Bushs Amerika

Hermed lidt–traditionen tro–utidig selvpromovering: Clement Kjersgaard og Ræson har netop på People’s Press udsendt bogen Bushs Amerika, som er en antologi med kapitler skrevet af David Gress, Niels Bjerre-Poulsen og Jørgen Dragsdahl, samt undertegnede Punditokrat.  Derudover indeholder bogen længere udgaver af de interview med os fire, som Clement Kjersgaard lavede ugentligt i Berlingske Tidende i efteråret 2004, samt hele to forord: et af Svend Auken og et af Uffe Ellemann-Jensen.

Bogen er som sådan–ligesom mange andre antologier–en lidt blandet landhandel, men ambitionen har ihvertfald fra redaktørens side været, at den også skulle være et lidt mere nuanceret og pluralistisk perspektiv på både Bush og USA, og det er vist lykkedes.

Update: Bogen (som kan købes via Ræson) er blevet omtalt både i Go’ Morgen Danmark på TV2 og Deadline (Søndag) på DR2.  Det giver os behændigt en undskyldning for at bringe–takket være Kim Møller/Uriasposten–et billede af Henriette Honoré …

Update: Her er iøvrigt links til anmeldelser i Fyens Stifstidende og Jyllands-Posten.

13 thoughts on “Bushs Amerika

  1. MrSoprano

    Ok, jeg må indrømme at mit kendskab til manden er perifært, men synes stadig ikke at bidrag fra Bush-hadere af den rabiate slags (som Dragsdahl altså unægteligt lader til at være) hører hjemme i en sådan bog. Anyway, jeg vil lade tvivlen komme ham til gode og skrive bogen på den ønskeliste jeg afleverer til min mor en af dagene 🙂

    Svar
  2. MrSoprano

    Jeg må hellere skynde mig at slå fast, at det ikke er fordi jeg ikke vil læse kritik af Bush, slet ikke. Men der er altså stor forskel på Bush-kritikere (hvortil Niels Bjerre-Poulsen vel kan regnes) og de hysteriske Bushitler-typer, hvis altfortærende had til manden totalt forhindrer dem i at levere noget af værdi (udover underholdningsværdi selvfølgelig, men det bliver hurtigt trættende). Jeg mistænker hr. Dragsdahl for at tilhøre sidstnævnte gruppe.

    Svar
  3. MrSoprano

    Hmm, er det den samme Dragsdahl, selvudråbt ‘fredsaktivist’, der aflirer venstreradikal propaganda på P1 på ugentlig basis. Var det ikke også Dragsdahl som tilbage i 2003 i Information hævdede at Bush planlagde at anvende atomvåben mod Irak? Manden er en notorisk Bush-hader og har et alenlangt synderegister hvad angår ideologisk motiverede omskrivninger af sandheden.Hvad laver han i en bog, der formodentlig sigter på en nogenlunde saglig fremstilling af Bush og USA? I lighed med Lars Trier og hovedparten af de øvrige “USA-kritikere” i DK har han vel sagtens aldrig sat sine ben på det amerikanske kontinent…

    Svar
  4. Martin Rannje

    Det er den Dragsdahl. Men han er ikke at sammenligne med Lars Von Trier – manden ved rent faktisk noget om det amerikanske samfund, og amerikansk politik. Han er kritisk, og ideologisk motiveret – men hvem er ikke det? Der er også bidragsydere til bogen, fra højrefløjen – jeg synes det virker som en velafbalanceret sammensætning de har fundet frem til – og mindst af alt biased til fordel for venstrefløjen… (nu har jeg så ikke læst bogen, dog – så man kan jo aldrig vide.)Mvh

    Svar
  5. MrSoprano

    Ingen kan tvinge videnskabsfolk til at levere løsningen på verdens energiproblemer, end ikke Bush. Han kan øge sandsynligheden for et amerikansk gennembrud på området, hvilket han vel ret beset også har gjort og til stadighed gør gennem rimelig omfattende investeringer.Hvad skal han mere gøre, Bielefeldt?

    Svar
  6. Citizen Dane

    Nu er jeg jo notorisk Bush-hader, eller noget, så tag det her for hvad det er: Tror du helt ærligt selv på den, Bielefeldt? At Bush vil sætte et program i gang, der betyder, at han er nødt til at slagte sine venner i olieindustrien såvel i USA som Saudi Arabien? At Bush hellere vil huskes som “The Green Energy President” end som “The War President”? At han i det hele taget vil indrømme, at den globale opvarmning er så reelt og stort et problem, at man er nødt til at gøre noget meget radikalt ved det; i hvert fald meget, meget mere end bare at komme med en halvbagt opfordring om at slukke for lyset, når man går fra et værelse?Noget helt andet er, at du har ret, det ville være stort at kunne give Mellemøsten fingeren og bede dem tage deres olie og fise ad helvede til – men det bliver tidligst i 2009, at en amerikansk præsident går i krig med den vision, om ikke af andre årsager så fordi omstændigheder tvinger ham/hende til det.Keep on dreaming.

    Svar
  7. kjerulf

    D’herrer!Dragsdahl er faktisk ikke sådan specielt Bush-hader. Han hader faktisk USA og alt dets væsen. Se fx hans udtalelser om Reagan! Jeg vil ikke udelukke, at han har noget pænt at sige om Carter….

    Svar
  8. Kim Møller

    Dragsdahl klynker stadig over Murens fald, og da Danmark jo på trods af hans arbejde i 80’erne ikke blev en DDR-klon – så er jeg glad for at han stadig har mulighed for at ytre sig.Hermed ikke sagt han skal tages seriøst.Kjerulf – Carter var sikkert en rarere mand i Dragsdahls optik, men på daværende tidspunkt havde han sikkert en langt mere radikale yndlinge. Chomsky dyrkede Pol pot – jeg kan ikke tro Dragsdahl spiste sig af med en jordnøddefarmer der jo stod i vejen for den sande socialisme.

    Svar
  9. Bielefeldt

    Man kan med en vis ret sige meget dårligt om præsident John F. Kennedy, men han indså faktisk meget tidligt i sin korte embedsperiode, at kapløbet med USSR ikke var et rumkapløb men et videnskabskapløb, som vel i virkeligheden var et uddannelseskapløb. Men måden, hvorpå han formåede at inspirere amerikanerne til at gøre det nødvendige for at vinde Den Kolde Krig – som krævede et kæmpemæssig indsats inden for videnskab og ingenørkunst – var at fremlægge en vision for, ikke at sende et missil til Moskva, men at sende en mand til Månen.Hvis Bush har planer om et lignende projekt om at skabe sig et godt historisk eftermæle, skal han gøre følgende: Han skal iværksætte et videnskabeligt initiativ, der ville være en ny måneskinssonate: et program for alternativ energi, der kunne gøre USA uafhængig af de nuværende energiforsyninger i 10 til 20 år frem i tiden. Hvis Bush gjorde energiuafhængighed til sit mand-på-Månen projekt, ville han med et slag sandsynligvis kunne tvinge Iran, Rusland, Venezuela og Saudi-Arabien til demokratiske reformer – uden at affyre et eneste missil. Fristende tanke, ikke? Bush ville med et sådant program desuden styrke dollaren og vinde anseelse i Europa ved at gøre noget ved den globale opvarmning. Han ville også skabe grobund for, at flere vesterlændinge kunne slutte op om hans NØDVENDIGE kamp mod terror. Et sådant projekt er ikke bare en vind-vind situation; det er en vind-vind-vind-vind situation. At mobilisere al amerikansk ”energi” over i dette projekt, er Bushs eminente mulighed for at gøre hvad Kennedy gjorde i 60erne og hvad Nixon gjorde for relationerne til Kina. Lad os ikke håbe, at Bush forspilder denne gyldne chance…

    Svar
  10. Limagolf

    Bushs energipolitik har været 100% rettet mod at øge forsyningerne i stedet for at mindske forbruget.Dette kan helt konkret læses ud af de initiativer han har taget, uanset at han indimellem snakker (men kun snakker) om at man skal mindske energiforguget.Men hans regering kalder jo også en energiplan der øger forureningen “blue skies initiative”…X-(/Limagolf

    Svar
  11. Bielefeldt

    Hallo? Hallo? Mr. Soprano og Citizen Dane? Lyttede I til Bushs tale til nationen? Om nye energikilder? Om et gennembrud inden for ny miljøteknologi? Mindre afhængighed af olie fra Det Ulykkelige Arabien? Bush lancerer nu et ”Udvidet Energi Initiativ”. Det gør han for at sikre sig et godt eftermæle. Og var det ikke, hvad jeg sagde? Stormuftiens lakaj kræver en officiel undskyldning.

    Svar

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.