CEPOS – status quo: 3-0

Når man interesserer sig for politik og for at påvirke indholdet af politiske beslutninger, kan man nogle gange blive nødt til at spørge sig selv: Betyder det egentlig rigtigt noget?  Nytter det overhovedet?

Det er svært at give et kategorisk svar på–bortset fra partimedlemskab og traditionelle aktiviteter i politiske partier, hvor det vel snart må være klart for de fleste, at den reelle politiske indflydelse for stort set alle er så tæt på nul, at det ihvertfald ikke er af den årsag, man skal være aktiv.  Nå ja–og det at stemme ved vi jo også generelt ikke betyder så meget …

Men der er jo andre muligheder–f.eks. den offentlige debat.  Som en af dem, der var med til at planlægge, stifte og etablere CEPOS, har jeg været lidt spændt på, om det skulle lykkes en eksplicit borgerligt-liberal tænketank at gøre en forskel.  Nu er der kun lidt over en måned til CEPOS kan fejre sin egentlige 1 års fødselsdag, så det er måske tid at begynde at overveje, hvad status er p.t.

Det er givetvis endnu ikke lykkedes CEPOS at få ændret specifik lovgivning med den konsekvens, at danskerne er blevet mere frie og mere velstående–men mindre kan også gøre det.  CEPOS har siden 1.1.2005 været omtalt knap 1.100 gange i danske aviser (og dertil kommer et stort antal indslag i radio og TV), og i langt overvejende grad har omtalerne været enten positive eller neutrale–mens de negative kommentarer som regel har været hadske og negative i en grad, som minder en om 1970ernes “tone” (nu da alle er mere optaget af “tonen” end indholdet).

Dertil kommer ihvertfald tre punkter, hvor CEPOS–efter min vurdering–konkret har formået at sætte dagsordenen for debatten.  Det ene er spørgsmålet om fladskat (“flat tax”), som stort set ingen havde omtalt herhjemme, før CEPOS i foråret tog spørgsmålet op, og hvor det efterfølgende har fået konsekvenser for ihvertfald to-tre partiers skattepolitik.

Det andet er spørgsmålet om noget så usocialdemokratisk som rangordning af skoler; det kunne nok have været gjort endnu bedre, men det har ihvertfald været med til at legitimere, at man overhovedet foretager den slags sammenligninger.  Det er udansk, og det er smukt.

Det tredje er dagsaktuelt og endnu kun under opsejling, nemlig spørgsmålet om at sætte skub i privatisering og udlicitering af offentlige aktiviteter.  CEPOS afholder netop fredag konference om emnet, og indenrigsministerens planlagte udmeldinger i den forbindelse var et af hovedemnerne i morgenens TV2 Nyheder–og det er vist kun begyndelsen.

Not bad–not bad at all …

8 thoughts on “CEPOS – status quo: 3-0

  1. Christian

    Ser man på antallet af analyser, økonomiske gennemregninger osv., så er CEPOS amatøragtig ift AE eller Ugebrevet A4. Mangler der økonomiske ressourcer ?

    Svar
  2. Peter Kurrild-Klitgaard

    Hmmm … Det kommer vel an på, hvad målestokken er for, hvornår noget er amatøragtigt–og for hvornår noget er en succes. Jeg skal selv være den første til at plædere for, at CEPOS kunne–og burde–lave flere, tungere analyser. (Det er jeg faktisk–med en vis sikkerhed–en af de første til at have argumenteret for … 😉 Men hvis du vil foretage sammenligningen med AER, så husk på, at den organisation har et budget, der er–et slag på tasken–5-7 _gange_ større end CEPOS’ + at man ikke behøver at bekymre sig om fremtidig fundraising, idet denne er sikret gennem fagforeningernes medlemmers store generøsitet.Tager man med i betragtning, at AER’s budget og stab er så mange gange større end CEPOS’, må man sige, at det faktisk er AER, som er ret amatøragtig, nemlig når det gælder gennemslagskraft. Indenfor det seneste år har CEPOS haft ca. 25 pct. flere presseomtaler end AER, og en stor del af omtalerne af sidstnævnte er i artikler omhandlende … CEPOS. Indholdsmæssige analyser viser også, at omtalerne generelt er positive. Og hvornår er sidste gang, at AER kan siges at have sat dagsordenen for nogen som helst debat?Et sidste parameter, man bør have med, når man diskuterer amatøragtig vs. professionalisme er, at AER pr. definition er en særinteressegruppe, der skal varetage bestemte interesser.

    Svar
  3. Christian

    Kære Peter Kurrild-Klitgaard. Det var ikke nedsættende ment med ‘amartøragtigt’. Du har ret i at CEPOS har fået overraskende stor gennemslagskraft i medierne. Det var faktisk Politiken *host* der bemærkede hvor meget medieomtale de fik, trods deres begrænsede ressourcer.For at få en god samfundsdebat, mener jeg dog at det er vigtigt at de har nogle regnedrenge der kan komme med mere end politiske standpunkter som virker mere som læserbrevsagtige. Uanset politisk observans, må man AE og A4 respekteres for deres økonomiske kunnen.Jeg savner f. eks. ananalyser fra CEPOS som f. eks. dem Dansk Industri tidligere har lavet om effekterne af nedsættelse af skatterne (mellem- og topskatterne).I dag præges medierne – særligt P1 og resten af DR af alle mulige meningstilkendegivelser fra interessegrupper på det venstre spektrum. AE og specielt A4 har også leveret en del talmateriale til medierne, som Ritzau gerne rundsender.Derimod er det min opfattelse at talanalyser fra DI ikke har samme respons.Det er som du siger rigtigt at CEPOS har sat en del debat i gang, men de virker af kortere varighed. Hvis der skal en ordentlig og længerevarende debat i gang, mener jeg at der skal tal på bordet. Specielt i relation til skat og fremtidens ‘forsøgerbyrde’.Egentligt er problemstillingerne ganske klare. Desværre viste Velfærdskommissionens rapporter dog at de faldt på gulvet.

    Svar
  4. Claus Zilmer

    CEPOS er lige så dum som politikerne på Christiansborg, hvis de mener højere skat eller mindre fradrag på boliginvesteringer finansierer noget som helst. Skat på ejendom er fortsat den dårligste beskatningsform der findes, og opvejer ikke det lavere provenu fra indkomstskatter og afgifter, som er resultatet af ødelagt realværdier i samfundet, som er konsekvensen af skat på ejendom. Økonomer burde nu tage ved lære af erfaringerne med tidligere tiders beskæring af fradrag (syvårskriser) og skattestoppet fsv. angår ejendomsværdiskatten, som har været næsten 300% selvfinansieret siden 2002. Og der er intet usundt ved at belåne sin ejendom.Apropos http://www.cepos.dk/cms/fileadmin/user_upload/ceposfiles/PDF/Kapitalbeskatning_endelig_17-10-2005.pdf

    Svar
  5. En socialistisk ven

    Så vidt jeg kan vurdere, så har CePOS ikke præsteret de store analyser selv, men derimod nydt godt af et godt netværk på Christiansborg. Deres “analyser” er meget ofte baseret på beregninger, som en V-MF’er har fået Skatteministeriet til at foretage på baggrund af et spørgsmål.CePOS har brugt kræfterne på at formidle andres arbejde, og det er der jo i og for sig intet forgjort i. Og som du påviser, så er de gode til det.Men der er sgutte meget tænketank over CePOS. Desværre.Jeg ville ønske, der kom flere tænketanke i Danmark, så vi ikke altid var afhængige af det offentliges velvilje.

    Svar
  6. Peter Kurrild-Klitgaard

    Kære “socialistiske ven”,Det er ellers lidt af en påstand, du der kommer med. Kan du fortælle hvilket “netværk på Christiansborg”, der har foretaget beregningerne til f.eks. disse analyser?http://www.cepos.dk/cms/fileadmin/user_upload/ceposfiles/PDF/Privatization.pdfhttp://www.cepos.dk/cms/fileadmin/user_upload/ceposfiles/PDF/Mere_abenhed_og_gennemsigtighed.pdfhttp://www.cepos.dk/cms/fileadmin/user_upload/ceposfiles/PDF/Jobv_kst_i_det_offentlige_uden_folkelig_opbakning.pdfhttp://www.cepos.dk/cms/fileadmin/user_upload/ceposfiles/PDF/Kommunale_myter_CEPOS_notat_rev.pdfhttp://www.cepos.dk/cms/fileadmin/user_upload/ceposfiles/PDF/Storgaard_Retf_rdighed_vs_lighed.pdfhttp://www.cepos.dk/cms/fileadmin/user_upload/ceposfiles/PDF/Kapitalbeskatning_endelig_17-10-2005.pdfhttp://www.cepos.dk/cms/fileadmin/user_upload/ceposfiles/PDF/Lifesatisfaction_Bjornskov.pdfhttp://www.cepos.dk/cms/fileadmin/user_upload/ceposfiles/PDF/Notat_servicedirektiv_Copenhagen_Economics.pdfhttp://www.cepos.dk/cms/fileadmin/user_upload/ceposfiles/PDF/EFW2005_CEPOS_Notat.pdfhttp://www.cepos.dk/cms/fileadmin/user_upload/ceposfiles/PDF/EFW2005BOOK.pdfhttp://www.cepos.dk/cms/fileadmin/user_upload/ceposfiles/PDF/Hvad_viser_tallene.pdfhttp://www.cepos.dk/cms/fileadmin/user_upload/ceposfiles/PDF/Barun_Mitra_Papir.pdfhttp://www.cepos.dk/cms/fileadmin/user_upload/ceposfiles/PDF/David_D_Lassen_Papir.pdfFor nu bare at nævne nogle af de mest åbenlyse (og dem, der ikke snævert relaterer sig til dansk finanspolitik o.l.) … Og vel at mærke fra CEPOS’ første år, d.v.s. i en periode, hvor man samtidigt har skullet bakse med at slå navnet fast, få lagt netværk ind, hyret folk, o.s.v. Størstedelen af de ovennævnte CEPOS-analyser er–hvis du opfatter det som et problem–lavet af folk, der ikke er fastansat ved CEPOS–og hvad så? Størstedelen af f.eks. Cato Institutes eller Heritage Foundations rapporter laves også af eksterne analytikere. Hvorfor? Fordi det er den måde, man bedst kan udnytte ressourcerne på (når man ikke hvert år kan forlade sig på et garanteret, to-cifret millionbeløb fra vennerne i fagbevægelsen).Hvis du ikke mener, at dét er eksempler på tænketanks-arbejde, så har du tilsyneladende en meget beskeden viden om, hvad tænketanke laver, og/eller hvad CEPOS laver.Din påstand er–som det meste fra venstrefløjen–baseret i varm luft og floskler.

    Svar
  7. En socialistisk ven

    Dine to første eksempler, fladskat og rangordning af skoler, er da netop baseret på svar fra ministre til MF’ere. Analysearbejdet er lavet i ministerierne, og ikke i CePOS. CePOS har så formidlet dem – og det er da fint nok.Jeg synes bare, at du lægger dig ned i næsegrus beundring for noget, som slet ikke er blevet, hvad vi kunne have håbet og forventet. Og din sammenligning af CePOS med Cato Institutes og Heritage Foundation håber jeg sandelig ikke, du selv tror på. Der er da meget lang vej at gå for CePOS, før de når de to institutioner til sokkeholderne.

    Svar
  8. Peter Kurrild-Klitgaard

    Sludder og vrøvl. A) Fladskat-begrebet blev ikke første gang ført på banen af MF’eres spørgsmål til ministre, og det pågældende, ovenfor linkede notat er slet ikke baseret på dét. Karakter-data er hentet fra ministeriet–ikke fra ministerspørgsmål. Og i ingen af tilfældene er der tale om ren videreformidling. B) Du hævdede, at “Så vidt jeg kan vurdere, så har CePOS ikke præsteret de store analyser selv, men derimod nydt godt af et godt netværk på Christiansborg.” Jeg gav dig så link til 13 analyser/publikationer, som er kommet siden maj sidste år–og jeg kunne have givet flere–som modbeviser, hvad du hævder. Kan du ikke bare indrømme, at du tog fejl?”Og din sammenligning af CePOS med Cato Institutes og Heritage Foundation håber jeg sandelig ikke, du selv tror på.”Jo, det gør jeg da så sandelig–og det ville du formodentlig også gøre, hvis du rent faktisk læste, hvad jeg skrev, nemlig at sammenlignings-/lighedspunktet mellem disse er, at man i meget vidt omfang baserer sig på analyser, man køber fra eksterne analytikere, fordi det er en bedre udnyttelse af ressourcerne end at forsøge at lave alt selv.”Der er da meget lang vej at gå for CePOS, før de når de to institutioner til sokkeholderne.”Man får på fornemmelsen, at du vitterligt har et problem med at læse dansk. Har jeg måske påstået, at CEPOS og Cato/Heritage var sammenlignelige i niveau eller mængden af output? Til gengæld ved jeg, at Cato et år efter sin etablering fortsat opererede ud af en garage i San Francisco og ikke havde nogen ansatte eller publicerede analyser–så hvis du vil foretage den sammenligning, så synes jeg faktisk, at det går ganske godt for CEPOS.”Jeg synes bare, at du lægger dig ned i næsegrus beundring for noget, som slet ikke er blevet, hvad vi kunne have håbet og forventet.”Da du jo tilsyneladende er så ualmindelig indsigtsfuld og dygtig, kunne du så ikke lige venligst fortælle os, 1) hvor og hvordan CEPOS skulle have skaffet 10-20-30 mio. kr. mere om året?; og 2) hvad man så skulle have gjort i stedet? Det ville måske være mere konstruktivt end anonymt at slynge om sig med forkerte påstande og at poo-pooe noget uden at sætte sig ordentligt ind i, hvad man udtaler sig om.

    Svar

Leave a Reply to Claus ZilmerCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.