Nobel tanker

Som blogger må man vel indrømme, at der bor en lille nørd inden i en. Og i søndags fik jeg lejlighed til at fodre min indre nørd, da både BBC og svensk tv sendte den traditionelle samtale med årets Nobelprisvindere. Nogle år skuffer samtalen ved at afsløre, at selv Nobelprisvindere kan have tåbelige syn på ting udenfor deres felt, men i år var samtalen ret fornuftig.

Samtalen afslørede primært to fællestræk ved 2005-modtagerne som man som borgerligt-liberal kan være yderst tilfreds med. Det første var en generelt positiv indstilling til konkurrence. Alle de naturvidenskabelige modtagere udtrykte deres personlige skræk for, at specielt kinesere og indere om få år bliver hårde konkurrenter i den videnskabelige konkurrence. Men samtidig var der over hele linien en varm velkomst til den konkurrence. Som en af kemiprisvinderne udtrykte det, betyder det blot at vi andre må gøre vores arbejde lidt bedre, og at det er til gavn for alle. Robert Aumann, den ene af modtagerne af økonomiprisen, sagde lige ud, at han ikke er mere bange for konkurrence fra Kina end han er for konkurrence fra sin nabo i Jerusalem, og sluttede med at ønske "May the best man win". Tænk hvis politikere også tænkte sådan!

Det andet fællestræk var, at de stort set alle lagde vægt på, at al forskning ikke behøver at være nyttig. Det kan lyde som et paradoks – en flok primadonnaer der spilder vores dyrebare skattekroner – men Robert Aumann gav et fantastisk eksempel. Hans PhD-afhandling handlede om matematisk knudeteori, altså en yderst kompliceret lære om hvilke typer knuder på reb, der er mest stabile. Aumann var tiltrukket af emnet netop på grund af dets dengang helt åbenlyse ubrugelighed, men var for nylig blevet gjort opmærksom af et barnebarn, at de på medicinstudiet lærte knudeteori på andet år. Idag har man nemlig fundet brug for den type teori i forståelsen af molekylers stabilitet! Årets modtagere i medicin understregede også, at der kan være brug for forskning på områder, hvor vi tror vi ved alt, og derfor ikke mener at der er brug for mere viden. Deres opdagelse af, at mavesår skyldes en bakterie der kan overleve i mavesyren, gik fuldstændigt på tværs af datidens – og mange almindelige menneskers – syn på mavesår, nemlig at de skyldtes stress. Igen var alle Nobelpristagerne i år enige om, at det er enormt værdifuldt at have forskning, der ikke giver at synligt afkast. Det er nemlig den der fører vores viden fremad!

Så for at komme tilbage til en pointe fra sidste måned, var en af de store pointer i årets Nobelsamtale, at unyttig og ubrugelig forskning i åben konkurrence er af helt vital betydning. Når man ser på den danske regerings forskningspolitik, er det tydeligt at den pointe ikke rigtigt er sevet ind hos Helge Sander og hans kumpaner. De ville have godt af at se og høre en samtale mellem klodens formodentlig met intelligente mennesker og lære lidt af den. Måske er det et lige så tåbeligt håb som at jeg får Josephine Touray til jul. Men i denne tid har man vel lov til at ønske?

4 thoughts on “Nobel tanker

  1. Peter Kurrild-Klitgaard

    Jeg er nu officielt blevet midaldrende: Jeg har _ingen_ anelse om, hvem Josephine Touray er …(En hurtig googling fortæller mig dog, at det muligvis blot er en refleksion af min meget beskedne interesse for folkelige, nationalt baserede hold-sportsgrene).

    Svar

Leave a Reply to Cockler Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.