Konkurrence og konkurrence – er det virkelig to ting?

Her på hviledagen under VM i damehåndbold kan man vel tillade sig at undre sig lidt. For mens en stor del af nationen aften efter aften sidder og hylder de yppigste præstationer i en professionel konkurrenceidræt, er begrebet ‘konkurrence’ åbenbart et fyord for mange af mine fæller udi sportsidiotien. Det har nemlig slået mig, hvordan de samme mennesker, der hylder konkurrencesporten og dens udøvere som de største helte, på samme tid kan være fundamentalt og aldeles imod konkurrence på områder som uddannelse, offentlig service, og international handel/service.

Hvordan kan folk weekend efter weekend følge deres lokale fodboldhold i benhård konkurrence i en af verdens mest gennemkommercialiserede sportsgrene, for mandag morgen at gå på arbejde og forarges over nogle håndfulde polakker eller littaurere, der kommer til Danmark for på ærlig vis at konkurrere mod dovne danske håndværkere? Hvordan kan de glad og fro tage til Tyrkiet, Thailand eller Tunesien på sommerferie, men afvise at danske virksomheder bør konkurrere med produkter fra de samme lande?

Sammenfattende undrer jeg mig over, at folk har dobbeltstandarder når det gælder konkurrence. Og det indskrænker sig ikke til det internationale. Enhver lærer med lidt erfaring, hvadenten det er fra folkeskolen, gymnasiet eller de videregående uddannelser, ved at konkurrence er den bedste motivator for eleverne. Og børn opfatter den som helt fair, så længe lærerne ikke forsøger at skjule den. Men når det kommer til konkurrence mellem skolerne, både om midler og børn, er lærerforeningen en af de mest protektionistiske fagforeninger i landet. Selvom konkurrence er et af de bedste pædagogiske redskaber, er det ikke noget lærerne skal have noget af!

Hvis man endelig skal bruge paradokset positivt, kan man måske tænke sig at bruge sportseksempler i debatterne om konkurrence, ulighed osv. Danmark har en komparativ fordel i damehåndbold, Brasilien i fodbold, og USA i basketball, men konkurrencen gør os alle bedre. Det er let at forstå for alle danskere, så hvorfor ikke forstå det udenfor sportens verden?

4 thoughts on “Konkurrence og konkurrence – er det virkelig to ting?

  1. David G.

    Bare lidt flovt at det netop er i damehåndbold, en udenfor Danmarks grænser totalt ubetydelig, ukendt og uinteressant sport, at danskerne klarer sig godt …. Konkurrence er allevegne ved at blive indskrænket til sport og tildels underholdning, det er udpræget i Danmark, men ikke ukendt i USA, hvor, som John Derbyshire fornylig sagde, en gennemsnitlig skolelærer hellere vil lade sig blindtarmsoperere uden bedøvelse end give en elev dårlig karakter.

    Svar
  2. michael martin jensen

    gab, – hvornår har du mødt en doven håndværker ? du ser ikke for rap ud selv, – og jeg gad nu nok se dig en dag eller to på job i mark og udgravningog 200 – 300 kr. i timen for en håndværker er da ikke ret meget, – hvor meget får du selv for at kloge den ? – jeg vil skyde på det dobbelte, – og det ser tit godt ud med smukt murværk når det omgiver slatne undervisere uden sans for håndens gerning

    Svar
  3. Christian Bjørnskov

    Hej Michael. Ja, jeg er ikke for smart med en hammer – derfor mit karrierevalg. Det er vel ret naturligt, ikke? Generelt har jeg selvfølgelig også respekt for alle, der gør deres arbejde ordentligt – eksempelvis min onkel, der er elektriker.Men dit skud på, at jeg tjener det dobbelte er blot et udtryk for din komplette uvidenhed. Min effektive timeløn for at være adjunkt på Handelshøjskolen – og det forudsætter altså mindst otte års universitetsstudier – ligger på cirka 160 kroner for min 60-timers arbejdsuge! Det er altså på linie med det, en litauisk håndværker tjener i Danmark. Det er en af grundene til min forargelse over danske fagforeningers hetz mod udenlandsk arbejdskraft.

    Svar
  4. Pietro

    Det har du helt misforstået, Michael. Håndværkere tjener langt mere end akademikere. Timelønnen for en adjunkt er ca. 150 kr., for en lektor med flere års anciennitet ca. 250 kr., og for en professor – overklassen blandt akademikere – ca. 350 kr. Og det er vel at mærke for en nominel arbejdstid på 37 timer pr. uge. De fleste forskere arbejder betydeligt mere og får ingen penge for overarbejde, så en ung, ambitiøs forsker kan nemt nå ned under 100 kr. i timen.Hertil kommer at forudsætningen for at kunne tjene alle disse penge er 11 års uddannelse efter folkeskolen, så livslønningerne for håndværkere og akademikere udviser endnu større forskelle.Så jo, 200-300 kr. i timen for at lægge mursten oven på hinanden er rigtig, rigtig meget…

    Svar

Leave a Reply to Pietro Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.