Ytringsfrihed og regulering

Socialister der plæderer for ytringsfrihed er ikke konsistente. Grundlæggende er der ingen forskelle på markedet for goder (produkter og ydelser) og markedet for ideer. Hvis et case for regulering af markedet for goder kan baseres på (økonomiske) argumenter om externaliteter, asymmetrisk information og offentlige goder, så kan regulering baseres på samme argumenter når det gælder regulering af markedet for ideer.

Regulering retfærdiggøres ofte ved henvisning til forbrugernes uvidenhed om produkter eller ydelsers karakter. (Det er med henvisning til sådanne argumenter, at advokater, læger og andre har haft held til at rejse adgangsbarrierer der kan beskytte deres monopolpositioner). Men vi ved at astrologi er slet og ret det rene vrøvl. Det er demonstrérbart at en lang række politikere ingen reel indsigt har i de emner de udtaler sig om (det gøres nogle gange til en særlig demokratisk dyd).  Og så videre. Men alligevel tillades astrologer, Frank Aaen og andre at vildlede forbrugerne på markedet for ideer (OK, meninger så). Det kan ikke være fordi mangel på regulering af det ene marked (markedet for goder) har reelle omkostninger for forbrugerne, mens det ikke gælder for det andet (markeder for ideer): Der er særdeles seriøse økonom-faglige begrundelser for at Enhedslistens økonomiske politik vil have meget reelle omkostninger! Folk bruger oceaner af penge på at konsultere astrologer og andre mystikere.

Bundlinien er, at det ikke konsistent at ville gennemregulere det ene marked og ikke det andet. En interessant og efterhånden flere årtier gammel type psykologisk forskning handler om hvordan individer håndterer konfliktende overbevisninger. En kerneidé er at individer vil forsøge at begrænse sådan "kognitiv dissonans." (En forudsætning er selvsagt at tilstrækkelig intelligens og selverkendelse til at se inkonsistensen er tilstede). Begræsningen af dissonansen kan være et spørgsmål om egeninteresse og overvurdering af egen vigtighed: Socialistiske "intellektuelle" ser meget gerne regulering af markedet for goder – ikke mindst fordi de selv regner med at skulle stå for reguleringen – hvorimod regulering naturligvis ikke skal gælde for deres egne vigtige synspunkter. 

Reduktionen af dissonansen kan også ske ved at individet modificerer én eller flere af de overbevisninger, der giver ophav til inkonsistensen/dissonansen. Det er denne mekanisme som psykologisk forskning har fokuseret på.  En formodning er at modifikation i særlig høj grad vil finde sted når dissonansen bliver af reel betydning for individet. 

For en socialist kan reduktion af den kognitive dissonans mellem at ønske regulering af markedet for goder men ikke af markedet for ideer bekvemt ske ved at give køb på sit forsvar for ytringsfrihed – specielt når det virkelig gælder. Denne type adfærd forekommer at passe meget godt med hvad vi har kunnet observere den seneste måneds tid: Stålsatte forsvar for ytringsfrihed "uden adjektiver" er overvejende kommet fra borgerlige, mens socialister af alle partier (fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten) har været ved at vælte over hinanden for at komme til at foreslå alskens reelle reduktioner af ytringsfriheden.

Postscriptum: Kernen i ovenstående er planket fra denne punditokrats favoritøkonom, Ronald H. Coase.  Der er meget af Coases tankegang der er relevant for Cartoon-balladen.  For eksempel: Gælder Coase-teoremet her? Kunne vi indgå en gensidigt nytteforøgende deal med islamisterne? (Hvad siger OBP?). Én af Coases mindre kendte bidrag er "The Market for Goods and the Market for Ideas" fra 1974.  Det er herfra ovenstående argument om at det er inkonsistent at ville regulere det ene marked men ikke det andet kommer. Som et kuriosum kan nævnes, at da den amerikanske presse i sin tid fik nys om Coases argument blev det fremstillet under overskriften: "Kendt Chicago-økonom ønsker begrænsninger på First Amendment." Det var ikke lige Coases intention! Engelsk under-statement kan have trange vilkår i en amerikansk sammenhæng!  

11 Kommentarer

  1. Som sædvanlig uhyre velskrevet, Foss. Men jeg mener alligevel, at det er “Erasmus Montanus” agtigt at argumentere for, at fordi der teoretisk set ikke er forskelle på markedet for goder og markedet for ideer (selvom de fleste økonomer mener at markedsfejl er mere dominerende fsv. angår ideer), så kan man ikke gå ind for begrænsninger i markedet uden også at skulle gå ind for begrænsninger i ytringsfriheden (uden at være inkonsistent). Det er en analogi at betragte politiske synspunkter, eller synspunkter om islam el. lignende, som værende en del af et “marked”, da Frank Aaens politiske synspunkter ikke i sig selv har nogen økonomisk værdi (at de slet ikke har nogen — økonomisk eller ikke-økonomisk — værdi er noget helt andet! 🙂 ) Foss medgiver selv i en parentes at det faktisk ikke er det samme.Alligevel er det slående at venstreorienterede, der kraftigt tog afstand fra kristendommen, og religioner mere generelt i 1970erne, nu ofte ses forsvare muslimers ret til at begrænse ytringsfriheden blandt ikke-muslimer. Den vej rundt mener jeg at argumentet kan hænge bedresammen. Fordi man er vant til at tænke i at begrænse andres rettigheder økonomisk, er det naturligt også at begynde at gøre det mht. ytringer (socialistiske diktaturer har som bekendt excelleret i dette historisk). På den måde er den “kognitive dissonans” helt givet på banen her.

  2. Niels A Nielsen

    19. marts 2006 at 02:46

    Den kognitive dissonans, der giver anledning til at give køb på ytringsfriheden, kunne også ligge et andet sted. Nemlig imellem “socialisters” overbevisning om, at Vesten altid har uret, at alle kulturer er lige (undtagen Vestens)og så ytringsfriheden, som socialister vel egentlig aldrig har haft fantastisk svært ved at give køb på. Se bare på ytringsfriheden i nordens lille socialistiske kongedømme, Sverige, hvor egentlig censur anvendtes i Muhammedsagen.

  3. Christian Bjørnskov

    19. marts 2006 at 09:03

    Hvis man skal være meget venlig, er det vel ideen der lå bag UNESCO’s mærkelige forsøg på at argumentere for en officiel FN-politik, der gik på at begrænse ytringsfriheden. Det var den politik, der i 1984 fik USA til at udtræde af organisationen, fulgt året efter af Storbritannien. Nu ved vi jo godt, at baggrunden var en anden, nemlig at Sovjetunionen havde held til at dreje FN i en socialistisk retning, nøjagtigt som det stadig er tilfældet med de såkaldte ‘socio-økonomiske’ menneskerettigheder, som enhver økonom vil kunne indse, er der rene vrøvl. Eksemplet peger bare på, at selv fornuftig, klar tænkning kan bruges af særinteresser. Og det er vel præcist det, der sker i Muhammed-sagen?

  4. http://www.37grader.com/weblog/?p=280 – hvis I ikke skulle have set det.

  5. Kimporator mener at punditokraterne nogle gange “…løber … for stærkt, og deres argumentation kører af sporet.” Ovenstående indlæg skulle angiveligt være et eksempel på det. Det er imidlertid Kimporator der løber for stærkt og kører af sporet. Han (eller hun? Eller det?) siger således: “Det andet problem ligger i de store linier. Man skal være temmelig blind (eller fortravlet) for at undgå at se, at den socialistiske kontrolmani går glimrende i spænd med trangen til at kontrollere folks meningsudvekslinger. Socialisme rimer på censur, og netop det radikal-socialistiske segment har med få undtagelser vist sig ekstremt autoritetstro overfor den på bjerget herskende mening hos smagsdommere og andre (ofte akademiske) eksperter (eksempelvis i miljø-debatten).” Her parres i én sætning historisk uvidenhed med konceptuel forvirring og misforståelse af hvad der egentlig stod i indlægget. 1)Historisk har socialister selvfølgelig traditionelt hyldet ytringsfrihed. At det så kun er lip service, og kun gjaldt mens de selv var i opposition er en helt anden sag, og ikke et modargument mod noget der står i indlægget.2) Ja, socialister har da ofte været “ekstremt autoritetstro” overfor den på bjerget herskende mening. Men hvad har det lige at gøre med ytringsfrihed? Man kan være særdeles “autoritetstro” og alligevel mene at andre skal have lov at have deres ytringsfrihed? 3) Den socialistiske “kontrolmani går glimrende i spænd med trangen til at kontrollere folks meningsudvekslinger” — nemlig: det er det indlægget går ud på. Ligesom.

  6. Jo tak!Når alt bliver målet og vejet-PAS PÅ med for lidt og- for meget!Bortset fra det kunne det seriøst nok være muligt at lave et studie blandt danske kristne, ateister og lignende over, om der er noget der skulle tale for hvad det nu er astrologi taler om ved sammenkøring af registre over par-samboende med deres astrologiske data noteret og se på om de bor sammen ti, tyve, tredve osv. år efter første registrering og om forudsigelser om de nævnte “aspekters” betydning er valide eller ej. Hvis afvigelsen af almen sandsynlighed for menneskers stadige samboen er større end et sat mål ved visse “aspekter” end for mennesker uden disse eller med såkaldte negative “aspekter” til samboens må der vel siges at være noget der taler for at teorien (det astrologiske grundlag) er holdbar i en vis udstrækning- uden man derfor nødvendigvis ser verden som mekanistisk uden menneskers udfoldelse ved frie valg.

  7. For mennesker kan det ud over ovennævnte link være af interesse at se på “The case for Astrology” af John Anthony West og Jan Gerhard Toonder (1970), og “Scientific Basis of Astrology” af Michel Gauquelin (1970). Den statistiske undersøgelse som Leslie Furze-Moorish (In Search, efteråret 1959)udførte af astrologiske indikationer på forenelighed mellem ægtepar, der viste en tydelig forbindelse mellem forenelige par og en overvægt af 120 graders og 60 graders vinkelforhold mellem to planeter i disse personers horoskoper er også svær at undlade. Samt Nelsons og Jonas undersøgelser der viser ulevedygtige undfangelser under 180 graders vinkler mellem planeter der kan tolkes som støtte til den astrologiske teori om “aspekter” mellem planeter, denne teori er fundamental for tolkning af planeters “styrke” eller “svaghed” i horoskoper.

  8. Niels A Nielsen

    23. marts 2006 at 12:20

    Hvis Peter Buch er sarkastisk her, hvad jeg håber, så har vi fanget pointen. Hvis ikke, så har vi også fanget pointen.

  9. “Men vi ved at astrologi er slet og ret det rene vrøvl”. Hr. Foss i oplægget.http://www.biodynamisk.dk/To afsnit på siden kan måske navnlig være af interesse for de der ikke er erfarne:21 års forskning viser:Biodynamisk dyrkning giver mere muld, bedre frugtbarhed og mere livDet store forskningsinstitut FiBL i Schweiz har – i tæt samarbejde med landmænd – gennemført et forsøg, kaldet DOK, med biodynamisk (D), økologisk (O) og konventionel (K) dyrkning efter alle (forsknings-)kunstens regler. Resultaterne efter de første 21 år viser, at den biodynamiske ‘metode’ virker bedst på jordens struktur, mulddannelse og organismer. Det kan være svært at forklare, hvorfor kompostering af gødningen og små mængder biodynamiske præparater til kompost og marker kan have nogen målbare virkninger på jord og planter. Men resulaterne i DOK-forsøget og andre langtidsforsøg viser, at effekten er tydelig.Forsøget er udgivet i et hæfte på 20 sider med mange illustationer og korte tekster på norsk/dansk. Et godt materiale til alle interesserede, både forbrugere, studerende og landmænd og andre fagfolk. Det kan bestilles her og læses her (som pdf).Samt:Større høst med dyrkning efter Maria Thuns SåkalenderEn gruppe haveejere i Vestjylland har lavet forsøg med at dyrke grønsager efter Maria Thuns Såkalender. De har bl.a. sået radiser og rødbeder på både ‘gunstige’ og ‘ugunstige’ tidspunkter, dvs. tidspunkter, der ifølge Såkalenderen passer godt og mindre godt til rodafgrøder. Resultatet er tydeligt: I gennemsnit gav de “gunstige” dage over 35% merudbytte af rødbeder og radiser.Forsøget er blevet fulgt af TV2 Midtvest. Se indslaget på denne adresse. (rul ned til program 8 ‘Ud med riven’ i programoversigten til højre).Læs om resultaterne her.(links kan ses på siden jeg henviser til under Nicolia Foss citatet, så fremt der ikke er streger under dem efter kopiering og indsættelse her hos punditokraterne. P.B.)Venlig hilsen Peter Buch

  10. At der som nævnt ovenfor er større udbytte i landbrug ved at tage hensyn til såkaldte astrologiske begreber ses ikke omtalt i nævnte bogs index. Man kan naturligvis gøre flere forsøg og se om resultatet ændrer sig væsentligt eller- erkende der nok er noget om snakken. Eller ganske undgå at kommentere et sådan fænomen. http://www.amazon.co.uk/exec/obidos/ASIN/0688069711/203-7394650-2215925er link til dr. Beckers måske mest kendte værk. Han står blandt andet bag at vise, med 20.000 menensker som grundlag, at hyppigheden af psykiatriske hospitalsindlæggelser meget præcist modsvarer den geomagnetiske feltintensitet i en artikel i Nature. Sandsynligheden for noget sådan sker ved tilfældets udfald er mindre end 1 til 10.000. En anonym anmelder skrev om værket: This book is a classic and should be required reading for all medical students and biologists. If we really had a National Health Service this information would be disseminated immediately, but unfortunately the drug companies rule and we all have to suffer so their directors and shareholders can profit. Becker clearly demonstrates that regeneration of lost limbs in mammals is possible and has donemuch of the work in achieving it. He also underpins the current craze for colloidal silver with hard evidence of the (rettet fra teh. PB) efficacy of positive silver ions. Anti biotic resistant bacteria? No problem with silver – except for the drug companies. If you think this review is contemptible for attacking the pharmaceutical industry, then read the book and then decide.If you care about health and the future of mankind, then read this book.Som kommentar til den aktuelle situation hvor flere og flere kunstige befrugtninger finder sted kan man ud over at læse Fagre Nye Verden af Huxley eventuelt tænke over rækkevidden af “et individ i det øjeblik, det bliver skabt, modtager en grundlæggende impuls fra universet, en form for svingningsmæssig spændvidde, som vil være mere eler mindre permanent med hensyn til dets organisme. Når sædcellen og ægget forenes for at skabe nyt liv, sættes det befrugtede ægs organiserende kraftfelter med andre ord i gang med at svinge i det pågældende øjeblik. Hvis mønstrene er usædvanligt gunstige, vil individet blive yderst livskraftigt…”- citat fra dr. Eugen Jonas. Hvilket oversat til direkte dansk kan betyde at de kunstige befrugtere er en stadig stigende befolkningsdels designere i betydningen af meget mere end hvad design-begrebet normalt står for.

  11. Emnet har vel efterhånden ganske lidet med Foss’ postr at gøre, men da astrologi i mange år har været et af mine intellektuelle favorithadeobjekter (i tæt konkurrence med numerolgi), kan jeg ikke lade være med at henvise til denne fremragende bog, som jeg læste for knap 15 år siden, og som teoretisk og empirisk “debunker” denne latterlige pseudovidenskab:Roger B. Culver, Philip A. Ianna: “Astrology: True or False? A Scientific Evaluation” (http://www.amazon.com/gp/product/0879754834/sr=8-1/qid=1143188188/ref=sr_1_1/002-1246779-5912839?%5Fencoding=UTF8)

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑