Ugens citat: Bjørnskov om Gosplan forskningspolitik

Vores med-Punditokrat Christian Bjørnskov har dd. en kronik i Berlingske Tidende, hvori det bl.a. hedder:

“Gosplan var navnet på det agentur, der oprindeligt koordinerede de forskellige Sovjetrepublikkers økonomiske planer. Fra 1928 formulerede og overvågede det de famøse femårsplaner, som lagde linierne for, hvordan Sovjetunionen skulle udvikle sig. Med andre ord var det Gosplan, der identificerede, hvilke områder det sovjetiske samfund skulle satse på for hurtigt at blive rigt og klare sig i kampen mod de kapitalistiske vestlige samfund. Planerne var da også klare: Sovjetunionen burde satse på industri – specielt sværindustri – og massive investeringer i uddannelse og moderne produktion. Landbruget derimod blev brandbeskattet og kollektiviseret, da det jo tydeligt var fortidens erhverv. Vejen frem syntes at være få men store virksomheder inden for enkelte områder, hvor man kunne blive stor nok – opnå såkaldt »kritisk masse« – og realisere stordriftsfordele. Det sovjetiske samfund søgte således at planlægge sig til succes baseret på kriterier, der helst skulle nås inden for femårsperioder. Den store satsning blev dog som bekendt aldrig en succes, og kriterierne for succes blev hurtigt absurde.

Gosplan har dog også taget en anden betydning, nemlig som det navn mine kolleger på Handelshøjskolen i Århus flere gange har brugt om den danske regerings forskningspolitik. Sammenligningen er ikke uden grund, da den borgerligt-liberale regering med Folketingets velsignelse er slået ind på en forskningspolitisk kurs, som Lenin ville have været stolt af.”

3 thoughts on “Ugens citat: Bjørnskov om Gosplan forskningspolitik

  1. David G.

    Helge Sander er en anden af de unævnelige ***** . En del AU-lektorer har hudflettet ham i forbindelse med hans forudseligt banale og banausiske (haha! kender I det ord? — betyder bondsk, fladpandet, åndsbarbarisk) betragtninger om forskningspolitik. For en gangs skyld, og jeg troede aldrig det skulle ske, må jeg give danske etablerede universitetsfolk, som sikkert allesammen er utåleligt politisk korrekte i alle mulige andre sammenhænge, ret. Sander har, til forskel fra Haarder, kun foragt og uvidenhed tilovers for forskning, lærdom og kultur. Han ville ikke ane hvad seriøs forskning var, hvis den slog ham i hovedet (med en rungende, rungende lyd som resultat).Undskyld de mange indlæg idag, men jeg er lige kommet tilbage fra 3 dage i Italien og har blod på tanden.David G.

    Svar

Leave a Reply to Simon Espersen Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.