Ugens citat: Steyn om relativistisk multikulturalisme

Den velskrivende Mark Steyn har onsdag et længere indlæg i Wall Street Journal.  Det er som helhed en anelse mere deprimerende, end jeg foretrækker, men så længe det er så velformuleret og tankevækkende som dette, går det nok:

“The progressive agenda–lavish social welfare, abortion, secularism, multiculturalism–is collectively the real suicide bomb. Take multiculturalism. The great thing about multiculturalism is that it doesn’t involve knowing anything about other cultures–the capital of Bhutan, the principal exports of Malawi, who cares? All it requires is feeling good about other cultures. It’s fundamentally a fraud, and I would argue was subliminally accepted on that basis. Most adherents to the idea that all cultures are equal don’t want to live in anything but an advanced Western society. Multiculturalism means your kid has to learn some wretched native dirge for the school holiday concert instead of getting to sing “Rudolph the Red-Nosed Reindeer” or that your holistic masseuse uses techniques developed from Native American spirituality, but not that you or anyone you care about should have to live in an African or Native American society. It’s a quintessential piece of progressive humbug.

Then September 11 happened. And bizarrely the reaction of just about every prominent Western leader was to visit a mosque: President Bush did, the prince of Wales did, the prime minister of the United Kingdom did, the prime minister of Canada did . . . The premier of Ontario didn’t, and so 20 Muslim community leaders had a big summit to denounce him for failing to visit a mosque. I don’t know why he didn’t. Maybe there was a big backlog, it was mosque drive time, prime ministers in gridlock up and down the freeway trying to get to the Sword of the Infidel-Slayer Mosque on Elm Street. But for whatever reason he couldn’t fit it into his hectic schedule. …

In most circumstances, it would be considered appallingly bad taste to deflect attention from an actual “hate crime” by scaremongering about a purely hypothetical one. Needless to say, there is no campaign of Islamophobic hate crimes. If anything, the West is awash in an epidemic of self-hate crimes. A commenter on Tim Blair’s Web site in Australia summed it up in a note-perfect parody of a Guardian headline: “Muslim Community Leaders Warn of Backlash from Tomorrow Morning’s Terrorist Attack.” Those community leaders have the measure of us.

Radical Islam is what multiculturalism has been waiting for all along. In “The Survival of Culture,” I quoted the eminent British barrister Helena Kennedy, Queen’s Counsel. Shortly after September 11, Baroness Kennedy argued on a BBC show that it was too easy to disparage “Islamic fundamentalists.” “We as Western liberals too often are fundamentalist ourselves,” she complained. “We don’t look at our own fundamentalisms.”

Well, said the interviewer, what exactly would those Western liberal fundamentalisms be? “One of the things that we are too ready to insist upon is that we are the tolerant people and that the intolerance is something that belongs to other countries like Islam. And I’m not sure that’s true.”

Hmm. Lady Kennedy was arguing that our tolerance of our own tolerance is making us intolerant of other people’s intolerance, which is intolerable. And, unlikely as it sounds, this has now become the highest, most rarefied form of multiculturalism. So you’re nice to gays and the Inuit? Big deal. Anyone can be tolerant of fellows like that, but tolerance of intolerance gives an even more intense frisson of pleasure to the multiculti masochists. In other words, just as the AIDS pandemic greatly facilitated societal surrender to the gay agenda, so 9/11 is greatly facilitating our surrender to the most extreme aspects of the multicultural agenda.

10 thoughts on “Ugens citat: Steyn om relativistisk multikulturalisme

  1. Kim Poulsen

    Synes man skal tage følgende citat med:”That’s what the war’s about: our lack of civilizational confidence. As a famous Arnold Toynbee quote puts it: “Civilizations die from suicide, not murder”—as can be seen throughout much of “the western world” right now.”Det har været i gang siden 70erne. Feminismen er såmænd en del af symptomkomplekset. Feminisering og infantilisering til lyserød sløjfe-tankevirksomhed. Blå Stue-beslutninger i ENIGHED, opnået efter rundbordssamtaler ledet af repressivt tolerante ordstyrerinder.

    Svar
  2. kjerulf

    Hej Peter,Jeg har også læst indlægget og diskuteret det med min kone. Vi deler din opfattelse af, at det maler et deprimerende billede, men savner et bud på, hvad denne udvikling vil føre til. Diskussionstråden på dette forum bør vel være noget i retning af: Hvordan skal man som frihedsorienteret forholde sig til en tiltagende islamisering af samfundet? Er det overhovedet noget, vi skal blande os i?Hvis vi skal det, skal vi så vælge segregation eller integration?Hvis jeg skal se på et sådant scenario med lige netop min nuance af frihedsorientering, er flere af udfaldsmulighederne foruroligende. Et samfund der styres efter et smalt og uforanderligt regelsæt giver jo ikke sine borgere frihed under ansvar, så for os vesteuropæere duer lovreligionen ikke. Den har vi lagt bag os i en proces der strakte sig over adskillige hundrede år, fra førreformationen til Darwin/Einstein. Men det umiddelbare alternativ er en opdeling af Europa efter en ny etnisk skillelinie, ligesom i folkevandringstiden. Og vi plejer jo at betragte den frie bevægelighed mellem geografiske regioner som et af de største frihedsgoder overhovedet. Skik følge eller land fly er jo ikke bare en pligt, det er også en mulighed.Hvad mener I andre? skal vi gøre noget ved det og i så fald hvad?

    Svar
  3. Niels A Nielsen

    Mange tak for linket til Mark Steyn.”Det er som helhed en anelse mere deprimerende, end jeg foretrækker”, skriver Kurrild-Klitgaard om Mark Steyns fremragende artikel.Ja, hvem foretrækker det deprimerende for det opmuntrende, det krævende for det mere behagelige? Det har været Vestens og demokratiernes gentagne problem i mødet med totalitarismen i dens mange former, at demokratiernes toneangivende skikkelser har været alt for uvillige og sene til at se den kun altfor virkelige fjende i øjnene. “Warmonger” blev Churchill kaldt, og hans dystre syn på nazismen og Hitler blev i starten kun delt af få. Antikommunister som f. eks. Bent Jensen i Danmark blev kaldt koldkrigere og det, der var værre.Alligevel var det disse få men højrøstede “pessimister”, der var de mest klartseende, og som endte med at få ros for deres bidrag til at få truslen afværget.Mark Steyn er en af disse få men klartseende, der har set virkeligheden i øjnene, og som derfor kaldes “pessimist” og det, der er langt, langt værre. Spørgsmålet er, om man ikke – imod sin naturlige og vel oftest nyttige fortrøstningsfulde tilskyndelse – bør tvinge sig selv til ikke blankt at afvise “pessimistiske” scenarier som blot “pessimistiske” og virkelig overveje, om de kunne tænkes at være tættere på virkeligheden end som så. Er det ikke, hvad historien har lært os?

    Svar
  4. Bielefeldt

    Steyn har ret. De amerikanere som han betegner multikulturalister er jo faktisk slet ikke multikulturalister. De er cafémultikulturalister. Hvilket ikke er det samme. De spiser etnisk mad og deltager i kulturfestivaler, hvor der danses og synges etnisk. Men når alt kommer til alt stikker deres multikulturalisme ikke særlig dybt. For cafémultikulturalisterne mener jo (heldigvis) samtidig, at der findes nogle grundlæggende universelle (vestlige) værdier, som ikke er til diskussion – humanisme, lighed, tolerance osv. Ægte multikulturalisme eller reel ligestilling mellem kulturer ville nemlig betyde accept af og respekt for dødsstraf, ret til omskæring af kvinder og sammenblanding af religion og politik. Man accepterer kun de ting i andre kulturer, der ingen reel betydning har – f.eks. beklædnings- og fødevareregler. Der findes derfor ingen ægte multikulturalister eller kulturrelativister i virkelighedens USA. Måske fordi amerikanerne godt ved, at fascisten Benito Mussolini åbent bekendte sig til netop kulturrelativismen. Multikulturalisme er et politisk styringsredskab uden ægte fans.

    Svar
  5. Niels A Nielsen

    Til KjerulfHvis man lader stå til, er der nok ingen tvivl om, at der af sig selv vil ske en segregation. Der vil blive en afvandring af oprindelige europæere, fra de mest islamiserede lande, som du antyder, men hvortil? Ikke nødvendigvis til andre europæiske lande men snarere til oversøiske lande som USA og Australien, der sikkert undgår islamiseringen. Med fortsat stor indvandring til Europa får Steyn uden tvivl ret i sin dystre forudsigelse. Fastholdelse af en doktrin om “fri bevægelighed” vil være selvmord. Mark Steyn gør et stort nummer ud af den islamiske børnerigelighed, men den behøver ikke at være et stort problem for os, blot den foregår udenfor Europas grænser. Hvis vi lukker grænserne for muslimsk indvandring og dermed forhindrer, at muslimske lande kan løse deres problemer med en eksplosiv og uholdbar udvikling i befolkningstallet ved at “eksportere” mennesker hertil, og vi måske endda siger farvel og tak til nogle af de endnu ikke naturaliserede, så vil et sådant skridt meget sandsynligt på sigt tvinge de islamiske lande til at gøre noget alvorligt ved den høje fertilitetsrate, hvis da ikke naturen selv klarer det for dem.Det vil heller ikke nødvendigvis være noget større problem, at der bliver færre indbyggere i Europa (i Holland og Storbritannien ville det nok opleves som en lettelse, at hver indbygger fik lidt mere plads). Arbejdskraft bliver måske en mere knap ressource, men mon ikke den usynlige hånd vil sørge for, at produktiviteten i så fald stiger langt mere end den ellers ville have gjort? Jeg har fuld tillid til, at opfindsomheden i frie samfund nok skal klare den udfordring. Frie markeder er jo skabt til at løse problemer med knappe resourcer. Og Israel har vist, at det er muligt at overleve selv som lillebitte frit land omgivet af muslimske ufrie lande. Men vi må for alt i verden ikke gøre yderligere knæfald for det islamiske totalitære system – også for muslimernes egen skyld.Mit “Fort Europa” forslag kan synes kynisk og uliberalt på kort sigt, men på langt sigt tror jeg faktisk, at det er langt det mest humane, og den bedste mulighed for et fortsat frit Europa også om 50 eller 100 år. I hvert fald mener jeg, at vi skylder os selv og vore efterkommere ikke bare at lade katastrofen ske – af bare misforstået tolerance og humanisme. Nogle af os har måske midler til at flytte hele familien, hvis tilstandene skulle blive for brogede (en udvikling som er begyndt i Holland), men hvad med mindre bemidlede? Er det ikke kynisk over for disse grupper bare at lade stå til. Det mener jeg.

    Svar
  6. David G.

    Steyns klumme er et uddrag af en længere artikel fra The New Criterion jan 06, som jeg d.d. har sendt til Kurrild. Og hovedpointen hos Steyn er jo demografien og ikke integration. Interessant at ingen af kommentarerne forholder sig til det, men til perifere pointer — udvandring, feminisme, islams særpræg som religion, hvilken islam osv., det er jo perifere pointer. Hovedpointen er Europas dødsdom over sig selv, udstedt over de sidste 30-40 år af de europæiske kvinder, som ikke har ønsket at få (nok) børn til at sikre kulturens overlevelse.

    Svar
  7. kjerulf

    Nu har vi så hele to diskussionstråde om det samme emne!Lad mig gøre et forsigtigt forsøg på at samle dem: Jeg tror, der skal lidt mere end et skuldertræk til for at afgøre spørgsmålet om, hvordan frihedsorientering skal forholde sig til så fundamental en omdannelse af samfundet, som Mark Steyn lægger op til. Og det at sige, at folk, der ønsker at forhindre en sådan udvikling er slemme kollektivister, nytter ikke noget.Jeg kan godt forstå tilbageholdenheden med at diskutere emnet: En uforholdsmæssigt stor andel af dem, der ellers taler om det, gør det ud fra ret tvivlsomme motiver. Herunder er en del ganske rigtigt kollektivister, ikke bare i deres løsningsforslag på deres definition af indvandringsproblemer, men også i andre sammenhænge. En anden, mindre udtrykt, men alligevel betydningsfuld faktor er, at vi alle er stærkt præget af en kristen etik og tankegang. Bare fordi kristendommens rolle som bevidst motivkomponent i vores normdannelse i samfundet er væk, betyder det ikke, at den ikke lurer i baghovedet på os alle. Uanset hvor rationelle vi ellers måtte synes, vi selv er. Mark Steyns demografiske fremskrivninger lægger til grund, at europæerne som etnisk gruppe ikke ændrer deres adfærd i de næste 30-40 år. De nationale undergrupperinger vil blive boende i de regioner, de bor i nu. Fødselshyppigheden vil forblive på det nuværende niveau. Fordelingen mellem erhvervsaktive og inaktive forbliver konstant og indenfor den erhvervsaktive gruppe ligeledes konstant mellem produktion og service.Og når man ser på den politiske proces i Europa, må man give ham ret i, at der ikke er megen grobund for optimisme. Ikke desto mindre viser selv nylig fortid, at befolkninger kan forandre deres adfærd. Sovjetimperiet blev knækket af små midaldrende estiske kvinder, der stillede sig hånd i hånd på landeveje og sang folkesange. Under de rigtige forudsætninger kan europæerne altså stadig gøre noget selv. Den seneste tids konfrontation mellem multikulturalisterne og traditionalisterne i sagen om Jyllandspostens (og nu også Weekendavisens) Muhammed-tegninger er et klart eksempel på, at folk godt tør stå fast på centrale kulturværdier.En anden situation, hvor Steyns alt andet lige-betragtning kommer ud på en prøve, bliver islam og de islamiske befolkninger. Jeg har da også læst Michael Tottens velskrevne indlæg. Endda i den kontekst, det er skrevet i, nemlig som et forsøg på at pille glorien af Operation Iraqi Freedom. Og hvis Jacob M. ved at citere det mener, at islam vil komme til at forandre sig i mødet med europæisk kultur, er jeg enig. Dog tror jeg ikke, Libanon i sig selv er et stærkt bevis på nogen forandringstendens inden for islam. Dertil er den ikke-islamiske indflydelse for stærk en faktor. Drivkraften for en forandring af den islamiske kultur må nødvendigvis komme indefra de islamiske samfund. Der er til gengæld bedre grund til optimisme. Forskellige FN-rapporter viser en betydelig folkelig utilfredshed med udviklingen i disse samfund. Det er måske for meget at håbe på, at de er nået dertil hvor Polen var i 1981, men solidaritetsbevægelsen havde en række forløbere i 1950’erne, 60’erne og 70’erne.Der kan altså ske meget endnu. Men de vigtige ting kommer til at ske i Mellemøsten. Hold øje med den!

    Svar
  8. Niels A Nielsen

    Jeg forholder mig til Steyns demografi-pointe ovenfor. At kulturen ikke skulle kunne overleve en nedgang i befolkningstallet er meget usandsynligt. Det har mange kulturer overlevet før: den tyske, den russiske, den jødiske for at nævne nogle. Jeg synes det er indlysende, at en formentlig og forhåbenligt midlertidig negang i Europas folketal og “aldrende” befolkninger ikke er et fatalt problem for noget frit samfund, som jeg skrev ovenfor. Men hvis man, som bl.a. EU gør, godtager Steyns anden pointe: “To avoid collapse, European nations will need to take in immigrants at a rate no stable society has ever attempted.” og tror, at det er nødvendigt at lade muslimer indvandre i hobetal for at holde folketallet oppe, så har vi Vesteuropas selvmord!! Derfor synes jeg, at det er helt naturligt at gå over til at tale om islams væsen og indvandring. Det er jo her nøglen til at undgå Europas undergang nødvendigvis må findes. Eller forestiller du dig, at vi skal til at konkurrere med muslimerne i fertilitetsrate? Den kamp er jo tabt på forhånd.Men vi kan mobilisere viljen til at overleve, “civilizational confidence”, som Steyn kalder det.Det er denne del af Steyns indlæg, som vi må forholde os til:”According to a poll taken in 2004, over 60% of British Muslims want to live under Shariah–in the United Kingdom. If a population “at odds with the modern world” is the fastest-breeding group on the planet–if there are more Muslim nations, more fundamentalist Muslims within those nations, more and more Muslims within non-Muslim nations, and more and more Muslims represented in more and more transnational institutions–how safe a bet is the survival of the “modern world”?”Med venlig hilsen

    Svar
  9. Kim Poulsen

    Det siger sig selv, at vi ikke kan ændre vor familieadfærd hurtigt nok til at følge med mainstream-muslimerne. For at undgå yderligere destabilisering, er det naturligt at se på kvoteordninger for influx.De europæiske samfund burde kunne forsvare selv at styre deres indvandring. Burde kunne forsvare diskrimination. De fleste politiske valg er jo udtryk for diskrimination, som betyder skelnen. Man kunne fx. lukke for tilvandring fra muslimske lande, og overfor diverse godhedspatenterede organer begrunde det i alt andet end race og religion, nemlig i erfaringer. Så er der sat prop i problemet og de fleste selvstændige kæresteforhold samt den konstruktive indvandring er sikret. Næste trin er at repatriere store dele af tilsvarende grupper.Hvorefter man har stabiliseret tingene til et niveau, hvor det giver mening at interessere sig for feminismens andre skadelige virkninger. Feminismen har jo dæmoniseret maskulinitet (hadet til USA og Israel stirrer een i fjæset) og dermed skabt foragt for mænd og familieliv. Og altså er det formentlig feminismen, der er en af hovedårsagerne til de lave danske børnetal. (En anden er måske åndløsheden, den bevidstløse materialisme).

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.