Hvorfor har Danmark en statsreligion?

Umiddelbart efter jul kørte en kortlivet debat i de danske medier om de rimelige i, at vi har en statsreligion. Efter at en række danske præster havde brugt prædikestolen julen over til at udbrede deres politiske argumenter mod regeringen, og især dens udlændingepolitik, meldte Jens Rohde sig nemlig ud af folkekirken i protest. Selvom han fik en del støtte og en enkelt biskop irrettesatte en af præsterne, var udmeldingerne fra regeringen noget blandede. Bertel Harder, som ellers er et af dens relativt tænksomme medlemmer, leverede et passioneret forsvar for folkekirken på Deadline og så var det emne ligesom taget af bordet.

Jeg mener blot ikke, at det bør være slut med den diskussion. For hvorfor har vi overhovedet en statsreligion i Danmark? Eller med andre ord, hvorfor mener et flertal af Folketingets medlemmer, at staten bør have monopol på markedet for tro? Når man ser bort fra forhold på arbejdsmarkedet, har frihedsrettighederne i mange år overordnet set haft det ganske godt i vores land når vi sammenligner med store dele af resten af verden. Så hvorfor dette specielle område, hvor man træder almindelig konkurrence og åndsfrihed under fode?

Der er to ting, der gør det mere end en principiel diskussion om frihed. For det første er folkekirken under pres, hvilket internt i kirken har ført til, at et ganske betydeligt mindretal mener, man bør missionere noget mere. For det andet fordi langt de fleste danskere både betaler kirkeskat og gennem de generelle skatter yderligere subsidierer foretagendet. Nu er jeg ikke medlem af folkekirken, så jeg slipper for at betale den lille procent af min indkomst til en virksomhed, hvis produkt jeg ikke bruger, men det gælder ikke for størstedelen af befolkningen. Og den yderligere finansiering kan man ikke slippe for, hvadenten man er ikke-troende, muslim eller tror på Zeus!

Cirka 2% af danskerne går jævnligt i kirke, så vis mig den økonom der kan argumentere for, at subsidierne til ‘vores’ statsreligion ikke fører til en massiv overproduktionaf kirkelig service. Vis mig argumenterne for, at foretagendet giver den almindelige borger så store gevinster, selvom han eller hun ikke bruger det, at det kan retfærdiggøre at sluge næsten en hel procent af BNP. Og vis mig argumenterne for, at et monopol skal holdes i live, selvom det producerer en service på samme måde som det gjorde på Grundtvigs tid.

Bundlinien er vel, at der absolut ingen økonomiske argumenter er for at blive ved med at subsidiere en religion, som størstedelen af befolkningen ikke har konkret kontakt med. Det er blot særbehandling af en organisation, der har vist sig at være særdeles dygtig til at få politisk opmærkomhed. Hvad værre er, er eksistensen af en statsreligion vel et da facto brud på menneskers basale religionsfrihed? For hvordan kan man elelrs karakterisere det?

Gennem mange år har danskerne åbenbart accepteret ordningen på den basis, at folkekirken holdt sig til bekendelsen og dens andre kerneopgaver. Med den senere tids debat, der blev startet af præster, der ytrede sig politik gennem deres embede – og kirkens egen insisteren på ikke at holde orden i egne rækker – har den danske folkekirke brudt med den ordning. Det gør den også ved at (i det mindste dele af den) ønsker at missionere mere, og dermed bruge de statslige subsidier til at blande sig i folks religionsfrihed. Under alle omstændigheder er monopoler, hvadenten de hedder POst- og Telegrafvæsenet, DSB, eller Folkekirken, åbenlyst velfærdsreducerence. Når de ikke engang kan holde sig inden for de grænser, de selv har defineret – at give Gud, havd Guds er, og Cæsar hvad Cæsars er – er der kun en logisk ting at gøre: Byrd monopolet og sig farvel til folkekirken.

11 thoughts on “Hvorfor har Danmark en statsreligion?

  1. Farmer

    Debat om skatteniveauers korrekthed bør til stadighed finde sted.Det behagelige ved kirkeskatten er dog, at den er frivillig.Er man af sine forældre blevet meldt ind, som det er tilfældet for de fleste, er udmeldelse blot en formular væk, og så er, vupti, kirkeskatten en saga blott.Det faktum gør dog på ingen måde kirkeskatten indiskutabel.Som du nævner i dit indlæg, er der rigtig meget, der kunne rationaliseres.Jeg har siddet i et menighedsråd i 12 år frem til dec. 2005, så jeg har set lidt af hvert i den periode.Få sidder i meninghedsrådet fordi man har ledelses- og regnskabsmæssig viden og erfaring. Det er naturligvis heller ikke et krav og skal ikke være det!Dette giver dog undertiden lidt specielle oplevelser i et menighedsråd. Budgetansvarlighed skal for nogens vedkommende læres fra bunden, for nu at sige det pænt. Dog har man en “vagthund” inde der i form af provstiudvalget, som skal godkende de enkelte sognes budgetter og regnskaber, og under tiden sætter menighedsråd under de facto administration.Det udadtil synlige overforbrug, ud over de mange gudstjenester med få besøgende skyldes, efter min mening, at man på en smart måde har sat renten som adfærdsregulerende mekanisme ud af spillet. Man har nemlig stiftsmidlerne.Disse midler er penge som indbetales forlods af de efterladte for at få et gravsted holdt i x antal år. Det er betydelige beløb. Et enkelt gravsted kan koste over 50.000 kr. som eengangsbeløb af få vedligeholdt i 20 år.Disse midler udlånes til lav rente til projekter indenfor kirke og præstegård.Reelt er der stort set kun tale af afdrag. Så det er relativt ukompliceret at investere i forbedringer, der rækker ud over hvad ligningsmidlerne kan indbringe.Det er rigtigt, at der tilflyder folkekirken skattekroner ud over kirkeskatten, men det trækker den anden vej, at den helt overvejende del af vore fredede kirker og præstegårde vedligeholdes via kirkeskatten. Ved nedlæggelse af “statskirken” ville man næppe nedrive disse op til 1000 år gamle bygninger. Disse omkostninger ville overgå til staten.Reparationsarbejder der involverer de statslige institutioner har, efter min erfaring, en klar tendens til at gå helt grassat omkostningsmæssigt. Bliver først fredningsnævn og -arkitekter sluppet løs, er der ingen grænser for ødselheden.Her batter et par gudstjenester for meget i forhold til behovet intet, når først millionerne ruller.Frygten for, at staten skulle overtage omkostningerne ved bygningsvedligehold er faktisk nok til at få mig til at fraråde en omstrukturering.Staten mangler simpelthen evnen til at have et fornuftigt forhold til omkostniger. Så er et menighedsråd med lidt svage økonomiske kompetencer dog at foretrække; desværre!

    Svar
  2. Axel Stemark

    Først: Jeg er fuldstændig enig i at stat og kirke bør skilles ad. Dernæst: Farmer har allerede antydet det i ovenstående svar, men økonomisk er det helt sikkert en dårlig forretning for staten at blive adskilt fra kirken. Udover vedligeholdelsen af den danske kulturarv (i hvert fald som politikken på området er lige nu), fylder et element som fødselsregistrering ganske meget. Herudover kommer meget socialt arbejde, der udføres i kirkeligt regi.Faktisk har adskillige regeringer gennem tiderne undersøgt muligheden for at “slippe for at betale til de hellige” (vistnok sidst under kirkeminister Birthe Weiss). Hver eneste gang der kom tal på bordet, blev sagen dog pakket væk i yderste diskretion. Det var ganske enkelt alt for god en forretning at have kirken til at betale til staten!Desuden skal man ikke glemme, at statens økonomiske bidrag til kirken har historisk rod i, at staten eksproprierede umådelige mængder af kirkens jord tilbage i (ca.) 1903. Da driften af denne jord typisk var det, der finansierede præstelønningerne, overtog man denne forpligtelse. Efterfølgende er der så blevet skåret kraftigt, således at man pt. betaler 40%.Der er mange gode grunde til at skille staten ud fra folkekirken – men de er ikke af økonomisk karakter.

    Svar
  3. Bielefeldt

    Der er ikke religionsfrihed i den danske statskirke. Staten bestemmer, hvilke salmer, der må synges, og hvordan præsterne skal vende. Kun baptister, muslimer og mormoner har religionsfrihed i Danmark. Der er således kun religionsfrihed UDEN FOR statskirken. Hvis staten og kirken skal indlede skilsmisseforhandlinger, skal det ske, ikke af hensyn til andre trossamfunds religionsLIGHED, men af hensyn til de evangelisk-lutherskes religionsFRIHED. (hvilket jeg vel kan tillade mig at sige som tilhørende et religiøst mindretal).

    Svar
  4. Peter Nedergaard

    Jeg mener, at staten SKAL subsidiere den evengelisk-lutherske folkekirke, som der lægges op til i grundloven. Faktisk kan man stille spørgsmål ved, om staten staten gør det tilstrækkeligt. Jeg betaler kirkeskat, mens personer udenfor folkekirken kan trække beløbene fra i skatten til deres trossamfund. Jeg er med til at opretholde kirker i en ordentlig stand, som personer udenfor folkekirken ikke er, selv om kirker også er kulturhistoriske objekter a la gravhøje.Problemet med udmeldelserne af folkekirken er således et klassisk freerider problemmer, som vi må have løst ved at personer, som melder sig ud, også kommer til at bidrage.

    Svar
  5. Peter Kurrild-Klitgaard

    Kære Peter,Jeg mener, at både du og i et vist omfang andre her sammenblander to ting, hvorved I kommer til henholdsvis at undedrive og overdrive statens subsidiering af den luthersk-evangelske Folkekirke.For det første er det ikke således, at Folkekirkens udgifter dækkes af kirkeskatten. Andre skatteydere–udenfor Folkekirken–er såmænd med til at dække præsternes lønninger, vedligeholdelsen af bygningerne (udover den almindelige drift), samt–hvis man vil tage det med–præsteuddannelserne (i modsætning til andre trosretningers uddannelser af deres “hyrder”). Så Christian: selvom du er meldt ud, betaler du fortsat.For det andet: Peter, selv hvis man mener, at der er kollektiv gode/free-rider problemer (hvad jeg ikke er overbevist om*), så er der jo mere end én måde at løse dem på. Lad mig foreslå en praktisk, realpolitisk mulighed, som ikke vil tilfredsstille mig selv principielt, men som måske kunne være en farbar vej: Lad 1) Folkekirken blive udskilt som en uafhængigt trossamfund, og 2) lad staten overtage det fulde og totale ansvar for a) bygningerne, ude som inde, o.s.v., som Folkekirken så har førsteret til at kunne bruge men skal betale leje for brugen af; og b) lade staten overtage den fødsels- & døds-registrering, som det jo retteligt idag er absurd at Folkekirke-præster skal varetage for folk, der ikke tilhører andre anerkendte trossamfund. Ved samme lejlighed kunne man så passende helt afskaffe distinktionen mellem statsligt anerkendt og ikke-anerkendte trossamfund; hvis det er Folkeregisteret, der overtager fødsels-/dødsregistreringer, er det jo kun reglerne vedr. ægteskab, der skal ændres, for at gøre eksistensen af denne skillelinie overflødig.Så ville, alt i alt, det af dig postulerede free-rider problem m.h.t. kirkebygningerne være løst, og så ville man samtidigt have taget et skridt i retning af en egentlig religionsfrihed–både for Lutheranerne og for andet godtfolk.* Du må ihvertfald så sandsynliggøre, at der er danske statsborgere, som er “dishonest holdouts” …

    Svar
  6. David G.

    Der er mange, mange steder, hvor magthaverne spilder uanede flere ressourcer end de måske gør på folkekirken. Inden vi lukker den, burde vi vel nok lukke for subsidier til vedvarende energi og for en stor del af de 75 mia., som uproduktive indvandrere koster skatteyderne om året.Men OK. Folkekirken (som ikke er en statskirke, men en underlig hybrid, der som bekendt aldrig har fået sin egen juridiske forfatning) er jo intet monopol. Enhver må tro eller ikke tro, hvad han vil. Enhver må også udvandre, hvis alle disse subsidier forekommer for voldsomme.Hvis folkekirken blev udskilt, ville vi efter alt at dømme ende med flg. situation: En kirke styret af sine mest aktivistiske (læs: venstreorienterede) medlemmer, der ville sørge for at få et fast tilskud i mindst samme omfang som det nuværende. Dertil ville skatteyderne naturligvis også fortsat være tvangsindlagt til at vedligeholde kirker og kirkegårde. Der er absolut ingen grund til at tro, at en mere formel adskillelse af kirke og stat ville koste skatteyderne færre penge.Jeg kan iøvrigt mht spild og restaurering nævne et eksempel fra en landsbykirke et sted i Danmark, hvor præsten var indstillet på at rive et kulturhistorisk ganske uinteressant gravkapel ned, fordi sognet ikke havde råd til restaurering. Det fik han ikke lov til. Efter en masse langsommelige forhandlinger, besøg af biskoppen og masser af andet af den slags afgørelses-udskydelser, som danskerne er verdensmestre i, endte det med, at stiftet skaffede et særligt tilskud til en kostbar og altså kulturhistorisk set ganske unødvendig restauration.Bedre selvfølgelig, om præsten havde haft myndighed til at rive skidtet ned, ELLER at den lokale menighed, hvis den var så begejstret for kapellet, selv finansierede en restaurering. Men det faldt selvfølgelig ingen ind.

    Svar
  7. Bielefeldt

    Hrmf. Hvis vi ikke har en statskirke, så har vi i hvert fald en kirkestat. Jeg føler mig nu ikke helt overbevist. Måske fordi staten har brugt de seneste tre-fire årtier på at sætte forstavelsen ‘folke-‘ foran næsten samtlige af de institutioner, som tilhører den. Statsbiblioteker er blevet til folkebiblioteker, statsskoler er blevet til folkeskoler og så videre. Måske er der tale om et forsøg på 1) at skjule statens reelle størrelse, og 2) at udviske skellet mellem stat og folk. Er staten os? Meget listigt. Jeg kræver en officiel undskyldning fra Anders Fogh Rassmussen. Og når jeg ikke får den, boykotter jeg alle statens tjenesteydelser, og jeg vil markere det med en længere geværsalve fra min AK-47.

    Svar
  8. Publikum

    Statsskoler er vist gymnasier, kære Bielefeldt, men man kunne selvfølgelig andetsteds diskuterer om der ikke er noget om, at de er blevet til folkeskoler alligevel.

    Svar
  9. David G.

    De lokale offentlige biblioteker har aldrig heddet statsbiblioteker. Det hedder kun depotbiblioteket i Århus, som fungerer som universitetsbiblioteket for AU, selvom det (igen på typisk dansk ressourcespildende og kompetencefordunklende facon) ikke er del af universitet, men hører under Kulturministeriet og derfor har egen tlf.central, separat websted o.lign.

    Svar
  10. Bielefeldt

    Som min mor altid sagde til mig i mine svære teenageår: Jeg hørte heldigvis ikke, hvad du sagde 🙂 Nej, jeg må jo bøje mig for fakta. Og man har lov til at blive klogere. Men min pointe var bare, at i takt med, at staten har vokset sig større, så har staten samtidig med list og snilde haft held til at skjule dens reelle størrelse ved hjælp af små sproglige finurligheder som altså dette at skifte forstavelsen stats- ud med folke-. Der er vel efterhånden kun Statens Museum for Kunst tilbage. Hvorfor mon? Folkeligt skal alt nu være. Det vil altså sige statsligt.D.G. Monrad

    Svar

Leave a Reply to Axel Stemark Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.