En anden verden …

Jeg vover her den påstand, at de fleste punditokrater, og måske også de fleste jævnlige og sympatisk indstillede læsere af bloggen, har et grundlæggende "økonomistisk" syn på samfunds-anliggender.  Det gælder i hvert fald helt sikkert for punditokraterne Kurrild, Bjørnskov, Dr. Mephisto, emeritus Bonde, og jeg selv, og jeg vil tro at i en bred forstand gælder det også for resten af punditokraterne. 

Med "økonomistisk" mener jeg her blot forestillinger om at en rationalitetsantagelse i mange situationer beskriver adfærd ganske godt, at markedskræfterne har en række positive konsekvenser, at individer reagerer ret så forudsigeligt på de incitamenter, de står overfor, at ejendomsrettigheder påvirker adfærd fordi de giver incitamenter, at det er meningsfuldt at sige at individer vælger frit, og så videre. Vi synes nok, at det er en fuldstændig naturlig måde at se på verden, ikke specielt "socialt konstrueret," og vi har måske lidt svært ved at forstå, hvordan man kan skulle kunne være uenig i den.  

Karl Popper kritiserede ofte hvad han kaldte "the myth of the framework," det vil sige forestillingen om at man på grund af fundamentalt forskellige ("inkommensurable") mentale "frameworks" ikke er i stand til meningsfuldt at kommunikere.  (Hans mål for kritikken var selvfølgelig i første omgang Thomas Kuhn).  Jeg har længe abonneret på Poppers synspunkt, at en fornuftig diskussion altid principielt er mulig. Men jeg er muligvis ved at opgive synspunktet.

Foranlediget af min postering om Deleuze fra i morges googlede jeg nemlig lidt rundt på danske sider for at få en idé om i hvilket omfang den franske syge har tag i det danske universitetsmiljø.  Jeg faldt blandt andet over sociologiskforum.dk  ("din sociologiske ressource på nettet"), som vist overvejende skrives af og for sociologistuderende, men hvor også andre samfundsvidenskabelige studerende pædagogik-studerende, sygeplejeske-studerende, og lærerstuderende har deres gang.

I guder!!!!!! Holy moly!!!!!  Man skal læse det for at tro det.   Prøv for eksempel at checke tråden omkring "neoliberalisme," hvor "Lars" forklarer at det er "den moderne sociologis prygelknabe #1" og "Laust" kan tilføje at " nl. ikke just sociologisk beundret. Det skyldes for mig at se, at nl. afviser det mest grundlæggende i sociologien: At individet er socialt indlejret."  Det ville faktisk være ret morsomt, hvis det ikke var så ignorant.  Det er også tragikomisk at se den næsegruse beundring på Forum'et for Foucault, Giddens,  Habermas, et al., og de stålsatte forsøg på dog trods alt at skabe lidt mening i alt ordgyderiet. Så er der også den sygeplejerskestuderende "Bakkehaven," der gerne vil bruge Foucault og Bourdieu til sit bachelorprojekt.   Hvad F…… skal en sygeplejerske-studerende bruge Foucault til? Jeg gruer for de hospitalsophold, der med næsten usvigelig sikkerhed vil blive min ledsager på mine (forhåbentlig meget) gamle dage!  Jeg trøster mig at ingen nævner Deleuze!  Men det er godt nok en anden verden.

Man kan godt grine af alt dette, og affærdige det med at det "bare er studerende."  Man kan også affærdige med at der er så mange fora for venstre-loonier. Men det bør man ikke gøre, for der er mange sociologistuderende, etc.; hvis sociologiskforum.dk er et godt pejlemærke, så er de alle sammen venstreorienterede — og de bliver alle sammen en del af velfærdsstatsapparatet.  Det er fanme uhyggeligt.

19 thoughts on “En anden verden …

  1. MrSoprano

    Foucault lader til at være populær blandt sygeplejestuderende.En “Tine_A” som skal igang med sin bacheloropgave vil således gerne vide noget om Foucaults syn på “overvågning og magt” i forbindelse med de “dilemmaer, som omhandler den magt vi som sygeplejersker udøver på godt og ondt samt hvilke moralske og etiske udfordringer, der ligger i det.””Kia” svarer: “Når du arbejder med magt i mikroperspektiv og især i forhold til hospitalsvæsenet, så synes jeg, at Foucault er oplagt. “Overvågning og straf” handler om hvordan vi i det moderne samfund regulerer individerne gennem disciplinering af- og installering af en sjæl i dem [bla bla bla…]”Hjælp… (og Thank God man læser naturvidenskab)

    Svar
  2. HDR

    Jeg følger punditokraterne hver dag, og læser bloggen med fornøjelse. Jeg har flere gange ønsket at kommentere nogle af de mange indlæg, men da Kurrild har været min lærer, har jeg ikke ønsket at ‘blande tingene sammen’… men nu, hvor jeg har afsluttet mit studie i statskundskab føler jeg, at jeg kan være med… især efter at have læst Nikolaj Foss’ indlæg. Min kæreste er sygeplejerske, og har været det i flere år nu – og er der noget hun var træt af på sit studie, så var det, at man ikke lærte at forholde sig kritisk til de (for sygeplejestuderende ofte irrelevante) teorier som UNDERVISERNE havde udvalgt. Det var nærmest en synd at forholde sig kritisk til teori. Jeg var tilstede ved min kærestes afsluttende eksamen, og jeg måtte flere gange placere et usynligt plaster på min mund, for lærerne opfattede teorier som noget meget sort og hvidt, der død og pine skulle indpasses på den aktuelle case. De studerende fik derfor point for at ‘recitere’ teori og ‘shoehorne’ teori på en case. Det er derfor lidt for simpelt blot at gå efter de studerende… lærerne på denne sygeplejeskole manglede i den grad føling med, hvad teorier egentlig er for en størrelse. Til gengæld opnår sygeplejersker en god viden om f.eks. fysiologi og anatomi… og ikke mindst hvorledes man handler (rationelt) i en presset situation. Personligt er jeg stolt over at mine kæreste – indtil videre – har reddet fem personers liv, fordi hun holdt hovedet koldt og agerede som hun skulle. Det skal lige med, at hun arbejder i hjemmeplejen (ja, i den offentlige sektor), og dér er der altså ikke en læge ved hånden. Nu ved jeg ikke, hvor mange mennesker vi andre kommer til at redde, og det er også ligegyldigt, men det er altså for ensidigt og for simpelt at fremstille ALLE sygeplejestuderende som Foss og de øvrige kommentatorer gør ovenfor (det er åbenbart ikke kun journalister der fremstiller emner ensidigt).Nikolaj Foss behøver for i øvrigt ikke grue over et eventuelt hospitalsophold, for der er mange dygtige sygeplejersker i Danmark (og de er ikke alle sammen venstreorienterede skal jeg hilse og sige)… skal Foss endelig grue over noget, så er det at mange sygeplejersker ofte er så hærdede (og altså ikke lalleglade rundbords-humanister) at de næppe gider høre på en indlagt gnaven professor.Lad dette være endnu et eksempel på, at verden ikke er så sort og hvid.PS: nej, jeg er ikke venstreorienteret. Ja, jeg hader sociologi. Ja, jeg er sympatisk indstillet overfor denne blog… men derfor kan man godt forsvare en faggruppe der hjælper os andre, når vi har mest brug for det.

    Svar
  3. Nicolai Foss

    Kære MrSoprano, Tak for dit indlæg. Bemærk at det du skriver jo kun støtter min “brok”. Hvad jeg skrev var blot dette: “Så er der også den sygeplejerskestuderende “Bakkehaven,” der gerne vil bruge Foucault og Bourdieu til sit bachelorprojekt. Hvad F…… skal en sygeplejerske-studerende bruge Foucault til? Jeg gruer for de hospitalsophold, der med næsten usvigelig sikkerhed vil blive min ledsager på mine (forhåbentlig meget) gamle dage.” Jeg brokker mig _ikke_ over sygeplejersker i almindelighed. Jeg har også den største respekt for dem. Jeg fatter bare ikke hvorfor de skal udsættes for Foucault, og spilde tid på det. That’s all.

    Svar
  4. Joachim Boll

    Hej NicolaiJeg mener at Drucker engang sagde at sociologi er som eksem: det slår næppe samfundet ihjel, men det klør som bare fanden. Så de sociologistuderende er måske både undskyldt og ufarlige. Men hvad med din (og til dels min) egen institution, CBS, der er da vist også en slem resistent bacille af den franske syge, som har slået sig ned på de lektorale kontorgange. Det er da langt mere farligt hvis fremtidens forretningsfolk bliver dekonstruktivister, end hvis skaden kan begrænses til sociologerne. Er en Deluziansk CFO mindre skræmmende end en ditto sygeplejeske?

    Svar
  5. Nicolai Foss

    Uh-oh; her berører du et unægtelig ret touchy område. Men du har selvfølgelig principielt helt ret. Min erfaring er dog at helbredelsen fra den franske syge sker næsten øjeblikkeligt i det øjeblik den færdiguddannede kandidat gør sin entré i dansk erhvervsliv. Mon det samme sker for kandidater i sociologi?

    Svar
  6. Harry Manback

    En af mine tidligere kolleger, som dengang var sociologi studerende, fortalte at de havde lavet en undersøgelse i sociologi baren, der gik på hvem den (så vidt jeg husker) sejeste person nogensinde var. Vinderen var Karl Marx. Runners-up ved jeg ikke.Et af alternativerne til ‘Økonomistisk’ oriterenteret er vel ‘touchy-feely’ orienteret. Og hvor de første gerne vælger at læse polit, oecon og lign (og oftere er mere borgerligt orienterede), så vælger de sidste oftere sociologi, socialvidenskab og lign. (og disse er ofte mere venstreorienterede) Så egentlig er det vel egentligt ikke så underlidt at sociologi-studerende, er venstreorienterede.Og i øvrigt, når jeg snakker med folk som taler om den klamme neo-liberalisme, så spørger altid hvordan neo-liberalismen adskiller sig fra den klassiske liberalisme. Ingen har indtil videre har været i stand til at give et svar. (Samme gør sig også gældende for neo-komservatisme)

    Svar
  7. Publikum

    Ganske apropos: Vi var nogle gamle venner, der diskuterede uddannelse forleden, og her fik jeg så forklaringen på, hvorfor det var, at min vens ekskæreste i sin tid (ikke så lang tid siden) ikke fik gennemført sit sygeplejerske-studie. Hun løb død i filosofi og sociologi! Mon ikke hun – hvis ikke der havde været den åndssvage bremseklods – kunne have reddet et liv eller fem engang? Jeg tror det. Men sådan skulle det ikke være.

    Svar
  8. Bielefeldt

    Hvor er det vidunderligt at få vished for, at G** alligevel ikke er en social konstruktion. Jeg var faktisk ved at blive helt nervøs. Det er en af de lykkeligste dage i mit liv.

    Svar
  9. Martin Rannje

    Hej Nicolai,Gode pointer du har haft i dine 2 artikler om “Den Franske Syge”. Du rammer mange af de tanker jeg selv har gjort mig om venstrefløjens ideologier. (særligt din bemærkning om at teorierne er skabt udelukkende med et enkelt formål for øje: kapitalisme-bashing)At sygeplejerskestuderende skal hjernevaskes med Foucaults perifere og udokumenterede bavl er for mig ubegribeligt. Foucault har nogle interessante pointer om samfundet (og magt og institutioner), men hans genealogi og generelle samfundssyn er grotesk overfladisk og efter min mening nærmest grebet ud af den blå luft. Synes faktisk at det er decideret skræmmende at sygeplejersker bliver fodret med det her – de færreste af dem er jo kække/erfarne nok til at gennemskue det. For en sygeplejerskestuderende, der bliver konfronteret med den slags, vil reaktionen givetvis være den som man oplever ved enhver gymnasieelevs første møde med Marx, frankfurterne, poststrukturalisterne eller nogle af de andre elitære diktator-sympatisører kontintentet sprutter ud på samlebånd: hengiven benovelse over værkernes høje sproglige og teoretiske niveau, og intellektuelle “dybde” – og i sin næsegrus fascination af koryfæernes intellektuelle stråleglans og autoritet, fuldstændigt uvidende om hvor lidt hold det meste af det har i den virkelige verden. Venstrefløjens store styrke gennem de seneste år har været deres evne til at servere snørklet ordflom som teoretisk og videnskabelig excellence. Der er behov for et videnskabsteoretisk opgør med den slags – folk skal lære at forstå at samfundsvidenskab der er svær at forstå, sjældent er udtryk for sofistikeret teori – derimod oftest bare for “bad science”. Hvis ikke man kan udtrykke sig på en forståelige maner, må det være op til forskeren at sørge for at det bliver gjort forståeligt – ellers er forskningen værdiløs. (bybye Habermas, Derrida og Foucault)Det lyder måske lidt rigidt og konservativt, men jeg mener at det er et problem hvis forskere ikke kan udtrykke sig forståeligt. Mvh

    Svar
  10. nai

    Hvordan kan det være at filosofisk realisme og borgerlig observans altid følges ad? I min bog er det nærmest sørgeligt at man ikke kan gå ind for en høj grad af personlig frihed og optimal allokering af samfundets ressourcer uden at dette skal hænges op på et metafysisk verdensbillede (se f.eks. en tidligere tråd om pomo for at få bekræftet denne sammenhæng). Filosofisk set er den metafysiske realisme jo fuldstændigt ligesom betændt som den franske pomo. Måske er sandheden i virkeligheden at de ventreorienterede har brug for metafysikken, mens det sagtens kan lade sig gøre at være en glad pragmatisk liberalist?

    Svar
  11. Martin Rannje

    Hej Nicolai,Gode pointer du har haft i dine 2 artikler om “Den Franske Syge”. Du rammer mange af de tanker jeg selv har gjort mig om venstrefløjens ideologier. (særligt din bemærkning om at teorierne er skabt udelukkende med et enkelt formål for øje: kapitalisme-bashing)At sygeplejerskestuderende skal hjernevaskes med Foucaults perifere og udokumenterede bavl er for mig ubegribeligt. Foucault har nogle interessante pointer om samfundet (og magt og institutioner), men hans genealogi og generelle samfundssyn er grotesk overfladisk og efter min mening nærmest grebet ud af den blå luft. Synes faktisk at det er decideret skræmmende at sygeplejersker bliver fodret med det her – de færreste af dem er jo kække/erfarne nok til at gennemskue det. For en sygeplejerskestuderende, der bliver konfronteret med den slags, vil reaktionen givetvis være den som man oplever ved enhver gymnasieelevs første møde med Marx, frankfurterne, poststrukturalisterne eller nogle af de andre elitære diktator-sympatisører kontintentet sprutter ud på samlebånd: hengiven benovelse over værkernes høje sproglige og teoretiske niveau, og intellektuelle “dybde” – og i sin næsegrus fascination af koryfæernes intellektuelle stråleglans og autoritet, fuldstændigt uvidende om hvor lidt hold det meste af det har i den virkelige verden. Venstrefløjens store styrke gennem de seneste år har været deres evne til at servere snørklet ordflom som teoretisk og videnskabelig excellence. Der er behov for et videnskabsteoretisk opgør med den slags – folk skal lære at forstå at samfundsvidenskab der er svær at forstå, sjældent er udtryk for sofistikeret teori – derimod oftest bare for “bad science”. Hvis ikke man kan udtrykke sig på en forståelige maner, må det være op til forskeren at sørge for at det bliver gjort forståeligt – ellers er forskningen værdiløs. (bybye Habermas, Derrida og Foucault)Det lyder måske lidt rigidt og konservativt, men jeg mener at det er et problem hvis forskere ikke kan udtrykke sig forståeligt. Mvh

    Svar
  12. Peter Kurrild-Klitgaard

    Foss: Tak for et par rigtigt gode poster. Right on, right on …Martin R.: Hold da op–bare jeg havde nogle studerende som dig! (Jeg håber ikke, at du er helt alene ved statskundskab i Kbh.!)NAI: Det lyder her som om, at du anvender “metafysisk realisme” som en fælles betegnelse for enhver videnskabsopfattelse, som mener, at der eksisterer en virkelighed, som _ikke kun_ er “socialt konstrueret”. Det er sådan set fint nok, men der er jo et meget, meget stort antal ret forskellige teorier, som ganske vist alle er ikke-socialkonstruktivistiske m.h.t. det ontologiske aspekt, men som bestemt ikke er enige på det epistemologiske (moderate og mere “hard core” essentialister, idealister af forskellig art, instrumentalister, Popperianere og andet godtfolk). Min pointe? At man såmænd godt kan mene, at der findes en ekstern virkelighed (udenfor vore hoveder), men at det ikke nødvendigvis er “automatisk”, endsige uproblematisk, at opnå erkendelse af den–og så er der altså masser af plads til pragmatisme og lidt skepticisme.

    Svar
  13. nai

    Point taken. Det var ikke ment som et forsvar for ideen om den sociale konstruktion. Det er klart at der er meget langt mellem at hævde, at det er svært at erkende verden og at påstå at den slet ikke findes, og der kan jo ikke være nogen tvivl om at det første er det mest ædruelige.Jeg undrede mig bare over hvorfor så mange borgerlige kommentarer, debattører osv. har brug for den ontologiske underbygning af deres politiske standpunkter. Man ser det især hos libertarianerne (som jeg godt ved holder til på et andet website), hvor de har behov for selvejerskabet som gundlag, mens man her på siden nok hælder mere til en eller anden form for positivisme/realisme. Man burde jo sagtens kunne forsvare det liberale samfund alene på empirisk grundlag, jeg kan i hvert fald ikke se hvordan en liberal indstilling hænger uløseligt sammen med afvisningen af socialkonstruktivisme. Man kan jo på empirisk grundlag konstatere at friheden virker uanset om det så er i den “virkelige” verden eller i en “konstrueret” verden.

    Svar
  14. Nicolai Foss

    Jacob: Du har øjnene med dig! Jeg må indrømme at jeg blev svært inspireret af Kim Møller/Uriaspostens stunt:”Jeg har netop sendt Kaare [R Skou] følgende:Er krisen en neo-konservativ inspirationDet virker som om sagen om Jyllandspostens tegninger er blæst helt ude af proportioner, og man kunne godt få den mistanke at det var Bush og hans neo-konservative bagland der stod bag. Ingen har som USA interesse i konfrontation, og det er spørgsmålet om ikke Muhammedsagen i grunden bruges som rambuk for de amerikanske olieinteresser i region. Hvordan anskuer du situationen?Nu venter jeg så bare på svaret, som forventes indledt med…Intet er bevist, men…” Jeg har således oprettet mig som bruger på sociologiskforum.dk og er begyndt at hærge de forskellige tråde med listige spørgsmål om liberalisme, rational choice, og lignende. Men de er nu godt svære at provokere!

    Svar
  15. Esbern David Pontoppidan, stud.scient.soc., stud.CEPOS., Formand KU København

    Hej Punditokrater,I skal have tak for at I giver mit fag modspil på sociologiskforum.dk og driller de studerende som stadig bærer rundt på dogmatiske og marxistiske forestillinger om verden og nyliberalismens væsen. Det er til tider en udfordring at gå på studiet, omend jeg også mener jeg får meget kondi ud af ikke altid at cykle i medvind. :-)I skal imidlertid ikke have tak for nærmest at forfalde til platte dumheder hvad angår sociologi som videnskab og faglig retning. At der eksisterer et bias i dansk sammenhæng betyder hverken at sociologiens væsen ikke er pluralistisk, at man skal hade den sociologiske tilgang, eller at faget ikke er værd at beskæftige sig med.En sådan forsimplet forståelse af sociologiens væsen ligger under det niveau jeg ellers mener at flere af denne blogs skribenter er i stand til at opretholde fagligt og i samfundsdebatten.Hermed en opfordring til at hæve standarden hvad dette angår.Med venlig hilsen,David PontoppidanStud.scient.soc.Stud.CEPOS.Formand KU København

    Svar
  16. Nicolai Foss

    Hej David,Det var en seriøs og behersket kommentar og jeg skal prøve at svare i samme ånd. For min del gik bemærkningerne jo altså overvejende på nogle af de mere skøre manifestationer af den franske syge på sociologiskforum.dk og mere generelt på folk som Deleuze. Der er absolut særdeles fornuftige sociolger. Jeg har selv haft i forskellige sammenhænge et særdeles godt samarbejde med Siegwardt Lindenberg som er professor i sociologi i Groningen, og jeg skriver aktuelt på et paper sammen med Peter Abell, som er professor i matematisk sociologi på London School of Economics. Der er faktisk også fornuftige folk på sociologiskforum.dk, ikke mindst Phd-studerende Mads Jæger (som øjensynlig er en beundrer af økonomisk teori). Der er også særdeles gode sociologitidsskrifter. Jeg ville være begejstret for at have en publikation i American Journal of Sociology. Jeg har selv publiceret (om Alfred Schütz) i American Journal of Economics and Sociology. Når det så er sagt vil jeg også godt sige at jeg er stadig mere skeptisk overfor moderne sociologi som videnskabeligt projekt. Det lyder måske meget arrogant, og jeg indrømmer at jeg er en outsider ifht. faget. Men her er nogle af grundene til min skepsis: 1. Jeg har meget svært ved at se eksistensen af hvad man kalde en disciplinær kerne i sociologi, et sæt af grundproblemer, et sæt af grundantagelser og et sæt af problemløsningsmetodikker. Det gælder ikke bare for dansk sociologi, men for sociologi generelt. Kontrastér det med økonomi. 2. Du nævner at sociologi er ”pluralistisk.” Det er efter min mening en metafor for ”atomisering.” Der er ekstremt langt fra Coleman-inspirerede rational choice-sociologer til de der suger næring af Foucault’s post-marxistiske tirader eller Deleuzes mysticisme. Det betyder at der er for lidt _kritik_. Når et forskersamfund er fragmenteret er der også for lidt ”selektionspres” på nye teorier. Mystiske ting får lov at florere. Igen: Kontrastér det med økonomi.3. Sociologi er helt overdrevent fokuseret på ”Grand Theory.” Det gælder stort set alle de store moderne sociologer, ikke bare Giddens, men (selv om han nogle gange siger noget andet) også Bourdieu. Sociologi kan bare ikke løfte opgaven, fordi værktøjerne ikke er tilstede. Hvad vi får i stedet er desværre for ofte ordgejl. Økonomer laver også ofte Grand Theory (omend sjældent så Grand som en Giddens), men de har værktøjerne til det. 4. Sociologi er helt overvejende metode-kollektivistisk. Det er ikke noget der kan hue en liberal. Kontrastér det med økonomi.5. Problemerne under 1) til 4) er langt mindre i den amerikanske kontekst end i den europæiske. Hvis sociologi skal overleve som andet end ”social critique” er det fra US at redningen skal komme. Men man kan alligevel godt fundere over om sociologi som et distinkt videnskabeligt projekt vil eksistere næppe om 3-4 årtier. Efter min mening vil sociologi som videnskab blive invaderet af den fusion af økonomi og psykologi som klart er ved at aftegne sig som dén generelle samfundsvidenskab. Du er sikkert helt uenig med mig. Men måske er standarden efter din mening lidt højere nu. Og så er det iøvrigt fantastisk (godt) at der findes folk som dig på det studie.

    Svar
  17. JR

    “Efter min mening vil sociologi som videnskab blive invaderet af den fusion af økonomi og psykologi som klart er ved at aftegne sig som dén generelle samfundsvidenskab.”En parallel kunne være fysikkens (heri indregnet kemi) indmarch i biologien omkring midten af det 20. århundrede. Før dette var biologi først og fremmest en beskrivende videnskab.Efter at man indførte en reduktionistisk tilgang med først og fremmest en kemisk tilgang til biologien skete der hvad man må betegne som en revolution indenfor feltet. Et enkelt af resultaterne af denne revolution er den genteknologi, hvis effekter hastigt breder sig i samfundet.På mange andre områder har biologer i samarbejde med andre faggrupper med stor succes ligeledes indført reduktionistiske metoder.Den beskrivende biologi findes naturligvis stadigvæk, men dens betydning er stærkt svindende.http://da.wikipedia.org/wiki/ReduktionismeSå måske står sociologien i virkeligheden overfor en guldalder når og hvis den bliver “overtaget” af folk med en reduktionistisk tilgang. Det er ren Darwinisme.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.