Konservatisme vs. Liberalisme

Efter at have opnået tilladdelse fra redaktionen, vil jeg fortsætte den ublu promovering for Djævelens Advokat.

 

 

Vores anden udsendelse er i luften fra i dag af. Og det er et program som jeg tror vil interessere Punditokraternes læsere. Det handler nemlig om Konservatisme vs. Liberalisme, og debattanterne er ingen andre end Kasper Støvring og Christopher Arzrouni (udsendelsen blev meget passende optaget hos 1 års fødselaren CEPOS). Debatten kommer ind på emner såsom, velfærdsstaten, religion, kultur og naturligvis statens rolle. Lidt citater fra udsendelsen:

Christopher Arzrouni: "Lad mig sige det på denne måde: Jeg har ikke noget udestående med konservatismen, fordi konservatismen findes ikke!"

"Jo, mere staten blander sig, jo mere polariseret bliver samfundet, jo flere modsætninger bliver der."

Kasper Støvring: "Liberalismen opererer med et begreb om det menneskelige selv, som jeg synes er en abstraktion. Det er for naivt!"

"Det er ikke et argument for, at staten ikke skal gå ind og støtte nogle kulturelle værdier, nej, det er et argument for at man som liberal, konservativ, borgerlig må gå ind og præge staten."

Christopher Arzrouni: "Hvis jeg læser Brian Mikkelsens kulturkanon, så kan jeg se, at Solvognens julemandsaktion engang i 70'erne, hvor de gik ind i Magasin og begyndte at dele ud af varerne -det er en umistelig del af dansk kulturarv, jamen altså velbekomme! – Hvis man ser på hvad konservatisme i praksis er, så er det ikke noget."

Kasper Støvring: "Konservatismen prøver at pege på nogle af de områder, der ret ofte bliver ladt ude af en liberalistisk optik."

Christopher Arzrouni: "Jeg er netop som liberal ikke totalitær, og derfor går jeg ikke ind for at mine præferencer med hensyn til hvilken religion jeg dyrker, hvilken familieform jeg har, eller hvilke lokalfællesskaber eller venskaber jeg dyrker, også skal gælde for andre."

Kasper Støvring: "Hvis man skal lave om på velfærdssystemet så skal man netop gøre det forsigtigt, langsomt, man skal forberede udviklingen, som statsministeren med en meget god konservativ formulering har udtrykt det. Hvis man ikke gør det, så risikerer vi, at der er mange ting, der går tabt."

Christopher Arzrouni: "Her tømmer du yderligere konservatismen for indhold, for du gør alene konservatismen til et spørgsmål om tålmodighed, fredsommelighed […] Jeg kan da også være tålmodig, langmodig endda. Gør det mig så til konservativ? Ja, det gør det måske i din definition. Men jeg er bestemt liberal!"

Kasper Støvring: "Liberalister har en meget uproblematisk, naiv tilgang til fællesskabet!".

 

5 thoughts on “Konservatisme vs. Liberalisme

  1. Peter Kurrild-Klitgaard

    Jeg ser frem til at høre programmet, omend jeg givetvis vil være lidt forudindtaget fra begyndelsen. Der har sjældent været nogle kompetente konservative tænkere–ikke fordi de ikke har været kompetente tænkere, men fordi den sag, de har forfægtet, har været så håbløst usammenhængende fra begyndelsen af. Mest morsomt–på en tragikomisk måde–er det, at de fleste af de mere nationalistiske, statskonservative, der fra tid til anden dukker op for at rulle med Sisyfos-stenen, for et halvt eller et helt århundrede siden ville være blevet stenet ud af enhver konservativ forsamling som værende nogle håbløst venstreorienterede tågehorn. De er nationalromantikere opflaskede fra barnsben med socialisme til at dyrke et ideal, der aldrig var der.Hvilket bringer mig til noget helt andet (og dog så ikke helt) …: Jeg faldt netop i aften tilfældigvis over denne artikel (http://www.arkaisk.dk/minut-ku-fascisme.htm) fra websitet/bloggen “Minut”, hvor en Jesper Kurt-Nielsen skriver således:”I 1980’erne tiltrak KU liberalt indstillede unge, der ingen forståelse havde for den nationale tanke og med murens fald ophørte KU med at være en dynamisk kraft i dansk politik, idet man uden truslen fra Sovjet, ikke havde nogen politisk platform. Den liberale ideologi blev fremført i konkurrence med VU og Radikal Ungdom, der af naturlige årsager forfægtede de liberale synspunkter med større talent og langt større succes.”Jeg ved ikke specifikt, hvem forfatteren er, og jeg ved slet ikke, hvor eller hvad han var ca. 1989-90, men jeg kan sige (og det med en vis autoritet), at stort set alt i ovenstående passage bogstaveligt er vås. KU tiltrak ikke i særlig grad liberalt indstillede i 1980erne; de blev det af at _være med_ i KU. KU’s medlemskollaps skete ikke _efter_ Murens fald, men begyndte og slog igennem _før_ det (faktisk officielt allerede med medlemstallet for 1988 men reelt nok 3-4 år før det), og det skyldtes givetvis et hav af andre årsager. (En ikke uvæsentlig var, at KU’s popularitet i nogen grad fulgte moderpartiets, som toppede i 1984.) VU og RU klarede sig ikke specielt godt på dette tidspunkt; RU gik ligeledes næsten i spåner ca. 1990, og VU klarede sig kun komparativt godt, fordi de fleste andre klarede sig katastrofalt. Og intet–_intet_–af dette havde det mindste at gøre med, at man “ikke havde nogen politisk platform”.Forfatteren er angiveligt B.A. i historie; man må håbe, at hans historieskrivning på andre områder er lidt mere faktuelt baseret end ovennævnte passage antyder.

    Svar
  2. Søren P

    Jamen, så vil jeg da rose uforbeholdent! Jeg vidste forud ikke så meget om konservatismen – og det gør jeg vel reelt stadig ikke – men synes det virker bemærkelsesværdigt meget som en form for aggregering af det, der på individniveau kaldes for et “status quo bias”?Men her er måske én, der kan belære mig om konservatismens fundamentale entiteter? Så jeg ikke går rundt og tror, at det blot handler om en form for nationalisering af værdier.

    Svar
  3. Ole Birk Olesen

    Claes G. Ryn har skrevet en ny tekst (http://www.lewrockwell.com/orig5/ryn2.html), og hver gang han gør det, så minder han mig om, at den skyttegravskrig mellem liberale og konservative, som bl.a. Kasper Støvring har forsøgt at tale i gang, er inderligt overflødig og kontraproduktiv. Frihed og tradition er ikke hinandens modsætninger, for de gode traditioner udvikles af frie mennesker, og frie mennesker vælger meget ofte at dyrke de gode traditioner. Traditionen har alle dage haft de bedste kår i det civile samfund, mens kulturelle revolutioner næsten altid er blevet forsøgt iværksat med staten som værktøj. Uden staten kan man ikke undertvinge det almindelige menneskes naturlige tilbøjelighed til at gøre, som man altid har gjort. Skabelsen af nye værdifulde traditioner i det civile samfund sker ved at enkelte mere modige individer forsøger noget nyt, som oftest bliver mødt med skepsis af det resterende samfund. Men den dag, de nye måder at gebærde sig på viser positive resultater, så begynder almindelige mennesker at efterabe, og en ny, god tradition er opstået.Det kunne være rart, om de konservative, som i dag mener, at staten er et nødvendigt redskab for at sikre traditionen, kunne opremse gode traditioner, som oprindeligt blev skabt af staten. Jeg skal ikke udelukke, at der kan nævnes en enkelt, men jeg vil gerne vædde på, at jeg kan nævne mindst ti dårlige statsskabte traditioner, for hver gang de kan nævne én god.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.