Berigtigelse

Når vi her på bloggen kritiserer MSM for dårlig standard, må vi også selv gøre noget for at holde en passende standard. Et absolut minimum er at berigtige, når man har gengivet faktuelle fejl.

Derfor denne beklagelige berigtigelse fra vores side.

Vi har ved flere lejligheder antydet, at dækningen af præs. Bush i Berlingske Tidende modsvarer den, man kan finde i Politiken.

Det er dybt uretfærdigt.

Politiken er bedre, f.eks. har de ikke noget imod at indrømme, at Bush har haft en kraftig fremgang på det seneste. Se Bush genvinder tabt terræn.

Vi beklager sammenligningen.

30 thoughts on “Berigtigelse

  1. Christian H.

    Rart at se denne rettelse, jeg har i nogen tid ment, at jeres kritik af de danske medier var lidt for grov. Hvis der endeligt skal ses lidt kritisk på jeres egen blog synes det for mig iøjnefaldende, hvor lidt nuanceret den er i dækningen af Bush og Irak. Jeg kan se pointen i, at danske medier generelt er meget negativt stemt overfor begge, til dels måske også mere end hvad godt er. Men at springe i den modsatte grøft virker ikke som en løsning, og det er desværre lidt den tendens der er her på siden efter min mening.Som en erklæret liberal blog skulle man tro, at det kunne få bare én af jeres mange skribenter op af stolen når det f.eks. kommer frem, at Bush gennem flere år har tilladt overvågning af amerikanske statsborgere uden nogen form for dommerkendelse og uden at informere den amerikanske befolkning. Det er da et statslig indgreb i den enkeltes frihed der er til at forstå. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt staten tager 50 % eller 30 % af ens hårdttjente penge – borgernes intimsfære bliver i dette tilfælde direkte brudt af staten og det vel at mærke uden den folkelige forankring (endsige kendskab) – hvis man ikke vidste bedre skulle man tror der var tale om det gamle USSR. Det lugter nemlig i den grad af et totalitært styre som vel burde kunne få enhver liberal til at råbe op, men åbenbart ikke her på denne side.Der er visse grundlæggende liberale grundværdier alle bør kæmpe for at beskytte – og ja der er flere end blot ejendomsretten. Den nuværende amerikanske administration har ikke hjulpet i denne kamp (måske officielt, men deres reelle politik vidner om en anden holdning). Det er derfor uforståeligt for mig at man generelt i det liberale miljø (og på denne blog) ikke går mere kritisk til Bush. Kunne det være fordi man nødigt vil sættes i bås med Søvndahl m.fl.?

    Svar
  2. Zorro

    Kurrild: Fordi dét at reificere en kollektiv størrelse som “et folkeslag” og give denne gruppe en ret til “at udvikle deres kultur evolutionært og på egne betingelser” [underforstået: uanset hvor frihedsfjendsk det er] til et normativt retfærdiggørende princip (og sådan må sætningen læses) i lige så høj grad som f.eks. en vulgær-utilitarisme kan benyttes til at retfærdiggøre et hvilket som helst autoritært, frihedsfjendsk regime.Jeg har ikke talt om en “ret”. I disse spørgsmål er jeg langt mere pragmatisk og tager udgangspunkt i, hvad der efter min mening virker, hvilket er at lade samfundsindretningen udvikle sig i takt med de befolkninger, som bor der. Jeg har nogle meget klare forestillinger om, hvad mennesker må og navnlig ikke må gøre mod hinanden, men jeg tror ikke, der kommer meget godt ud af ophøje disse forestillinger til universelle rettigheder og forsøge at sprede dem med militærmagt over hele kloden. Det er derfor, jeg skriver, at man bør unde andre folkeslag at udvikle deres kultur på egne betingelser. Ikke fordi den kollektive enhed “folkeslaget” har en ret til noget som helst, men fordi det efter min mening giver de bedste resultater med de mindste omkostninger.Jeg skoser ikke andre for ikke at være rettroende. Jeg giver blot Christian H. ret i, at denne blog fremstår ukritisk overfor Bush’ udenrigspolitik, og så modsiger jeg ham, når han skriver, at sådan er det generelt i det liberale miljø. Det står endnu hen i det uvisse, hvorfor det fik dig til at angribe Liberator. Havde du bare opsparet noget galde, som trængte til at komme ud?

    Svar
  3. Peter Kurrild-Klitgaard

    Hvis man siger, at et folkeslag skal undes at udvikle sin egen kultur evolutionært på egne betingelser og uden indblanding fra andre, og at det derfor er forkert, hvis andre blander sig, ja, så er det meget oplagt at tolke det som om, at man mener, at nogen har en ret til at udvikle deres egen kultur evolutionært på egne betingelser uden indblanding fra andre.Zorro: “I disse spørgsmål er jeg langt mere pragmatisk og tager udgangspunkt i, hvad der efter min mening virker, …””Pragmatisk” og “virker”: Det kunne jo nærmest lyde som om, at du nu pludselig var blevet utilitarist?Det er iøvrigt bemærkelsesværdigt, at du hele tiden tale uden om de direkte spørgsmål, jeg adskillige gange har stillet dig: Hvad har du selv gjort?Når du forlanger, at andre skal blande sig i debatter om Irak-krigen og antage synspunkter, som du mener, at de bør have, ville det så ikke være oplagt, at du selv blandede dig i en sådan debat? Måske især givet din egen helt særlige situation … Well, lad nu det ligge–ellers ender det med, at jeg bliver lige så personligt perfid og uforskammet, som du har været (bl.a. i den seneste kommentar til Mr. Law), og det har jeg egentlig ikke lyst til.

    Svar
  4. Mr. Law

    Ok, denne debatstreng lakker mod enden. Men du fortjener et svar, Zorro, for så langt fra hinanden er vi vist heller ikke.Jeg har i en tidligere posting om valget i Irak gjort det klart, at irakerne er bedre til at vurdere, om krigen var det hele værd. Bedre end jeg, der sidder i sikkerhed langt væk.Det er mit klare indtryk, at det kun er en beskeden minoritet, som ønsker Saddam tilbage. Og det var jo det reelle alternativ til befrielsen, selvom krigsmodstanderne kvier sig ved at indrømme det.Det giver ikke mening at spørge, om de er kede af de mange tab. Selvfølgelig er de det. Eller at spørge, om de ønsker fred, eller vores tropper ud. Selvfølgelig gør de det. Men ville de have foretrukket tiden under Saddam, men den vilkårlige undertrykkelse, med de mange dræbte og torturerede? Det er der ikke noget, som tyder på.Men hvis spørgsmålet endelig rettes til mig: ville jeg støtte krigen for demokrati imod diktatur, hvis mit eget og mine børns liv stod på spil?Så er svaret klart ja. Min far var frihedskæmper under WWII. Jeg kan ikke vide det, men jeg tror, at jeg ikke er mere bange for det valg, end han har fortalt, at han var.Endelig bør det med, at kampen i Irak ikke bare handler om at befri dem fra diktaturet og give dem muligheden for demokrati – en mulighed de har taget overvældende imod.Det handler som ved den spanske borgerkrig også om at bekæmpe en anti-demokratisk bevægelse, der hurtigt, meget hurtigt, kan true vores liv herhjemme, hvis de – mod al forventning – skulle vinde i Irak.Blot for at skære det ud i pap. Når jeg ikke kritiserer de store linjer i USAs udenrigspolitik siden 11. september, inkl. de to krige, så er det, fordi jeg støtter de store træk. Jeg har ikke noget imod, at man kritiserer de fejl, der jævnligt begås. Men jeg har noget imod, at man benytter de – i den store sammenhæng – små fejl til at undsige den overordnede strategi: at bekæmpe diktaturer og indføre demokrati, hvor det kan lade sig gøre.

    Svar
  5. Christian H.

    Det er rart at se, at se mange reagerede på min kommentar. Jeg vil forsøge at gøre det kort:Flere påpeger at bloggen har masser af forskellige synspunkter og kommer endda med henvisninger til artikler der er kritiske overfor Bush. Det er fint, men min kritik var ikke, at der ikke fandtes negativ omtale af Bush’ politik på denne side, blot at den fylder utrolig lidt i det store hele (hvilket jeg er glad for at Zorro støtter mig i). Min kommentar blev afstedkommet pga. en indrømmelse af Politikkens positive dækning af Bush i et enkelt tilfælde – gør det Politikens dækning af Bush og Irakkrigen fair og nuanceret i hr. Klitgaards øjne?Øverst på jeres fine blog har i et citat. Jeg går ud fra indholdet i citatet i en eller anden udstrækning skal vise, hvilke holdninger man kan møde på denne blog. Her er et uddrag for dem der skulle have glemt indholdet (hvilket virker til at være nogle stykker): ”I believe that it is better to be free than to be not free, even when the former is dangerous and the latter safe”. Dette rammer ned i kernen omkring borgerrettighedsspørgsmålet og det er blandt andet derfor, at jeg havde forventet en mere markant afstandtagen fra det konkrete tilfælde jeg kom med, men også mere generelt. Jeg forstår redaktørens pointe i, at skribenterne indbyrdes er meget forskellige, men som minimum må det da forventes, at grundlæggende retssikkerhedsspørgsmål forsvares, i og med at bloggen har et eksplicit borgerligt-liberalt udgangspunkt. Det bringer mig videre til Kjerulf der tager mit konkrete tilfælde omkring overvågning op.Kjerulf: Du påstår, at der ikke er tale om aflytning af amerikanske statsborgere. Som du siger nyder de amerikanske statsborgere en særstatus i lovgivningen. Denne særstatus blev indført med lov i 1978 (efter grimme oplevelser med overvågning af modstandere af Vietnam-krigen). Jeg skal indrømme at jeg selv har haft lidt svært ved at finde en hel klar fremstilling af de konkrete beføjelser der er indeholdt i vedtagelsen men efter at have læst en del artikler vil jeg alligevel fastholde, at der er tale om aflytning af blandt andet amerikanske statsborgere, hvilket CNN da også skriver eksplicit i denne artikel: http://www.cnn.com/2005/POLITICS/12/19/nsa/. Den omtalte lov fra ’78 gør det ulovligt at aflytte amerikanske statsborgere uden dommertilladelse. Derfor har jeg svært ved at følge dit argument omkring lovligheden i nogle tilfælde at omgås kravet om dommertilladelse. Afsløringen har vist, at der ikke blev indhentet dommerkendelse så der er ikke nogen grund til at affeje min kritik som et udtryk for ”antipati mod Bush”. Om det så var Kerry eller for dens sags skyld Clinton der havde gennemført noget lignende så havde problemet været lige så stort i og med der er noget meget grundlæggende problematisk i sagen. Du hævder at beføjelserne er reelle nok i og med det står frit at prøve dem ved en domstol. Dette virker for mig noget kontraintuitivt. Hvordan i al verden skulle denne sag nogensinde komme for retten hvis det ikke var for The Times afsløring? Før var det jo kun omkring 12-15 kongresmedlemmer, Bush administrationen og nogle få NSA-folk der havde kendskab til sagen. Forklar mig venligst, hvordan jeg som amerikansk borger skal stille regeringen til ansvar for noget som jeg ikke ved at foregår? Næste argument er, at det er ok ikke at informere befolkningen, for det er jo hele ideen med efterretningsarbejde – det skal foregå i det skjulte. Denne logik er rigtig i nogen sammenhænge, men vel ikke i dette tilfælde? Vi har selv netop haft en åben debat herhjemme omkring øget overvågning – var det en kæmpe fejl? Er ekstra overvågning i Danmark spildt nu hvor vi på forhånd har diskuteret det åbent?Det lovlige grundlag er altså mere end tvivlsomt og den dømmende magt er blevet inddraget efter overvågningen var gennemført og kun omkring 12-15 kongresmedlemmer er blevet inddraget. Det burde give anledning til kritik men det er åbenbart fint med Kjerulf og at dømme ud fra Mr. Laws korte kommentar deler han denne holdning.Kurrild-Klitgaard:Se tidligere i kommentaren for respons på dine links til artikler. Du skriver: ”Jeg aner ikke, hvem “Zorro” eller “Christian H” er, men gør mig evt. lige opmærksom på jeres egne velformulerede, offentligt publicerede kritiske indlæg mod Bush-regeringens linie i borgerrettighedsspørgsmål …? ;-)”. Jeg kan oplyse Klitgaard om, at jeg med mine blot 21 år på bagen måske ikke kan forventes at have mange publicerede indlæg bag mig – men siden du efterlyser eksempler kan jeg rette henvendelsen hen øverst på listen over kommentarer. For det var nemlig det min kommentar var ment som – en måde at sætte fokus på emnet og få det diskuteret med de folk, der burde være garanterne for borgerrettigheder men som åbenbart er mere interesseret i at støtte noget der minder alt for meget om den totalitære stats virke. Derimod kunne det forventes af skribenter der livligt deltager i den offentlige debat, både gennem denne blog og i nogles tilfælde også gennem andre mere etablerede medier, at der blev sat fokus på emnet. Jeg er ikke ”journalisten” her, det er jer!

    Svar
  6. Zorro

    Ved du hvad, Kurrild, jeg vil trygt overlade det til andre at bedømme, hvem der begyndte den perfide tone, men lad mig lige minde om, at det ikke var mig, der ud af den blå luft pludselig slyngede om mig med udtryk som “intellektuelt forstemmende” og “gruppe-masturbation”.Dernæst så er jeg ikke til lange debatter om rettigheder kontra utilitarisme. Jeg går ind for frihed, fordi jeg mener, det er en forudsætning for menneskers værdighed, men også fordi friheden virker. Jeg har altid ment begge dele. Men selv hvis jeg var en enøjet rettighedsliberalist, så ville jeg godt kunne være utilitaristisk i min tilgang til, hvordan størst mulig frihed for flest mulige mennesker opnås, og jeg ville også på den baggrund kunne afvise Irak-missionen. Endda uden at tildele folkeslag rettigheder, men bare ved at unde dem den største mulighed for at udvikle et bedre samfund ved at lade dem gøre det selv i stedet for at få et skrivebordsforslag påført af en udefrakommende militærmagt.

    Svar
  7. Peter Kurrild-Klitgaard

    Zorro: “Ved du hvad, Kurrild, jeg vil trygt overlade det til andre at bedømme, hvem der begyndte den perfide tone, men lad mig lige minde om, at det ikke var mig, der ud af den blå luft pludselig slyngede om mig med udtryk som “intellektuelt forstemmende” og “gruppe-masturbation”.”Næ, det kom såmænd lige efter, at du havde karakteriseret denne blog som “ukritisk”, fordi ingen i dette hyper-individualistiske, uredigerede “kollektiv” bruger deres tid på at fremføre de holdninger, du synes vi alle bør dele med dig, og som “et politisk parti med én Irak-ordfører”. Jeg vil såmænd gladeligt holde karakteren af min karakteristik af Liberator som forum op imod dine ad hominem angreb a la “bedrevidende gammelmandsattituder”; at være “gået i goddag-mand-økseskaft-mode”, hvis man har andre mål i tilværelsen end dig, og at man så “bare leger gammel gnaven mand”; at beskylde andre for at være motiveret af “opsparet … galde” og bedrive “mummespil”, fordi man “ikke [vil] hænges op på at have taget fejl”, men iøvrigt er ligeglad med menneskelige omkostninger, fordi man trygt “sidder i København” og ikke presto offentligt forfægter de holdninger, som Zorro ikke selv ønsker at forfægte offentligt.Zorro: “Dernæst så er jeg ikke til lange debatter om rettigheder kontra utilitarisme. Jeg går ind for frihed, fordi jeg mener, det er en forudsætning for menneskers værdighed, men også fordi friheden virker. Jeg har altid ment begge dele.”Men, men, men Zorro: “Virker” i.f.t. hvad? og hvad så i de tilfælde, hvor friheden som deontisk princip kommer i konflikt med hensyn til, hvor godt friheden “virker”? Jeg ved såmænd nok (efterhånden), hvad jeg mener om den konflikt, men hvad mener du? Det virker jo om–men måske jeg tager fejl?–at du tilsyneladende både vil blæse og have mel i munden. Og så oveni det hele lidt national-folkeslags-kultur-evolution, når dét passer ind i argumentationen.

    Svar
  8. Redaktøren

    Kære Christian H.,Det er forkert at hævde, at denne blogs skribenter er udelt eller konsistente pro-Bush. Hvis du vælger tags såsom “bush”, “republikanerne”, “konstitutionalisme”, “retssikkerhed” m.fl. i kolonnen til højre, vil du hurtigt se en relativt stor spændvidde i bedømmelsen af Bush.Vi har iøvrigt som blog ikke noget politisk program, som folk skal tilslutte sig; vi prøver at samle nogle akademikere med en borgerlig-liberal baggrund, som kan skrive på en måde, der forhåbentlig er både begavet, velformuleret, lidt morsomt og (så ofte som muligt) akademisk funderet. Nogle af os er relativt mainstream liberale; andre af os er måske mere Tory-agtige konservative; endnu andre vil gerne have staten reduceret til en størrelse, “så den kan druknes i et badekar” (eller endog mindre end som så). Det giver også visse nuanceforskelle i synet på Bush, retspolitik, Irak og meget andet … Mit gæt er, at de fleste skribenter her sikkert foretrækker Bush fremfor f.eks. Kerry eller Gore, men sikkert også havde foretrukket en anden end Bush, eller ihvertfald at Bush havde foretaget en række ting anderledes.

    Svar
  9. kjerulf

    Kære Christian H.Det er selvfølgelig vigtigt at holde fast i liberale principper. Men der er to vinkler fra dit indlæg, jeg gerne vil reflektere på specifikt, for så at slutte med en mere generel respons.For det første er dækningen af Irak-konflikten i dansk MSM massivt ensidig. Vi har ikke Fox News, talk radio, Washington Times. Alt hvad vi har herhjemme er blogosfæren. Dem af os, der udtaler os til støtte for den linie, relevante udøvende myndigheder fører i konflikten, kommer altså med partsindlæg. Det er vi fuldt bevidste om. Sidens definition af punditokrati antyder det vel også, fordi når man udøver politisk indflydelse, må det vel være for at fremme sine egne politiske synspunkter. Mere om disse senere.Den anden vinkel er den konkrete sag om aflytningerne, hvor jeg mener din fremlægning af sagen ikke holder. Og er farvet af en antipati mod Bush. Aflytningerne er ikke “overvågning af amerikanske statsborgere”. Derimod er der tale om overvågning af kommunikationskanaler mellem personer, der opholder sig i USA og andre personer, herunder yderligere personer der måtte opholde sig i USA. Men hvor man ikke har kendskab til de påældendes identitet og dermed statsborgerskab. Sondringen er vigtig, fordi amerikanske borgere jo netop nyder en særstatus i deres hjemlands lovgivning. “uden nogen form for dommerkendelse”: Ja, men det er jo heller ikke påkrævet i alle tilfælde. De forenede staters forfatning er klar nok: Hovedreglen er at der skal retslig prøvelse til, men det kan være fuldt lovligt uden. Hvorvidt det er det i dette tilfælde kan så komme an på en selvstændig retslig prøvelse – bring it on! “og uden at informere den amerikanske befolkning” Nej, man plejer ikke at offentliggøre efterretningsoperationer; det ville lissom være imod formålet. Hvad man gør i det konkrete tilfælde er (a) at have et lovgrundlag, (b) løbende sikre sig at man handler i overensstemmelse med lovgrundlaget og (c) give den lovgivende magt indsigt i sine handlinger. Alle tre er på plads i denne sag; om de er det i tilstrækkelig grad er et glimrende spørgsmål for retslig prøvelse.Lovgrundlaget er etableret af Carter, udbygget af Reagan og benyttet af Clinton. Så at GWB bruger det i en konfliktsituation kan vel ikke specifikt lægges ham til last.Så vidt de konkrete spørgsmål, nu til klargøringen af mit partsindlæg: Der er meget grimt at sige om Bush. Han er sådan en rigtig paternalistisk konservativ, der tror på en stor stat, som opkræver masser af skatter. I amerikansk perspektiv er han sådan lidt af en socialdemokrat – præcis det som vi her på siden beskylder Anders Fogh Rasmussen for at være… Men disse års uden sammenligning vigtigste spørgsmål er civilisationskampen mellem vores vestlige kultur og den ekspansive version af islam. Og i det spørgsmål er Bush på samme side som mig. Derfor vil jeg støtte ham langt. Også i hele gråzonen. Det er ikke kunstskøjteløb, det her. Det er alvor.

    Svar
  10. Zorro

    Jeg er enig med Christian H. i, at bloggen fremstår ukritisk overfor en del af Bush, nemlig hans udenrigspolitik. Det skyldes to forhold: Mr. Laws flittige arbejde, og de andres tavshed. Hvis der findes skribenter på denne blog, som ikke deler Mr. Laws synspunkter om Irak, så skriver de det ikke. De nuanceforskelle i synet på Irak, som Redaktøren hævder findes, har bloggens læsere aldrig kunnet læse om. Bloggen fremstår i dette spørgsmål lidt som et politisk parti med én Irak-ordfører, nemlig Mr. Law. Hvis nuancerne vitterligt er der, så lad os dog høre om dem!Men det passe ikke, når Christian H. skriver, at “at man generelt i det liberale miljø (og på denne blog) ikke går mere kritisk til Bush”. Liberator.dk har tre gange så mange besøgende som Punditokraterne, og der går man i høj grad i kødet på Bush.

    Svar
  11. Peter Kurrild-Klitgaard

    “de andres tavshed”? Tja, ja, bum, bum …Problemet med denne diskussion er, at nogen synes at mene, at hvis man ikke skriver indlæg imod USA’s tilstedeværelse i Irak eller imødegår Mr. Laws udmeldinger, så er man dermed ipse facto ukritisk overfor Bush. Dermed ser man så bort fra, at A) der er meget andet, man godt kan være–og er–uenig med Bush i, og B) at vi kun alle har “so much” at sige om “so much”.Personligt holder jeg mig som regel gladeligt væk fra udenrigs-/sikkerhedspolitiske emner–dels fordi jeg ikke ved meget fagligt om emnet, og dels fordi det som frihedsorienteret er lidt af en Skylla-Charybdis sejlads at kaste sig ud i, når man skal manøvrere mellem idealistiske principper og realpolitisk presserende spørgsmål. Men hvad vil du kalde denne (https://www.punditokraterne.dk/27364_Frihedens_forfatning.html) post? Eller den af mine artikler, jeg henviser til? Ukritiske hyldester til Bush-regeringens Irak-strategi? Og hvis du har lyst, må du såmænd også gerne læse en kritik af Bush-regeringens noget “realpolitiske” omgang med sine allierede i krigen mod terror ind i denne post (https://www.punditokraterne.dk/26473_Med_den_slags_allierede_…html). I den artikel, der underligger denne post (https://www.punditokraterne.dk/32953_Terrorismens_pris.html), har jeg sammen med to medforfattere analyseret mig frem til, at Bush-regeringens påstand om den negative sammenhæng mellem demokrati og terror kun er delvist rigtigt, og at der ihvertfald ikke er belæg for at hævde at udstrakte borgerlige frihedsrettigheder leder til terrorisme.Mon Stanislaw er en stor fortaler for at sætte borgerlige frihedsrettigheder over styr i kampen mod terror, når han skriver sådan her? (https://www.punditokraterne.dk/26716_Terror_i_London_II.html)Og er Jacob Mchangama mon en rigtig stor fortaler for anvendelse af tortur i krigen mod terror, når han skriver sådan her? (https://www.punditokraterne.dk/36067_En_sejr_for_the_Rule_of_Law.html)Jeg aner ikke, hvem “Zorro” eller “Christian H” er, men gør mig evt. lige opmærksom på jeres egne velformulerede, offentligt publicerede kritiske indlæg mod Bush-regeringens linie i borgerrettighedsspørgsmål …? 😉

    Svar
  12. Peter Kurrild-Klitgaard

    PS. “Liberator.dk har tre gange så mange besøgende som Punditokraterne, og der går man i høj grad i kødet på Bush.”–hvilket minder mig om en af grundene til, at jeg for længst er blevet træt af at læse Liberator (og en række andre mere eller mindre libertarianske blogs) og i stedet var med til at lave denne blog: At der ikke er meget mere intellektuelt forstemmende end at iagttage en omgang gensidig ideologisk gruppe-masturbation, hvor det synes at være tilfældet, at der næsten apriori er korrekte svar på ethvert tænkeligt problem, og hvor man allerede kender enhver konklusion, næsten lige så snart, man ved, hvad emnet er.

    Svar
  13. Zorro

    Selv Mr. Law har vel udtrykt kritik af dele af eventyret i Irak. Abu Graib f.eks. Men findes der en punditokrat, som har ytret modstand mod principperne bag Irak-missionen? Hvem har undsagt den demokratiske imperialisme, som ikke under andre folkeslag at udvikle deres kultur evolutionært og på egne betingelser, som vi andre har gjort det? Hvem har nægtet USA retten til at lege verdens politiske overformynder? Hvem har peget på ligheden mellem 70ernes voldforherligende marxisme i Europa og så den for tiden herskende amerikanske revolutionsromantik, ifølge hvilken vold mod uskyldige i Irak blot er en mindre omkostning på vejen mod det store politiske ideal? Jeg synes, jeg har fulgt godt med på bloggen, men jeg har ikke set det.

    Svar
  14. Zorro

    Kurrild, det klæder dig ikke at udstille den slags “bedrevidende” gammelmandsattituder. Det skuffer mig ærligt talt, at du gør det. Punditokraterne er en god blog, Liberator er et godt website. De henvender sig til hver deres publikum, men hvis det ikke var for Liberator, så ville Punditokraterne have færre læsere. Punditokraterne overbeviser ikke mange unge mennesker om frihedens lyksaligheder, men når man først er overbevist, så er det et godt sted at blive endnu klogere. Sådan er arbejdsdelingen, og det burde du også kunne se.

    Svar
  15. Peter Kurrild-Klitgaard

    Har du? I så fald, hvor henne & hvornår?”… som ikke under andre folkeslag at udvikle deres kultur evolutionært og på egne betingelser,…”Den dér formulering var forhåbentlig én, der sneg sig ind ved en fejl.

    Svar
  16. Peter Kurrild-Klitgaard

    Zorro,”Kurrild, det klæder dig ikke at udstille den slags “bedrevidende” gammelmandsattituder.”Jeg ved ikke, hvad der er bedrevidende gammelmandsattitude ved at sige, at man ikke (længere) synes, at det er berigende at læse endnu et ræsonnement, hvor man kender konklusionen, så snart man kender emnet, og at man ikke synes, at der er meget intellektuelt spændende ved alene at bekræfte hinanden. Men hvis det er en “bedrevidende gammelmandsattitude”, så er det såmænd fint med mig.”Det skuffer mig ærligt talt, at du gør det.”Breaks my heart …”Punditokraterne er en god blog, Liberator er et godt website. De henvender sig til hver deres publikum, men hvis det ikke var for Liberator, så ville Punditokraterne have færre læsere.”Og hvad så?”Punditokraterne overbeviser ikke mange unge mennesker om frihedens lyksaligheder, …”Det er nu heller ikke min primære ambition (men jeg kan ikke tale på de andres vegne), så jeg er sådan set … ret ligeglad.”… men når man først er overbevist, så er det et godt sted at blive endnu klogere.”Tak.”Sådan er arbejdsdelingen, og det burde du også kunne se.”Ja, men det er da fint og glædeligt, hvis der er apolitiske unge, som via Liberator kan stifte bekendtskab med frihedsorienterede idéer og blive ideologisk bevidste liberale. Fred være med det–og bliv endelig ved med det. Men personligt tiltaler stilen mig bare ikke særligt meget. Og et ræsonnement som “Liberator.dk har tre gange så mange besøgende som Punditokraterne, og der går man i høj grad i kødet på Bush.” siger i sig selv alt, hvad jeg synes, der er trist og fattigt ved den slags.

    Svar
  17. Zorro

    Jeg skrev: Hvem har undsagt den demokratiske imperialisme, som ikke under andre folkeslag at udvikle deres kultur evolutionært og på egne betingelserKurrild svarede: Den dér formulering var forhåbentlig én, der sneg sig ind ved en fejl.Nej, hvorfor skulle den være det?Resten af diskussionen er der vist ingen grund til at fortsætte. Du er gået i goddag-mand-økseskaft-mode, hvor du end ikke vil anerkende det som et gode, at Liberator overbeviser mange unge mennesker om det gavnlige i frihed. Din kommentar til det – jeg er sådan set … ret ligeglad – siger vist alt om, at du lige nu bare leger gammel gnaven mand. Hvis du var så ligeglad, ville du jo ikke have startet denne blog og have været medstifter af CEPOS.

    Svar
  18. Zorro

    I øvrigt svarede du overhovedet ikke på mine spørgsmål. Findes der en punditokrat, som har ytret modstand mod principperne bag Irak-missionen, som jeg har skitseret for oven? Svaret er nej, man har i mindre omfang kritiseret detaljer, men ingen punditokrat har argumenteret imod den store masterplan. Og så kritiserer du Liberator for ensidighed … tsk tsk.

    Svar
  19. Mr. Law

    Hm, siden jeg var forbi, har debatten udviklet sig til et opgør mellem redaktøren og Zorro. Som man siger i Irland: er det et privat slagsmål, eller må alle være med?Da alle de gode ting allerede er sagt af Kjerulf, vil jeg fremture med nogle gentagelser.Her på bloggen skriver vi hver for sig, og det er for plat at belaste andre, hvad jeg har skrevet, blot fordi de vælger at skrive om andet.Jeg har for det første en ubehagelig fornemmelse af, at Christian H (heller) ikke fatter pointen bag den oprindelige posting. Det var ikke en berigtigelse af min kritik af medierne. Det var en konstatering af, at Politiken er mere fair i deres dækning af Bush end Berlingske. Læs det igen, langsomt. Det hjælper.Jeg kritiserer ikke Berlingske, fordi de kritiserer Bush. Jeg kritiserer dem, fordi de er ukritiske og ensidige i deres kritik. Det er et journalistisk svigt af dimensioner.Efter min opfattelse tegner Bush til at blive en ny Reagan. Reagan var ikke fejlfri, navnlig ikke i sin indenrigspolitik, men han var visionær og modig i sin udenrigspolitik, og dét ændrede verden til det bedre. Mange kunne ikke se det den gang, nogle få vil stadig ikke indrømme det. Dem om det.Jeg støtter både krigen i Afghanistan og i Irak. Jeg kan ikke forestille mig en mere tydelig afvisning af det vrøvl om folkeslagenes ret til at udvikle deres kultur på egne betingelser end de to krige. Folkeslag, der for få år siden levede under ekstrem undertrykkelse, støtter nu massivt demokratiet. Evolution mig i øjet.Selvfølgelig kan meget gå galt, men det forekommer mig, at risikoen for fiasko er langt mindre end chancen for succes.Jeg kan ikke bebrejde USA for at give den i rollen som verdenens politibetjent. Jeg beundrer tværtimod deres mod og offervilje. Jeg har kun dyb medlidenhed med de, der vil forklare det hele med olie. Jeg anerkender gerne de fleste krigsmodstanderes motiver for at være imod krigen, og tiltror dem også gerne, at de var idealistiske. Men det er for tyndt, at de ikke vil anerkende, at der var gode idealistiske grunde til at støtte krigen. Det vidner om en manglende tiltro til styrken af deres egne argumenter, som de burde undlade at skilte med.Jeg er både glad og stolt over, at vi er på hold med USA i dette her, og at vi ikke bare hygger os i smug, som vi plejer, og som vi sikkert havde gjort med Lykketoft som statsminister. Det er den slags afgørende rigtige valg, som giver mig tålmodighed til at bære over med Fogh, når han nøler i det indenrigspolitiske.Afslutningsvis og igen-igen: Det her er skrevet af Mr. Law. Ingen andre. Capisce?

    Svar
  20. Peter Kurrild-Klitgaard

    Zorro:”Jeg skrev: Hvem har undsagt den demokratiske imperialisme, som ikke under andre folkeslag at udvikle deres kultur evolutionært og på egne betingelserKurrild svarede: Den dér formulering var forhåbentlig én, der sneg sig ind ved en fejl.Nej, hvorfor skulle den være det?”Fordi dét at reificere en kollektiv størrelse som “et folkeslag” og give denne gruppe en ret til “at udvikle deres kultur evolutionært og på egne betingelser” [underforstået: uanset hvor frihedsfjendsk det er] til et normativt retfærdiggørende princip (og sådan må sætningen læses) i lige så høj grad som f.eks. en vulgær-utilitarisme kan benyttes til at retfærdiggøre et hvilket som helst autoritært, frihedsfjendsk regime. Selv liberale/konservative som Hayek, Burke, Smith og Hume, som lagde vægt på evolution, spontan orden og traditionernes værdi, ville ikke forfalde til slige relativistiske argumenter. Man kan være modstander af Irak-krigen af 117 gode grunde–og lige så mange dårlige, og et sådant argument er godt nok et af de dårligere for en liberal at bruge.”Resten af diskussionen er der vist ingen grund til at fortsætte. Du er gået i goddag-mand-økseskaft-mode, hvor du end ikke vil anerkende det som et gode, at Liberator overbeviser mange unge mennesker om det gavnlige i frihed.” Hvad? Jeg skrev “Ja, men det er da fint og glædeligt, hvis der er apolitiske unge, som via Liberator kan stifte bekendtskab med frihedsorienterede idéer og blive ideologisk bevidste liberale. Fred være med det–og bliv endelig ved med det. Men personligt tiltaler stilen mig bare ikke særligt meget.” Hvordan i alverden kan det udlægges som. at jeg ikke vil anerkende, at Liberator har en (vis) værdi? Som sagt er det bare en stil og en form, som jeg ikke længere gider (fordi den ret beset ikke er særligt stimulerende).”Din kommentar til det – jeg er sådan set … ret ligeglad – siger vist alt om, at du lige nu bare leger gammel gnaven mand.”Nej, den siger noget om det, jeg sagde: At mit engagement i denne blog ikke er motiveret af et ønske om at overbevise “mange unge mennesker om frihedens lyksaligheder”. Hvis det var formålet, var der meget andet, man kunne gøre (og gøre bedre end Liberator).Hvis du læser, hvad jeg skrev, så skrev jeg, at jeg var ligeglad med, at Punditokraterne fik læsere via Liberator? S.F.W.? Punditokraterne har også fået læsere via omtale på TV2s website–skulle det gøre, at man var ukritisk overfor stilen eller niveauet hos TV2? Skulle det gøre TV2 til noget større og finere?”Hvis du var så ligeglad, ville du jo ikke have startet denne blog og have været medstifter af CEPOS.”Hverken CEPOS eller denne blog har det som deres formål at overbevise “mange unge mennesker om frihedens lyksaligheder”. Hvis der er nogen, der har dét som deres specifikke, personlige mål i denne eller hin aktivitet, så er det som sagt fint med mig–det er bare ikke dét, der er min primære arbejdsopgave eller motivator her i livet (og vist heller ikke din, når alt kommer til alt).

    Svar
  21. Peter Kurrild-Klitgaard

    Zorro, “I øvrigt svarede du overhovedet ikke på mine spørgsmål. Findes der en punditokrat, som har ytret modstand mod principperne bag Irak-missionen, som jeg har skitseret for oven?” Har du? Eller er Zorro sådan lidt af en skabs-ideologisk, free-ridende sidste-dags-hellig, som i sikkert ly skoser andre for ikke at være rettroende nok?”Svaret er nej, man har i mindre omfang kritiseret detaljer, men ingen punditokrat har argumenteret imod den store masterplan.”Som både jeg og Mr. Law har gjort klar her, så har vi ikke et overordnet redaktionelt program eller en renheds-test. Hvis der er en Punditokrat, der føler sig kaldet eller kompetent (og gerne begge dele) til at skrive en kritik af Irak-krigen, så er det fint med mig.”Og så kritiserer du Liberator for ensidighed … tsk tsk.”Nej, jeg har ikke kritiseret Liberator for ensidighed–kun for overvejende at være af en lidt forudsigelig og intellektuelt usofistikeret karakter.

    Svar
  22. Zorro

    Jamen Mr. Law, jeg ved da godt, at du har de synspunkter. Sådan må det være, når man som dig er fan af den franske revolution. Når man sidder på afstand i København, er det jo også nemt at mene, at det skønne ideal er omkostningerne værd. Men hvad hvis omkostningerne ikke skulle bæres af folk langt, langt væk, men af dig? Hvis det var dine børn, som var omkommet i det kaos, som den udefra påførte revolution har forårsaget – ville du så også mene, det var omkostningerne værd? Eller ville du så have foretrukket en mere nænsom udvikling?Jeg ved da godt, at det er dig, der skriver, når du skriver, og ingen andre. Men undrer du dig ikke også lidt over de andres mummespil? Det er som om, de hverken vil sige det ene eller det andet. De går ikke helhjertet i brechen for sagen, som du gør, men de gør heller ikke det modsatte. Nogen gange kan man godt få den mistanke, at de afventer udfaldet af begivenhederne dernede. Det er jo endnu usikkert, om historikerne vil bedømme det som en god eller en dårlig satsning, og hvis man ikke har sagt noget, så kan man da i det mindste ikke hænges op på at have taget fejl.

    Svar
  23. kjerulf

    Christian H: Det er direkte uhæderligt at lægge mig ord i munden på den måde du gør. I din kommentar angreb du Bush for ”overvågning”. Jeg svarer, at der ikke er tale om ”overvågning” men ”aflytning” og argumenterer for, at der er en forskel. Det fordrejer du til at sige, at min påstand er, at der ikke sker ”aflytning”.”af amerikanske statsborgere”: Nej. Der er ikke tale om aflytning af personer, men af kommunikationskanaler. Helt specifikt mobiltelefonlinier og weblinks. Visse kommunikationer foregår mellem deltagere, hvoraf ingen er amerikanske statsborgere og visse har en eller flere deltagere, der er amerikansk statsborger. Men kommunikationen er mellem USA og omverdenen eller mellem personer, der alle befinder sig udenfor USA, ikke mellem personer, der alle opholder sig i USA, og amerikansk lovgivning har en lang tradition for at tillægge denne sondring betydning.Loven, som du henviser til, indeholder nu flere muligheder for aflytning uden dommerkendelse. Jeg fastholder, at det er et relevant emne for retslig prøvelse, om en sådan foreligger. Og det kan sagtens komme for dagen uden en avisafsløring, f.eks. når bevismateriale fra en sådan aflytning bruges til at retsforfølge en deltager i en aflyttet kommunikation.”affeje min kritik som et udtryk for ”antipati mod Bush””: Undskyld, men dit indlæg var en påstand om, at bidragyderne til denne blog var for lidt kritiske mod Bush. Og dit argument var, at Bush havde gjort noget slemt i denne sag. Mit svar er, at Bush har benyttet sig af beføjelser, der er skabt af Carter og Reagan og benyttet af Clinton. Det vil sige, at han ikke selvstændigt har taget et nyt statsretligt initiativ, men derimod fulgt en praksis etableret gennem flere af hans forgængere, der tilsammen dækker det politiske spektrum bredt. Så jeg fastholder, at din argumentation er farvet af en antipati mod Bush.”12-15 kongresmedlemmer”: Ja. Et beskedent antal kongresmedlemmer fra begge kamre og begge partier (undskyld, Vermont, men vi glemmer lige Bernie Sanders i denne omgang!) er informeret. Og de har haft muligheden for at gå tilbage til deres parlamentariske grupper med deres forfatningsretlige betænkeligheder. Samt for at indkalde deres kammer til en debat for lukkede døre af det foreliggende lovgivningsmæssige spørgsmål. Hvad de så har valgt ikke at gøre i den foreliggende sag. Men faktisk har gjort i et andet spørgsmål om krigen mod terror. Det, du så hånligt affejer her, er parlamentarisk overvågning af den udøvende magt. Systemet er der, og er blevet brugt. Hvorvidt de pågældende parlamentarikere så har truffet deres beslutning i sagen ud fra deres faktiske overbevisning eller hensynet til at opnå genvalg er selvfølgelig en helt anden diskussion…Offentligheden nævner du flere gange. Kernen i det repræsentative demokrati er, at offentligheden vælger såvel den udøvende som den lovgivende magt og i en forfatning udstikker reglerne for disse magters udfoldelse. Lovgivere og udøvere fastsætter i en eller anden grad af dialog mere detaljerede regler og udøver herefter handlinger. Offentligheden må holde sig til og følge regeldannelsen. De må råbe op, hvis de føler, at magthaverne tiltager sig beføjelser, men når reglerne er vedtaget, må de også lægge til grund, at magthaverne udnytter deres beføjelser uden sikkerhedsmargen. Hvis de er i gang med noget slemt, som for eksempel at kapre fly og flyve dem ind i store bygninger med masser af mennesker i, må de lægge til grund at magthaverne endda vil være beredt til at se lidt løst på reglerne. Og at man i en efterfølgende prøvelse ikke vil tillægge deres ret til et privatliv absolut forrang for andre hensyn.

    Svar
  24. Bielefeldt

    Ehm, excuse me…could we all just calm down a little? Min indre læser elsker at surfe på internettet og læse bloggerne, der på bedste demokratiske vis skyder op som paddehatte for tiden, men min indre borger kunne altså også godt tænke sig, at nogle af disse bloggere – ingen nævnt, alle glemt – havde en redaktør, korrekturlæser eller mellemmand m/k, som kunne prikke disse bloggere på skuldrene og bede dem om at tjekke deres facts en ekstra gang, inden de trykker på ’send’ knappen for at fortælle hele blogosfæren, at noget ’bare er så forkert’ eller ’hamrende uretfærdigt’ ude i den store ekstrablogosfæriske verden. Med Punditokraterne er der endelig kommet en weblog, hvis indlæg ofte er læseværdige, humoristiske og intellektuelt stimulerende, og som demonstrerer, at HELE sandheden ER derude…et eller andet sted…i fragmenter. Lad os ikke ødelægge denne helt igennem nødvendige politiske platform – som jeg selv tager et fix af hver morgen – ved at fremførekritik af en blog, før man lige har tjekket en ekstra gang, hvorvidt ens facts nu også er så faktuelle, som man selv vil have dem til at være. Måske skal vi alle sammen anstrenge os lidt mere, så vores kommentarer ikke kommer til at lyde som et pistolskud midt i Mahlers 2. symfoni.De fleste weblogs udspringer vel af en eller anden frustration over biased, ufuldstændig, selektiv og/eller inkompetent informationsindsamling/-formidling hos de etablerede journalister i MSM. Den uafhængige journalistik og dens fætter, blogging, er udtryk for markedskræfterne – at et behov ikke dækkes af de traditionelle infokanaler. Med den ny teknologi behøver man nu ikke længere råbe ad sit tv, når man ser Sippel tone frem på skærmen. Hvis bloggerne holder en høj standard, kan de endog blive en slags femte statsmagt. Det kræver dog, at vi ikke råber ad hinanden, og at vi finder vores indre redaktør inden vi sender.Glædelig jul.

    Svar
  25. Publikum

    Uden at ville blande mig i diskussioner om gruppe-masturbation, så er jeg grundlæggende enig med Christian H. og Zorro, i det omfang de siger, at Mr. Laws tydelige engagement og stillingtagen til Irak-spørgsmålet, amerikansk udenrigspolitik og terrorkrig (som han dækker mere end noget andet), kontra de øvrige bidragsyderes knap så mange og knap så klare indlæg om samme emne, resulterer i, at man som læser med et andet syn på sagerne end mr. Law bliver lidt skuffet over, hvad man kan hente om netop dette emne her. Kurrild-Klitgaard bekræfter, hvad man har fornemmet, at han selv gladeligt undgår at melde ud i den slags spørgsmål, fordi det er farligt vande. Det kan vi jo så kun begræde, men vi kan da fortsat nyde hans bidrag til andre emner. Tak for dem.

    Svar
  26. Christian H.

    Bloggen her forsvarer overordnet Bush (hvilket er forfriskende) men det virker til, at man i nogle tilfælde bliver for ukritisk i forsvaret. Sager som den jeg tog op burde kritiseres, uanset om man er pro eller kontra Bush simpelthen fordi det strider med de grundlæggende værdier man som liberal burde forsvare. Det er imponerende, at end ikke én skribent her på bloggen har givet mig ret i dette. Det er i stedet blevet gjort til et spørgsmål om, hvorvidt Bush har retten på sin side. At sige, at det blot er op til retten at afgøre, om det er ok at aflytte kommunikation på den beskrevne måde er for mig at se en falliterklæring. Fogh handler jo også fuldstændig i overensstemmelse med danske regler når han leger socialdemokrat, alligevel modtager han og hans parti hårde ord fra denne side. Det gør han fordi han handler imod værdigrundlaget for denne blog. Når Bush kan gennemføre hemmelige aflytninger uden dommerkendelser er det også et brud med liberale grundprincipper, uanset om den amerikanske forfatning tillader det eller ej. Det er mere eller mindre ukontrolleret statslig indblanding i det enkelte individs intimsfære og det er ikke kun et spørgsmål om jura men også om holdninger. Der er i dag et underholdende og interessant indlæg omkring Johnny Madsen. I dette hyldes musikeren bl.a. for hans antiautoritære holdninger. Et citat er blandt andet: ” Det er helt forrykt. Ikke engang russerne havde personnumre. De var jo ikke halvt så tjekkede, som vi er. Vi er derude, hvor man har indført den totale overvågning.” Alt denne overvågning er gennemført på fuldt lovligt vis (og på noget mere demokratisk vis end det amerikanske eksempel). Bush-administration har gjort deres for at indføre så meget overvågning som muligt de seneste år både med PATRIOT act og med det nylige eksempel. Det er rart at se, at der i de mindste er nogle liberale der tør holde fast i deres grundholdninger og sige fra over for den dominerende stat. Det indtryk jeg får, er at den samme kritik ikke bliver luftet over for Bush i dette konkrete tilfælde af folk her på siden simpelthen fordi man ikke vil fremstå som rabiat anti-Bush. Da jeg fremførte min kritik blev det påstået at jeg var præget af min ”antipati mod Bush”. Når Johnny Madsen går i kødet på Danmarks lovgivning bliver det fremhævet som noget positivt. Min kritik blev mere eller mindre affejet fordi nogle mente, at jeg havde lavet en faktuel fejl. Men jeg fastholder at der intet forkert er skrevet i mit oprindelige indlæg – det kan godt være at der er tale om aflytning af informationskanaler, men faktum er, at amerikanske statsborgere er blevet aflyttet, måske ikke systematisk, men det er dog stadigvæk overvågning af borgerne. Jeg bliver også beskyldt for at påstå, at Kjerulf skulle have sagt, at han ikke mente at der forekom aflytninger. Hvor kommer det fra? Det jeg reagerede på, var din påstand om, at amerikanske statsborgere var særskilt beskyttet af amerikansk lovgivning og dermed ikke var i farezonen i mit fremførte eksempel. Linket jeg indsatte viste, at der rent faktisk var tale om aflytning uden dommerkendelse, også af amerikanske borgere. Hvorvidt der er smuthuller i loven der tillader dette er for mig ikke vigtigt. Det vigtige er, at Bush har strukket loven til dets maksimale (og eftersom flere kongresmedlemmer – inklusiv republikanere – har krævet en undersøgelse er der også dem der mener, at den nok er strukket mere end hvad den burde kunne). Som nævnt tidligere er det ikke så meget et spørgsmål om, hvorvidt Bush har retten på sin side – det er i højere grad et spørgsmål om, hvor vidt man som liberal mener, at staten skal udstrække sig, altså et holdningsspørgsmål. Og når bestemmelsen samtidig bliver indført på den beskrevne måde, bliver det ikke mindre suspekt. Jeg har svært ved at godkende Kjerulfs blåstempling af den parlamentariske proces i sagen. Avisafsløringen har jo skabt forargelse langt inde i de republikanske rækker og det er kommet bag på stort set alle medlemmer af kongressen og der er blevet fremsagt ønske om en undersøgelse. At der skulle en avisafsløring til før denne proces kom i gang vidner om et demokratisk problem. Der er for mig at se så mange problematiske aspekter i det, at det undrer mig, at andre her ikke ser problemet. Blot det faktum at bestemmelsen gennemføres i år 2001 og at flere af de nævnte 12-15 kongresmedlemmer først blev informeret i år 2004 er for mig at se absurd. Bush har desuden udtalt at det var en skamfuld handling at The Times offentliggjorde deres viden i sagen. I disse dage hvor ytringsfrihed og pressefrihed heftigt diskuteres i Danmark kan det også virke problematisk. Jeg ser stadigvæk ingen overbevisende god grund til, at man ikke tog en debat om bestemmelsen før den blev gennemført (ledere i England, DK og EU er eksempler på at denne opfattelse deles af andre end mig). Jeg er lidt træt af at denne debat kom til at handle om liberator vs. punditokraterne (med dertil følgende nærgående angreb), for/imod Irakkrigen og til sidst om tekniske detaljer i den nylige afsløring omkring aflytning. Mit mål var blot at påpege, hvad der for mig at se er en noget ukritisk tilgang til Bush-administrationen. Jeg vil igen anbefale alle læsere til at se på citatet øverst på siden. Det ville klæde bloggen, hvis man tog sit udgangspunkt lidt mere alvorligt. Hvis ikke en borgerlig-liberal side vil agere fortalere for retssikkerhed og begrænsning af statens beføjelser, hvem skal så udfylde denne plads?Til slut vil jeg dog rose Punditokraterne for en overordnet rigtig god side. Jeg svinger forbi bloggen med jævne mellemrum og er oftest imponeret over det høje niveau og gode emnevalg. Min konkrete kritik var kun en reaktion på en mindre irritation i dækningen af Bush-administrationen og ikke siden som helhed. God jul til alle.

    Svar
  27. Jacob Mchangama

    Ad Christian H:Uden i øvrigt at tage stilling til den livlige debat denne tråd har resulteret i skal jeg da gerne medgive, at jeg finder den udvidelse af udøvende magt som det hvide hus under Bush ofte har været fortaler er i modstrid med retsstatsprincippet. Jeg skrev faktisk et debatindlæg om emnet i politiken i juli i år, som bl.a. tog udgangspnukt i USA og som kan læses her. http://retsstaten.blogspot.com/2005/08/den-dmmende-magt-slr-tilbage.htmlEllers er reason.com nok det bedste sted at finde liberal kritik af de af Bush’s tiltag der undergraver individets frihedssfære.I øvrigt tror jeg du har ret i, at grunden til at mange til højre i det politiske spektre undlader at fare hårdt frem mod Bush er, at man ikke vil ses som en del af den frådende venstrefløj. Saglig kritik af f.eks. Guantanamo kan nemt forveksles med dybt useriøse angreb som når f.eks. menneskerettighedsorganisationer sammenligner Guantanamo med Gulag.

    Svar
  28. Bielefeldt

    Et par afsluttende bemærkninger…Jeg kommer med Zorro og Christians kritik til at tænke på komikeren Larry Miller, der i kølvandet på 9/11 blev så træt af al den politiske korrekthed – ’Bush er værre end Ghengis Khan’ osv. – som han mødte på universiteterne og andre steder, at han i et essay i The Weekly Standard (14/1-2002) opremsede de dummeste klicheer, som folk typisk fremførte. På førstepladsen kom: ”We’re not good, they’re not evil, everything is relative”. Millers svar var dette: “Listen carefully: We’re good, they’re evil, nothing is relative. Say it with me now and free yourselves. You see, folks, saying ‘We’re good’ DOESN’T mean ‘We’re perfect’. Okay? The only perfect being is the bearded guy on the ceiling of the Sistine Chapel!”. Oversat til vores lille diskussion betyder det noget i retning af: At støtte Bushs overordnede demokratiseringsstrategi i Mellemøsten betyder IKKE, at man så støtter alt, hvad Bush foretager sig…OK? At man ikke eksplicit retter en kritik imod enhver af Bushs handlinger, som man ikke sympatiserer med, betyder IKKE, at man så støtter disse handlinger…OK? Og så kommer vi til d’herrers spørgsmål: Hvorfor f***** udtrykker man så ikke denne kritik af Bush – men undertrykker den? Et kvalificeret gæt er, at skribenterne synes, at der allerede er nok journalister i MSM, der mestrer disciplinen. Måske handler det dybest set om forskellen mellem at tænke kortsigtet og langsigtet – mellem at tænke i detaljer og i helheder.Hvad jeg mener er: Man skifter da ikke hold, bare fordi det spiller to dårlige kampe eller laver en uren tackling. Men ok, kritik skal der også til, så her kommer en julegodte til de værdigt trængende Bush-kritikere: ’Kære Dubya, du har fortalt verden, at hvis den ikke er med jer, er den imod jer. Hvis du læser med her, så husk lige, at resten af verden siger det samme til jer’. Og lad os så fejre verdens første og største individualist nogensinde på Guds grønne jord…og nej, jeg mener ikke Bush, men ham den skæggede mand oppe i loftet.

    Svar
  29. Zorro

    Bielefeldt: At støtte Bushs overordnede demokratiseringsstrategi i Mellemøsten betyder IKKE, at man så støtter alt, hvad Bush foretager sig…OK?Hvordan kan min kritik få dig til at tænke på det? Jeg har pointeret, at bloggen ikke indeholder nuancer i synet på netop Bushs demokratiseringsstrategi. Jeg har ikke skrevet, at de manglende nuancer må betyde, at man støtter alt, hvad Bush foretager sig.

    Svar

Leave a Reply to Christian H.Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.