Ugens citat: Galbraith om USSR anno 1984

Ugens mest afdøde venstreorienterede økonom skrev i 1984 følgende om Sovjetunionens daværende økonomiske styrke:

“That the Soviet economy has made great material progress in recent years is evident both from the statistics … and from the general urban scene … One sees it in the appearance of solid well-being of the people on the streets, the close-to-murderous traffic, the incredible exfoliation of apartment houses, and the general aspect of restaurants, theaters, and shops … Partly, the Russian system succeeds, because, in contrast with the Western industrial economies, it makes full use of its manpower.”

Hat-tip: Adam Smith Institute blog.

20 thoughts on “Ugens citat: Galbraith om USSR anno 1984

  1. Niels A Nielsen

    Den sidste sætning er dog den værste. Det sovjetiske system udnytter sin arbejdskraft fuldt ud i modsætning til det vestlige, mener han – i 1984 – indskrivende sig blandt de ideologisk besatte og derfor døve og blinde fellow travellers. Blind høne finder dog også et korn: “The only function of economic forecasting is to make astrology look respectable.”

    Svar
  2. David G.

    Ak ja ak ja. Allerede i 1965, da han var ambassadør i Indien (og stor tilhænger af Gunnar Myrdals “Asian Drama”-tese om at udvikling bør ske ved at forhindre frihandel og fremmede investeringer (= imperialisme) og ved at satse på “autonomous development”), allerede dengang spåede han at USA og USSR ville “converge” i en fælles teknokratisk samfundsform. Han er altså også far til konvergenstesen.At han og William F. Buckley var hjertevenner er nok det mest forsonende træk ved ham.

    Svar
  3. Søren P

    ad NAN”Blind høne finder dog også et korn: “The only function of economic forecasting is to make astrology look respectable.” “Jeg kan forstå, at du baserer din viden om økonomiske prognoser på en nu afdød 97-årig keynesianer? Du kan evt. besøge; http://www.dreammodel.dk/ for at få et lidt mere nutidigt indtryk af modellering af økonomien.Der er masser af muligheder for at forbedre prognoserne og det kunne da være sjovt, hvis keynesinianerne ville komme med en reel verificerbar udfordring og ikke blot en masse tom retorik. (ja der tænkes bla. på Jesper Jespersen)

    Svar
  4. Rune Toftegaard Selsing

    Søren P:Ja DREAM kan eksempelvis forudsige at arbejdsløsheden vil stige fra 4,8 i 2010 til 5,0 i 2040 og igen stige til 5,2 i 2060.Fantastisk…

    Svar
  5. Søren P

    Rune:Det er jeg temmelig sikker på DREAM ikke kan. Men modellen kan give det bedste bud på hvad arbejdsløsheden vil være, givet at modellen og forudsætningerne er rigtige. Jeg forstår heller ikke rigtigt, hvad alternativet til at forsøge at give det bedste bud på fremtiden er?

    Svar
  6. Rune Toftegaard Selsing

    Søren P:Det er tåbeligt, at give den slags prediktioner på arbejdsløsheden. Der er ikke tale om noget “bedste bud”. Det er ganske enkelt ubrugeligt.

    Svar
  7. Søren P

    Rune:Ja, det er det keynesianerne plejer at sige, men jeg synes ikke at kunne få et bud på et alternativ. Mht. prediktionerne på arbejdsløsheden er det vel blot et resultat af, at man tager modellen seriøst. Så jeg må spørge hvad man fra velfærdskommissionen ellers skulle svare, når politikerne spørger om samfundsmodellen, som vi kender den idag er holdbar? (Jeg formoder, at det er fra deres rapport tallene stammer)

    Svar
  8. Rune Toftegaard Selsing

    Søren P:Jeg er ikke udpræget keynesiansk. Tallene stammer fra en forelæsning på mit studium: http://www.econ.ku.dk/lpo/micro3-S06/DREAMpresentation02032006.pptSe 4. sidste slide. At gætte arbejdsløsheden i 2020 kan ikke lade sig gøre. Hvis man er Velfærdskommission og skal komme med et fornuftigt svar omkring arbejdsløsheden, så vil det være at politikerne skal fjerne arbejdsløshedsskabende elementer som høje overførselsindkomster og i det hele taget statslig interventionisme.

    Svar
  9. Søren P

    Rune:Det var vel for så vidt også hvad de foreslog på mange områder. Og modellen blev så brugt til at holde styr på, at de ændringer de foreslog trak i den ønskede retning (øget arbejdsudbud osv) Jeg har et link, der meget godt beskriver tankerne bag RE-modellerne; http://www.econ.ucl.ac.uk/downloads/denardi/Sargent_Interview.pdf (gem det til en regnfuld aften)Og så lige til sidst – når du siger et fornuftigt svar omkring arbejdsløsheden vil omhandle overførselsindkomster osv. Har du så ikke samtidigt sagt at man – alt andet lige – KAN sige noget om arbejdsløsheden i 2020?(jeg undskylder hvis jeg har misset en pointe mht til dit link – men jeg har desværre ikke powerpoint lige her, hvilket, jo, er lettere pinligt)

    Svar
  10. Rune Toftegaard Selsing

    Søren P:Jeg har læst om RE-modeller, og finder dem ikke særlig fascinerende. Og svaret omkring arbejdsløsheden var ment som polemik, eftersom jeg tvivler, at de der forstår DREAM (de kan tælles på én hånd) ville påstå, at den kunne sige noget som helst meningsfyldt om arbejdsløsheden i 2020. (eller 2007 for den sags skyld). Alligevel vælger de at udskrive den, og det er tåbeligt. Det er de samme personer, der siger at væksten vil være så og så meget i 2006, men bekvemt glemmer at sige, at det er plus-minus 2 procentpoint…Min pointe omkring overførselsindkomster var, at de skaber arbejdsløshed. Men da ceteris-paribus-betingelsen ikke gælder i virkeligheden, er det rene skud i tågen at prediktere arbejdsløsheden.

    Svar
  11. Søren P

    Vi taler muligvis forbi hinanden – jeg hævder ikke, at man kan give et præcist punktestimat af alt. Men hvis man siger at overførselsindkomster skaber arbejdsløshed, så vil det også være forventeligt at arbejdsløsheden falder, hvis man sætter niveauet ned. At der så kan ske alt muligt, der gør at arbejdsløsheden stiger alligevel, er vi ikke uenige om. Torben M Andersen har desuden gentagne gange påpeget, at der er mange usikkerheder forbundet med udregningerne, og at man vil skulle revidere modellen mange gange. Men det er samtidig en pointe, at ligemeget om man vælger at gøre noget eller ikke gøre noget, jamen så har det forventede effekter imorgen. Så jeg forstår altså stadig ikke hvad alternativet er.

    Svar
  12. JR

    “…jeg hævder ikke, at man kan give et præcist punktestimat af alt.”Det er jo også en umulig opgave. Ikke-lineære systemer kan per definition ikke forudsiges ret langt ud i fremtiden. Det man derimod ofte kan sige noget om er deres statistiske respons på ændringer i grænsebetingelser mm.Når Dream-modellen udregner en stigning i arbejdsløsheden er det således formentlig et statistisk bedste bud (på f.eks. middelværdien). Den store interne variabilitet i systemet er ganske enkelt kun interessant i den sammenhæng som et statistisk estimat af selvsamme.Nu er jeg ikke økonom, men hvis ovenstående beskrivelse af Dream-modellen er korrekt, så skal man jo undersøge modellens statistiske beskrivelse af økonomien – altså f.eks. hvor godt den forudsiger gennemsnit og varians af forskellige parametre (og så kan de nævnte +-2% fra Rune Selsings indlæg jo være et godt estimat – det kan jo undersøges).

    Svar
  13. Rune Toftegaard Selsing

    Søren P:Selvfølgelig bliver Torben M, der næppe heller forstår modellen til fulde, nødt til at erklære, at den er forbundet med store usikkerheder. Erfaringen taler jo for, at de aldrig rammer rigtigt. Og der behøver ikke være noget alternativ.

    Svar
  14. Søren P

    Rune:Jeg kan forstå man ikke kan forvente noget som helst om ting der sker i fremtiden? I så fald vil det være temmeligt absurd at træffe en belutning om noget som helst.

    Svar
  15. Joern E. Vig

    John Kenneth Galbraith var et almindeligt klokkefår, der forsøgteat efterligne sit store forbillede John Maynard Keynes i ét og alt. Når han faldt over uforståelige huller hos Keynes, reelle eller blot uforståelige for Galbraith, skrev han altid følgende forklaringsstump i sin egen gennemgang “om hullet” :”DET LIGGER I TEKNOSTRUKTUREN”Det er Vestens dyrkelse af J. M. Keynesog sågar ham, der burde bekymre.

    Svar
  16. JR

    “Selvfølgelig bliver Torben M, der næppe heller forstår modellen til fulde, nødt til at erklære, at den er forbundet med store usikkerheder. Erfaringen taler jo for, at de aldrig rammer rigtigt.”Du misforstår tilsyneladende hvad en model som DREAM egentlig udregner. Den giver ikke en specifik prognose på hvordan det kommer til at se ud et givent år. Den kommer derimod så vidt jeg lige kan læse med et statistisk bud på situationen.Et simpelt eksempel på et ikke-lineært system er Lorenz-attraktoren:http://en.wikipedia.org/wiki/Lorenz_attractorI dette system er det ligeledes umuligt at lave prognoser ret langt ud i fremtiden. Man kan imidlertid godt sige noget kvalificeret om den overordnede effekt af ændringer på parametrene (sigma, rho og beta) i modellen (som i DREAM svarer til rammebetingelser).Dermed ikke et ord sagt om hvor præcis DREAM-modellen er i sin statistiske beskrivelse af virkeligheden.

    Svar
  17. Martin Rannje

    Hey,Er pointen med DREAM ikke netop at det IKKE er en model baseret på statistiske estimater, men derimod en “ligevægts-model”?

    Svar
  18. Bibliotekaren

    Berlingske Tidendes store “borgerlige” kommentator, Claes Kastholm Hansen, kalder i dag Galbraith for en af sine helte (http://www.berlingske.dk/grid/kultur/artikel:aid=744764). En hurtig søgning på Infomedia viser, at det er tredje gang, han omtaler Galbraith. Han har aldrig omtalt Milton Friedman, F. A. Hayek eller Ludwig von Mises. Formentlig har han aldrig læst dem, men Galbraith var pensum i hans ungdom i 70erne, og det hænger han stadig fast i.Det er sandelig noget farligt noget, det der borgerlige Danmark!

    Svar
  19. Joern E. Vig

    Ligevægts-model eller hvad som helstAlle samfundsvidenskaber bygger på en tilskåret, tænkt virkelighed som er præmisserne, og det er heri problemet består. Nogle modeller kan så vise sig at ramme virkeligheden bedre end andre…især når de peger fremad, fordi erfaringen så vil vise sandheden.Tager du Charles Darwins naturhistoriske model,som han endog selv indrømmede at have skrevet om for tidsånden, så pegede den bagud.Så bliver den til en slags religion,der aldrig giver sandhedsværdi fra sig,hvis det lykkes at bilde tilstrækkeligt mange den ind.Den der fremsætter en påstand om teori’s virkeligs-bæredygtighed skal bevise dette. Darwins kan aldrig bevises. Al efterfølgende såkaldt brugbarhed er i princippet induktion.Teori er teori – virkelighed er noget andet.m.v.h.Joern E. Vig

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.