Ugens citat: Sowell om grupper, kultur & velstand

Wall Street Journals weekendudgave havde et længere interview med den store skribent og Chicago-uddannede økonom, Thomas Sowell (Hoover Institution ved Stanford University).  Her arbejder han sammen med bl.a. Milton Friedman, som sammen med Georg Stigler var Sowells ph.d. vejleder på Chicago.  Sowell er fyldt 75 år, men er lige kommet med endnu en bog–til en i forvejen lang liste af bøger om emner rangerende fra økonomisk idehistorie over kulturstudier til race og etnicitet.  Fra interviewet bl.a. dette:

“The left likes to portray a group as sort of a creature of surrounding society. But that’s not true. For example, back during the immigrant era, you had neighborhoods on the Lower East Side [of Manhattan] where Jews and Italians arrived at virtually identical times. Lived in the same neighborhoods. Kids sat side by side in the same schools. But totally different outcomes. Now, if you look back at the history of the Jews and the history of the Italians you can see why that would be. In the early 19th century, Russian officials report that even the poorest Jews find some way to get some books in their home, even though they’re living in a society where over 90% of the people are illiterate.

“Conversely, in southern Italy, which is where most Italian-Americans originated, when they put in compulsory school-attendance laws, there were riots. There were schoolhouses burning down. So now you take these two kids and sit them side by side in a school. If you believe that environment means the immediate surroundings, they’re in the same environment. But if you believe environment includes this cultural pattern that goes back centuries before they were born, then no, they’re not in the same environment. They don’t come into that school building with the same mindset. And they don’t get the same results.”

15 Kommentarer

  1. Er det ikke ham randianen der plejer at skrive for CapMag?

  2. “The left likes to portray a group as sort of a creature of surrounding society.”Hvilket igen medfører en overdreven fokusering på grupperettigheder i stedet for individuelle rettigheder. Ritt Bjerregårds seneste tiltag i Københavns Kommune er f.eks., at det”…skal være Københavns Kommunes mål, at medarbejdersammensætningen på de fagområder, hvor de etniske minoriteter er underrepræsenteret, skal afspejle uddannelsesniveauet blandt de etniske minoriteter i København.”Det lyder jo meget godt – men hvorfor ikke bare have en politik om, at Københavns Kommune skal ansætte den mest kvalificerede til et job uanset køn, religion, seksualitet osv.?Alt andet lige må Ritts udspil jo betyde, at Københavns Kommune skal ansætte mindre kvalificerede medarbejdere blot de har den rette hudfarve. Det kaldte man vist i gamle dage for racediskrimination.

  3. Fantastisk. Her gik man og troede, at det var liberalistisk økonomitænkning, der gennem tiden har vist sig mest historieløs (den atomiserede forbruger der agerer nyttemaksimerende i forhold til markedets fluktuationer med en tidsløs rationalitet), og nu lærer man så, at det er venstrefløjen for hvem, den historiske dimension er fremmed. Uanset hvilke (amerikanske) venstreorienterede, Sowell har gjort sig erfaringer med, er det svært at se, hvorfor hans hypergeneraliserende påstand om “the left” fortjener at blive ophøjet til “Ugens citat”.

  4. Henrik skrev:”Fantastisk. Her gik man og troede, at det var liberalistisk økonomitænkning, der gennem tiden har vist sig mest historieløs (den atomiserede forbruger der agerer nyttemaksimerende i forhold til markedets fluktuationer med en tidsløs rationalitet), og nu lærer man så, at det er venstrefløjen for hvem, den historiske dimension er fremmed.” Tænk at Henrik egenhændigt afslørede at liberale økonomiske teorier var fup! Tænk at modeller er forsimplede antagelser af virkeligheden! Hvilken banebrydende paradigmeskift.

  5. Poul Højlund

    27. marts 2006 at 06:57

    JR citerede:”.. at medarbejdersammensætningen på de fagområder, hvor de etniske minoriteter er underrepræsenteret, skal afspejle uddannelsesniveauet blandt de etniske minoriteter i København.”Øh, helt nøjagtigt, hvad betyder det? Hvis det betyder det, der står, er det da helt gak-gak – i enhver henseende. En sag for tilsynsrådet?

  6. “Hvis det betyder det, der står, er det da helt gak-gak – i enhver henseende.En sag for tilsynsrådet?”Kravet vil så vidt jeg kan forstå også blive udbredt til private virksomheder, der handler med eller udfører opgaver for Københavns Kommune. Du kan læse Ritts forslag fra hestens egen mund her (Word-dokument):http://www3.kk.dk/upload/politik%20og%20demokrati/180/integration/faktaark_rekruttering_socialeklausuler_og_praemie.docHun linker til forslaget herfra:http://www.ritt.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=145&Itemid=122Jeg ved ikke om forslaget er i sin endelige form.

  7. Poul Højlund

    27. marts 2006 at 09:42

    Tak for linket. Jeg citerer fra dér, hvor Ritt beskriver de forslag, hun vil fremsætte i BR:”• At der indføres en ny måltalsvision, hvorefter kommunens medarbejdersammensætning skal afspejle Københavns Kommunes befolknings sammensætning med hensyn til etnicitet og uddannelsesmønster”Dette plus kravet om at kommunens leverandører (Ritt taler om at benytte kommunens “købermagt”) skal opfylde samme krav, er det mest besynderlige, jeg længe har set.Kommunen bruger rigtigt mange akademikere. Antag at disse ikke er tilstede (etnicitet x uddannelsesmønster), hvad så? Eller at der ikke er lærere nok? Eller ligegyldig hvilken faggruppe: Ritt’s krav åbner for en klokkeren dekvalificering af den kommunale opgaveløsning.Eller antag, at der faktisk er tilstrækkeligt uddannede med den korrekte etniske baggrund; disse vil automatisk stå foran øvrige eventuelt bedre kvalificerede qua hudfarve (= etnicitet på fint).Det er da racisme, der vil noget.Hvis Ritt udtrykker den faktiske socialdemokratiske integrationspolitik, så Herren hjælpe dette land og især da Københavns kommune. Er der ikke nogen af jer med interesser og et navn i kommunen, der kan råbe offentligt vagt i gevær?

  8. Det er ret saa interessant at se en “stor Chicago-oekonom” (hmmmm….) der har haft Stigler og Friedman som PhD-vejledere (det er der sikkert ogsaa mindre aander der har haft) udtale sig som en antropolog anno ca. 1950: “If you believe that environment means the immediate surroundings, they’re in the same environment. But if you believe environment includes this cultural pattern that goes back centuries before they were born, then no, they’re not in the same environment. They don’t come into that school building with the same mindset.” Men jeg har set det foer: Naar oekonoer leger sociologer og antropologer glemmer de alt om rational choice. Saa er det pludselig OK med besynderlige kollektive “mindsets.”

  9. Jeg har læst en del af Sowells bøger og jeg må indrømme at han ikke altid er helt i orden. Nogle af dem er OK, men han må indse at han ikke kan være ekspert i alt. Jeg mindes hans pinlige klumme om Hiroshima, hvor han stille og roligt bortkastede ALT hvad man idag ved om hvad der skete (plus kom med noget der tangerede historieforfalskning) for at lade som om det var 1945 igen.

  10. Eksemplet med italienerne og jøderne i NY for 100 år siden er forenklet, men ikke forkert. Hvis Nicolai ikke synes om begrebet “mindset” så lad ham se på resultater: hvilken etnisk gruppes medlemmer har systematisk satset på uddannelse og hvilke ikke? Rational choice forklarer intet, fordi den er en tautologi: folk handler efter deres præferencer og træffer valg efter en eller anden “rationalitet”. Jamen selvfølgelig. De interessante spørgsmål begynder der, hvor man prøver at forstå, hvad der skaber præferencerne. Jeg husker en diskussion med Bruce De Mesquita på Hoover Institution for 100, undskyld 20 år siden, hvor jeg prøvede at forstå, hvad r.c. kunne fortælle mig om, hvorfor Hitler førte den politik, han førte. Svaret var forventeligt intetsigende. Et problem er, at “rationalitet” ikke er entydig. For Hitler bestod den i at anse jøder for skadedyr. OK, men det er da ganske uinteressant at kalde det for H.s rationalitet. Det væsentlige er at spørge hvor jødehadet kom fra, og det er et historisk spørgsmål.Mht italienerne er begyndelsen til al visdom naturligvis Edward Banfields store studie om Syditalien i 1950rne. Det var dengang, sociologer forstod at drive væsentlig samfundsforskning.Sammenlign iøvrigt the outcomes for italienske indvandrere i NY og San Francisco. Sidstnævnte var fra Norditalien, og der er ingen ende på de økonomisk og intellektuelt succesrige italienere, som Bay Area har fostret (exx. Albert Giannini, som blev chef for Bank of America eller digteren Lawrence Ferlinghetti). I NY havde de fleste ganske enkelt ikke samme akademiske ambitioner. Hvorfor? Ja, DET er interessant, men jeg kan ikke se, hvad r.c. kan bidrage med andet end trivialiteter.

  11. David G har sikkert en pointe her, men 1) Jeg hæftede mig ved at en økonom appellerer til mindsets og ikke til RC2) Har vi nogen gode teorier om dannelse af kollektive mindsets og deres indflydelse på individuel adfærd? Ikke så vidt jeg ved. 3) Der er ikke det der ikke kan forklares ved at bruge svært eller umuligt observerbare mindsets (“kultur”).4)Det kan meget tænkes at der er forskelle i de constraints som medlemmer af de forskellige grupper stod/står overfor, så det er forskellige constraints der driver værket og ikke mindsets.

  12. Lidt tilføjelser til tidligere kommentar: 5) David G skriver at “Rational choice forklarer intet, fordi den er en tautologi. Folk handler efter deres præferencer og træffer valg efter en eller anden “rationalitet”.” Her går det lidt for hurtigt for David. RC er fuldstændig konsistent med at analytikeren specificerer et indhold af præferencerne, fx wealth maximization. Så bliver RC både forklarende og prædiktiv. Iøvrigt er RC også forklarende og prædiktiv med en minimumsspecifikation af præferencer; der skal fx extremt lidt til for at udlede efterspørgselsloven.6) David husker også “en diskussion med Bruce De Mesquita på Hoover Institution for 100, undskyld 20 år siden, hvor jeg prøvede at forstå, hvad r.c. kunne fortælle mig om, hvorfor Hitler førte den politik, han førte.” Det er mig for at se en misforståelse af hvad RC teori er om. Selve RC antagelsen er typisk blot en byggesten i en teori om hvad der sker på et aggregeret niveau (mindst ét niveau end det niveau på hvilket valghandlingen finder sted). Så økonomer er fx ikke interesseret i at forudsige den enkelte forbrugers valg — men de er interesseret i markedsefterspørgsler. De er heller ikke særligt interesserede i at forstå Hitlers konkrete valg, men dog måske i at forstå de valg en typisk diktator står overfor. 7) Rationalitet er entydig i RC, netop fordi præferencer tages for givne. Men jeg medgiver gerne at en god teori om endogene præferencer kunne være en rigtig god ting. Og det er der iøvrigt også mange økonomer der mener. Der synes bare ikke rigtig at være nogen på horisonten.

  13. Peter Kurrild-Klitgaard

    30. marts 2006 at 10:13

    Jeg er helt enig med den foregående taler … (måske ikke så overraskende!). Disse to kritikpunkter (nr. 5-6), som David omtaler, hører til de mest almindelige misforståelser vedr. RC-teori, og Foss giver faktisk et meget godt svar på begge, som nok så mange stud.scient.pol.’er (og det, der er værre) kunne lære af.

  14. Tak til begge. Sagen er nok, at jeg er historiker. Økonomer er ikke “interesseret i at forstå Hitlers konkrete valg”. Men det er jo det eneste, en historiker er interesseret i, i hvert fald én af min slags. Jeg ved ikke, hvad en “typisk diktator” er, udover at det nok er en person med fremtrædende psykopatiske træk; derimod ved jeg en del om, hvem Hitler, Mussolini, Stalin, Mao, Julius Cæsar og adskillige andre var. De psykopatiske fællestræk er for mig uden historisk interesse; nå ja, at der findes en diktatorisk type er jo ingen opdagelse; det, vi vil vide, er hvorfor og hvordan de enkelte opførte sig og i hvilke sammenhænge.Jeg ved der findes historikere, der lider af samfundsfagsmisundelse og derfor tror, at de kan opstille regler for kollektive handlingsmønstre. Det kan man muligvis også, men jeg synes stadig, langt de fleste af den slags er trivielle, dvs. de bringer ingen historisk viden, som enhver ikke kan sige sig selv med sin sunde fornuft.RC bliver prædiktiv, hvis vi sætter indhold i præferencerne, siger N. Faktisk tror jeg, det var præcis det, Bruce sagde til mig dengang på Hoover, og jeg kunne stadig ikke forstå, at det bragte ret meget af værdi. Fordi det, jeg ville vide, var, om modellen kunne fortælle mig, HVAD og HVORFOR og HVORDAN præferencerne specificeres. HVORFOR hadede nazisterne jøder? HVORFOR køber folk økologisk? HVORFOR tror de på menneskeskabt global opvarmning? HVORFOR står danskere stille for rødt ved en fodgængerovergang, selvom der ingen trafik er? Det er eksempler på ikke-trivielle spørgsmål om kollektive præferencer (holdninger, adfærd), og det er sådan set den slags, en historiker vil forstå og forklare.N.s spørgsmål om vi har nogen god teori om dannelse af kollektive mindsets og deres indflydelse på adfærd er derimod særdeles ikke-trivielt og vigtigt. Mange samfundsforskere har forsøgt (Max Weber måske allervigtigst), men ingen har disket op med noget, der holder. Problemet er, at kravet kommer fra en adfærdsvidenskab (økonomi), der handler om mennesker, som ikke er programmerbare maskiner. Jeg ved ikke, om der kan findes nogen sådan teori, som ikke ender med at være løs i kanterne, altså humanistisk. N. har ret i, at “kultur” ikke er nogen forklaring. Også den kommer jo et sted fra. Men hvor?Steven Pinker, som én eller anden (N.?) med rette har rost, forsøger jo et nyoplag af en biologisk adfærdsbeskrivelse, som vel er sand nok, as far as it goes, men hvor langt går den? Kan Pinker forklare forskellene på Kina, Indien, islamiske samfund og Vesten? Næppe. Og igen, det er den slags forskelle, en historiker vil forstå.

  15. Foss: “… en “stor Chicago-oekonom” (hmmmm….) … “.Ok, ok, point taken, Foss, og teksten rettet til …

Skriv et svar til lundensis Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑