Woke up this mornin’ …

Jeg har altid hadet den dér “Gid du var i Skanderborg og blev dér, kære Peter …”  Med mit fornavn kunne man ikke andet–ihvertfald hver søndag, når der var Giro 413, som det reelt eneste at høre på danske æterbølger.

Men idag siger jeg (endnu engang): Gid jeg var i New York … og kunne se The Sopranos.  Jeg ved ikke, hvornår man herhjemme–for første gang i to år–kommer til at kunne se de nye afsnit, men hvis jeg boede i NYC (hvad jeg har været så heldig at gøre to gange i mit korte liv), så ville jeg i aften kl. 9 PM ET sidde klinet til skærmen, for på HBO at se sæsonpremieren på dén mest … “fede”? … “coole”? … Fuggheddaboutit! … TV-serie, der findes.  Michael Corleone møder Dea Trier Mørchsk socialrealisme møder Analyze This møder … et wag job på en mørk nat i North Jersey?

Så hvorfor kan jeg lide–nej: elsker–en TV-serie, hvor hovedpersonen er en stort set amoralsk, fedladen, bedragende, pengeafpressende morder? Og hvor bipersonerne, som regel, er værre?  (Som min kære Fru Punditokrat sagde, da Familien i sidste sæsons slutning aflivede den kommende svigerinde, Adriana (Drea di Matteo): “Så røg den sidste ikke-usympatiske person i den serie!”)

Tja, godt spørgsmål.  Jeg er sikker på, at der findes postmodernistiske, dekonstruktivistiske pseudo-filosoffer, der ville kunne give svar på det.  Men jeg ved også godt, hvad Tony S. ville gøre ved dem–og det ville givetvis involvere et baseballbat, en issyl og andet nyttigt værktøj, som en rigtig Wiseguy har ved hånden.

Og så findes der iøvrigt folk, der har en helt anden vinkel.  Som dem, der bemærkede, at Robert Nozicks Anarchy, State and Utopia faktisk optræder i et afsnit.  Den slags personer har f.eks. læst denne artikel (eller denne) eller denne), hvori det bl.a. hedder:

“Perhaps the most striking thing about HBO’s superb drama series The Sopranos — and what sets it apart from most any show on television — is its unabashed embrace of classically liberal principles. Perhaps only Comedy Central’s South Park better hammers home the themes of rugged individualism, minimalist government and the inherent corruption of power.

In fact, The Sopranos is driven by the theme of personal responsibility.”

OK, måske lidt af en vidtgående tolkning, men … Fuggheddaboutit!

18 Kommentarer

  1. Jeg skulle hilse og spørge fra Fru Balder til Fru Punditokrat hvorfor hun synes Andrea er (var)sympatisk? Hun synes ikke det er særlig sympatisk at leve sammen med en morderisk forbryder og nyde godt af hans indtægter og forbindelser…Hvis der nu skal være kandidater til sympati medaljen i den serie, synes jeg (ikke fru Balder)at den skulle gives til Tony Sopranos søster….. Fordi hun glædede sig sådan over at hendes myrdede voldelige ægtemand ifølge selvsamme Tony blev begravet ‘på en bakkeskråning med udsigt over en å’. Men ak, glæden varede ikke længe, for det var kun ironisk ment af Hr. Soprano. Men det var da en smuk tanke, ikke?

  2. Apropos New York, underholdning og issyle… i en herskabslejlighed på Manhattan bor en vis Patrick Bateman. Does that ring a bell?Hvis Tony S. ikke har tid, så kan Bateman sikkert – på avanceret og tilpas sygelig vis – gøre det slemme ved de postmodernistiske, dekonstruktivistiske pseudo-filosoffer, som PKK ikke bryder sig så meget om :-)Henrik Dahl

  3. Jeg ved ikke hvorfor folk fatter sympati for Tony, og det kan godt være en masse gør det fordi de mener han udstråler sunde individualistiske værdier, men jeg håber det ikke. For Tony bør næppe væres nogen poster-boy i værdimæssig henseende. Joda, han mener man skal klare sig selv, men brænder lokummet, og skal der betales penge til Uncle Juns retssag, så kaldes capoerne sammen, og Tony betoner familiens store værdi og forpligtelse til at løfte i flok. Hvorefter han så en sæsons tid senere, overvejer at give sin egen nevø, Christophers liv, som kompensation for et drab på en anden mafiosos bror, for at redde sin egen røv. SChristopher hvis kæreste kun et biluheld afholdt ham fra at gå i seng med, og som han så senere fik dræbt for at have talt med FBI.Strong, silent type? Come on. Tony tropper jo netop troligt op hos Melfi, sæson efter sæson, for at tale om sin opvækst og sin dysfunktionelle familie, og popper tillige Prozac som var de m&m’er i flere omgange. Hvis nogen husker tilbage til affæren med Tonys madforgiftning, eller fjernelsen af hans mikroskopiske maligne modersmærke (“Ouch that hurts! Don’t you guys have some anaesthetics or something?”) så ved man også, at fysisk ubehag ligefrem er noget Tony har det så godt med. Jo, Tony er et klynkehoved 🙂 Derudover dræber Tony Ralph, som han tidligere lod slippe afsted med at myrde en gravid prostitueret, på den blotte mistanke om, at han er ansvarlig for den brænd, der dræbte en hest Tony kunne lide. Dette mens alt imens Ralphs søn ligger på hospitalet og kæmper for sig liv efter et uheld under leg.God ved sine børn? Joeh, altså. I episoden College forsømmer han samtlige besøg ved Meadows potientielt kommende universiteter, til fordel for at opstøve og dræbe en stikker, han tilfældigvis spotter på vejen.Det sjove ved David Chases univers, er for mig at se netop dette paradoks. Tony er ikke en anti-helt, men en skurk og tilmed en dobbeltmoralsk og hyklerisk sådan, og vi konfronteres med dette gang på gang i stort set alt hvad Tony foretager sig. Men ikke desto mindre…Hvis jeg skulle geråde mig ud i et eller andet vildt, så har jeg af og til tænkt på at, der er en eller anden græsk tragedie-agtigt over The Sopranos. Nåed med guderne der vandrer blandt menneskene, men stadig hævet over disse og uden respekt for disses lavereståendes eksistens. Alt imens de stadig agerer særdeles menneskeligt og fejlbarligt. Det, og så det konstante tema med forældre/søskende osv. der “konsumerer”/dræber deres familiemedlemmer.Oh well. Måske holder den, eller måske var det bare fordi sæson 1 kørte mens jeg læste græske klassikere…

  4. Ian Hawkesworth

    13. marts 2006 at 04:59

    Jeg har lige haft den udsoegte fornoejelse, at se season 4 og 5 back to back (saelges til ganske rimelig pris paa amazon). Og som illustreret af Balder og Dahls indlaeg er det jo svaert at retfaerdiggoere, at man har stor sympati for Tony. Man er enig i, at der ikke var andet at goere end at nakke hans egen faetter, nevoens forlovede, soesterens mand, hans gamle ven Pussy osv. For ikke at tale om at intimidere, lemlaeste og i det hele taget oedelaegge andres liv (hvis man er gambler er de-routen sikker).Men Tony har sine gode sider: Han er glad for og i det store hele god ved sin egen familie (far-mor-boern versionen forstaas); Han har gode individualistiske vaerdier; han er ikke noget klynkehoved – The strong silent type (hvorfor det er saa haardt med det der psykologipjat); han har lange arbejdsdage; han kan godt lide at haenge ud med sine venner og slappe af i ny og nae og saa proever han at hitte mening i globalisering, terrorisme, feminisme, postmodernistisk dekonstruktivistisk pseudo-filosofisk bullshit, podcasting osv. You guessed it folks: Han er fuldstaendigt som den almindelige middelklasses working stiff. Dig og mig. Saadan stort set, hvertfald. Badabing! Cut and dried, that is it [10 noerd-point for at naevne titel paa klassisk ganster/heist film hvor sidstnaevnte udtryk bruges af en af genrens store kapaciteter. Tip: Slick, Tone Loc, Miami Vice]

  5. Som mit pseudonym antyder så nærer jeg også en vis sympati for Tony Soprano, og jeg har – ligesom Jer andre – ofte overvejet hvad det er ved denne hustrubedragende seriemorder, der berettiger denne, instinktive sympati. Jeg har på fornemmelsen, at det primært er liberalt/konservativt indstillede mennesker, der instinktivt synes om Tony. Som Mr. Hawkesworth påpeger, så ser vi nok i Tony noget (“the strong, silent type”) som vi nostalgisk længes efter ude i den virkelige verden… og nu vi er ved citaterne, så elsker jeg simpelthen Tonys dialog med Dr. Melfi i det allerførste afsnit:Melfi: “Anxiety attacks are legitimate psychiatric emergencies. Suppose you were driving and you passed out?”Tony: “Let me tell you something. Nowadays, everybody’s got to go to shrinks and counselers, and go on Sally Jesse Raphael and talk about their problems. Whatever happened to Gary Cooper? The strong, silent type. That was an American. He wasn’t in touch with his feelings. He just did what he had to do. See, what they didn’t know is once they got Gary Cooper in touch with his feelings, that they wouldn’t be able to shut him up. And then it’s dysfunction this and dysfunction that and dysfunction va fa culo!”Melfi: “You have strong feelings about this.”Tony: “Let me tell you something. I had a semester and a half of college, so I understand Freud. I understand therapy as a concept, but in my world it does not go down. Could I be happier? Yeah, yeah. Who couldn’t?”Melfi: “Do you feel depressed?” No response. Melfi: “Do you?”Tony: “Since the ducks left. I guess.”

  6. Hah! Mit ungdoms-idol, den amerikanske, klassisk-liberale retsfilosof Randy Barnett, kan også lide “Sopranos”–og blogger om sæson-premieren ovre på Volokh Conspiracy:http://volokh.com/posts/1142260948.shtmlPS. Flere har citeret fra serien; min egen favorit passage (som jeg desværre ikke kan ordret) er én, hvor Dr. Melfi kommenterer nogle af Tonys overvejelser om sin personlighed: “That sounds very much like Eastern philosophy, Tony!”. “Sure, Doctor, I am from New Jersey!”PPS. Jeg købte fornylig “Godfather” I, II & III, og det var med stor flovhed, at det først var, da jeg–for første gang i mange år–genså I’eren, at det gik op for mig, hvorfor Tonys stripklub hedder “Badabing”. Ret morsom reference.

  7. MikkelA, du har ret, og det er netop derfor man føler sig en anelse depraveret når man forsøger at retfærdiggøre ens sympati for Tony. Tony ser sig selv som “the strong, silent type”, en mand af hæder og ære, men er virkeligheden alt andet. Der er en kritisk diskrepans mellem Tonys billede af sig selv og så det billede han repræsenterer gennem sine handlinger (“No man, for any considerable period, can wear one face to himself and another to the multitude, without finally getting bewildered as to which may be true.”)Som seere får vi et indblik i Tonys indre verden, vi oplever disse kolliderende opfattelser på tætteste hold og vi ser Tony på en måde som ingen ydre observatør ville kunne. Den Tony vi sympatiserer med er Tony som han ser sig selv, ikke som omverdenen ser ham eller som hans opførsel i øvrigt berettiger at man ser ham.PS. Måske vi kan hente inspiration til vores lommefilosofiske overvejelser her:http://www.amazon.com/gp/product/0812695585/ref=pd_cpt_gw_1/104-5809842-1786347?%5Fencoding=UTF8&v=glance&n=283155Jeg har selv to andre bøger i serien, “The Simpsons and Philosophy” og “Seinfeld and Philosophy”, men mangler denne.

  8. Ja, hvorfor kan man egentlig ikke se Sopranos nye afsnit på tv2. Vil Tv2 tvinge mig til at se Anna Pihl?Nu vi er ved det. Hvorfor fik DR rettighederne til at sende Oz i Danmark, når de ikke gad sende alle sæsonerne. Man kunne jo lade Tv3 sende serien, som de gør i Norge og Sverige. Sopranos vil de nok også gerne overtage hvis det skulle være. Oz er ikke overaskende også en serie fra HBO. http://www.hbo.com/oz/index.shtml

  9. Jeg tror nok TV2 sende de nye afsnit af Sopranos, men sikkert ført om ½ års tid oder so. De har vist nogen folk som elsker serien, og har sørget for den bliver sendt – selvom det er på horrible tidspunkter.Jeg kan huske på nogen år siden på Usenet, hvor en af deres medarbejdere skrev om serien (en der skrev under navnent “Anette”, tror jeg og det var på dk.medier.tv for de der evt. vil prøve Google Groups), om hvor skuffede de havde været da de programsatte den torsdag kl. 20 og serien ikke trak blot en brøkdel af de seere som de havde håbet (og er påkrævet for det time-slot pga. annoncørene), og det har så i øvrigt været erfaringen hver gang de har prøvet at sende den tidligere end søndag midnat, uanset hvor meget forskræp de har prøvet at putte på den.Så let’s face it. Danskerne er for størstedelen åbenbart til Krøniken og Anna Pihl.

  10. Øv! Og jubiii! Jeg opdagede først i går, at denne, nye sæson faktisk _er_ begyndt på Svensk TV2 (søndag kl. 21.25), og at jeg dermed havde misset et afsnit–men så er der da (mindst) 11 tilbage, inkl. et på optageren derhjemme …

  11. Du skal måske overveje, at vente med at se yderligere af sæson 6, til du har set første afsnit.Lader det sig ikke gøre, så check ihvertfald referatet på hbo.com/sopranos – ellers har jeg en mistanke om du vil blive meget, meget forvirret ved at starte med 2. afsnit af lige netop den sæson.

  12. Jeg siger jubii, for jeg vidste slet ikke den gik på svensk tv2.

  13. Jeg kan selvfølgelig også blot se første afsnit i sæson 6 iaften kl 23.35 på Tv2.

  14. Tak for det tip! Jeg så begge i aftes. Badabing!To morsomme “one liners” fra disse afsnit fra en af seriens mere utiltalende personager, Chris Moltisanti:”You ever think what a coincidence it is that Lou Gehrig dies of Lou Gehrig’s disease?””I take that terrorism shit seriously. And Tony? Don’t even get him started.”Efteråret ser allerede lidt bedre ud …

  15. Uhhh … Aftenens episode på svensk (instrueret af Steve Buscemi) havde endnu en gylden, om end ganske indforstået, replik:Chris: “It’s like in a movie.” Tony: “Which movie?”Chris: “One. That you cannot refuse someone something on the day of your daughter’s wedding”.

  16. Jeg brokkede mig engang til TV2 over, at de sendte serien midt om natten. Jeg foreslog dem, at de solgte rettighederne til DR2, som tidligere har vist, at de ikke går af vejen for at sende amerikanske kvalitetsserier i primetime (Westwing, deadwood etc). Som svar fik jeg en flabbet mail om: “…at jeg bare kunne tørre øjnene og købe en video”. Ja, sådan stod der sgu. Egentlig kan jeg godt forstå argumentet, selv om jeg dog synes sproget var lige kækt nok. Problemet er, at lorteprogrammer som “Vild med dans” trækker langt flere seere.

  17. Køb en video.Og det har jeg gjort (dvd)Jeg er dog kommet i tvivl om jeg er up to date. Har ikke sæson 6 endnu, men mente at jeg havde fra 1 til 5. Diverse information gør mig dog usikker. Så er der nogen der kan fortælle mig hvor mange episoder der er lavet ekskl. sæson 6

  18. Køb en video.Og det har jeg gjort (dvd)Jeg er dog kommet i tvivl om jeg er up to date. Har ikke sæson 6 endnu, men mente at jeg havde fra 1 til 5. Diverse information gør mig dog usikker. Så er der nogen der kan fortælle mig hvor mange episoder der er lavet ekskl. sæson 6

Skriv et svar til Søren kruse Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑