Præsident Robin McRoosevelt

Mit favoritorgan for “the vast right-wing conspiracy”, Wall Street Journal, hyrede fornylig Stephen Moore som skribent; han har tidligere været Cato Institutes direktør med ansvar for økonomiske studier, og de seneste år har han været leder af den fænomenale organisation Club for Growth, som han gjorde til en af de mest innovative og offensive policy-organisationer i USA.  (Se bl.a. deres TV-reklamer, hvoraf enkelte er hylende morsomme.) Nu er han ved WSJ, hvor han på ledersiderne skriver den ene læseværdige artikel efter den anden.

I dagens avis har Moore en interessant artikel med portræt af en af frontløberne til at blive Republikanernes præsidentkandidat i 2008, senator John McCain (R-AZ).  Artiklen kommer godt rundt i emnerne og bekræfter til fulde det billede, jeg i forvejen havde af McCain: en interessant og charmerende mand med en livshistorie, der vil kunne forvandle Hillary Clintons CV til konfetti–men også en fuldstændigt løs kanon.

“On a broader range of economic issues, though, Mr. McCain readily departs from Reaganomics. His philosophy is best described as a work in progress. …

Throughout our chat he has referred to Theodore Roosevelt in almost reverential terms and glows when I ask about him. He calls TR “my hero . . . and one of our greatest presidents,” and at one point he excitedly searches through his briefcase and pulls out a book that he is reading on the famously tumultuous election of 1912. That was when TR bolted from the Republican Party (which Mr. McCain concedes was “a mistake”) and formed the Bull Moose Party to dethrone William Taft. When I mention TR’s trust-busting (which was mostly counterproductive economically), Mr. McCain really comes to life, exultantly points his finger in the air, smiles and cries out: “He called the trusts ‘the malefactors of wealth.’ ”

And in this very moment it becomes clear to me that John McCain aspires to be a modern-day TR. The similarities are unmistakable: Both were war heroes, mavericks within their own party, reformers and defenders of the little guy.

But here in a nutshell lies the danger of the McCain view of the world. Where some see the vast virtue of entrepreneurial wealth-generators and job-producers, he too often sees “robber barons.” …

He views himself, I believe, as a kind of modern-day Robin Hood, a defender of the downtrodden and tormentor of the bullying special interests, which is endearing and unquestionably a big part of his broad political appeal, but often leads to populist and parasitic economic policy conclusions like higher taxes on the rich and attacks on “huge oil profits.” …

I come away believing that if I’m ever in a knife fight or in a foxhole, there is no one I’d rather have next to me than John McCain. Whether he’s someone who should be steering the rudders of the American economy is a different issue altogether.”

Hvem kan f.eks. både ønske mindre “big government” og så seriøst have Theodore Roosevelt som et forbillede?  Manden var–trods andre kvaliteter–intet mindre end en katastrofe, og hvis han er McCains forbillede, ville jeg være meget, meget nervøs.

12 thoughts on “Præsident Robin McRoosevelt

  1. Rasmus Ole Hansen

    Der er vist ikke så meget at være nervøs for, han bliver næppe præsident. Dertil er han lige den anelse for demokrat agtig til at kunne samle opbakning nok i sit eget parti.Nu plejer amerikansk præsidentvalg oftes at blive præget af guvenører der kommer ind “udefra”. Er der nogen gode emner fra den front iøjeblikket?

    Svar
  2. Peter

    Condolezza Rice, er det ikke et godt bud? Det må give dobbelte plus point i forhold til Hillary, hvis det er hende demokraterne stiller op?

    Svar
  3. Peter Kurrild-Klitgaard

    M.h.t. guvernører: Der tales p.t. en del om Mark Warner, som indtil fornylig var Demokratisk guvernør i Virginia, og Mitt Romney, som er Republikansk guvernør i Massachusetts. Selv tror jeg mere på disse som evt. VP-kandidater. Mest af alt tror jeg–som tidligere nævnt her på stedet–på Senator George Allen (VA) som Republikanernes 2008 kandidat.

    Svar
  4. kjerulf

    Her i Europa har vi det med at fokusere for meget på de kandidater, der kommer fra en landspolitisk baggrund, fordi det er dem, vi kender fra nyhedsdækningen. Men den sidste siddende senator, der blev valgt til præsident, var Kennedy i 1960. Amerikanerne foretrækker folk med en udøvende baggrund, det vil sige vicepræsident eller guvernør. I den amerikanske debat er der ikke rigtig nogen, der tager George Allen alvorligt. Et navn, der imidlertid mangler helt i Europa, er Rudy Giuliani. Ude hos fodfolket er Rudy manden. Han er helt klart front runner nu, men skal nok balanceres af en vp- kandidat fra Syden, før han er spiselig. Det kunne så være Haley Barbour, guvernør i Mississippi. alternativt en senator, som fx. George Allen fra Virginia.

    Svar
  5. Peter Kurrild-Klitgaard

    Kjerulf: “I den amerikanske debat er der ikke rigtig nogen, der tager George Allen alvorligt.” Muligvis ikke i den *central*-amerikanske eller den *syd*-amerikanske debat. Men i den nordamerikanske debat tages han nu ganske alvorligt:- Da jeg i august tilbragte knap en uge i sladdervornt selskab med lederne af stort set enhver tænketank fra til højre for midten i USA, var det mig umuligt at finde en eneste, der _ikke_ foretrak George Allen.- Da det ansete “National Journal” i foråret lavede et survey bl.a. et par hundrede meningsdannere i Washington, kom Allen ind som en klar nr. 1, når det gjaldt buddene på, hvem man troede, der ville blive Republikanernes kandidat i 2008 (http://www.punditokraterne.dk/26598_2008_Hillary_Clinton_mod_…_hvad_sagde_jeg.html).- Den toneangivende Washington Post forudså fornylig ved flere lejligheder, at valget i 2008 ville blive mellem Mark Warner og George Allen (http://www.punditokraterne.dk/26467_George_Will_om_George_Allen.html og http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/articles/A50729-2004Aug31.html).- Det samme mener bl.a. en af de mest fremtrædende konservative analytikere/kommentatorer, Bob Novak (http://www.punditokraterne.dk/26538_2008_Hillary_Clinton_mod_George_Allen_II.html).- Hos Intrade.com ligger McCain p.t. forrest i feltet (26,5), fulgt af Giuliani (17,0) og Allen (15,6) i tæt opløb.- Ifølge Patrick Ruffinis automatiske, computer-genererede oversigter over hvilke politikere, der er mest omtalt i amerikanske MSM-medier, ligger Allen helt i spidsen, foran både McCain, Giuliani, Hillary Clinton, John Kerry o.s.v. (http://www.patrickruffini.com/)Betyder det, at George Allen er sikker på at vinde nomineringen/vinde valget i 2008? Ikke et sekund–tre år er meget, meget, meget lang tid i amerikansk politik. Men det betyder, at det er decideret fjollet at påstå, at der “ikke rigtig” er nogen, der tager kandidaturet alvorligt.Giuliani er sikkert foretrukket blandt mange af “fodfolket”–bortset lige fra de ideologiske, og dem der er politisk aktive–og d.v.s., dem der deltager i primærvalg. Giulianis største problem er dog en blanding af politisk og strukturelt: Han ligger fjernt fra de konservative vælgere, der typisk udgør flertallet ved primærvalgene, og hvis han stiller op til et primærvalg, hvor McCain også er blandt kandidaterne, vil de slås om de samme moderate stemmer. Gør de det ved de 2-3-4 første primærvalg, mens de mere klart konservative koncentrerer deres stemmer på én kandidat, vil Giuliani være “toast”. For at Giuliani skal kunne vinde nomineringen, vil det forudsætte, at der er et hav (mindst 2-3) mere konservative kandidater, som splitter det konservative flertal _og_ at McCain hurtigt dropper ud. Det første er en mulighed, omend der p.t. ikke er mange navne at se; det sidste er ganske usandsynligt, og at begge dele skulle ske, er meget usandsynligt.

    Svar
  6. David Garby

    Milt Romney bliver aldrig republikansk præsidentkandidat, han er mormon og det spiller bare ikke ret mange andre steder end Utah, Born-again christians i Iowa, South Carolina og Missouri vil jage den stakkels Romney ud af deres stat med deres høtyve, og de steder han får lov til at blive skal han forklare hvorfor han fik bank ved guvernørvalget i 2006 (han står til at får sin “azz whupped”).George Allen er stadigvæk ikke kommet rigtig i spil andre steder end i sladderspalterne i D.C. og Virginia (og så åbenbart hos konservative tænketanke) men han har endnu ikke skabt et indtryk hos vælgerne, jeg har endnu ikke set en meningsmåling hvor han står til mere end 3 %.George Allens record som guvernør kan man også sætte spørgsmålstegn ved, det var Allen og hans efterfølgers rod som Mark Warner har brugt fire år på at rydde op efter.Giuliani er et wildcard, han har en lidt bagage – en skilsmisse, han er pro-choice og så er han New Yorker – ikke nødvendigvis det mest vellidte fokefærd i The Heartland (Det svarer lidt til at stille Mogens Lykketoft op i Vestjylland).I feltet af republikanske guvernører bør man holde øje med Arkansas’ Mike Huckabee der har skabt gode resultater hjemme i The Natural State. Huckabee er moderat konservativ og hvis det ikke bliver McCain tror jeg personligt at han kunne være et godt alternativ.Jeb Bush, Florida, har flere gange sagt nej til at stille op, men en populær guvernør i en vigtig swing state vil altid være et bud (det kræver nok lige at storebror får styr på situationen i Irak.).

    Svar
  7. David Garby

    Jeg vil absolut ikke afskrive Allen som en meget oplagt kandidat i 2008, men jeg prøvede bare at påpege at i øjeblikket er det mere et buzz eller et hype i Washington end at Allen har rodfæstet sig i bevidstheden hos de republikanske vælgere, men at den senste måling jeg så, foretaget balndt omkring 400 “likely republican primary voters” gav Allen 7 %, hvilket jo absolut er et tegn på at Allen-lejren har lidt momentum. Personligt håber jeg dog på at GOP stiller med McCain i 2008, og i et match-up med enten Hillary, Warner eller Bayh kunne jeg bare glæde mig til inaugeration 2009 – uanset udfaldet. Jeg ville have det på samme måde hvis Roberts skal tage Præsident Allen og Vicepræsident Brownback i ed…

    Svar
  8. Peter Kurrild-Klitgaard

    Jeg tror også, at McCain har relativt gode chancer. Han har først og fremmest navnegenkendelsen og en aldeles fantastisk livshistorie–og derigennem alene vil have han stort fundraising potentiale. Dertil har han politiske holdninger, som vil være ganske spiselige for den ca. tredjedel af de amerikanske vælgere, som ligger omkring midten, og som ihvertfald indtil sidste valg har været dem, man har skullet kæmpe om at vinde.Men …1. McCain er som person vanskelig og ikke specielt vellidt, hvilket gav ham en del problemer sidste gang (2000).2. Han er ved at være oppe i årene og med et lidt skrøbeligt helbred–hvilket også gav ham problemer sidste gang.3. Og så har han det store problem, at de Republikanske primærvalgsvælgere er lidt mere konservative, end han er (på en del punkter ihvertfald).Læg så dertil, at primærvalgene ligger så klumpet sammen, at det hele bliver afgjort på ganske få uger–hvis han så dertil har en Giuliani til at slås om de samme stemmer, vil det formodentligt være meget let for Allen + en mere højre-religiøs kandidat at komme til at reducere McCain til nr. 2 eller endog nr. 3.Jeg tror–som antydet–også, at McCain vil være relativt stærk i et match-up mod Hillary. Men jeg tror, at de seneste head-to-head sammenligninger overdriver hans styrke lidt. For det første er der endnu en del, der er tvivlere, og Hillary er ved at etablere sig ret solidt. For det andet vil meget afhænge af, hvad der sker under en Republikansk primærvalgs-sæson Hvis McCain vinder nomineringen ved at “trashe” højrefløjens kandidat, vil det meget let kunne give bagslag på valgdagen, hvor de amerikanske konservative vælgere (til forskel fra herhjemme) er langt mere villige til at straffe deres eget parti, når de stiller med for dem utilfredsstillende kandidater.Jeg har–som du–også anet et vist momentum bag Allen i meningsmålingerne. Men ret beset skal man nok ikke lægge for meget i tilslutninger på 5-7-8 pct., når de baseret på samples med f.eks. 400 vælgere. Dér er usikkerheden ganske stor …Vi får se. Mine forudsigelser i 2000 var ganske langt fra det faktiske udfald; dem i 2004 kom foruroligende tæt på. Men der kan ske meget på to-tre år.

    Svar
  9. David Garby

    Generelt er jeg enig med PKK (høhø)s vurdering af McCains chancer. Men om McCain er så langt til venstre i det republikanske “telt” er han vil være uspiselig for konservative vælgere uden for Arizona er tvivler jeg lidt på, og han har på det seneste lagt sig tæt op af sin kollega, Jon Kyl, i flere tilfælde, netop for at blive bedre venner med Taxpayers Union, Club for Growth og deres ligesindende.Jeg tror til gengæld ikke der er mange konservative vælgere der bliver hjemme, uanset om republikanerne stiller med Lincoln Chafee og Bob Taft, der vil blive hjemme hvis der er udsigt til at Hillary kan blive præsident. Der er jo få ting der er mere samlende for et parti end en fælles fjende.Om Allen og meningsmålingen på 7 %. Selv om der er en stor usikkerhed så er det at han hastigt nærmer sig double-digits et udtryk for at han er en som lidt flere end de allermest hardcore nørder har lagt mærke til.Jeg vil heller ikke satse på en karriere i spåmands-industrien, jeg forudsgde for nylig at Harriet Miers ville blive godkendt med stort flertal og at der ville blive stor ballade om John Roberts. Silly me:-)

    Svar
  10. Peter Kurrild-Klitgaard

    Kjerulf, apropos dit udsagn ovenfor (“I den amerikanske debat er der ikke rigtig nogen, der tager George Allen alvorligt.”), så check min seneste post:http://www.punditokraterne.dk/37158_2008_Hillary_Clinton_mod_George_Allen_III.htmlTil Garby: Du har ret i, at George Allen ikke ligger højt i meningsmålingerne blandt alle vælgere/Republikanske vælgere–men hvor lå Bill Clinton i december 1989 …? Pointen med det spørgsmål er, at den eneste grund til, at netop Giuliani, McCain og Rice ligger så solidt i toppen er, at det er de mest kendte navne på landsplan. Om to år og en måned, når det er klart, at 1) Rice ikke er kandidat ved primærvalgene, 2) at McCain og Giuliani vil slås om de samme stemmer, og 3) at det iøvrigt er de gennemsnitligt mere “konservative” Republikanske primærvalgsvælgere, som afgør det i hast snarere end vælgerne i almindelighed, så vil billedet med garanti se noget anderledes ud.

    Svar
  11. Peter Kurrild-Klitgaard

    Det meget pålidelige (eller ihvertfald træfsikre) meningsmålingsinstitut Rasmussen Reports har nogle interessante nye (og dybdegående) tal vedrørende John McCain i.f.t. andre kandidater:http://news.yahoo.com/s/rasmussen/20061218/pl_rasmussen/mccainvgoreclinton20061218_1Her er mere direkte fra Rasmussen:http://www.rasmussenreports.com/Political%20Tracking/Election%202008/2008PresidentialPrimaries.htmAf McCain og Giuliani sætter jeg mine penge på McCain. Imidlertid er det interessant, at Gingrich–som næppe har en meget større jordisk chance end Ted Kennedy–pludseligt ligger relativt godt blandt Republikanske præsidentemner. Det viser, at jeg kan have ret i min gamle pointe om, at hvis både McCain og Giuliani går efter nomineringen skal der ikke mere end én (men heller ikke _mere_ end én!) fælles kandidat for de mere konservative grupperinger til at kunne trække en pluralitet i primærvalgene.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.