Magtesløse medier?

Som det fremgår af forsiden på dagens Berlinger, synes medierne nu at gøre klar til en dæmonisering af krigen i Afghanistan, der modsvarer dækningen af Irak.

Det har længe undret mig, at de ikke har gjort det noget før. I opløbet til og under krigen i Afghanistan var der den samme indsats fra anti-krigsbevægelsen. Det handlede kun om olie; det var ikke bevist, at det var bin Laden, der stod bag 11. september; amerikanerne er nogle krigsliderlige imperialister; Bush er en uansvarlig cowboy-fascist, osv. Men krigen gik så hurtigt, at bevægelsen aldrig rigtig fik fat. Den såkaldte Fredsvagt nåede at blive oprettet, og der sidder man stadig og fryser foran Christiansborg i protest mod befrielsen af Afghanistan.

Til gengæld fik man så Irak-krigen at protestere imod, og her var der bedre bid. Det overraskende var, at en pæn del af krigsmodstanderne pludseligt begyndte at fremstille Afghanistan som den gode og retfærdige krig. Det var formodentlig et retorisk fif for at profilere modstanden mod Irak-krigen, men det indebar en – for mig at se – ulogisk sondring, der har vanskeliggjort en del af anti-krigsargumenterne. For eksempel er det svært at hævde, at vi skal trække soldater hjem fra Irak for at undgå terror, hvis vi fortsat skal have soldater i Afghanistan. Og hvorfor er det vigtigere at sætte soldaters liv på spil for at støtte det afghanske demokrati end det irakiske? Socialdemokraterne risikerer at gå i stykker på den slags.

Men det er vel denne logiske brist, man nu søger at reparere.

Spørgsmålet er så blot, om det vil lykkes? Medierne er magtfulde på nogle områder, men tilsyneladende ikke på alle. Massiv venstreorienteret propaganda fra DR i 1970erne, ikke mindst i børneprogrammerne, ændrede ikke meget. Det er denne blog et bevis på, da de fleste af os har tilbragt vores formative år med at se læspende pædagoger fortælle os om de fæle kapitalister, der ville ødelægge lokalsamfundet, lukke den sympatiske lille købmand, opføre et grimt supermarked og dræbe de nuttede små dyr. Hvad fik man ud af det andet end os afstumpede ultraliberale?

Det er ubestrideligt, at det journalistiske miljø staidg ligger længere til venstre end resten af befolkningen, og alligevel har vi nu en borgerlig liberal regering til ubeskrivelig forargelse ikke bare for Politiken og Rifbjerg, men også for hovedparten af Journalistforbundets medlemmer.

En undersøgelse foretaget for TV2 i onsdags (se via Uriasposten) viser, at 51 pct. af befolkningen tror på, at Irak-krigen blev startet på en “krigsløgn” trods det forhold, at samtlige undersøgelser indtil nu afviser det. Det er mediernes fortjeneste. Men hvad nytter det? For til gengæld støtter et flertal af befolkningen stadig, at vores soldater bliver i Irak. Flertallet er blevet reduceret, men kan medierne nå at få fremprovokeret en tilbagetrækning, der kan fremstilles som et nederlag, og ikke fremstår som en triumf, fordi den først sker, når “arbejdet er gjort”? Det tyder ikke rigtig på det.

Lincolns gamle udsagn om, at you can fool some people osv., gælder ikke kun politikere, men også journalister, når de vil lege politikere.

2 thoughts on “Magtesløse medier?

  1. Kimporator

    Jeg mener du skal passe på med at undervurdere folkeopdragernes magt. Metoderne er blevet mere sofistikerede siden vi gik i lilleskole i 70’erne.At nedlægge DR burde være en borgerlig regerings mål. Propagandaen er ganske tyk, og holdningen til Israel og USA er ekstremt negativ langt ind i borgerlige rækker.At nogle kvikke fyre som jer ikke faldt for pædagogernes vrøvl, siger ikke meget om pøbelens modstandskraft..

    Svar
  2. Bielefeldt

    Mr. Law skrev:”Det overraskende var, at en pæn del af krigsmodstanderne pludseligt begyndte at fremstille Afghanistan som den gode og retfærdige krig. Det var formodentlig et retorisk fif for at profilere modstanden mod Irak-krigen,…”Lige netop. Et retorisk kneb. Desværre. At tænke sig, at man ikke engang vil bakke 100 procent op om en demokratisering af det krigshærgede Afghanistan. Min mor samler på postkort og spurgte mig inden jeg skulle et smut forbi Kabul (på vej til Pakistan sidste år), om jeg ikke kunne tage et postkort med derfra. Et postkort?! Hvem i al verden tager på ferie i Afghanistan? Nå, men der må åbenbart være nogen, for i Kabuls centrum købte jeg et par uger senere en håndfuld postkort uden at kigge nærmere på motiverne. Da jeg kom hjem, viste jeg dem til min mor. ”Her er Kabul om dagen…og her er Kabul om aftenen” osv. Pludselig sad jeg med et postkort i hånden, der bedre end ord fortalte, hvorfor det er legitimt og nødvendigt med amerikanere og danskere i landet. Postkortet var todelt. Kortets højre side bestod af et fotografi af en smadret bygning. I venstre side var der et billede af en lang gang, men taget var brast sammen. ”Hvad f***** er det?!” udbrød jeg. Jeg vendte postkortet og læste i øverste venstre hjørne: ’Det ødelagte og plyndrede Kabul Museum, Afghanistan. Foto: J. Leslie & M. Anderson’. Hvornår ved man, at et land har været i krig for længe? Når indbyggerne begynder at bruge murbrokker som motiver til postkort! Den elendighed vil Bush gøre noget ved. De politisk korrekte søvngængeres nærmest bevidstløse svar:”Bush er en uansvarlig cowboy-fascist osv…” (med Mr. Laws ord)Efter 9/11 jog Bush ikke bare en kile ned imellem amerikanere og imellem amerikanere og resten af verden. Han jog også en kile ned imellem USA og dets egen historie og identitet. Han lavede The United States of America om til The United States of Fighting Terrorism. Dét er den virkelige årsag til hadet til Bush. Ser vi bort fra de kroniske anti-amerikanere, så føler folk, at Bush har stjålet noget værdifuldt fra dem – et USA der eksporterer håb, ikke frygt. Irak vs. Afghanistan – ja, absurd. To betingelser skal altså være opfyldt, før en krig er OK: 1) Tyskerne skal være med, og 2) Den skal være lovlig. Var 1. Verdenskrig mon lovlig? Lawrence of Arabia

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.