2008: Hillary Clinton mod George Allen IV

Jeg har efterhånden et par gange “pushet” ideen om, at det amerikanske 2008-præsidentvalg bliver mellem senatorerne Hillary Clinton og George Allen.  Så her er lidt mere om emnet …: I disse dage holder den amerikanske organisation Conservative Political Action Conference (C-PAC) sit 33. årsmøde, og det er efterhånden veletableret som den organiserede højrefløjs største sammenkomst.  Dette er naturligvis de ideologiske græsrødder, men da det i vidt omfang er dem, der driver den tidlige del af primærvalgsprocessen, er det værd at bemærke, hvor de lægger deres stemmer, og et “prøvevalg” blandt de 1.251 deltagere m.h.t., hvem de tror vil vinde nomineringen gav følgende resultat:

  • George Allen: 22%
  • John McCain: 20%
  • Rudy Giuliani: 12%
  • Condoleezza Rice: 10%

Dette kan sammenlignes med sidste års resultater fra samme “event”:

  • Rudy Giuliani: 19%
  • Condoleezza Rice: 18%
  • George Allen, Bill Frist, John McCain: 11%
  • Rick Santorum, Bill Owens, Mitt Romney: 4%
  • Newt Gingrich: 5%
  • George Pataki: 2%
  • Chuck Hagel, Mike Huckabee, Tim Pawlenty: 1%
  • Haley Barbour: 0%

Man kan iøvrigt bemærke, at C-PAC deltagernes forventninger ikke er så fjerne fra markedets forventninger til det faktiske udfald.  På Intrade.com handles der p.t. til disse priser

  • John McCain: 30,5
  • George Allen: 27,2
  • Rudy Giuliani: 11,2
  • Mitt Romney: 7,1
  • Condoleezza Rice: 4,7
  • Newt Gingrich: 3,6
  • Jeb Bush: 3,6
  • Mike Huckabee: 2,5
  • Bill Frist: 2,4

Med andre ord kunne noget altså tyde på, at det p.t. tegner til et kapløb mellem McCain og Allen.  Hvad med en McCain/Allen “ticket” i 2008?  Det er efterhånden sjældent set, at en vinder tager sin væsentligste konkurrent fra primærvalgene som running-mate–var det mon Reagan/Bush i 1980? (Og selv da var det en beslutning i sidste øjeblik, hvor meget andet tydede på en Reagan/Ford “ticket” …!) Men alt andet lige ville McCain/Allen nok være et ret stærkt team.  (At min personlig holdning så er–som tidligere antydet–at McCain er en opportunist og/eller en totalt løs kanon, skal ikke skygge for, at jeg mener, at han vil være en stærk kandidat.  Omend næppe helt så stærk, som de foreløbige match-ups antyder.)

John Fund fra Wall Street Journal kan endvidere berette dette om C-PAC deltagernes syn på Bush/hans administration:

“On issues, the CPAC crowd sent a mixed message to the Bush administration. Support for its policies on some points was nearly unanimous: 92% liked his judicial selections, 87% supported the war in Iraq and 83% liked his tax cuts. But support fell to dangerously low levels on two issues: Only 48% approved of his plans on handling immigration and 43% felt he had done enough to reduce government spending.”

“For a group that wants to support the president, that’s troublesome,” pollster Tony Fabrizio, who tabulated the results, told me. He also indicated that since CPAC attendees are about evenly divided between those who emphasize social conservatism and those who come from a more economically conservative background, the breakdown in support for Mr. Bush is worthy of note. “The social conservatives are more likely to stick with him across the board on all issues,” he told me. “Where he has a problem is with the economic conservatives, who are becoming more skeptical.”

Og med god ret.

PS.  De konservative græsrødder i C-PAC mente iøvrigt også, at Bill Clinton er det mest seriøse bud på en “First Husband” …

5 thoughts on “2008: Hillary Clinton mod George Allen IV

  1. jdm

    McCain, Allen, Hillary!… ugh.Allesammen senators. Folk som har ikke en skid forstand om at regere, kun at handle og tigge om penge til deres naeste valg.Guess I won’t be voting this time around.

    Svar
  2. Steffen Tiedemann Christensen

    Svært at skrive McCain helt ud:- Han har gennem mange år positioneret sig som en næsten-Independent. Hans mediedækning er enormt positiv, og hans likeability hos demokratiske vælgere er høj.- McCain ar været åben over for reform af det politiske system i Washington. Det kan betyde enormt meget, hvis den nuværende skandale-lavine fortsætter i Kongressen. Og isæt, hvis demokraterne opbygger nogle momentum ved valgene i november.- McCain har stadig Bush’ læbestift siddende på kinden efter republikanernes kongres i 2004. Manden vil være præsident, men det kan ikke udelukkes, at han har nogle dybe aftaler med Rove/Bush efter den optræden, mens han faktisk burde have været ude og forsvare Kerry.

    Svar
  3. Repsak

    Min dream-ticket er helt klart McCain/Rice, men jeg tror ikke rigtig på det.Og Hillary bliver det heller ikke. Mon ikke Demokraterne er kloge nok til at tage Mark Warner?

    Svar
  4. Peter Kurrild-Klitgaard

    Repsak: “Og Hillary bliver det heller ikke. Mon ikke Demokraterne er kloge nok til at tage Mark Warner?”Hmmm. Jeg har meget svært ved at se, at det _ikke_ skulle blive Hillary–hvis hun ellers vil (og mon ikke!). 1) Hun har allerede en rekordstor valgkasse til dette års senatsvalg–som hun givetvis kunne vinde uden at bruge en krone. Hvis hun kan rejse så mange penge, når hun _ikke_ har brug for dem … 2) Hun har en navnegenkendelse, der slår alle andre Demokrater (bortset fra hendes mand, men formodentlig inkl. John Kerry og Al Gore). 3) Hun har på ægte Clintonsk opportunistisk vis smart positioneret sig over stort set hele spektret fra midten og ud til venstre. Og bare vent til Bill finder rolodexen frem …At tro at Demokratiske primærvalgsvælgere vil vælge hende fra, fordi en Mark Warner i sidste ende (måske) vil være mere valgbar i.f.t. en Republikansk modkandidat, er at tillægge primærvalgsvælgerne en kollektiv rationalitet, som er større end summen af de enkeltes fornuft–og al erfaring viser, og al teori dikterer, at hvis en sådan kollektiv rationalitet overhovedet eksisterer, er den formodentlig _mindre_ end summen af de enkelte dele … 😉

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.