Errare humanum est …

Skadefryd er ikke et særligt tiltalende menneskeligt træk.  Derfor skal man heller ikke hygge sig for meget over andres (regne-)fejl–sådanne kan man såmænd sagtens komme til at lave selv.  Ikke desto mindre så er der altså i denne Punditokrat-familie en helt særligt behagelig og glad påske-stemning over alle de små historier (og her og her), der tilnærmelsesvis kan få solen til at skinne lidt mere rart.

PS. Pudsigt nok optræder den slags solstrålehistorier vist slet ikke på dagbladet Politikens sider …  Så kan Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til gengæld regne lidt på disse tal.

6 thoughts on “Errare humanum est …

  1. Martin Rannje

    Hej,Jeg har et spørgsmål: er der nogen der kan svare mig på hvilke former for fattigdomsgrænser man normalt benytter til måling “fattigdom”, og hvordan de udregnes? Jeg er egentlig mest interesseret i EUs, FNs, USAs og Danmarks (hvis der da er en, og vi ikke bare benytter FN el. EUs). Og hvordan klarer de “fattige” sig i EU i forhold til USA – og Danmark? Dvs. hvor fattige er de…Den eneste jeg kender til er EUs, der udregnes som alle indkomster der er mindre end eller lig med 60% af EUs gennemsnitsindkomst. (så vidt jeg husker) En smart relativ måde at opgøre fattigdom, der vil sikre at kampen imod den aldrig vil ende – specielt når man benytter gennemsnit fremfor median, hvilket betyder at meget høje indkomster vil trække grænsen endnu højere op.Årsagen er at jeg for nylig blev præsenteret for det sædvanlige argument om at 30% af USAs befolkning lever under fattigdomsgrænsen – da jeg spurgte til hvilken en af dem, kunne vedkommende ikke svare…Mvh

    Svar
  2. Christopher Arzrouni

    USA opererer med sin egen fattigdomsgrænse. EU har ikke nogen fælles officiel fattigdomsggrænse. Og det har Danmark heller ikke (selvom SF har stillet forslag om det). Men man opgør typisk “lavindkomstgruppen” på to måder. Enten som personer, der har indkomster på under 50 eller på under 60 pct. af medianindkomsten.I Danmark har vi 4,5 pct. af befolkningen i lavindkomstgruppen defineret som dem under 50 pct. af medianindkomsten. Vi har 8,9 pct. i lavindkomstgruppen defineret som dem under 60 pct. af medianindkomsten.De personer, der har indkomster på under 50 pct. af medianindkomsten er typisk studerende og selvstændige (!) Dem er der vist ikke så megen grund til at have ondt af.Finansministeriet har i nogle undersøgelser særligt set på udviklingen i indkomster for personer i det 1. indkomstdecil (de laveste 10 pct.). Den gennemsnitlige indkomst i 1. indkomstdecil er i perioden 1993 til 2003 i gennemsnit vokset med 21 pct. svarende til en gennemsnitlig realvækst på 1,9 pct. årligt. Det er lige så meget som for befolkningen i øvrigt.Arbejderbevægelses Erhvervsråd bruger tal fra 1995 til 2003. I denne periode er den gennemsnitlige indkomst for personerne i 1. indkomsstdecil vokset med 0,2 pct. årligt. Det er lavere end for resten af befolkningen i den periode. Men læg mærke til en ting: De konkrete personer, der var i 1. indkomstdecil i 1995 er stort set alle kommet videre! (80 pct.) De konkrete personer, som var i første indkomstdecil i 1995 er siden kommet op i andre indkomstdeciler. De pågældende personer har i perioden frem til 2003 i gennemsnit fået fordoblet deres disponible realindkomster. Det svarer til en vækst på 9 pct. om året i perioden 1995-2003.

    Svar
  3. Johan Espersen

    Bogen “Cowboy Capitalism: European Myths, American Reality” af Olaf Gersemann har en lang og kritisk redegørelse for fattigdomsmålinger i USA og EU. Det er meget interessant.Som Christopher Arzrouni fint påpeger, så bliver fattigdom i Danmark (og Europa som helhed) oftest målt i relative termer, sådan at fattigdomsgrænsen er 50% af det pågældende lands medianindkomst. Udfra denne metode lever mindst 17% af USA’s befolkning under fattigdomsgrænsen (http://hdr.undp.org/reports/global/2003/indicator/pdf/hdr03_table_4.pdf), mens kun 7,5% lever under fattigdomsgrænsen i Tyskland. Problemet med denne sammenligning er bare, at det ikke er den samme fattigdomsgrænse, derfor kan man ikke udføre sammenligningen på fornuftig vis. Indkomsterne i USA er så høje, at en person tæt på medianindkomsten i Portugal ville være tæt på fattigdomsgrænsen i USA. Den relative fattigdomsgrænse fortæller altså intet konkret om forarmelse og nød, men er en i stedet en forholdsvis ubrugelig målestok. Synes jeg.Man burde hellere måle fattigdom udfra et mere absolut mål. Dette gør man for så vidt også i USA (http://www.census.gov/hhes/poverty/povdef.html). Personligt synes jeg ikke, at målet tager højde for andet end indkomst, hvilket kan resultere i, at resultatet er en anelse misvisende. Man burde have indregnet forbrug, reelt rådighedsbeløb, boligejerskab og betydningen af fødevarekuponer, NIT og Medicaid. Dette ville nok reducere antallet af fattige en smule, men næppe ændre på om fattigdommen er stigende eller ej. For uanset hvad, så er antallet af absolutte fattige ikke faldet konstant og jævnt i USA i løbet af de seneste 35 år, men derimod varieret imellem 10-15% af befolkningen. Umiddelbart virker dette ikke særlig storslået og man kunne sagtens foranlediges til at tro, at jeg delvist bekræfter din sparringspartners bastante udmelding. Men faktisk forholder det sig anderledes. En stor overvægt af de personer i USA som oplever fattigdom gør det kun i meget kort tid ad gangen. Dette afspejler primært det faktum, at USA modtager rigtig mange fattige og dårligt uddannede immigranter. For eksempel er tallet af latinamerikanske immigranter i USA steget fra 10 millioner til 40 millioner imellem 1973 og 2003. Disse immigranter starter som fattige, men efter et par dekader er de på det gennemsnitlige niveau. Dette kan tydeliggøres ved det faktum, at medianindkomsten per immigrant-husholdning som kom til USA efter 1989 var 32% lavere end den indfødte husholdnings gennemsnit, mens samme afstand for immigranter som kom til USA i 1980’erne var betydeligt mindre, nemlig 21%. Derudover var afstanden for immigranter som bosatte sig i USA i 1970’erne kun 6%, mens naturaliserede borgere kun var sølle 2% bagefter gennemsnittet. Pointen er, at antallet af fattige forekommer kun konstant, fordi USA modtager en massiv tilstrømning af indvandrere.Men læs Gersemanns bog. Den er forrygende, hvis man vil overbevise folk om, at “amerikanske tilstande” ikke er en entydig dårlig ting.

    Svar
  4. vivi andersen

    Hvor placeres Folkepensionister uden anden indkomst end selve Folkepensionen ?I et samfund som det Danske kan man vel kalde Folkepensionen for en form for overlevelsespenge – eller ?

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.