The experts agree – censorship works

"The experts agree – censorship works". Sådan lyder et gammelt slogan fra Citizens against Unnecessary Government Censorship – publiceret oven over et billede af Hitler, Stalin og Khomeini. 

Og hvor er det dog sandt. Jyllands-Posten så sig nødsaget til at sige undskyld over 12 banale tegninger af Muhammed. Og chefredaktør Carsten Juste kan nøgternt konstatere, at "de har jo vundet. Det er jo det uhyggelige ved det. Jeg gætter på at ingen vil tegne profeten Muhammed i Danmark i den næste generation".

Hvad gør Danmarks toneangivende intellektuelle? Hvor er Tøger Seidenfaden, manden der for nogle år siden ihærdigt kæmpede for Salman Rushdies ret til at publicere bogen "De sataniske vers" – og dens kritik af Muhammed?

Seidenfaden skyder på såvel JP som på regeringen. Seidenfaden, som for nogle år siden kritiserede (Nyrup-)regeringen for, at være ligeglad med ytringsfriheden!

Og hvad gør Danmarks statsminister? Han udtaler sig som privatperson om sin holdning til tegningerne (Han ville ikke have publiceret den slags). Og så udtaler han sig som offentlig person om, at han står vagt omkring ytringsfriheden. 

Men kan en statsminister have to kasketter på samtidig? Kan han både være privatmand og statsminister? Sådan spiller klaveret ikke. I Danmark er det ikke muligt at spille den slags dobbeltspil. Anders Foghs meninger er statsministerens meninger.

Men måske kan det lade sig gøre i den arabiske verden, hvor de vil høre statsministerens ord som en undskyldning på vegne af den danske regering.  Hvis de da overhovedet vil høre noget som helst.

Nu har Danmark gennem 3 år betalt for et udenrigsministerielt program "Det arabiske initiativ". Formålet er at udbrede demokrati i Mellemøsten. Man må sige, at det i hvert fald ikke er gået godt med at overbevise araberne om ytringsfrihedens fortræffeligheder. Lur mig om ikke løsningen bliver at sende flere penge, frem for at bruge eksemplets magt – her og nu – og stå benhård fast på ytringsfriheden.

18 thoughts on “The experts agree – censorship works

  1. Søren P

    Der skal ikke sås tvivl om ytringsfriheden herfra, men hvad har det med virksomheders handlinger/ytringer at gøre David G? En virksomhed har som det ENESTE formål at maksimere hvad interessenterne ønsker – hvis den gør noget andet, så vil ressourcerne forsvinde andre steder hen. Det er vel sådan en markedsøkonomi fungerer! Blot en lille præcisering – en finke (eller lign.) kan jo altid ryge af panden.

    Svar
  2. Morten Sørensen

    Carsten Juste har udtalt, at hvis han havde kendt reaktionerne på forhånd, så havde han nok ikke tilladt tegningerne. Carsten Juste ligger dermed selv under for den selvcensur, som tegninger var et opgør imod.Nå men JP har trods alt hørt blandt dem, der har holdt fanen højt, og man burde arrangere en støttedemonstration for ytringsfriheden ved JP i Viby.

    Svar
  3. Den gamle redaktør

    Der er et faktum, som helt mangler i debatten om “ytringsfrihed”. Og det er, at der IKKE er ytringsfrihed i Danmark. Ytringsfriheden står IKKE over kravet om beskyttelse imod at blive krænket af ytringer, man ikke bryder sig om. Det er ikke længe siden, at Mogens Glistrup afsonede en fængselsstraf alene for at have fremsat ytringer. Den danske stat har endda udleveret en canadisk nynazist til retsforfølgelse i Tyskland, velvidende at han ville blive idømt en meget langvarig fængelsstraf alene for ytringer om, at Holocaust ikke fandt sted.Det er ingen indvending, at det her er åbenlyse “nut-cases”, som er blevet ramt. Det er præcis sådan, ytringsfriheden defineres: Lakmusprøven er, om de mest afvigende og ildesete også har ret til at ytre sig. Og om de er beskyttet mod forfølgelse, selv når de fremsætter ytringer, der ses som meget provokerende for det store flertal.Nu er ytringsfriheden ikke alene begrænset for “nutcases” i Danmark. Forbuddet mod ytringer er uhyre vidtgående, hvis de fremsættes i en såkaldt “kommerciel sammenhæng”. Det er ulovligt at alene at oplyse om sine varer, hvis man handler med f.eks. tobak. Der er regler om “god markedsføringsskik”, som regulerer ytringsfriheden langt mere end for religiøse ytringer i Saudiarabien. Sagen er, at Jyllandspostens tegninger er i strid med den danske “racismeparagraf”, havde det ikke været for en spidsfindighed i fortolkningen af den. Ifølge loven er det ulovligt at “forhåne” bestemte grupper. Men myndighederne har altså valgt ikke at betragte tegninger som nogen forhånelse. Jyllandsposten har ganske vist undskyldt, at tegningerne har virket krænkende, og hvem kan være i tvivl om, at mange muslimer føler sig krænket. Havde det ikke været for en juridisk spidsfindighed i fortolkningen af, hvad der er krænkende, ja så havde Jyllandsposten overtrådt loven.Det er al ære værd at stå fast over for religiøs intolerance, som er uforenelig med et liberalt demokrati. Det er godt, at der bliver sagt fra over for trusler mod Jyllandsposten og andre, der har ytret sig i denne sag.Men foreløbig er der kun én, der har krænket ytringsfriheden i Danmark. Og det er den danske stat. Hvis statsministeren vil bekæmpe overgreb mod ytringsfriheden, skulle han starte med sig selv.

    Svar
  4. Niels A Nielsen

    Søren P:Er virksomheder og deres ledere forpligtede på amoral og principløshed, hvis det gavner dem økonomisk? Kan de kun kritiseres, hvis de handler imod interessenternes ønsker? Gement sludder. Gamle A.P. og hans søn Maersk har for eksempel altid vægtet danske interesser højt og i mange tilfælde højere end maksimering af forventet indtjening. At krybe for despoter, der truer landets frihed, også – eller måske især – af profithensyn er så usselt, at jeg savner ord. Der høres gud ske lov også andre røster fra erhvervslivet end disse lede servile.Hans “værdierne i højsædet” Skov Christensen må være en færdig mand efter dette ækle hykleri.I øvrigt er det vist langt fra sikkert, at danske virksomheder vil tabe på Danmarks nye ry som vestens forpost i kampen for ytringsfrihed. “Buy Danish!”

    Svar
  5. Jakob Vestergaard

    Der er lidt mere end ytringsfrihed på spil i den her sag . Eller rettere sagt: i virkeligheden er det slet ikke ytringsfriheden der er på spil. Så vidt jeg ved er der ikke nogen der anfægter den enkeltes RET til at ytre sine meninger. Det, der anfægtes er alene (1) om satiren er en god kommunikations-form når det gælder andre kulturers religion, og (2) om en dansk statsminister bør afvise en opfordring til at mødes til dialog med ledende repræsentanter for en religion der føler sig krænket i den danske dagspresse. Der synes desværre at være en idé om at hvis man indlader sig på en diskussion af disse to spørgsmål, så “har ytringsfriheden tabt”. Det er ikke uden ironi at seriøs dialog om vigtige emner blokeres netop med henvisning til et forsvar for en ytringsfrihed, som på ingen måde er truet. Skulle der gå mange år inden vi næste gang ser satiriske tegninger af Muhammed i danske aviser, er det så et nederlag for ytrngsfriheden? Overhovedet ikke. Skulle det faktisk gå sådan, ville det jo alene være et udtryk for en lang række avisers selv-censur – ikke resultatet af en krænkelse af nogens ret til at ytre sig frit. Det virkelige nederlag i dette forløb, er det nederlag demokratiet har lidt. Det virkelige nederlag består i at vi har forsømt os mod en af demokratiets grundsten. Det centrale i demokrati og ytringsfrihed er ikke så meget retten til at svine hinanden til efter for godt befindende, men den konstante bestræbelse på at bygge samfundet op omkring en respektfuld dialog på tværs af sociale, politiske og religiøse skel.Jeg håber at regeringen, og det danske folkestyre i det hele taget, har lært af forløbet omkring JP’s Muhammed tegninger, at dialog er demokratiets sine qua non. Også når det gælder relationen tl fremmede kulturer og religioner.

    Svar
  6. Poul Højlund

    Og hvem skal så afgøre hvornår vi “sviner hinanden til”, som du så smagfuldt skriver? Du vil måske påtage dig at skelne mellem “respektfuld dialog” og tilsvininger? Og hvorfra ved du pludselig ene af alle, hvor det “centrale i demokrati og ytringsfrihed” består? Hvorfor i himlens navn skal religioner og religiøse systemer fritages for kritik? Demokratiets nederlag, skriver du. Kan det da tabe til den samling reaktionære religiøse diktaturer, der i dag råber og skriger og nedkalder alle mulige forbandelser over landet?Demokratiets nederlag er eftergivenheden overfor demokratiets fjender. Og dem er der som bekendt rigtigt mange af.

    Svar
  7. Crass Børsting

    Jakob Vestergaard: “Så vidt jeg ved er der ikke nogen der anfægter den enkeltes RET til at ytre sine meninger.”Det er den ret, muslimerne anfægter. De muslimske diktaturstater i Mellemøsten og de herværende imamer mener, at statsministeren skal sige undskyld, og Jyllands-Posten skal straffes.Jakob Vestergaard: “Det centrale i demokrati og ytringsfrihed er ikke så meget retten til at svine hinanden til efter for godt befindende, men den konstante bestræbelse på at bygge samfundet op omkring en respektfuld dialog på tværs af sociale, politiske og religiøse skel.”Det var så din definition af det centrale i disse begreber. For mig er begreberne centrale i sig selv og skal ikke pakkes ind i dine eller andres fortolkninger. Ytringsfrihed er ytringsfrihed. Jyllands-Postens, din og min. Det er den, vi har i Danmark, og den, de ikke har i Saudi-Arabien og Sudan.

    Svar
  8. Peter Kurrild-Klitgaard

    JV: “Så vidt jeg ved er der ikke nogen der anfægter den enkeltes RET til at ytre sine meninger.”Spørg Abu Laban. Eller Niels I. Meyer. Eller …JV: “Det, der anfægtes er alene (1) om satiren er en god kommunikations-form når det gælder andre kulturers religion, og (2) om en dansk statsminister bør afvise en opfordring til at mødes til dialog med ledende repræsentanter for en religion der føler sig krænket i den danske dagspresse. Der synes desværre at være en idé om at hvis man indlader sig på en diskussion af disse to spørgsmål, så “har ytringsfriheden tabt”.”Det er vel ikke helt det. De, der begærede mødet, havde det som deres udgangspunkt og erklærede mål, at overtale statsministeren til at straffe JP. Altså bryde med (bl.a.) magtdelingen mellem de enkelte dele af statsmagten, retssikkerheden og i strid med grundloven foretage censur med tilbagevirkende kraft. Var det ikke endog meget passende, at statsministeren afviste det? Hvad nu, hvis det havde været Johnny Hansen og ledelsen for DNSB, som gerne ville mødes med statsministeren for at høre på, hvordan de mente, at det er den internationale jødiske storfinans, som stod bag 11/9, og at man burde gøre noget drastisk ved jøderne? Skulle man også have taget dét møde? Sådan for dialogens skyld?JV: “Det er ikke uden ironi at seriøs dialog om vigtige emner blokeres netop med henvisning til et forsvar for en ytringsfrihed, som på ingen måde er truet.”Det sidste synes jeg, at du skal fortælle til de tegnere, som radikale islamister i Pakistan har udsat en dusør på at få slået ihjel; til de medarbejdere fra JP, som har været udsat for gentagne trusler, herunder hele to bombetrusler i går; til Kim Møller/Uriasposten og de flere andre, der har fået deres websites hacket og ødelagt, fordi de skrev eller viste ting, som andre ikke kunne lide; til Arla og andre danske virksomheder, der er blevet mødt med organiserede boykotter for på den måde at lægge pres på danske myndigheder for at begrænse ytringsfriheden. For nu at nævne nogle. Hvordan i alverden kan du få det til, at ingens ytringsfrihed er truet?JV: “Det centrale i demokrati og ytringsfrihed er ikke så meget retten til at svine hinanden til efter for godt befindende, …”Der er vi så lodret uenige. For mig at se er kernen i ytringsfrihed lige netop dén ret. Alt andet forudsætter nogle til at definere, hvad der er “passende”, “krænkende”, o.s.v., og det ved vi godt, hvad der er begyndelsen på.

    Svar
  9. David G.

    Glæder mig at kunne give limagolf helhertet ret i sin ros af Kurrild!Og hvis nogen skulle være i tvivl: Jyllands-Posten har ikke kapituleret. Nogle muligvis forhastede udtalelser af en presset ansvarhavende chefredaktør er desværre faldet, men vil blive korrigeret. Altså: ked af at folk føler sig krænket, ingen undskyldning.Dagene her viser, hvem der har forstået, at vi er ofre for en global jihad, og hvem der stadig tror, at man med udbytte kan “beklage krænkelser” af folk, der ikke er interesseret i forståelse, men i magt og undertrykkelse. Og så er der den ny tids værnemagere, erhvervsfolkene fra Grundfos, B&O, Arla, osv. Mig fattes ord til at beskrive, hvad jeg mener om dem. Men i et andet perspektiv interessant, at de politisk korrekte og dele af dansk erhvervsliv pludselig kan blive enige om det moralsk (og økonomisk) påbudte i at slikke r**** på militante muslimer.Sidder netop og læser den franske filosof Rémi Bragues bog “La loi de Dieu” om forestillingen om “guddommelig lov” i historien, hvilket især vil sige i oldtid og middelalder. Yderst interessant, ikke mindst om islam og kontrasten til den vestlige friheds historie.

    Svar
  10. Niels A Nielsen

    Foghs og Justes halve skridt tilbage i forhold til disse barbarer er brandærgerlige, især fordi det skuffer alle dem (ikke mindst dissidenter af muslimsk herkomst), vi vil støtte, og opmuntrer dem, vi vil bekæmpe, brave folk, der satte deres lid til det mod og mandshjerte, som JP og Fogh hidtil havde vist. De europæiske avisers støtte kan vel i det mindste forhindre yderligere knæfald for frihedens frådende dødsfjender?

    Svar
  11. Niels A Nielsen

    Søren P:David G skosede erhvervsfolk for at optræde servilt og forrædderisk overfor (ytrings-)frihedens fjender – han kaldte dem en ny tids værnemagere.Hvis ikke din kommentar skulle forstås som en apologi for disse, så forklar mig lige, hvad meningen ellers var med den?En erhvervsmands knæfald for despoter og militante kan naturligvis ikke undskyldes med, at han blot tjener interessenternes interesser.

    Svar
  12. Søren P

    Jeg ønskede blot at understrege at moral vel er knyttet til individet og ikke til en institution.Man kunne forestille sig at de førte en slags blandet strategi, der gik ud på, at de ikke vil ændre på samfundet, som det er her i DK, men samtidigt forsøger de at fastholde et marked i mellemøsten ved at sige, at de ikke kan lide tegningerne. Om det er en god strategi ved jeg ikke, men hvis det ikke er, så dør virksomheden og andre tager over. Er det ikke det, der er det smarte i en markedsøkonomi?(Og var AP Møller ikke også indblandet i noget værnemageri under krigen? 😉

    Svar
  13. allan

    Nu er vi jo i Danmark, så jeg er sikker på at hundredvis småbloggere vil boltre sig med at tegne mohammed og afbrænde koraner. Tag det roligt..

    Svar
  14. David G.

    Jeg fatter ikke det argument, at tegningerne forhånede en gruppe. De var karikaturer (nogle af dem iøvrigt af projektet selv) af Muhammed og af forbindelsen mellem islam og terrorisme, kvindeundertrykkelse og barbari. At den forbindelse eksisterer er jo ikke forkert. At kalde det forhånelse er at acceptere de militante muslimers udlægning og at underkaste sig islamisk lov, som da også siger, at det ikke tilkommer vantro at bestemme, hvad der er tilladt eller forbudt, rigtigt eller forkert, fordi alle vantro pr. definition er frafaldne, som skal oplyses om sandheden. Det er den oplysning, der nu foregår.Mht erhvervsliv. Det frie marked og den liberale økonomi udspringer af et sæt adfærdsregler og normer, som ikke overlever, hvis det eneste formål med økonomisk aktivitet er berigelse. Hvis den bliver det eneste formål, undergraver markedsøkonomien sig selv. Og hvis man som Due Jensen er vildt opsat på at sælge til barbarer, der har masser af våben og penge og siden 1973 har vidst, at de ikke behøver at frygte gengældelse, må man naturligvis være parat til, at barbarerne kan finde på at ekspropriere en, spytte en i ansigtet eller på anden måde nedværdige en. Hvis Due Jensen finder den slags helt i sin orden og foreneligt med sin egen anstændighed, er han sgu en underlig snegl (eller et ynkeligt opportunistisk skvat).Det frie erhvervsliv lever, som navnet siger, af frihed, og den frihed visner, hvis den ikke bestandig forsvares. Det er ikke erhvervsfolkenes opgave i sig selv, men de kan vælge at være venlige, neutrale eller fjendtlige mod grundlaget for det samfund, der har tilladt dem at udfolde sig. Det markante hos Due Jensen & fæller er, at de har valgt at tage fjendens parti, for han har flere penge og våben end vi. Så ved vi det.

    Svar
  15. Kimporator

    David G sætter fingeren på det ømme punkt – solidariteten.Der findes typer af solidaritet der er “naturgivne”, forstået på den måde, at forbryder man sig mod den, er man med til at fjerne sit eget grundlag.Et andet eksempel kunne være demokratiets deltageres forpligtelse på at forsvare demokratiet. Den er tydeligvis ikke juridisk, men uden den etik undergraves demokratiet. Det er vel bl.a. derfor vi ikke giver børn stemmeret, men først lige lærer dem noget om demokrati – vi kræver en vis modenhed af folk. En praktisk foranstaltning begrundet i en ganske fornuftspræget etik.Jeg er temmelig enig med den gamle redaktør i at tegningerne principielt er i modstrid med racismeparagraffen. Denne paragraf undergraver grundloven, ødelægger næsten enhver vigtig debat og spolerer i virkeligheden demokratiet.Fx. er de fleste af mine ytringer om kønsforskelle formentlig krænkende for kvinder, og jeg er altså også en forbryder.Her i Danmark har man så valgt at pisse på paragraffen og kun have den som en ressource mod talentfulde populistiske naturkræfter som Mogens Glistrup. Det er noget forbandet udemokratisk hykleri, og 266B burde naturligvis afskaffes straks.

    Svar
  16. Søren P

    Niels A:Jeg skrev vist ikke at virksomheder blot skulle maksimere profitten – det afhænger helt af hvad interessenterne ønsker. Hvis der måtte være et trade off mellem profit og andre mål, og hvis eksempelvis hr Møller er villig til at betale den pris, så er det jo fint. Så for at svare på dit spørgsmål; virksomheder er ikke forpligtet på nogen moral. Det er et frit marked!

    Svar

Leave a Reply to Søren PCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.