Selektive frihedskæmpere III

Apropos de seneste dages debat på bloggen (her og her) om, hvorledes en del såkaldt borgerligt-liberale i praksis er ganske selektive, når det gælder deres forsvar for friheden, så kunne det måske interessere nogle af Punditokraternes læsere at se det notat, som jeg præsenterede på CEPOS’ årsdag mandag i sidste uge.  I det har jeg som en pilotundersøgelse i.f.t. et større projekt kodet knap 775 pressemeddelelser fra fem partier (Socialdemokraterne, Konservative, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten) m.h.t., hvorvidt de i deres kommentarer/udspil advokerer mere statsstyring/mindre frihed eller mindre statsstyring/mere frihed.  Jeg har endvidere gjort det i to dimensioner–personlig frihed og økonomisk frihed.  Der er naturligvis kun tale om tendenser i udspil, men resultaterne giver et billede af partierne, som i deres indbyrdes rangordning svarer meget godt til en commonsense opfattelse–og samtidigt ét, som er fundamentalt i strid med de billeder af sig selv, som partierne fremstiller i deres respektive partiprogrammer.

Skulle man være i tvivl om, hvorledes de borgerlige partier ofte mangler forståelse for, hvorledes markedet fungerer (og potentialet for reformer), eller egentlig vilje til at ville ændre på tingene, behøver man ikke se længere tilbage end denne uge, hvor partiernes ordførere udtalte sig om en mulig privatisering af vandværkerne–sådan som ellers intet mindre end et embedsmandsudvag havde foreslået!  Her er uddrag af et Ritzau telegram (21.III) om regeringens holdning om, at “Private skal ikke score profit på drikkevandet”:

“Private selskaber kommer ikke til at tjene penge på det danske drikkevand.

Det står klart oven på de første politiske forhandlinger tirsdag om vandsektorens fremtid. En embedsmandsrapport anbefalede i efteråret at lade markedskræfterne gøre deres indtog i forsyningen med drikkevand.

Den radikale Johs. Poulsen siger efter et møde mellem partiernes miljøordførere og miljøminister Connie Hedegaard (K), at regeringen reelt har begravet tanken om at sælge de kommunale vandforsyninger til private aktieselskaber. …

– Jeg har hele tiden sagt, at når både Det Økonomiske Råd og et udvalg af embedsmænd fastslår, at der kan effektiviseres i vandsektoren for op mod en milliard kroner, ville det være dumt ikke at hente den gevinst. Jeg ønsker, at de penge skal blive i sektoren og bruges til fremadrettede investeringer som nye rør eller kloakker, siger miljøministeren.

Den model, som regeringspartierne V og K er enige om, vil fastholde hvile-i-sig-selv-princippet, men kombineret med et prisloft, sådan at det centrale vandtilsyn holder øje med, at forbrugerne ikke betaler mere for vandet end nødvendigt. De kommunale vandforsyninger skal omdannes til kommunalt ejede aktieselskaber for at få adskilt myndighedsansvaret fra driften. Og Vandtilsynet er ikke tænkt som en stor bureaukratisk kolos, forsikrer Connie Hedegaard. …

Det anslås, at der kan spares en milliard kroner årligt i den danske vandsektor gennem modernisering og effektivisering. Rapporten anbefaler at omdanne de kommunale vandforsyninger til aktieselskaber, der i modsætning til i dag skal have lov at optjene et overskud mod at betale skat af det. …

Eyvind Vesselbo (V) oplyser efter mødet, at Venstre vil arbejde videre med hvile-i-sig-selv-princippet, dog kombineret med et prisloft. Ved at gøre vandforsyningerne til aktieselskaber bliver myndighedsansvar og udførelse adskilt, fremhæver han.”

Berlingske Tidende havde (20.III.) også denne interessante afdækning:

  • Danmarks Liberale Parti: “Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, ønsker ikke før forhandlingerne at løfte sløret for Venstres position. Han har tidligere talt for at bevare »hvile-i-sig-selv«-princippet, samtidig med at private selskaber skal kunne drive vandværkerne. »Men vi har nu fået en lang række uddybninger af efterårets rapport, og jeg ved ikke rigtig, hvor vi ender,« siger han.”
  • Dansk Folkeparti: “[Partiets] Jørn Dohrmann har kategorisk advaret mod tanken om at indføre fortjeneste på vand. »Vores drikkevand er et område, som vi skal være meget påpasselige med at åbne for profit på grund af et ideologisk korstog,« understreger han.”
  • De Konservative: “Også den konservative Christian Wedell-Neergaard har advaret: »Vandsektoren skal hvile i sig selv, hvis ikke sektoren skal sættes under pres til skade for både vandpriser og miljø. Vi ønsker ikke en privatisering af vandsektoren, hvor forbrugerne jo ikke kan opsøge en alternativ leverandør,« udtalte han for nylig.

Det er da godt at vide, at de borgerligt-liberale står sammen!

PS. CEPOS’ årsdag fik iøvrigt en ganske god dækning.  Se klip og mere her.

8 thoughts on “Selektive frihedskæmpere III

  1. Poul Højlund

    Peter, du glemmer noget meget væsentligt i dette indlæg: til et privat drevet system hører den absolutte valgfrihed af leverandør.Det er ikke tilfældet på vandområdet – belive me, idet jeg underskriver mig: tidligere brøndejer, der med held undgik en kommunalisering, og nuværende kommunevandforbruger gennem et privat vandværk, der bestandigt presses af den kommunale tvangsforsyning.Få ting kan ophidse jyder så meget som vandsagen!

    Svar
  2. Peter

    Det er jo sørgeligt, men lige så sørgelig er jo den såkaldte liberalisering på tele området der når alt kommer til alt stadig er et defacto monopol for TDC (ihvertfald hvad angår jordede forbindelser). Alle der har bestilt ADSL eller lignende vil attester dette. Det er sjovt nok i det frihedsforskrækkede Sverige at vi finder egentlige gode priser på dette omårde, højest mærkeligt.

    Svar
  3. David G.

    Slet ikke “højst mærkeligt”, at Sverige er mere liberalt. Det har det længe været. Fx ophævede svenskerne deres lukkelov i 1972. De fik frie bogpriser for over ti år siden. De har ingen registreringsafgift på biler. De tager offentlighed i forvaltningen alvorligt. De er som flest langt mindre autoritetstro og lydige end danskerne, der gladelig finder sig i stærkt fordyrende karteller på masser af områder (fx byggeri, lægemidler, tandpleje) og i én af verdens formentlig mindst cost-effective offentlige sektorer.At de så har nogle retoriske tabuer om emner som indvandrerkriminalitet, er en anden sag.

    Svar
  4. Peter Kurrild-Klitgaard

    “Peter, du glemmer noget meget væsentligt i dette indlæg: til et privat drevet system hører den absolutte valgfrihed af leverandør.”–hvilket jo absolut ikke udelukker en privatisering (selv hvis det var en nødvendighed, hvilket verdenshistorien er et meget godt eksempel på ikke er tilfældet). Hvis man ville, kunne man jo sagtens strikke konstruktioner sammen, så retten til vandet, retten til vandophentningen og retten til ledninger er ejet af forskellige. Problemet er ikke, at private kan tjene … uha, uha … profitter (!) på vand, ej heller at dette er helt exceptionelt marked; problemet er, at borgerlige politikere er enten A) ude at stand til at se, hvorledes man kan gennemføre liberaliserende reformer, eller B) uvillige til at gøre det, eller C) begge dele. Og så oveni anlægger en anti-markeds retorik, som man sagtens kan lade venstrefløjen om.

    Svar
  5. Poul Højlund

    Jeg er helt med på din kritik af de borgerlige politikere for ikke at forstå liberalismen, – men lad os så være konsekvente:Her på gården ejer vi vel det vand, vi bor ovenpå eller er det også kollektivets, jf., olien? Vi konkurrerer så på den bedste kvalitet og vandbeskyttelse(nul nedsivning), – men hvis vi ikke skal tappe hele skidtet, hvad så derfra?Ja undskyld min jordstrygende realisme, men jeg er faktisk nysgerrig på det liberaliserede vandmarked. Helt konkret: hvordan?

    Svar
  6. Peter Kurrild-Klitgaard

    “Her på gården ejer vi vel det vand, vi bor ovenpå eller er det også kollektivets, jf., olien?” Borerettigheder og ejendomsret til undergrunden er ikke mit speciale, men udover de logiske alternativer du nævner, er der ihverfald i nogle lande common law regler, der f.eks. afgrænser, hvor langt “ned af” en (overflade-)ejendomsejer ejer jorden/udnyttelsesretten, o.s.v. Mulighederne er i praksis nærmest legio, og en Ronald Coase-agtig retøkonomisk analyse vil jo diktere, at så længe ejendomsrettighederne er præcist definerede, og så længe disse relativt let kan handles, så vil der være arrangementer, som er velfærdsmæssigt at foretrække fremfor det nuværende. Som sagt er det ikke mit speciale, men det mest oplagte måtte jo være–der hvor det er teknisk/praktisk muligt–at se nærmere på løsninger, der lægger sig op af, hvordan man har privatiseret visse statslige jernbaneselskaber, d.v.s., f.eks., lade ét selskab overtager “nettet”, og lade nogle få/erhverve/beholde de forskellige udvindingsrettigheder, o.s.v., evt. fr tidsbegrænsede perioder. På den måde undgår man nogle af problemerne og kan samtidigt skabe et vist marked, som der ikke findes p.t. Jeg kunne forestille mig, at den mulighed vil være mere anvendelig visse steder (storbyer?) end andre. På landet er de praktiske muligheder for at have konkurrence på selve leveringen nok ringere–til gengæld vil antallet af udbydere lokalt sikkert kunne være større. Jeg kender en del landmænd, og mit indtryk er, at ganske mange af dem har adgang til eget vand–problemet er, at det ofte ikke kan betale sig at hente op, enten fordi de ikke kan sælge det, eller fordi de risikerer, at den nærmeste kommune vil bruge adgangen til vandet som undskyldning for at ekspropriere eller på anden måde begrænse ejendomsretten.Som sagt er dette uden for mit speciale, men hvis et embedsmandsudvalg–af alle!–kan nå frem til, at en privatisering er mulig, er det påfaldende, at borgerlige politikere (som for en gangs skyld har mandaterne) skyder ideen ned. Mit gæt er, at de frygter, hvordan en privatisering vil blive fremstillet i medierne.

    Svar
  7. Peter

    Til David: tak angående informationen om Sverige. Det er begrænset hvor meget jeg kender til svensk politik forud for den de fører nu, så det er jo fint at få det på plads.Til Peter Kurrild-Klitgaard: Angående din kommentar angående medierne så tror jeg du har ret. Det virker bare så underligt i disse tider hvor to af de store selskaber der er ejet af staten, hhv. PostDK og DSB leverer overskud i millionklassen med en stadigt stigende upopularitet. Nogen må jo snart drage den parallel at det ikke er godt bare fordi staten driver det.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.