2008: Hillary Clinton mod George Allen V

Den neo-konservative journalist og kommentator Fred Barnes har i weekendudgaven af Wall Street Journal et interview med og portræt af senator George Allen (R-VA), som trofaste læsere vil vide, at nærværende punditokrat snart utallige gange (og ihvertfald længere end de fleste andre) har tippet til at ville blive Republikanernes præsidentkandidat i 2008.  (Jeg skal dog bemærke, at jeg på det seneste i stigende grad har hæftet mig ved senator John McCains (R-AZ) vellykkede strategiske manøvrer, mens et kandidatur for Rudy Giuliani eller Condolezza Rice omvendt ikke synes at have nogen gang på jorden.)*  I interviewet sammenfattes Allens grundsynspunkt således:

[He] disagrees with Mr. Bush on the scope of the federal government. The president accepts its size as a given and advocates using it for conservative ends. Mr. Allen says he has "a libertarian sense." He describes himself as more in sync with Thomas Jefferson and Ronald Reagan than with George Bush. "I'm one who dislikes limits. I don't like restrictions. I like freedom. I like liberty. Unless you're harming someone else, you leave people free."

For nærværende skribent lyder det ikke så ringe endda, men af interviewet fremgår det imidlertid også, at Allen i praksis har et relativt pragmatisk syn på, hvornår statslige indgreb i folks frihed alligevel er acceptable.  Om det skyldes manglende intellektuel konsistens eller er nødvendige pragmatiske hensyn foranlediget af meningsmålinger og fokusgrupper er svært at sige.  Uanset hvad, tror jeg allerede nu, at et godt gæt vil være, at medierne senest i 2008 vil fremstille Allen som en overfladisk, intellektuel letvægter, der primært taler i klichéer og soundbites.  (Lyder det iøvrigt bekendt?)

Og apropos Republikanerne og 2008, så har det næsten altid fortrinlige The Economist i denne uge hovedhistorie og leder om emnet, hvor man giver denne rammende karakteristik af partiets image: "The ideological shine has gone, too. The party of streamlined government has been gorging on legislative pork. A party that once prided itself on businesslike pragmatism has become synonymous with ideologically skewed ineptitude …"  I den forbindelse genfortælles bl.a. denne vittighed fra konservative kredse i USA om Republikanernes aktuelle "succes": Hvad er forskellen på "Titanic" og det Republikanske Parti?  I det mindste forsøgte "Titanic" ikke at ramme isbjerget …

At det tænksomme ugeskrift er kritisk overfor Bush og Republikanerne bør dog ikke misforstås som, at man er begejstret for Demokraterne.  Her er noget af, hvad lederen skriver om dét parti og dets politiske linie:

"Nowadays "the alternative to Bush" is a muddle of vacuous populism and meaningless slogans … Worst of all, the Democrats are marching backwards.

Take the party's economic policies. Mr Clinton stood for free trade and (after some retraining) a balanced budget. In 1993, 102 House Democrats, less than half the total, voted for the North American Free-Trade Agreement. Last year, only 15 Democrats defied the unions to vote for a smaller trade bill, the Central American Free-Trade Agreement. In the usually wiser Senate, only 11 out of 44 Democrats supported the bill, and John Kerry and Hillary Clinton were not among them. As for the budget, the Democrats' main criticism of Mr Bush's splurge is that he has not spent enough.

This, sadly, is symptomatic. Some Democrats are trying to unpick Mr Clinton's welfare reforms. Despite the party's rhetoric about protecting the poor, it has blocked most serious attempts to improve the schools poor children are condemned to attend. As for national security, the party seems to be veering ever further to the Michael Mooreish left. Two years ago, Mr Kerry savaged Mr Bush over Iraq, but talked relatively responsibly about a gradual withdrawal. Now the call from many of the party's leaders is to bring the troops home now—and hang the consequences for the region.

Familiar vested interests are sometimes at work. The Democrats' relationship with the teachers' unions is just as crony-ridden as (and even more damaging to America's long-term interests than) the White House's ties to Big Oil. But there is also something new eating away at the Democratic brain: fury at Mr Bush. And though Bush-bashing may be understandable, it also looks increasingly counterproductive. The risk for the Democrats is that, although Mr Bush will retire to Crawford in 2009, he will have defined them as an anti-Bush party—isolationist because he was interventionist, anti-business because he was pro-business. Mr Rove would love that. …

The real danger facing the Democrats is that they become a permanent minority party—a coalition that enjoys support from the super-rich, a few minorities and the working poor, but is out of touch with the suburban middle class, not to mention America's broader interests. Such a party might sneak a victory this year, thanks to Mr Rumsfeld et al, but then get hammered by, say, John McCain in 2008.

Two years ago, this newspaper narrowly favoured Mr Kerry's incoherence over Mr Bush's incompetence (see article). Since then, Republican incompetence has exceeded even our worst fears. How depressing to report that Democratic incoherence has soared too. America deserves better."

The Economist har også en længere artikel om Demokraternes (pauvre) udsigter hér.

* Intrade.com har p.t. McCain til 39,5 og Allen til 22,2, hvilket er en fremgang for begge og yderligere konsolidering af deres frontløber-positioner.  Til sammenligning ligger Giuliani på under 10 og Rice på det halve.  Hilary Clinton ligger fortsat uforandret suverænt i spidsen for det Demokratiske felt (ca. 45).

7 Kommentarer

  1. Hmmm …M.h.t. Hillary: Det er meget tænkeligt, at over 50 pct. af amerikanerne ikke er villige til at stemme på hende, men to andre centrale ting gør sig gældende: 1) Hun behøver _i første omgang_ ikke 50 pct. af samtlige vælgeres støtte for at blive Demokraternes kandidat (og det var, hvad mine bemærkninger er gået på); hun skal bare have en pluralitet af de delegerede i de Demokratiske primærvalg, og dét kan jeg næsten ikke se nogen mulighed for, at hun kan undgå at få. Hun er uden sammenligning den bedst organiserede, den mest ressourcestærke og den mest velkendte af de Demokratiske muligheder. 2) Hun behøver–som bekendt–ikke engang 50 pct. af samtlige vælgeres støtte for at vinde selve præsidentvalget; Lincoln og Clinton blev begge valgt med kun lidt under/lidt over 40 pct. af de _afgivne_ stemmer. Hvor stærkt, hun vil stå i 2008, vil afhænge meget af a) amerikansk økonomi på det tidspunkt, b) situationen i Irak og “krigen mod terror”, samt c) i hvilket omfang Republikanerne vil kunne stille med en kandidat, som vil kunne være én, der i) er så utvetydigt konservativ, at han/hun kan få kernevælgernes stemmer, men ii) “ikke så meget det gør noget” for midtervælgerne, og iii) ikke associeres for meget med Bush. Hvis økonomien “tanker”, og den udenrigspolitiske situation forværres yderligere, vil hvilken som helst Demokratisk kandidat stå bedre end nogen partiet har stillet med i mange år. (“Historien”–d.v.s. de lange linier–er efter min mening fortsat på Republikanernes side, men Bush-administrationen og kleptokraterne i kongressen har gjort deres til at svække denne styrke.)M.h.t. en Rice-Cheney udskiftning o.s.v.: Jeg tror mere på dét scenarie nu, end jeg gjorde for et år siden–men ikke nær nok til at jeg tror på, at det er sandsynligt. Rice er slet ikke vellidt nok blandt de mere ideologiske, konservative græsrødder til, at hun vil kunne være sikker på deres støtte. Skal man bede Cheney om at kaste sig på sværdet, skal man også være sikker på, at det er det værd.M.h.t. “Måske er det bare mig der drømmer, men hvor ville jeg dog gerne se hvordan de danske medier ville dække kapløbet mellem den magtfuldkomne Hillary Clinton og den sorte selfmade woman Rice. Gætter på MSM vil kaste deres støtte efter Hillary, det synspunkt er jeg nok ikke alene med herinde..”Det ville ikke være min drømme-match up, men det ville givetvis være blandt de mere interessante, og jeg deler helt din relative vurdering af de to, samt mediernes formodede præferencer. Sidstnævnte så man tydeligt, da Rice blev nomineret som udenrigsminister, hvor amerikanske venstreintellektuelle kommentatorer (pudsigt nok ikke mindst blandt African-Americans) karakteriserede Rice på måder, der kun kan anses for sjofle og tilnærmelsesvis racistiske.Men, men … altså: Som tingene tegner nu, gætter jeg fortsat på, at det 1) bliver Allen vs. Clinton, om end McCain vs. Clinton virker stadigt mere sandsynligt i betragtning af Giulianis fravær, og 2) at det simpelthen (på denne side af midtvejsvalget og før vi kommer hen i primo 2008) er 50-50 m.h.t. hvem af dem, der kan vinde i 2008.

  2. … et (knap så) vildt bud på den demokratiske nominering er Brian Schweitzer, guvernør i Montana.Det kræver dog lige, at han stiller op … men der er laaaang tid til 2008, og hvem havde hørt om Bill Clinton i 1989?Han har street cred på både højre og venstre side af midten, er veluddannet men ikke nogen højrøvet venstreorienteret østkyst snob (eller noget 🙂 ), har personlig erfaring som privat erhvervsdrivende og landmand – og så er hans hund enormt nuttet.Desuden udløber hans guvernørsæde i 2008. Det eneste, der taler imod, er at han ikke har været fuldtids karrierepolitiker hele sit liv.Det var her, man læste det først.

  3. Jeg er helt enig med MRSOPRANO i, at det er nærmest utænkeligt at over 50% af amerikanerne er villige til at sætte deres kryds ved Hillary Clinton (thank God for the midwest :-). Men vi er stadig en to tre stykker her i Danmark, der håber på at Condi lever op til sit potentiale og for alvor blander sig i kapløbet om at blive USA´s næste præsident. Hvad siger Kurrild, er det helt utænkeligt at Cheney inden næste valg opgiver sin post som vicepresident for at gøre plads til Condi på posten? Sker det vil hun jo være den logiske kandidat til at efterfølge Bush. Dette kunne måske også give hende det boost hun mangler, hvilket de sløje tal i artiklen vidner om.Måske er det bare mig der drømmer, men hvor ville jeg dog gerne se hvordan de danske medier ville dække kapløbet mellem den magtfuldkomne Hillary Clinton og den sorte selfmade woman Rice. Gætter på MSM vil kaste deres støtte efter Hillary, det synspunkt er jeg nok ikke alene med herinde..God søndag.Venligst/Mark

  4. Jeg tror ikke på Hillary. Det er simpelthen utænkeligt at tilstrækkelig mange amerikanere sætter deres kryds ved den hejre – og det ved hun godt. Jeg så for nylig en meningsmåling der viste at >50% af vælgerne betragtede det som udelukket at de nogensinde ville stemme på fru Clinton.Derimod tror jeg stadig på Giuliani – men måske man har en tendens til at sætte sin lid til dem man synes bedst om :o)

  5. Nej, det er det med at være professionel karrierepolitiker fra barnsben – man skal nok være lidt skør for at stille op i det game.På den anden side, som Sir Humphrey belærte Jim Hacker: Hvis der er nogen, der spørger, om du er interesseret, så benægt! benægt! benægt! ;-)Men Schweitzer har den store fordel, at der ikke er nogen, der kan skyde hans voting record i Senatet i stykker med absurd statistik – så om “ikke andet”, så tror jeg på ham som en realistisk kandidat som running mate til posten som Veep; der er ikke mange demokratiske politikere, der kan mønstre samme street cred blandt centrum-højre vælgerne, som han kan. Han kan afmontere frygten for de ekstreme miljøforkæmpere, og så er han jo fra fly over country – han kan tage en skovmandsskjorte på, hænge geværet over skulderen og gå på jagt, uden nogen kan komme efter ham og beskylde ham for at være taget på photo op safari af den grund …

  6. Bortset fra at Schweitzer nærmest er ved at falde ned af stolen af grin når nogle nævner ham som præsidentkandidat er det et meget godt bud. Men med al sandsynlighed skal den demokratiske kandidat findes i feltet Clinton, Warner eller Bayh med Kerry og Edwards som far outsidere.

  7. Jeg ved godt, man ikke burde læse NewsMax, men engang imellem har jeg bare brug for et fix. Om Rudy Giuliani: http://www.newsmax.com/archives/ic/2006/4/27/85855.shtml?s=et

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑