T.A.N.S.T.A.A.F.L.

Som alle Milton Friedman-fans (og alle læsere af Robert Heinleins roman The Moon Is A Harsh Mistress) vil vide, så … There Ain’t No Such Thing As A Free Lunch.  Nogle steder betyder det bare, at nogen spiser den, mens skatteyderne spiser regningen.  Her er klip fra en historie af Dan Bjerring, “Offentlig frokost koster 10 mia. kr.”, fra Erhvervsbladet (som vist ikke er tilgængelig på nettet, men oprindeligt kommer fra I dag: Industriens Dagblad):

[Den] danske arbejdsstyrke [ville] tælle 70.000 flere i 2015, hvis offentligt ansatte blev lige så længe på arbejdsmarkedet som privat ansatte. Det viser en beregning fra Dansk Industri. Men hvad nu, hvis de offentligt ansatte arbejdede lige så mange timer, som ansatte på det private arbejdsmarked?

De offentlige overenskomster lyder på 37 timer ugentlig inklusive frokostpauser, mens DA-LO overenskomsten lyder på 37 timer ugentlig eksklusive frokostpausen. Altså arbejder store dele af den offentlige sektor 2,5 time mindre ugentlig i forhold til privatansatte.
Danmarks offentlige sektor er en af de dyreste i OECD landene med omkring 33 procent af arbejdsstyrken.

34,5 times arbejdsuge
Arbejdstid for tjenestemænd i staten gældende fra 24. marts fremgår det, at arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet. Dermed er den reelle ugentlige arbejdstid altså på nær 5 minutter nede på 34,5 time.

Omregnet i fuldtidsstillinger er der i den kommunale sektor omkring 300.000 personer omfattet af denne eller en lignende aftale. Cirka 100.000 i den kommunale sektor har stort set samme aftaler, som er gældende på det private arbejdsmarked. Dertil kommer omkring 140.000 amtsansatte – hvoraf mindst 120.000 ansatte er med arbejdstid inklusive frokost – og 160.000 ansatte i staten. Af dem har cirka 155.000 frokosten betalt.

Det har ikke været muligt at få at vide, hvor mange af de ansatte i staten, der er omfattet af samme regler, som i kommunerne, men antages det, at det alt i alt er cirka 500.000 offentligt ansatte (300.000 i kommunerne, 120.000 i amterne og 80.000 i staten), der er omfattet af pågældende arbejdstidsregler – og det er sandsynligvis lavt sat – betyder det, at der ugentlig anvendes cirka 1.250.000 arbejdstimer på frokostpauser.

Dyr frokost
Det svarer til cirka 40.000 stillinger. Omregnet i løn, hvis det antages, at den gennemsnitlige løn for disse er 250.000 kroner, svarer det til, at der årligt i den offentlige sektor holdes frokost for 8,5 milliarder kroner. …

Uhensigtsmæssigt
Cheføkonom for Cepos, Mads Lundby Hansen, understreger over for Industriens Dagblad, at i en situation, hvor der opstår mangel på arbejdskraft, er det ikke hensigtsmæssigt, at offentligt ansattes ugentlige effektive arbejdstid er 2,5 time kortere end arbejdstiden på det private arbejdsmarked. Det fjerner reelt arbejdskraft fra den private sektor, der skal bruge arbejdskraften til at sikre samfundets generelle vækst.

Han opfordrer derfor finansminister Thor Pedersen og Kommunernes Landsforening til i forbindelse med de kommende overenskomster at sikre en længere arbejdstid, eksempelvis ved at de offentlig ansatte får en arbejdstid på 37 timer ugentlig eksklusive frokostpause.
Skulle det indebære en højere løn, understreger Mads Lundby Hansen, at det skal ske uden budgetmæssige konsekvenser.

Merudgiften for det offentlige skal hentes hjem igen gennem et lavere personaleforbrug som direkte effekt af højere arbejdstid samt primært ved naturlig afgang. Pointen er, at når de nuværende medarbejdere arbejder flere timer, er der brug for færre medarbejdere i den offentlige sektor. Dermed frigøres der arbejdskraft til den private sektor, der i øjeblikket oplever stigende mangel på arbejdskraft.

Andre ville måske mene, at den største risiko var, hvis skatteyderne faktisk fik den mængde arbejde fra den offentlige sektor, man reelt betaler for … 😉

11 thoughts on “T.A.N.S.T.A.A.F.L.

  1. Kasper

    Jeg synes nu, denne debat er lidt mystisk.1) Betalt frokost er ikke noget, der er dumpet ned i skødet på off. ansatte. Det er noget, man har forhandlet sig frem til i de løbende overenskomstforhandlinger, på bekostning af andre fremgange, fx lønstigninger, ekstra ferie, kortere arbejdstid, betalt telefon etc. Det er bl.a. en af årsagerne til, at off. ansatte får lavere løn end privatansatte.2) Det vil koste ca. 7 pct. i lønstigning, hvis de 29 minutter, man har betalt frokost i dag, skal re-konverteres. Og mon ikke de off. ansattes fagforbund vil kræve en del mere end bare direkte konvertering, dvs. måske 8-10 pct. ekstra? Hvor skal de penge hentes – hvis man altså vel at mærke ikke vil hæve skatterne? For der er vel ingen, der tror, at det vil være omkostningsneutralt – eller hvad?

    Svar
  2. Limagolf

    Det er da herligt sådan at se liberalister plædere for brud på en kontrakt indgået frivilligt mellem arbejdsgivere og arbejdstagere:-)Desuden har dele af det private arbejdsmarked (f.eks. arkitekter, der er ingen forskel) betalt frokost og andre steder er der vist defacto betalt frokost.Så her skulle CEPOS vist gøre sit hjemmearbejde bedre.Desuden er der mange offentligt ansatte der arbejder mere end 37 timer om ugen. Desværre bliver man normalt tvunget (!) til at afspadsere i stedet for at få pengene udbetalt./Limagolf

    Svar
  3. anonym

    Jeg kan tilslutte mig den sidste sætning. Det er en god ting at eksempelvis skatteopkræverne og institutioner, der producerer kollektivistisk propaganda bliver betalt for at holde frokost i stedet for at arbejde.

    Svar
  4. Repsak

    Jeg tror, Limagolf skal gå ind og læse artiklen på http://www.idag.dk før han beskylder nogen for at ville bryde frivillige aftaler.Arbejdstid for tjenestemænd i staten gældende fra 24. marts er i følge Dan Bjerrings artikel nede på ca. 34,5 time. 500.000 offentligt ansatte (300.000 i kommunerne, 120.000 i amterne og 80.000 i staten) er omfattet af de pågældende arbejdstidsregler, hvormed der ugentligt anvendes cirka 1.250.000 arbejdstimer på frokostpauser. Det svarer til cirka 40.000 stillinger. Omregnet i løn, hvis det antages, at den gennemsnitlige løn for disse er 250.000 kroner, svarer det til, at der årligt i den offentlige sektor holdes frokost for 8,5 milliarder kroner.CEPOS’ pointe er i følge artiklen, at i en situation, hvor der er mangel på arbejdskraft, er det ikke hensigtsmæssigt, at offentligt ansattes ugentlige effektive arbejdstid er 2,5 time kortere end arbejdstiden på det private arbejdsmarked. Det fjerner reelt arbejdskraft fra den private sektor, der skal bruge arbejdskraften til at sikre samfundets generelle vækst.Der er ingen, der opfordrer til at bryde aftale, men kun til at tænke sig om.

    Svar
  5. JR

    “1) Betalt frokost er ikke noget, der er dumpet ned i skødet på off. ansatte. Det er noget, man har forhandlet sig frem til i de løbende overenskomstforhandlinger, på bekostning af andre fremgange, fx lønstigninger, ekstra ferie, kortere arbejdstid, betalt telefon etc. Det er bl.a. en af årsagerne til, at off. ansatte får lavere løn end privatansatte.”Og pointen i artiklen er så, at det offentlige har en interesse i at få forhandlet den ugentlige arbejdstid op til 37 timer igen.”2) Det vil koste ca. 7 pct. i lønstigning, hvis de 29 minutter, man har betalt frokost i dag, skal re-konverteres. Og mon ikke de off. ansattes fagforbund vil kræve en del mere end bare direkte konvertering, dvs. måske 8-10 pct. ekstra?”Det vil de naturligvis. Arbejdsgiverne vil formentlig tilbyde mindre. Sagen er, at i en forhandlingsløsning forsøger man at nå et kompromis der er til fordel for begge parter. Hvis frokosten udgør ca. 7% af lønnen vil værdien af det ekstra arbejde der udføres ved at fjerne den betalte frokost også udgøre 7% plus den effekt, at folk bliver dygtigere til deres arbejde (øvelse gør som bekendt mester). Den reelle værdi af at fjerne den betalte frokost vil derfor efter min vurdering være lidt mere end de 7%. Dette provenu kan lønmodtagerne så skrabe til sig.”Hvor skal de penge hentes – hvis man altså vel at mærke ikke vil hæve skatterne? For der er vel ingen, der tror, at det vil være omkostningsneutralt – eller hvad?”Som der står i det oprindelige indlæg kan de hentes ved afgange i den offentlige sektor. Det er klart, at hvis folk arbejder mere er der brug for færre hænder til at udføre samme arbejde.

    Svar
  6. Kasper

    JR skriveR: “Og pointen i artiklen er så, at det offentlige har en interesse i at få forhandlet den ugentlige arbejdstid op til 37 timer igen.”Har vi nu det?Hvis off. ansatte bare ville acceptere de 7-10 pct. ekstra i løn, så måske ja. Men som bekendt er frihed et skattefrit gode – og hvis man i stedet skal have løn, der beskattes, så tror jeg de fleste off. ansatte vil mene, at så skal der skæppes ekstra godt i lønningsposen.Det er nemt at sidde ved et skrivebord og udtænke den slags. Men prøv du at komme til en overenskomstforhandling. Der er det ikke helt så let at komme igennem med den slags gratis.Og at hente pengene ind ved at fyre 40.000 off. ansatte tror jeg heller ikke gør det lettere at overbevise fagforeningerne for de off. ansatte om, at det er en aftale, de sådan lige skal tage.Så alt i alt: Tåbelig debat overhovedet at bruge krudt på at diskutere.

    Svar
  7. Martin Rannje

    Du har nok ret i at det er “tåbeligt” at tro at offentlige fag-organisationer vil gå med til at acceptere at offentligt ansatte skal arbejde hårdere. Men man kan jo umuligt tale om “frie aftaler” når vi taler om ansatte, hvor langt de fleste arbejder for et statshåndhævet monopol.Det er blot et bevis på hvilke forhold man kan forhandle sig frem til, når man står som eneste alternative forhandlingspartner på sin side af bordet – på et frit marked ville overenskomsterne næppe ende med at se sådan ud.Desuden er den offentlige sektor i DK ineffektiv, selv i sammenligning med offentlige sektorer andre steder i verden – så det er åbenbart muligt at forhandle sig frem til nogle bedre overenskomster andre steder.Mvh

    Svar
  8. Martin Rannje

    Er er de offentlige fagforeninger ikke monopoliserede i “peak-organizations” som de er i så mange andre brancher i DK…? Men du har da ret i at arbejdsgiver er et monopol.Mvh

    Svar
  9. JR

    “Hvis off. ansatte bare ville acceptere de 7-10 pct. ekstra i løn, så måske ja. Men som bekendt er frihed et skattefrit gode – og hvis man i stedet skal have løn, der beskattes, så tror jeg de fleste off. ansatte vil mene, at så skal der skæppes ekstra godt i lønningsposen.”Du har naturligvis ret i, at en høj (marginal) skat på arbejde sænker incitamentet til at arbejde. Jeg har dog svært ved at se hvorfor det skulle være anderledes for de sidste 2.5 timer om ugen end for de første 35 timer (med mindre du hentyder til, at mellem- og topskatten er for høje).I så tilfælde gør det offentlige jo også en god handel selv om de giver mere i løn eftersom en højere marginalskat det resulterer i at en større procentdel af lønnen betales tilbage i form af skattekroner.”Det er nemt at sidde ved et skrivebord og udtænke den slags. Men prøv du at komme til en overenskomstforhandling. Der er det ikke helt så let at komme igennem med den slags gratis.”Nej, det foreslog jeg heller ikke. Og jeg er heller ikke mere blåøjet end, at jeg ikke regner med at det kan gennemføres som en generel ændring af overenskomsterne. Man kan imidlertid forestille sig andre løsninger, der giver medarbejderne i det offentlige bedre mulighed for at vælge at arbejde mere for flere penge hvis de ønsker det.Derudover er der jo andre løsninger på problemet som f.eks. øget udlicitering og salg af offentlige virksomheder.”Og at hente pengene ind ved at fyre 40.000 off. ansatte tror jeg heller ikke gør det lettere at overbevise fagforeningerne for de off. ansatte om, at det er en aftale, de sådan lige skal tage.”Nu er der jo ingen der har krævet, at en sådan aftale skal indføres på en dag. En overgangsperiode på et par år vil formentlig sikre, at det kan lade sig gøre ved naturlig afgang.”Så alt i alt: Tåbelig debat overhovedet at bruge krudt på at diskutere.”Det har du naturligvis lov til at mene. Jeg synes, at det er et stort problem, at den lave arbejdstid for offentligt ansatte gør, at vi som samfund mister har 40.000 årsværk i forhold til hvis offentligt ansatte har arbejdstider som på det private arbejdsmarked.

    Svar
  10. David G

    Det er en helt surreel debat.Der er da vel ingen, der tror, at der findes en maalbar maengde “arbejde”, som offentligt ansatte foretager, og som varer 34,5 eller 37 timer ugtl.Arbejdsmaengden vil til enhver tid tilpasse sig den til raadighed vaerende tid. Parkinsons 1. lov.Det meste af det offentligt ansatte foretager sig er, vil de fleste herinde nok mene, enten overfloedigt, skadeligt eller ineffektivt gjort. Det er derfor ganske uinteressant med deres frokostpause. Det interessante ville vaere at definere hvad der boer vaere offentlige opgaver og saa faa dem gjort uanset tidsforbrug/uge.Ioevrigt kan jeg som fhv midlertidig offentligt ansat i DK forsikre alle om, at der absolut intet frivilligt er ved ansaettelseskontrakter. De er centralt styret af “overenskomster” som uvedkommende personer har aftalt med hinanden. Arbejdsgiver og tager har intet reelt raaderum til at skrive deres egen kontrakt.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.