Hvad vil du gi' for en efterløn?

Jeg har på baggrund af en meningsmåling, som Catinét har lavet for CEPOS, lavet et lille dagsaktuelt notat om danskernes reformvilje.  Essensen er, at når man kæder betalingsviljen sammen med spørgsmålet om reform af efterlønsordningen, så falder opbakningen ganske betydeligt i.f.t. de meningsmålinger, hvor man blot spørger om, hvorvidt vælgerne støtter/ikke-støtter efterlønsordningen.

Kun en femtedel af vælgerne er villige til at betale i skat, hvad efterlønsordningen faktisk koster.  Dansk Folkepartis vælgere er de mest efterlønsbegejstrede, men kun halvdelen af dem vil betale i skat, hvad ordningen faktisk koster–resten free-rider …

5 thoughts on “Hvad vil du gi' for en efterløn?

  1. Niels A Nielsen

    Farmer har en god pointe. Mangel på arbejdskraft er isoleret set godt. Det lægger pres på virksomhederne for at øge produktiviteten og for selv at gøre noget for at opkvalificere arbejdsstyrken og i det hele taget tage sig godt af den knappe ressource:”Og endelig mener jeg at en af de mest effektivitetfremmende faktorer er mangel på arbejdskraft.Det gør det meget nemmere at rationalisere, når medarbejdere og deres fagforeninger kan se, at fyring ikke automatisk fører til ledighed.” og ledighed ikke til økonomisk ruin”, kunne man tilføje.Det er vanskeligt at argumentere for bevarelse af efterlønnen, men diskussionen har ikke de store langsigtede perspektiver. Mangler de gamles arbejdskraft for alvor, skal de nok komme i sving. Til gengæld mener jeg, at der er særdeles gode grunde (de rent biologiske ikke mindst)til at indrette et system, der gør det muligt rent økonomisk for familierne at tage sig af deres egne børn, mens de er små.Det at få børn straffes hårdt i et samfund uden økonomiske overførsler til børnefamilier. I øjeblikket sker der i Danmark en massiv økonomisk overførsel i form af tilskud til børnepasning i institutioner (intet gives til hjemmegående børnepassere), som jeg går ud fra punditokraterne generelt er imod. Dette spørgsmål har langt, langt større implikationer end denne lidt kedelige efterlønsdebat. Hvordan forholder I jer til den diskussion, der med Europas demografiske situation in mente optager politiske tænkere alt for lidt?

    Svar
  2. Lone

    Ikke en bønne! Jeg synes og har altid gjort det, at det er et mærkeligt misfoster af et begreb. Enten er folk i arbejde eller på pension eller understøttelse. Er man nedslidt skal man pensioneres, og det er nok DET der er problemet: Det er alt for svært at få pension for dem der virkelig har brug for den. Førtidspension lyder ikke helt så tillokkende som efterløn, så de aktive ældre skulle nok finde andre løsninger hvis det var alternativet. Hvis man vil trække sig tilbage for at spille golf, så må det være for egen regning, ikke?Erklæret socialdemokrat, beklager

    Svar
  3. Poul Højlund

    Og hvis vi så lægger det lille uskyldige spørgsmål til, om efterlønnen skal gælde alle eller fortsat kun skal være statens belønning for at stå i a-kasse, gad så vide hvad svaret bliver?Auken havde en kommentar i JP for et lille år siden med overskriften: Efterløn en menneskeret. Min konklusion i JP dengang: I følge Auken er kun a-kassemedlemmer mennesker.

    Svar
  4. Farmer

    Effektivitetsforbedring medregnet?Måske er det mig, men er der overhovedet nogen, der indregner den effektivetetsforbedring, der må forventes at ske over de næste år, indtil denne “ældrebølge” ruller ind over os?I dag er det som om der i debatten gåes ud fra at al teknologisk udvikling stopper i morgen.I min tidlige barndom pløjede vi med heste her på gården.Nu pløjer jeg det samme i timen, som man dengang var fire 10-timers dage om, og om få år er maskinerne til direkte såning så velfungerende, at pløjning formodentlig helt springes over.Den samme udvikling er formodentlig sket inden for andre erhverv.Glemmer man mulige rationaliseringer i den offentlige sektor?Glemmer man de mange, der er ansat, blot fordi en overenskomst siger det?(f.eks. 12 matroser på et skib, der med lethed kunne betjenes at 8).Det er muligt, at dette er medregnet, men det kommer efter min mening ikke med budskabet ud.Og endelig mener jeg at en af de mest effektivitetfremmende faktorer er mangel på arbejdskraft.Det gør det meget nemmere at rationalisere, når medarbejdere og deres fagforeninger kan se, at fyring ikke automatisk fører til ledighed.Der ud over kan gamle medarbejdere være udviklingsbegrænsende for organisationen. Jeg vil da om 15 år når jeg er 65 med stor sandsynlighed være stærkt udviklingsbegrænsende for mit landbrug, alene af den grund, at jeg opfatter alt hvad der ligger 5-10 år frem som “efter min tid”.Er der nogen økonomer, der har forsøgt at udregne samfundsværdien af denne “ungdommelighedsfaktor” eller den negative værdi af “oldingefaktoren”?

    Svar
  5. Søren P

    Jeg er helt med på at man skal kæde omkostningerne sammen med godet, når man vil vurdere opbakningen til det. Men når der spørges;”Efterløn finansieres delvist via skatterne. Hvor meget ville du så være villig til at betale ekstra i skat for at bevare den nuværende efterlønsordning?”og svarmulighederne er helt konkrete beløb. Er det da ikke lidt den samme asymmetri, som når der spørges om man skal bevare efterlønnen eller ej? Ville det ikke være et mere balanceret spørgsmål, hvis man spurgte, hvor mange penge man var villig til at betale om året for at bevare den nuværende efterløn på X antal kroner? Således at det er to konkrete beløbsstørrelser som respondenten skal veje op mod hinanden.Mvh Søren P

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.