Warning: Use of undefined constant W3TC_POWERED_BY - assumed 'W3TC_POWERED_BY' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/punditokraterne.dk/public_html/wp-content/plugins/google-webfont-optimizer/google-webfont-optimizer.php on line 342
Den franske syge — Mark II – Punditokraterne

Den franske syge — Mark II

Her på Punditokraterne gjorde jeg mig for nogle måneder siden lystig over alt det pomo-vrøvl (Deleuze, Foucault et al.) som det franske akademiske liv har været storleverandør af de seneste årtier.  Det afstedkom til min store tilfredshed en del fornærmede reaktioner (fx denne her (kig helt nede i bunden af bloggen)).

Jeg havde for nylig lejlighed til at besøge Frankrig, idet jeg gav seminarer på de to business schools, INSEAD i Fontainebleau og Haute Etudes Commerciale (HEC) i Paris Jeg blev da klar over at der er andre manifestationer af fransk akademisk liv, som med lige så stor ret kan kaldes "Den franske Syge." En af dem skal beskrives her.

Mine franske kolleger fortalte mig, at en del af deres studerende ikke var glade for at studere fx det såkaldte "CEMS-program," fordi dette kræver at de studerende tilbringer et semester på et udenlandsk universitet eller business school.  (Bemærk: Der er her tale om management-studerende som typisk er blandt de mere extroverte i studenterpopulationen!). De fortalte mig også at en nylig meningsmåling havde afdækket, at det ord flertallet af franske unge øjeblikkelig associerer med "globalisering " er "frygt."  Og de informerede mig om at ifølge en anden meningsmåling er det primære job-ønske blandt franske unge et job i staten.  Det skal sammenholdes med en nylig meningsmåling, der viste at Frankrig som det eneste land i EU har en majoritet, der er direkte fjendtlig over for "markedet."

Klassisk liberale er som bekendt karakteriseret ved en tyrkertro på at "ideas matter."  Nogle klassisk liberale har således advokeret for at økonomiundervisning bør indføres endog meget tidligt i skolen.  Ikke sandt, poderne kan da kun have godt af at lære lidt om offeromkostninger (når nu venstreorienterede politikere notorisk ikke forstår noget af dette både elementære og fundamentale princip).  Det skader heller ikke at kende lidt til statsbudgettet så man bedre kan afkode, hvordan politikerne sløser med borgernes midler.

Det et synspunkt jeg selv har været meget charmeret af.  Men der er grund til lige at huske på, hvem der bestemmer pensum og hvem der formidler dette.  "Økonomi" er mange ting, herunder socialistisk økonomi.  Og her er vi tilbage i Frankrig og den franske syge, Mark II. For ifølge en artikel i International Herald Tribune fra i søndags, "Economics, French-style," står det helt galt til dernede. Her er nogle udpluk:

"Danielle Scache tries to avoid using the term "capitalism" in her economics class because it has negative connotations in France.

Instead, she teaches her high school students about the market economy, a slightly less controversial term she started using last year after a two-month internship at the dairy giant Danone. That was an experience that did away with more than one of her own prejudices, she said.

"I was surprised to see that people actually enjoyed working in a company," said Scache, who is 59. "Some of them were more enthusiastic than many teachers I know."

"You know," she confided with a laugh, "in France we often think of companies, especially multinationals, as a place of constant conflict between employees and management."

This view of bosses and workers as engaged in an endless, antagonistic tug-of-war goes some way toward explaining the two-month rebellion against a new labor law."

"As Finance Minister Thierry Breton put it last week: "There is a significant lack of economic culture in our country."

"The question of how economics is taught in France, both at the bottom and at the top of the educational pyramid, is at the heart of the current crisis," said Jean-Pierre Boisivon, director of the Enterprise Institute, a company-financed institute that sponsors the internship program for economics teachers that Scache took part in.

"In France we are still stuck in 1970s Keynesian-style economics – we live in the world of 30 years ago," he said. "In our schools we fabricate a vision of society that is very different from the one that exists in other countries."

"And then there are the textbooks. One, published by Nathan and widely used by final-year students, has this to say on p. 137: "One must analyze the salary as purchasing power that you could not cut without sparking a deflationary spiral and thus higher unemployment." Another popular textbook, published by La Découverte, asks on p. 164: "Are there still enough jobs for everyone?" It then suggests that the state subsidize jobs in the public sector: "We can seriously envisage this because our economy allows us already to support a large number of unemployed people."

These arguments were frequently used on the streets in recent weeks, where many protesters said raising salaries and subsidizing work was a better way to cut joblessness than flexibility."

Det kunne måske give anledning til at nogen underkastede det lærebogsmateriale der anvendes i gymnasiet i DK til undervisning i økonomi i samfundsfag et eftersyn.  En opgave for CEPOS?

17 Kommentarer

  1. De danske skolebøger i gymnasiet, og i høj grad stort set alle lære i samfundfag, har ophøjet keynes til gud. Sørgligt men sandt. Nogle lærebøger kommer med (ikke altid posetive) fremstilling af markedet, og nogle få af dem har endda et afsnit om “problemerne ved velfærdsstaten”. Det værste er dog lærene. Tror ikke der sker noget før en ny generation af markedsvenlige gymnasielære afløser de nuværende.

  2. Peter Nedergaard

    12. april 2006 at 02:24

    Nogen burde sætte sig ned for at skrive den nøgterne, kradse bog med titlen “The Fall of France” om den gradvise forstening og “Argentina’isering” af dette land.

  3. Harry Manback

    12. april 2006 at 06:02

    Både i gymnasiet og på universitetet oplevede jeg i økonomiunvervisningen den klassiske klassifikation af monetaristerne som ‘de onde’ og ‘keynes’ som ‘den gode’. Monetaristerne blev nærmest bare nævnt for mangfoldighedens skyld, og for at give et indtryk af politisk objektivitet i undervisningen. – Der tror jeg ikke at Danmark er så forskellig fra Frankrig.

  4. Christian Bjørnskov

    12. april 2006 at 12:04

    Ja, så begynder situationen i Frankrig jo ligefrem at give mening! En lille ekstra observation herfra: Da min medforfatter på en række WTO-papirer præsenterede et af dem i Paris for et års tid siden, fik han følgende absolut uofficielle og anonyme besked efter mødet: Vi har det virkeligt godt med, at du præsenterer de her markedsvenlige, antiprotektionistiske resultater hernede. Hvis vi havde lavet den type forskning, var vores forskningsmidler øjeblikkeligt blevet taget fra os.I og med at bevillinger osv. er stærkt centraliserede i Frankrig, har politikere og centraladministration stor indflydelse på, hvad der forskes i og hvad der må konkluderes. Måske en ekstra bid forklaring på at Frankrig hænger fast i 30 år gammelt keynesiansk nonsens?

  5. Cepos ville nok gerne sponsere undersøgelser af lærebogsmaterialet hvis selskabet havde penge nok til det.Herfra – en ikke numerisk meget tjenende eller Cepos givende – skal der gerne lyde en opfordring til indsigtsfulde pensionister uden stort monetært behov til at gå igang med opgaverne.Der er klart behov for privat finansieret forskning på et utal af områder.

  6. Da jeg blev undervist i samfundsfag i gymnasiet, fik man nærmest det indtryk fra bøgerne at Keynesianismen var den dominerende økonomiske teori, og at monetarisme var en mere eller mindre forældet disciplin. Hvorefter man sad tilbage, dybt forundret over at så mange økonomer i verden prædikede det – herunder IMFs. Da jeg kom på universitetet og blev undervist i Mankiws neo-keynesianske bog, blev jeg ret overrasket over at finde ud af at monetarismen på lang sigt var den teori der havde fat i den lange ende, og at keynesianisme i bedste fald var et kortsigtet projekt. Siden da er jeg næsten kun blevet konfronteret med kritik af keynesianismen og dens begrænsninger – men vores politikere taler stadig i det samme gamle sprog om ekspansiv og aktiv finanspolitik. Hvis man virkeligt skal helt til universitetet for at finde ud af at det er noget vås, hvad skal der så ikke blive af det danske demokrati…?Konklusionen må være at “ideas matter, indeed”, og at det danske statsstyrede skolevæsen er et af de mest effektive våben at sprede dem med.Mvh

  7. Undertegnede kan så i øvrigt tilføje, at den rosenrøde beskrivelse af velfærdsstaten og Keynes desværre ikke kun praktiseres i samfundsfag – som jo er et valgfag man i det mindste kan vælge fra. I min gymnasietid for ikke så forfærdeligt længe siden, var mine oplevelser i fagene dansk og historie langt værre.I det meste af 3.g læste vi i dansk litteratur fra det 20. århundrede (vi havde samme lærer alle år, så forløbet var kronologisk) – vi fik set på socialistisk dansk litteratur (findes der andet?) og snakkede om postmodernismens mange glæder. Vi lærte at Rifbjerg var det ypperste inden for dansk litteratur, og at Hans Kirk var den førende danske forfatter i første halvdel af århundredet. I historie læste vi blandt andet et uddrag om efterkrigstiden, hvor der malende blev fortalt om “danskernes voksende efterspørgsel efter de gratis velfærdsydelser”.Gratis?Det var tider. Og det var fag man ikke kunne vælge fra. Den socialistiske ensretning finder sted på mange fronter, og det er bestemt ikke kun i samfundsfag der er en ideologisk slagside.Jeg tror grundlæggende at det er en fejl at forsøge at påvirke undervisningslitteraturen eller andre teknikaliteter inden for det offentlige system. En kulturkanon løser for eksempel ingenting, og ingen gymnasielærer skifter ideologisk ståsted fordi man brokker sig. Snarere tværtimod.Det ville derfor være spild af tid og penge for CEPOS at beskæftige sig med sådan noget. Mit råd ville bestå i, at man i stedet forsøgte at opstille nogle fornuftige modeller for liberalisering af undervisningssektoren og så overbevise den almindelige dansker om, at ingen unge mister noget ved at få frit valg til at undervises på den måde, de måtte finde bedst. Det der er nødvendigt er at overbevise danskerne om, at det frie valg i undervisningssektoren ville være at foretrække frem for den offentlige one size fits all løsning. Alt andet er bare lappeløsninger, og det virker ikke. Det har regeringen for længst bevist.

  8. Man kan koncentrere sig om de pensumkrav de er opstillet for de forskellige fag så vidt jeg ved. At der i opstillingen af disse krav kunne være drejninger eller åbenlyse tendenser som kunne have behov for modernisering eller udvidelser eller præciseringer må være oplagt; men det burde de udvalg og instanser der skal styre området vist allerede være opmærksomme på. I konkrete tilfælde burde sager kunne rejses i pressen og af politikere. Problemet er jo stadig at liberale ikke som sådan har mange repræsentanter blandt valgte politikere – som jeg ser situationen.

  9. Christian Bjørnskov

    16. april 2006 at 05:27

    Folkeskolen er ikke problemet her, selvom den der det på så mange andre områder. Gymnasiet, derimod, sætter varige spor i folks hoveder. Og her er de fleste samfundsfagslærere enten uddannet i 70’erne eller – og det skriver jeg med risiko for at påkalde mig nogle af mine kollegers vrede – uddannet på statskundskab, hvor undervisningen i nationaløkonomi hverken er særlig populær eller videre up to date. Den løsning, der synes at ligge mest lige for, er at indføre pensumkrav. Men det lugter jo at kanon, så tror vi på at det bliver accepteret? Forslag udbedes!

  10. Peter Nedergaard

    16. april 2006 at 08:34

    Mon ikke den franske særlige tilgang til undervisning i økonomi egenlig er ganske rationel og ikke begrundet i en særlig fransk indpodning i uddannelsessektoren: Når nu statslige jobs ifølge de unge selv giver den bedste og sikreste livsindkomst, er det da mest optimalt for lærerne, de studerende m.v. at betragte markedet med stor skepsis, at anse kapitalisme som en tvivlsom affære osv. Det er jo i netop i den ikke-markedsmæssige, statslige sektor, man tilstæber at skulle slå sine folder.Hvis ovenstående er rigtigt, ville en løsning være at gøre netop de statslige jobs langt mindre attraktive, men det er jo på kort sigt er helt urealistisk. På længere sigt kunne stramme offentlige budgetter muligvis hjælpe på problemet, hvilket på den anden side nok også er tvivlsomt inden for en realistisk horisont.Men tro på, at ny ideer (eller nye diskurser) om markedets fordele via undervisningssektoren skulle kunne bevæge sig op og ændre forholdene på samfundsplan, er det ikke en (ja, undskyld) meget fransk-diskursiv måde at tænke på?En attandent le crise economique de France.

  11. Undskyld mig, men mit bud er at 99% af de børn der forlader folkeskolen ikke har den fjerneste anelse om hvem Keynes er.Så ikke så meget grund til bekymring der.Og vi fik da også en vikar der var nyuddannet fra Tvind. Første projekt: “fagbevægelsens historie”. Det jeg husker var at Louis Pio tog imod pengene og rejste :-)Anyway, det er da rigtigt at skolesystemet i høj grad er venstresnoet, men folk har også en masse politisk baggage med hjemmefra.Alt i alt, skal det nok gå altsammen!/Limagolf

  12. At lærerne ikke er up to date er et problem, som primært skyldes status quo; at befolkningen har vænnet sig til, at der er én offentlig løsning, og at det er den eneste måde tingene kan gøres på. At centralisere yderligere vha. pensumkrav er ikke nogen løsning – det vil kun modvirke muligheden for på sigt for alvor at få markedet på banen.Når kvalitet, som nu, ikke er nogen væsentlig konkurrenceparameter, bliver resultaterne kort sagt derefter. Hvis man ønsker at sikre, at eleverne lærer det staten gerne vil have dem til at lære, er der ingen mere effektiv metode end centralisering. Hvis man ønsker at fjerne konkurrencen i undervisningssektoren, er der ingen mere effektiv metode end centralisering og læseplaner til at fjerne de enkelte gymnasiers mulighed for at differentiere sig.Bjørnskovs “løsning” minder om socialisternes (eller mere generelt: noget nær samtlige folketingsmedlemmers) generelle tilgangsvinkel til diverse problemstillinger: Den offentlige løsning virker ikke så godt som vi ville ønske det – vi må hellere regulere noget mere, så den virker bedre.Pensumkrav er ikke nogen løsning. Det som vi skal have på bordet, er mere konkurrence og mere privat initiativ.

  13. Jeg synes også at pensumkrav og centrale reguleringer på hvorledes der skal undervises på gymnasium og folkeskole er en skidt løsning – hvad enten det gælder undervisning i national økonomi eller eksamensformer. At sige at det er i gymnasiet at problemet ligger, og ikke så meget folkeskolen, er også forkert synes jeg. Det er ikke i økonomiundervisningen at problemet ligger som sådan, for det er i folkeskolen at man bliver opfostret i selve tankeformen bag de doktriner som man senere bliver præsenteret for i gymnasiet. Og man ville ikke æde det så råt, hvis man havde læst noget skønlitteratur i folkeskolen, hvor moralerne stred stærkt imod den gymnasiale litteraturs moralske maksimer. (f.eks. “no such thing as a free lunch” og andet i den boldgade.)Der er behov for differentiering – nu har jeg aldrig gået på privatskole, så jeg ved ikke hvordan det er der. Men problemet er vel at langt størstedelen af de danske folkeskoler og gymasier er statsejede – og dermed mere eller mindre homogene, både i deres reguleringer men også deres fagkulturer (alle er offentligt ansatte, og langt de fleste stemmer vel også gerne til venstre for midten – der er måske et par “borgerlige” radikale imellem…). Hvis det privatejede skolevæsen fyldte meget mere, ville man vel også sikre sig at flere forskellige verdenssyn blev repræsenteret…?Mvh

  14. For øvrigt kan jeg anbefale et essay af Terry Moe og J.E. Chub:Chubb, J.E. and T.M. Moe (1988), “Politics, Markets and the Organization of Schools”, American Political Science Review, Vol. 82, No. 4, pp. 1065-1087.Det er en sammenligning af offentlige og private skoler – den er rimeligt interessant, selvom den er lidt gammel. Selvom den måske lidt ukritisk accepterer det private system, og ikke efterlader et eneste argument for det offentlige. Man kan også kigge på hans bog “Schools, Vouchers and the American Public.”Mvh

  15. Christian Bjørnskov

    17. april 2006 at 06:38

    Min kommentar skal bestemt ikke læses som om jeg er glad for centrale beslutninger! Men som den danske hverdag nu engang ser ud – lærere i både folkeskole og gymnasium er overvejende radikale eller ventredrejede – tror jeg stadig, at en form for blød kanon er en rimelig ‘second-best’ løsning. Vi får ikke et mindre offentligt skolesystem de næste mange år, så hvorfor ikke prøve at gøre informationen, det udbreder, en anelse mere mangfoldig?

  16. CB: Det er der såmænd heller intet galt i at prøve på – selvom jeg tror det er skønne spildte kræfter.Du har muligvis ret i, at pensumkrav er en rimelig “second best” løsning, det er trods alt en af de relativt billige måder at prøve at ændre systemet i en bedre retning (vi har ikke spildt så mange penge på det, når det viser sig at være uden effekt).Politikerne kunne nok også, hvis de blev spurgt, blive enige om, at pensumkrav var “den løsning, der synes at ligge mest lige for”. Grunden til at jeg vendte mig så voldsomt mod din pragmatiske linje, var specifikke ovenstående vending. At det er “den løsning, der synes at ligge mest lige for”. For det er ikke politikere, der har fremført den – det er en fremtrædende liberal debattør.Pensumkrav er altså ikke den løsning, som bør ligge mest lige for for ret mange andre end politikerne. Det er her jeg er lidt nervøs. Hvis selv danske liberalister begynder at se pensumkrav og lignende løsninger som dem, der “ligger mest lige for”, så er der noget helt galt.Hvad mener du i øvrigt med “radikale ELLER venstredrejede”?

  17. Christian Bjørnskov

    19. april 2006 at 11:18

    US: Du har da helt ret. Pensumkrav er ikke den løsning, som ligger lige for for mit vedkommmende. Det er ikke et af den slags forslag, som man har en god ‘gut feeling’ ved. Men du har ret i, at den ligger lige for for de fleste politikere – og det er også pointen. Hvis man skal få politikere til at gøre noget, kan man lige så godt spille på de få strenge, de forstår.Mht. frasen “radikale eller venstredrejede”: Efter at have grint ud (det tog et stykke tid) skal jeg da indrømme, at den politiske korrekthed kom over mig, da jeg skrev det. På et lidt mere alvorligt plan, synes jeg måske ikke, det længere giver mening at tale om venstredrejet i en dansk politisk kontekst. Det er de jo allesammen.

Skriv et svar til Christian Bjørnskov Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑


Warning: Use of undefined constant W3TC_POWERED_BY - assumed 'W3TC_POWERED_BY' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/punditokraterne.dk/public_html/wp-content/plugins/google-webfont-optimizer/google-webfont-optimizer.php on line 342