Fribytterne

"Ultraliberalister priser grådigheden" skriver Claes Kastholm i Berlingske Tidende den 3. december. Han kalder til kamp mod de moderne "fribyttere", kapitalfondene, der "ikke har andre formål end at tjene så mange penge som muligt".

Nu har disse misdædere købt TDC, et nationalt klenodie. Og Kastholm har iklædt sig sørgeflor. "For tredive år siden havde vi tre telefonselskaber. Som koncessionerede selskaber var de led i den offentlige forvaltning, der holder landet sammen og er med til at give nationen sin identitet, sin genkendelighed, sin sjæl. I dag har vi intet."

Undskyld, at jeg protesterer. Min sjæls frelse har intet med TDC at gøre. Og jeg forstår egentlig ikke det nye i situationen. TDC har gennem snart mange år været noteret på New York Stock Exchange og de fleste ejere har været udenlandske. Hvad er så det nye i at være ejet af en kapitalfond?

Jeg er egentlig glad for, at det nu er tydeligt, at TDC ikke er en "dansk" virksomhed – men bare en virksomhed. Fordelen er nemlig, at TDC ikke kan appellere til politikerne om beskyttelse, regulering, favorable vilkår m.m. med henvisning til den særlige nationale status.

TDC har aldrig solgt mig et eneste samtaleminut af kærlighed til mig. Alligevel lægger Kastholm vægt på, at samfundets mægtige fremskridt er drevet af kærlighed. Han glemmer Adam Smiths ord, om at det ikke er slagteren, bryggerens eller bagerens gode hjerte, der sikrer os middagsmaden, men deres egeninteresse.

3 Kommentarer

  1. Kunne ikke være mere enig med Dr. Mephisto. Kastholm leverer en privilegeret og gratis omgang samfundsromantik. Han taler for en hyggeøkonomi, hvor virksomheders nationale tilhørsforhold berettiger til lav produktivitet, fravær af konkurrence og særfordele. Hvem, der skal betale for Kastholms hygge, sjæl og ”kærlighed til produktet” (Tænk, at TDC skulle opnå den hæder), forbigår han fuldstændigt – man er vel gammel marxist. Men vi ved jo, at alt var meget bedre i gamle dage, da man kun kunne vælge mellem Hof eller Tuborg, Cliff eller Elvis og DR eller DR. Man kunne få brunt i mindst to nuancer og JTAS, KTAS og Fyns Telefon tog os i hånden, så vi slap for den grumme markedsøkonomi på teleområdet. Det var dengang, hvor man ikke kunne eje sin egen telefon (den var i hvert fald afsindigt kostbar at købe, så man lejede i dyre domme) og hvor paraboler var forbudt af hensyn til den mentale folkesundhed. Kastholm går faktisk så vidt, at det er ”den offentlige forvaltning, der holder landet sammen og er med til at give nationen sin identitet, sin genkendelighed, sin sjæl.”Jeg må huske at takke ydmygt på kommunen næste gang…

  2. Ja, det er mærkeligt med ham Kastholm. Engang i mellem føler han lige behov for at gøre et offer på socialdemokratismens alter, og det er gerne de stygge “ultraliberalister”, det går ud over.Som han skrev i “Den konservative årstid”: I en borgerlig tankegang har utopier ingen plads. Heller ikke ultraliberalismens utopi. Også den repræsenterer en fanatisme, og fanatisme er uforeneligt med en borgerlig livsholdning. Her er det mangfoldigheden, nuancerigdommen og realismen, den jordnære fornuft, der tæller.Frit omsættelige private telefonselskaber er utopi – statseje er sund fornuft! Men hvorfor stoppe der? Hvorfor ikke skabe en fælles madkultur og -identitet ved at nationalisere landbruget og fødevareindustrien? Jeg ser for mig sambasocialisten Jytte Hilden og Claes Kastholm arm i arm, hyldende en ikke-utopisk identitetskabelsesproces foran den store offentlige pålægsfabrik, hvor identiteten vakupakkes og leveres til hver en husstand som hamburgerryg og leverpostej med højst tre procent fedt. Det er sund fornuft!Læs mere om Kastholms hjerneblødning her:http://www.liberator.dk/brog/default.asp?id=418http://www.liberator.dk/debatforum/display_message.asp?mid=71943

  3. Er problemet med TDC salget ikke at køberne er nødt til at forgælde selskabet for at betale deres eget køb? Og at dette fx kan reducere TDCs allerede notorisk (og meget danske) afskyeligt elendige serviceniveau?Det er naturligvis flintrende ligegyldigt hvor ejerne bor. (Alt andet lige måske hellere udenlandske). Spørgsmålet er om selskabet leverer varen hhv identificerer og møder fremtidige behov. Det gør det hidtidige TDC på god dansk vis dyrt og dårligt. Bliver det mon bedre? Don’t hold your breath.David G

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑