Set udefra

Midt i balladen er det nyttigt at læse udenlandske medier for at få et billede af situationen set ude fra.

Her til morgen faldt jeg over dette referat fra New York Times af statsministerens seneste tale.

Mange læsere af denne blog vil sikkert være uenige, men for mig er den slags taler med til at give ekstra tålmodighed med en regering, som på andre langt mere trivielle punkter synes at savne mod og visioner.

Balladen har været nyttig. Den har vist, hvor folk står. Den har lært os nok engang, hvor forkert det er at fordømme folk under henvisning til fællesnævnere som danskere eller muslimer. Ethvert menneske er et individ og bør bedømmes for sine egne handlinger.

For mig at se har sagen fastslået, at ytringsfriheden har grænser, at disse grænser fastsættes af domstolene, at disse grænser bør være vide, og at domstolene ved fastsættelsen af disse grænser skal vise samme respekt for islam som for kristendommen, hverken mere eller mindre.

Lad os så komme videre.

11 thoughts on “Set udefra

  1. Poul Højlund

    Enig langt ad vejen, men jeg tror desværre ikke, at vi kommer videre lige med det første. Vi har endnu ikke tolket disse begivenheder rigtigt, idet vestlige meningsdannere fortsat lader som om alverdens muslimer med rette føler sig sårede. Det ved vi strengt taget intet om, – kun ved vi, at det er lykkedes for islamisterne at ophidse en række folkemængder i forskellige lande. Urolighederne i Syrien og Libanon taler deres tydelige sprog: iscenesat, styret og med “folket” som våben.Jeg tolker den seneste uges begivenheder som ‘soft terror’, planlagt og gennemført af gruppen af islamistiske imamer i Danmark i tæt samarbejde med ledende medlemmer af det islamiske broderskab og andre hardcore organisationer.Det er klar bin Laden strategi: at skabe et skel mellem verdens befolkninger ved at dele dem i kristne/jøder på den ene side og muslimer på den anden. Læs også referaterne fra OIC-topmødet i december om behovet for at styrke ummah’en og det muslimske fællesskab. http://www.oic-oci.org/ex-summit/english/sg-report.htm“It is thus a timely opportunity provided by The Custodian of the Two Holy Mosques, His Majesty King Abdullah Ibn Abdulaziz, who while addressing groups of pilgrims earlier this year, had called upon his brothers, the leaders of the Muslim Ummah, to endeavour to close their ranks and to put an end to the state of disunity and disintegration “suffered by the Muslim world, so that the Ummah may pursue its historic mission, by holding a meeting of the leaders to discuss the issues of “unity” and “joint action”. Addressing the leaders of the Ummah he said: “This is a call to face ourselves, to look for what is common between us, to unify the ranks and to strengthen the bonds. This is an appeal launched by a brother of yours who shares with you the same preoccupations, pains, hopes and belief in Allah Almighty”.”Hvad er mere velegnet på tværs af alle skel mellem de muslimske lande end at kaste sig ud i et fælles forsvar for profetens ære? Derfor kunne imamgruppen få accept fra alle muslimske ledere, og derfra kunne islamisterne hælde det ekstra kul på, der endte med verdensomspændende trusler mod Danmark.Forhåbentlig vil JP i morgen eller søndag bringe min veldokumenterede kommentar om forløbet – ellers skal jeg nok stille den til rådighed her senere.Læg mærke til, at statsministeriet aflyste mødet med det århusianske folketingsmedlem, der ville bruge Tyrkiet som mægler. Mødet var tilsyneladende endeligt aftalt, men blev afblæst uden grund få timer før dets gennemførelse. Statsministeren er i NYT på linie med min teori om end i langt forsigtigere vendinger, og jeg tolker mødets aflysning som et kursskifte: der søges ikke kompromis, men naturligvis forsat afdæmpning af urolighederne. Mit gæt er, at man med FET og PET afhandler mulighederne for at slå til overfor imamgruppen, mens man samtidigt vurderer situationen politisk og strategisk.Private overvejelser: Man kan af og til frygte, at man lader sig indfange af konspirationsteorier og paranoia. Jeg har overvejet det grundigt, men jeg kan simpelthen ikke overse det mønster i begivenhederne, som jeg altså tolker som planlagt soft terror.

    Svar
  2. ares

    Et ellers godt indlæg – men hvordan kan du hævde, at grænserne for ytringsfriheden er vide (og du mener da vel ikke, at der overhovedet skal være grænser??)?

    Svar
  3. Niels A Nielsen

    PH:Jeg tror ikke, at du er helt forkert på den.Det ville være en lækkerbidsken for islamisterne på baggrund af denne sag, hvor Vesten har vist sig særdeles svag i koderne overfor islamiske fanatikeres vold og trusler at komme til at forhandle “fred” med Vesten. Islamisten Erdogan har i EU-optagelsessagen ikke holdt sig tilbage for forblommede trusler a la “hvis ikke I…så kan vi ikke garantere for konsekvenserne”. En ønskeposition for Erdogan. Stå som moderat mægler samtidig med, at han kan fremme sin og islamisternes dagsorden.At Anders Fogh overhovedet kunne overveje tanken viser, hvor desperat han er for en “løsning” på konflikten. Som Michelle Malkin konkluderer på baggrund af de omsiggribende censurforanstaltninger, senest i Sverige: “The cartoon-jihadists are winning”

    Svar
  4. Henrik Dahl (NEJ, ikke ham den langhårede sociolog)

    Denne kommentar hører næppe til under ‘set udefra’ – men jeg vil gerne have lov til at rose Kurrild for dagens glimrende og velskrevne kommentar – “En bizar verden” – i Berlingske Tidende.

    Svar
  5. Poul Højlund

    Jeg må tilstå, at jeg finder sammenhængen en anelse søgt. Straffeloven indeholder utallige grænser for ytringsfriheden, men de er vel at mærke ikke forebyggende censur, derimod efterstillet ansvar.De fleste af de handliger, der omtales i kap. 12 til 17 i straffeloven foretages i en eller anden udstrækning ved hjælp af ord,altså i princippet ved hjælp af ytringsfriheden. Det gør dem ikke mindre strafbare.Forebyggende begrænsninger af ytringsfriheden sås på den mest latterlige måde under besættelsen, hvor selv fremadrettede vejrudsigter blev forbudt. Man måtte ikke engang omtale et højtryk som stabilt, hvilket blev detaljeret foreskrevet i al sin absuriditet.Retssamfundet vil altid vide at skride ind overfor ytringer, som dem, den belgiske journalist blev dømt for. Det gode retssamfund gør det i tide, – Rwanda gjordet det alt alt for sent.Blot for at slå det helt fast: Ytringsfriheden har ingen grænser, men den forvaltes under ansvar for domstolene. Vore erfarne grundlovsfædre kogte det sammen til dette ene geniale: “§ 77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.”

    Svar
  6. Niels A Nielsen

    Mark Steyn skriver fremragende om Europas og vestens accelererende dhimmisering.http://www.suntimes.com/output/steyn/cst-edt-steyn12.htmlDet hjælper ikke at kaste lunser til ulvekoblet i form af pressseansvarlighed, religiøs følsomhed og “respektfuld dialog” sådan som notabiliteter som kommissær Frattini og generalsekretær Annan med samt hele rækken ned til Ussel Ellemann og Tim “dhimmi” Jensen gerne vil det.Som Mark Steyn citerer en kollega:”We might as well fight in the first ditch as the last.”Hvorfor skal muslimer i øvrigt berøves muligheden for at grine af sig selv. Det er dog det mest klarende for et menneske. Er det ikke nærmest en menneskeret?Tænk, hvis det var en selv, der blev listet rundt om som var man et råddent æg. Tænk hvis ingen turde modsige dig. Forfærdeligt.

    Svar
  7. Peter Kurrild-Klitgaard

    Henrik Dahl (altså “den anden”): “Denne kommentar hører næppe til under ‘set udefra’ – men jeg vil gerne have lov til at rose Kurrild for dagens glimrende og velskrevne kommentar – “En bizar verden” – i Berlingske Tidende. “Tak for de ord, Henrik. Jeg var selv mindre begejstret for min klumme, idet jeg foretrækker de mere–skal vi sige–“faktuelt baserede” indlæg, og omvendt måtte jeg lægge ret mange bånd på mig selv for ikke at skrive alt, hvad jeg havde lyst til/på hjerte …

    Svar

Leave a Reply to Niels A NielsenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.