Rigsadvokatens afgørelse

Rigsadvokaten har truffet afgørelse om ikke at rejse tiltale mod Jyllands-Posten for profettegningerne efter straffelovens §§ 140 og 266b om hhv. blasfemi og racediskrimination. Afgørelsen kan læses her.

Begrundelsen er, at tegningerne ligger inden for de grænser for ytringsfriheden, som gælder i Danmark.

Statsministeren havde ret i sin status over debatten. At være personligt imod disse tegninger, ligger klart inden for ytringsfriheden. Ytringsfriheden omfatter også retten til at ytre sig kritisk om andre, der benytter deres ytringsfrihed. Men når nogle er gået det skridt videre at foreslå, at den slags respektløse tegninger ikke skulle kunne forekomme i danske aviser, så har de altså ønsket at begrænse ytringsfriheden i forhold til den udstrækning, den havde før. Det er de får og bukke, som statsministeren talte om. Det må kræve en næsten invaliderende abstraktionsevne at hævde, “At ingen seriøse kræfter i dette land har ønsket at begrænse nogens ytringsfrihed”, som chefredaktøren for Berlingske fik udtrykt det. Åh jo, det var der, og vi er nu blevet mindet om, hvor grænsen går, og hvem de var.

Det er formodentlig risikoen for ny uro, der får rigsadvokaten til at komme med følgende afsluttende bemærkning:

Det er således ikke en rigtig gengivelse af gældende ret, når det i artiklen i Jyllands-Posten anføres, at det er uforeneligt med ytringsfriheden at gøre krav på hensyntagen til religiøse følelser, og at man må være rede til at finde sig i “hån, spot og latterliggørelse”.

Hvis bemærkningen kan hindre yderligere blodsudgydelse og glæde Politiken i nederlagets stund, så bør vi ikke dvæle ved, at den angivne passus ikke passer med den foregående analyse, der jo netop viser, at tegninger, som diverse imamer fandt krænkende, alligevel var inden for ytringsfrihedens grænser. Bemærkningen er jo rigtig i mere abstrakt forstand: der gælder grænser for ytringsfriheden, og selvom landet er lille, er de vide.

4 thoughts on “Rigsadvokatens afgørelse

  1. Rasmus Ole Hansen

    fantastisk afgørelse. Tænk at have en længerevarende samfunds debat om gældende principper, hvor rigsadvokaten konkludere at alle faktisk har ret.

    Svar
  2. Christian

    “Det er således ikke en rigtig gengivelse af gældende ret, når det i artiklen i Jyllands-Posten anføres, at det er uforeneligt med ytringsfriheden at gøre krav på hensyntagen til religiøse følelser, og at man må være rede til at finde sig i “hån, spot og latterliggørelse”.”Man kan sprøger sig om hvilken ‘retstilstand’ der overhovedet foreligger, når der er så få sager der er ført til doms og at baggrunden for paragraffen er en helt anden end den baggrund der var i den sag der blev rejst imod sangerinden Trille i 70’erne.At tage specielle hensyn til religiøse følelser, hvorimod politiske eller nationale følelser giver ingen mening.Eller hvorfor er det tilladt at ‘håne’ eller nedgøre folk med en tilknytning til et fodboldhold ?Dette synes ikke at være et retssamfund værdigt og hører mere til i lande hvor der gælder sharia.Nu gælder der dog også remissencer fra ældre kristne dage i Europa, hvor f. eks. der er faldet en dom i Østrig pga en tegning af Jesus på vandski.Når Rigsadvokaten mener at det er ‘krænkende’ og forkert at anse ‘profeten’ *sic* Mohammed for en voldelig person er det ude på det absurde overdrev.Paragrafen bør afskaffes.

    Svar
  3. Claus Zilmer

    Rigsadvokaten er statstyranniets forlængede arm, ikke en uvildig person. Sålænge Staten definerer ytringsfriheden er det ikke en frihed men en begrænsning af samme selvsagt.

    Svar
  4. Daniel Udsen

    Frygt for ny uro mener du dermed at rigsadvokaten tager hensyn til politik når han afviser en sag? altså at DK ikke er en retstat men et flertals diktatur uden et uafhængigt retsvæsen?Nej han skriver det nok fordi det faktisk er gældene ret og at afslaget klart slår fast at den eneste grund til at den ikke bringes videre er at der *ikke* er tale om spot.Mere interesant er det også at han direkte aviser at grundloven ikke indeholder noget forsvar for ytringsfriheden men at denne alene skal findes i EMRK art 10, der dog heller ikke forhindre at straffelovens §140 formulering(som han stort set bare gentager) er i orden iforhold til EMRK.Rigsadvokaten siger netop det ingen andre har turdet nemligt at tegningerne ikke kan anses for spottende men hvis de havde kunnet det havde der været grundlag for at JP blev straffet.

    Svar

Leave a Reply to Rasmus Ole HansenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.