiske ordfører Jens Rohde præventivt (altså før Velfærdskommissionens udspil) aflivede enhver form for forandring af efterlønnen, følger hans chef, velfærdsstatsminister Anders Fogh Rasmussen op med i Børsen lige så præventivt at aflive enhver form for lempelse eller afskaffelse af topskatten:

»Det er fuldstændigt umuligt at få folkelig opslutning til en skattesænkningspolitik«

Her kan vi virkelig tale om “det store svigt”.  For hvor stort et nederlag er dette egentlig for statsministerens linie?  Havde det været en virksomhedsleder, der i den grad satsede på én strategi og fejlede, ville straffen formodentlig være faldet prompte.  Regeringens linie har således de sidste tre år været, 1) at man skulle påvirke borgernes holdninger–værdier–gennem “værdikamp” snarere end lægge ud med store reformer, og 2) at man kunne skulle melde ud m.h.t. fremtidige reformer efter, a) at problemerne var grundigt analyseret (f.eks. af Velfærdskommissionen) og b) var grundigt diskuteret.

Dén strategi blev af mange kritiseret for at være et taktisk usmart og visionsløst tilbagetog.  Men nu har vi altså nået en ny fase: tilbagetog fra tilbagetoget …  Nu er både reformer og værdikamp aflyst.  Vi skal ikke prøve at ændre borgernes holdninger, men blot affinde os med dem og tilpasse os til dem, og vi skal ikke afvente Velfærdskommissionens forslag, idet de jo kunne tænkes at foreslå alt muligt drastisk.

Edith Thingstrup skrev forleden i Berlingske Tidende, at Jens Rohde m.fl. havde forvandlet regeringen til Socialdemokraterne minus 5 pct.  Ovenpå de seneste udmeldinger må man sige, at det er en uretfærdig karakteristik–altså overfor Socialdemokraterne …

22 Kommentarer

  1. Det er utvivlsomt, Peder Nedergaard, at man lettest tager og beholder teten ved den fremgangsmåde, du beskriver: mestendels politik og debat i det perifere for ens partis idegrundlag.Men det er uambitiøst og uærligt at forsøge indflydelse på detaljer; herved forhandler man jo blot den allerede vedtagne, politiske konsensus.MÅSKE VÆLGERNE VILLE BELØNNE et parti, hvis det viste sig at have integritet og ansvarsbevidsthed (overfor dets vælgere) udover det normale. Altså, mod til at føre en politik i tråd med dets principgrundlag, til ulempe for en absurd “skjult” politik – her tænker man uvægerligt på den af mange Venstre-vælgere formodede masterplan, meningen bag al galskaben. Liberalisterne kan, i øvrigt, med deres ellers udmærkede udmeldinger meget vel vise sig at være det parti, som kan ruske op i værdikampen og den ærlige politik.Man kan kun håbe…Venligst,Nicki NiemannStud.med

  2. Hvor sørgeligt det end er, så har han jo ret…

  3. Fogh er hverken dum eller fej. Med sin åbenlyse kapitulation har han derfor vist, at han er mere interesseret i magtens privilegier (herunder livsvarig indtægt) end i fremtiden.Forventeligt, men alligevel skuffende og naturligvis skammeligt.En leder klynker ikke over, at der ikke er folkelig opbakning. Han SKABER folkelig opbakning.Har Danmark nogensinde ejet politikere af det format? Folk med ansvarsfølelse? Folk der turde tage risici og lede, også når det rigtige ikke havde flertallet bag sig? Folk der ikke som rygmarvsinstinkt havde klynkeriet og “jeg kan ikke gøre for det”? Jeg har i formiddags grublet over historien og kan faktisk ikke finde nogen. Vi er middelmådighedernes paradis.David G.

  4. Peter:Hvilke deltaljer tænker du på, og hvad er det der virker. Du skriver ikke hvad, så det er lyder mest som en trossætning.Du bør forholde dig til, voksende offentlig sektor (også relativt), flere offentligt ansatte, flere personer på statslig indkomst og højere skattetryk. Det skal sammenlignes med de uheldige virkninger ved den omvendte kulturkamp, hvor man undsiger liberalismen og bruger socialdemokratisk retorik. mvhRune

  5. Hvad med I.C. Christensen og P. Munch? (ok, det er godt nok noget tid siden)/Martin

  6. Peter Nedergaard

    8. november 2005 at 10:59

    Uanset, hvad man mener om regeringen under Anders Fogh Rasmussens ledelse, så har den på egne præmisser handlet usædvanligt klogt, hvis målet er at få mest muligt af dens politik igennem. Den kunne selvfølgelig, som visse foreslår, forsøgt at have ført en mere højprofileret liberalistisk politik igennem, men i så fald ville den have knækket halsen på grund af enten vælgerne eller Dansk Folkeparti. Nu fører man en politik, hvor man søger indflydelsen i detaljen, idet det er her, den dybest set ligger. Det høster man ingen hæder for, det er ikke særligt heroisk, men der VIRKER. At man alligvel har kunnet holde distancen vidner om usædvanlig politisk klogskab, ikke det stor-statsmandsagtige klogskab, men den driftsikre og forudseende hverdags-klogskab. Det er på egne præmisser lidt af en bedrift.Peter Nedergaard

  7. Nu er der ligeså overskud på budgetterne til at afskaffe topskatten uden at Fogh behøver skære andre steder. Hvis han gjorde det nu, ville alle nå at se de positive virkninger inden næste valg. Men måske er det blot en stille erkendelse om, at han ikke formår at overbevise folk om noget som helst. Han har ikke høje tanker om sig selv, ej heller borgerne må man sige.

  8. Om man går ind for topskatten og andet konfiskation/ekspropriation har intet med strømninger at gøre, men om man mener Grundlovens påbud om ejendomsrettens ukrænkelighed skal overholdes eller ej. Enten er man demokratisk eller også er man ikke. Længere er den såmen ikke.

  9. Peter Nedergaard

    9. november 2005 at 02:38

    Jamen, hvis der ikke er mere i det, og hvis du virkelig er helt juridisk sikker på, at topskatten er i strid med grundloven, er det jo bare at gå til domstolene for at få ret. Længere er den SÅMÆND ikke.Peter Nedergaard

  10. Peter Nedergaard

    9. november 2005 at 10:45

    Tak til Rune, Claus og Nicki for kommentarerne.Måske skyldes vor uenighed, at vi tilslutter os hver vores politisk-filosofiske hovedstrømning.Den ene hovedstrømning, den “revolutionære”, består af bl.a. flg. filosoffer og politikere: Platon, Mohammad, Rousseau, Robespierre, Marx, Auken, Ellemann-Jensen, Aaen, Jelved – de tror, at hvis blot “toppen” viser “lederskab”, vil eller bør befolkningen følge med, for befolkningens præferencer er som bøjelige siv.Den anden politisk-filosofiske hovedstrømning, den evolutionære, består af bl.a. flg. filosoffer og politikere Aristoteles, Jesus, Locke, Burke, Bernstein, Grundtvig, Thorning-Schmidt, Samuelsen, Hjort Frederiksen, Fogh Rasmussen – de taler til folk og ikke ned til folk og deres præferencer, som de accepterer og respekterer, og hvori deres reformpolitik tager udgangspunkt. “På det jævne, på det jævne (læs “hverdagens detaljer”), ikke i det himmelblå (læs “ideologien”), der har du hjemme, der skal du din prøve stå”, som Christen Kold skrev. Det synes jeg, at han havde ret, for jeg synes bedst om hovedstrømning nr. 2.Bedste hilsnerPeter Nedergaard

  11. Som bekendt er domstolene ikke uafhængige, men filialer i Staten. Rettede henvendelse for 2 år siden, har ikke hørt noget. Det 1,2 mio. kr. i konfiskation/ekspropriation af min private ejendomsret siden, som ellers burde være ukrænkelig. Enhver krænkelse skal medføre FULDSTÆNDIG erstatning, således siger Grundloven. At lukke øjnene gør dig ikke mindre udemokratisk. Det er ikke mig, der har lavet eller skrevet under på Grundloven, det er alene politikerne.

  12. Peter Nedergaard

    10. november 2005 at 02:37

    Kære Claus Zilmer,Du sludrer og pludrer. Domstolene er uafhængige instanser – ifølge grundloven. Hvis man mener, at grundloven er brudt, kan man gå til domstolene. Men man skal selvfølgelig godtgøre, at sagen giver mening. Hvad de to sidste sætninger betyder i dit indlæg, kan jeg ikke se.Mvh. Peter Nedergaard

  13. Kære Claus Zilmer,måske skulle du lige LÆSE grundloven før du skriver noget så tåbeligt som dine tidligere kommentarer:”§ 43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; ejheller kan noget mandskab udskrives eller noget statslån optages uden ifølge lov.”Jeg synes nok ligesom denne paragraf i Grundloven åbner mulighed for skatteopkrævning?!”§ 46. Stk. 1. Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af folketinget, må skatterne ikke opkræves.”Men der er nu mange referencer til skat i Grundloven. Sådan er det bare.Ekspropriation er iøvrigt noget andet end skat, det handler om ejendom ikke penge.Du kan finde grundloven på nettet hvis du skulle få lyst til at læse den en dag./LimagolfP.S. ti år med skattestop (0.5% vækst i de offentlige finanser) betyder en væsentlig reduktion af den samlede offentlige sektor. En kedelig revolution – men vi må tage det vi kan få

  14. “Domstolene er uafhængige instanser – ifølge grundloven.”Ja, og ejendomsretten er ukrænkelig, ifølge Grundloven.Men Grundloven overholdes ikke, kan enhver jo derved erkende. Dem, der ikke overholder eller ikke mener Grundloven skal overholdes er udemokratisek pr. defintion.

  15. “Ekspropriation er iøvrigt noget andet end skat, det handler om ejendom ikke penge.”Så nemt er det nu ikke. Det forholder sig selvfølgelig som jeg siger. Justitsministeriets juristers argument for at bryde Grundlovens §73 er, at ellers ville §43 være meningsløs, hvilket må siges at være en tynd kop te, et cirkelargument, for §73 gælder fortsat. Så ja, der må opkræves skat, men ikke uden FULDSTÆNDIG ERSTATNING. Det står sort på hvidt i Grundloven.Man kan så lave mange fine beregninger der tilsiger, at der over et livsforløb sker en sådan erstatning gennem diverse services indenfor det offentlige samlet set for borgerne, men §73 taler om den private ejendomsret, ikke om borgerne samlet set. Den private ejendomsret for hver enkel borger skal respekteres. Fordi det enkelte individ ejer sig selv, Staten ejer ikke borgerne endsige Samfundet. For en stor del af borgerne i dette land, herunder undertegnede, er disse krænkelser ret åbenlyse. Topskatten specifikt er en sådan åbenlys krænkelse, da den ikke modsvares af ekstraordinære ydelser til folk, der tjener over en vis grænse. Vi får fx ikke mere i dagpenge, hvis vi bliver ledige, ej mere i børnepenge, etc.Har rettet henvendelse både til Justitsministeriet og Højesteret i denne sag. Justitsministeriet bekræfter min definition af privat ejendom, og er kommet med ovennævnte forklaringer…, Højesteret har ikke svaret. Staten krænker privat ejendom 24 timer i døgnet, og politikerne lever derfor ikke op til Demokratiets vilkår. Dette er kendsgerninger, som op til 39% som udsættes for disse krænkelser må sande. Som systemet er sat op, er det Staten selv, der afgør om Staten overholder fundamentet for Staten. Det svarer til om man lod bandrøvere afgøre, om de havde begået røveri. Vi må ikke tage hvad vi kan få, vi må tage hvad er vores.Om du tager min ejendom, som repræsenterer en pengeværdi, eller mine penge er fuldstændig det samme. I øvrigt sker der jo også beskatning af fx fast ejendom og biler eksempelvis, som man i princippet skal låne sig til at betale. Hvordan forklarer du så det?

  16. Limagolf:Den kedelige revolution du taler om i dit ps. finder ikke sted. På trods af skattestoppet er skattetrykket vokset under denne regering. Væksten i den offentlige sektor har desuden ikke været på 0,5 pct. men på 1,5 pct. Det har betydet at den offentlige sektor er vokset både absolut og relativt. Det har jeg og andre forklaret dig før. Lad nu være med at gentage regerings-propaganda.

  17. “Øh, nej – der ville jo ikke være nogen intern konsistens i grundloven hvis paragraf 73 betyder det du hævder.”Hvorfor ikke, Grundloven åbner blot ikke mulighed for massiv omfordeling. Det krænker ejendomsretten. Det er muligt nogle og politikerne ønsker omfordeling, men som må de grundlægge et kollektiv, folk kan melde sig ind i.”Paragraf 43 og paragraf 73 sammen giver kun mening hvis ekspropriation betyder noget andet end skat!”Ekspropriation betyder at tvinge én til at afstå (del af) sin ejendom (mod erstatning), når almenvellet kræver det. Skat opkræves ved tvang og pålægges bl.a. ejendom, herunder lønindkomster etc. Blot sker der ikke fuldstændig erstatning. Bortset fra, at selve Grundloven er ugyldig om ikke §73 er en del heraf. Jeg ejer nemlig mig selv, Staten gør ikke. Min person og min ejendom kan ikke underlægges de facto kollektiv ejendomsret uden min personlige tilslutning, man kan ikke blot stemme sig til min eller andres ejendom. Men fortsat er problemet ikke Grundloven, som anerkender selvejerskabet og ved krænkelse påbyder fuldstændig erstatning. Problemet er, at Grundlovens §73 ikke overholdes…. og at du ikke kan indse det.

  18. “Det forholder sig selvfølgelig som jeg siger. Justitsministeriets juristers argument for at bryde Grundlovens §73 er, at ellers ville §43 være meningsløs, hvilket må siges at være en tynd kop te, et cirkelargument, for §73 gælder fortsat.”Øh, nej – der ville jo ikke være nogen intern konsistens i grundloven hvis paragraf 73 betyder det du hævder.Paragraf 43 og paragraf 73 sammen giver kun mening hvis ekspropriation betyder noget andet end skat!/Limagolf

  19. “Det har jeg og andre forklaret dig før.”Det har jeg ikke set – du skal være velkommen til at gentage din forklaring eller linke til en forklaring der understøtter din påstand./Limagolf

  20. Peter Nedergaard

    13. november 2005 at 06:59

    Claus Zilmers indlæg er desværre tidstypisk – præget som det er af ringe viden (manglende kendskab til de mest simple juridiske grundsætninger hindrer ham i skråsikre udsagn om grundloven) og Erasmus Montanus-logik (jeg ejer mig selv – grundloven nævner ekspropriation – ergo er skat ekspropriation ifølge grundloven). Må vi få lidt respekt for viden og for den aristoteliske logik!/Peter Nedergaard

  21. Peter Nedergaard, dit indlæg giver ingen mening og indeholder ingen argumenter, blot forbandelser. Jeg ejer mig selv uanset Grundloven, hvem skulle ellers gøre det mener du? Men Grundlovens §73 understøtter heldigvis dette ejerskab, foruden den også ville være ugyldig, hvorfor dette ejerskab selvsagt skal respekteres om man er demokratisk. Ifølge socialismen er vi som individer muligvis underlagt fællesskabet, men Grundloven er nu engang ikke socialistisk. Grundloven er liberal og påbyder respekt for den private ejendomsret, og ved krænkelse fortsat fuldstændig erstatning. Man skal være meget klog for kunne konkludere, at §73 slet ikke skal gælde, og man skal i hvert fald have et udemokratisk sindelag. Og der ydes ikke slet ingen erstatning for eksempelvis topskatten, ej heller mellemskatten, ej heller bundskatten, ej heller en række andre ved tvang gennemførte krænkelse af den private ejendomsret. Jeg ser da gerne, om du juridsk kan bortforklare disse ting eller kan bringe blot et enkelt argument til tråden.

  22. Hej PeterAt skattetrykket er steget fremgår af tal fra Danmarks Statistik. Du kan også se dem på skatteministeriets hjemmeside: http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/510.htmlAt der er kommet 6.000 flere offfentligt ansatte og 40.000 flere arbejdsdygtige personer på indkomsterstattende ydelser burde være velkendt. Ellers kan du bruge google og søge på nogle nyhedsmedier. Du kan læse om stigningerne i det offentlige forbrug og de sprængte budgetter her: http://www.cepos.dk/cms/index.php?id=16&tx_ttnews%5Bpointer%5D=5&tx_ttnews%5Btt_news%5D=64&tx_ttnews%5BbackPid%5D=8&cHash=14313ad30fmvhRune

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑