Mandag Morgen Watch II

Min med-punditokrat Nicolai Foss har inviteret til en lidt mere konsekvent inspektion af Mandag Morgen. Det finder jeg ret beset betimeligt, da enhver kan forvisse sig om, at dette ugebrev aldrig løber tør for sludder, selv om en blind høne naturligvis også kan finde et guldkorn. Men skriftet er sædvanligvis forsynet med så meget nonsens, at det kræver tålmod at læse det hver uge. Lad mig derfor begrænse denne post til en iagttagelse, jeg gjorde for nogen tid siden, og som vederlagsfrit kan studeres nærmere af de faste læsere af denne blog.

På Mandag Morgen er man fantastik dygtige til at indfange en døgnflue og få den gjort til en cash cow. Uddannelse og underholdning bliver til Edutainment, mens økonomi og sundhed bliver til Wealthcare. Og så kom Muhamed-krisen: Hvad skulle man dog finde på af opsigtsvækkende fraser? Naturligvis, The Co-existence of Civilizations! Læserne af Punditokraterne vil begribeligvis vide, at dette fuldfede floskulatur er en slags antitese til Samuel P. Huntington’s bestseller The Clash of Civilizations, og derfor passer godt til en forretningsmodel, der handler om at skille fårene fra bukkene; altså på den rigtige måde. Således gjort, præsenterede Mandag Morgen et helt nyt projekt, der skulle forebygge fremtidige kultursammenstød.

Jeg skal ikke trætte med en lang svada om projektets formål, for her behøver man blot at mobilisere ens værste forestillinger; de bliver nemlig bekræftet. Men for at give en lille smagsprøve på den intelligentsia, der har samlet sig rundt initiativet, vil jeg citere direktøren fra Hummel, Christian Stadil, som kommer med følgende ordflom:

“Nogle gange er der situationer, hvor det, du gør i Danmark, påvirker noget andre steder i verden på grund af gruppedynamik og interdependence – alle tings forbundethed. Og timingen lige nu er helt rigtig i forhold til verdens gruppedynamik. Hvis vi rykker på det her nu, kan vi virkelig gøre en forskel”

Er det ikke glansfuldt, at vi har sådanne beskinnede væsner i dansk erhvervsliv? Og er det ikke lige så pragtfuldt, at vi har et medie, der kan tjene (penge) som platform for deres udgydelser? Svaret lader nok vente på sig, indtil drengen fra Kejserens nye klæder dukker op.

Disclaimer: Forfatteren af dette indlæg er liberal og deler ikke parasol med mørkets kræfter. Så vidt vides er han endda skeptisk over for en lang række af de antagelser, som Samuel P. Huntington gør i The Clash of Civilizations. Endnu værre har han det med en Who are we? Det sidste kan man bogstavelig talt godt komme i tvivl om, når man læser Ulrik Høy’s indlæg i denne uges udgave i Weekendavisen.

14 thoughts on “Mandag Morgen Watch II

  1. nai

    Lidt off-topic, men når du nu nævner Ulrik Høys indlæg. Hvad handlede det om??? Var der tale om flere lag af ironi, eller mener han virkelig hvad der står?

    Svar
  2. Ex Column

    Ja, hvad handlede det om? You tell me! Alle er på det rene med, at Høy har en ganske udviklet satirisk åre, men det var næppe vild poesi. Måske snarere et kluntet forsøg på at skabe lidt bedre arbejdsbetingelser. For hvornår har Ulrik det egentlig bedst? Når han forsvarer dem, han aldrig rigtig har været på bølgelængde med (de liberale) eller kritiserer dem, han for alvor hader (de røde)? Your guess!Nu hvor jeg alligevel har begivet mig ind på motivgranskning, så kunne det måske være nærliggende at søsætte den tanke, at han har mødt en masse flinke mennesker i Smagsdommerne på DR2, der ikke behages af hans reaktionære sind. Og så skal de da lige vide, at han bestemt ikke er liberalist.

    Svar
  3. Bibliotekaren

    Lad os lige få alle læserne med. Her er uddrag af Ulrik Høys causeri over 1. maj:”Henning Breinholt er formand for socialrådgiverne og repræsenterer i dagens anledning FTF, Foreningen af Funktionærer og Tjenestemænd. Han tager hul på et tabu – regeringens skattestop – og han tager hul på et ekstra tabu, de skattefrie og afsindige friværdier for boligejere, og det er så ultra-unævneligt, at det knap nok har status som tabu. Godt de nævnes disse tabuer, for hvordan skal velfærden finansieres via skattestop, og hvorfor skal velaflagte medborgere lukrere på en uhæmmet – arbejdsfri – værdistigning? Det kan andre faktisk også sætte spørgsmålstegn ved, og hvorfor ikke kombinere det med et dobbeltgreb, hvor man øger beskatningen af friværdier og sænker skatten på arbejde?”(…)”Hans Jensen sammenligner Hjort Frederiksen med den berygtede lektor Blomme, der styrede undervisningen med frygt, og selvom Blomme er en lumsk konstruktion fra Hans Scherfigs »Det forsømte forår«, så er pointen god nok. Man bliver ikke bedre til at lære latin af angst for latinlæreren, og regeringens lektor Blomme får ikke flere i arbejde ved at svinge pisken og reducere dagpengene.”(…)”Selvom der kun er 5-10 pct. fattige dags dato, så er det stadig en politisk opgave at mindske antallet og menneskeliggøre det, der ikke lader sig ændre. Fordi, ja fordi begreber som »social samvittighed« og »omsorg for de svageste« er eviggyldige og fortsat betyder noget i gamle Danmark. Hvor er de borgerlige i den sag?Svar: de har ikke rigtig hjertet med. De borgerlige ministre mangler nidkærhed. Minister betyder tjener, politikere skal være folkets tjenere, og nu melder trætheden sig. De borgerlige politikere brænder ikke rigtig for folks ve og vel. Borgerlige politikere ligger ikke vågne for en menneskeskæbne, de føler sig ikke personligt anfægtet over de hjemløse på gaderne, de gamle på plejehjemmene eller de gamle derhjemme, der tager imod 170 hjemmehjælpere på et år. Det anfægter dem ikke.”(…)”Det er ringe, og det samme kan siges om hospitaler og ældreinstitutioner og boliger for alle dem, der ikke opfylder normalitetens krav, og som faldt udenfor, uforskyldt eller af egen drift, for vi er jo også selvdestruktive væsner til tider, besynderlige, men dog ikke mere besynderlige, end at enhver i det selverkendende hjørne kan se sig selv i de fortabte. Hvem der skal tage sig af dem og tale deres sag? Socialdemokraterne. Hvem ellers.”OM Helle Thorning-Schmidt kan slå Anders Fogh? Selvfølgelig kan hun det. Politik er også følelser, og på en god dag kan hun sagtens indhente de 4-5 procentpoint, der skiller. Anders Fogh er brillant, han er min helt, men hans regering er et B-hold. De borgerlige regerer uden påfaldende dygtighed, uden nidkærhed og ild i hjertet. De har nået en mæthedstærskel, og nu bliver det synligt: det forsømte Danmark og det forkælede Danmark.”(…)”De rige har fået deres løn, som skrevet står. Nu må fokus gerne dreje andetsteds hen, så det er facit efter dette års 1. maj: Helle Thorning-Schmidt kan slå Anders Fogh, og det vil bedre nationens tilstand, hvis hun gør det. Skal velfærdssamfundets kronjuveler ikke ende som kulørte glasperler, og skoler, hospitaler, institutioner og rammen om de offentligt ansattes hverdag ikke slides yderligere ned, så er der behov for skiftedag.”

    Svar
  4. Peter Kurrild-Klitgaard

    Jeg læste artiklen–flere gange, for at sikre mig at den ikke var ment som en tyk satire. Var den ment som sådan, så var den ihvertfald hverken særligt Høysk eller særligt morsom.Jeg er en stor beundrer af Høys stilistiske evner, og på en grå regnvejrsdag, hvor folk taler grimt til pæne ældre damer og moralsk springer over, hvor gærdet er lavest, kan jeg godt forfalde til at sympatisere med hans kontrære kultur-konservatisme.Men dette …? “Liberalismen buldrer”, o.s.v. Det lyder som en side ud af Anker Jørgensens valgprogram fra 1984. I det Danmark anno 1960, som Høy sætter så stor pris på, havde Danmark næppe i nogen forstand en minimalstat–men det blev efterfulgt af +45 års konstant ekspansion af statsmagten, styring, o.s.v., og det på en måde og i et omfang som ihvertfald slet ikke nævneværdigt gik fortrinsvis til “de forsømte”, altimens det borgerlige Danmark, som Høy forfægter, blev nedbrudt moralsk og socialt. Har Høy–forudsat artiklen var ment ærligt–nogen som helst realistisk grund til at tro, at HTS ville gøre noget som helst andet end at fortsætte den linie, som Lykketoft, Nyrup, Auken, Anker, Krag, o.s.v., stod for?Jeg er paf. Det _må_ have været en (umorsom) satire …

    Svar
  5. Publikum

    Er han ikke bare en god konservativ, der kæmper for verden af igår, når han vrøvler om at “danmark har brug for et socialdemokrati”? Konservative afslører sig selv, som det de altid har været – nostalgikere og ikke borgerlige. Det er kun sjovt at kæmpe for det, de kan huske de har mistet eller mener at være ved at miste, og udhulingen af de borgerlige-økonomiske frihedsrettigheder skete for så mange år siden, at de har glemt, hvad det vil sige. Så de er de facto-røde. Samme oplevelse havde jeg med Jesper Langballe, da jeg hørte ham fornylig i Djævelsens Advokat.

    Svar
  6. nai

    Rart at høre, at det ikke var en vittighed, som kun jeg ikke forstod. Men uanset teserne om Høys behov for at være i opposition (ex column) eller de konservatives sande væsen (publikum) er der altså noget der ikke stemmer. Ingen tvivl om at Høy hader de røde som svigtede da det er vigtigst, men at han pludselig kan omfavne den næste generation fra samme parti og med samme dagsorden giver ingen mening. Slet ikke når man tager Høys tidligere betragtninger omkring dannelse, familieliv, historie og den slags i betragtning. Nu er det pludselig et tvunget fællesskab (staten), som skal tage sig af alt, det han tidligere har ment hørte til alle andre steder end i staten. Med hans historie går det bare ikke op at han pludselig skulle omfavne HTS. Det må være en vittighed (please…). Hvilket leder videre til argumentet om at han i virkeligheden bare afslører hvad en konservativ i virkeligheden er for en størrelse, nemlig en reaktionær, stivstikker forladt for principper (publikum). Denne forklaring køber jeg simpelthen ikke. Uanset at Jesper Langballe får sagt noget vrøvl i det nævnte interview, så indrømmer han også at hans prioriteter ligger andet steds, og dermed i virkeligheden at alt det med økonomisk politik overlader han til taktikerne i partiet, hvis bare han kan få lov til at kæmpe for et DK med fortsat protestantisk enevælde. Ergo han har lagt alle principper til side for en enkelt sag og giver derfor ikke noget godt billede af en konservativ. Her får Kasper Støvring trods en stor portion vrøvl (og et klokkeklart knock-out nederlag) sagt mere væsentlige ting i sin udsendelse. Således vil en konservativ, udover en vis portion nostalgi, altid have fokus på forpligtende fællesskaber (i civilsamfundet), fælles historie og fornuft. Høy appellere i sin artikel faktisk til helt andre ting, nemlig til statens ansvar for individet og dermed den enkeltes fralæggelse af ansvar og ikke mindst det fornuftstridige princip om at “man må gøre noget” uanset om det hjælper eller ej.Nej der kan siges mange grimme ting om konservatisme, men det er altså bedre end det som Høy kommer med. Forklaringen må ligge i psykologien, mon han har mødt en sød ung socialdemokrat???I øvrigt varmede han op til sin konverteringen allerede sidste uge, hvor han skrev om “bilitis” og gjorde grin med de folk som gik op i deres biler og især med dem i SUV (en klassisk soc.dem. hadefigur, udtrykker en ekstravagance som strider en ægte kollektiver imod). Endte med et krav om regulering af trafikken og bedre kollektiv transport…

    Svar
  7. JR

    “Naturligvis, The Co-existence of Civilizations! Læserne af Punditokraterne vil begribeligvis vide, at dette fuldfede floskulatur er en slags antitese til Samuel P. Huntington’s bestseller The Clash of Civilizations…”Huntingtons “The Clash of Civilizations” er et forsøg på at beskrive Verdens politiske tilstand med den brede pensel og foreslå nogle tiltag til hvordan man sikrer de vestlige liberale demokratiers overlevelse ved at begrænse konsekvenserne af dette civilisationernes sammenstød.Jeg har svært ved at se hvorfor “The Co-existence of Civilizations” (CoC) skulle være en antitese selv om den som navnet antyder er ment som sådan.CoC skriver om Muhammedkrisen: “The current conflict will not be solved through stubbornness, or by giving up one’s values or rights. These are false options. There is only one solution to the problem: A third option, which considers the necessity of both respecting basic rights and cultural and religious differences.”Det er faktisk i stil med hvad Huntington foreslår – nemlig at Vesten stopper sine ambitioner om at udbrede demokrati og de vestlige (såkaldt universielle) menneskerettigheder til hele Verden. Hans argument er dog magt-politisk og beror på en analyse af et Vesten, der økonomisk og demografisk er svækket relativt til de øvrige civilisationer gennem de sidste hundrede år. Han mener ganske enkelt, at vores civilations storhedstid er ovre for denne omgang (og fremlægger en strategi for hvordan bevarer storhedstiden længst muligt).Dermed ikke sagt, at der ikke er forskelle mellem hvad CoC og Huntington foreslår – men det ser umiddelbart ud til, at CoC har købt de grundlæggende antagelser bag Huntingtons teori (hvad jeg da også finder fornuftigt).At medlemmerne af CoC så ikke har forstået ytringsfrihedens vigtighed er så en anden sag.

    Svar
  8. Ex Column

    JR, jeg deler såre dine betragtninger, men når man læser CoC’s bravade i sin helhed, efterlades man med det indtryk, at der er tale om en anti-tese til Huntingtons isolationisme. Og hurra for det! Men alternativet – den tredje vej om du vil – er bestøvet med den naive tanke, at vi altid kan tale os til en slags forståelse. Og det hverken kan eller skal vi gøre, når friheden er i spil. Sovjetkommunismen blev ikke besejret ved at udvise forståelse for dens indre skønhed, men med stålsat intellektuel amunition bakket op af potentiel fysisk magtanvendelse. Det samme bør vi gøre i den situation, vi befinder os i nu. Det kan tage 70 år før resultaterne viser sig, men vi skyder ikke genvej ved at redefinere vore frihedsidealer. At dømme efter din udgangsbøn er du vel heller ikke uenig i dette.

    Svar
  9. Peter Kurrild-Klitgaard

    “Bilitis”? Alt i alt lyder det næsten som om, at Høy har læst for meget John Gray (altså den sene, post-liberale, globaliserings-hadende Gray) og alt for lidt (f.eks.) Hayek (hvis man da endelig skulle nævne en, hvis program kan ses som en kombination af liberale og konservative elementer). Grays tirader mod det moderne, globaliserede, kapitalistiske samfund begyndte–efter pålideligt forlydende–da han i en sen alder dumpede til køreprøve og derefter kom til at hade biler … Og i dét tilfælde var det også fra én, der burde vide bedre.

    Svar
  10. Ole Birk Olesen

    Ulrik Høy er – som mange andre der kalder sig konservative – svær at blive klog på. I går sagde han i Deadline:”Man kan ikke forvalte og forbedre de centrale institutioner i velfærdssamfundet via et skattestop. Det er illusorisk, det kan ikke lade sig gøre. Så den offentlige sektor skal gøres større, selvfølgelig skal den det.”Dette siger han altså om en tid, hvor skattetrykket er på cirka 50 procent. For to år siden hyldede Ulrik Høy imidlertid 1950erne som en historisk lykkelig tid for Danmark. Dengang var skattetrykket kun halvt så stort som i dag. Det mest bemærkelsesværdige er, at han dengang også udpegede de politiske reformer, der bærer hovedansvaret for det siden 50erne fordoblede skattetryk, som et “ulyksaligt eksperiment”. Hans råd til de borgerlige lød:”De kan fortælle om det likvidatoriske fremskridt, der siden fulgte, og som udmanøvrerede det liberale demokrati og indførte socialstaten. De kan fortælle, hvordan uhæmmet vækst i sociale ydelser gjorde passiv forsørgelse til en yndet livsform. De kan fortælle om statens kamp mod familien og den private ejendomsret. De kan fortælle om kriminaliseringen af det nationale. De kan fortælle om det sociale system, der gjorde folk asociale og antisociale.De kan kort sagt fortælle om det mest ulyksalige eksperiment i moderne tid og give et praj om, hvordan vi skaffer os af med det igen.”Så hvad mener Høy? Var de sociale reformer, som på 50 år forvandlede Danmark fra et af den vestlige verdens lavest beskattede lande til et af den vestlige verdens højest beskattede lande, et “ulyksaligt eksperiment”? Eller er det tværtimod nødvendigt med fortsat stigende skatter for at finansiere endnu mere offentligt forbrug, hvis man vil redde, hvad han i Deadline kaldte “velfærdssamfundets kronjuveler”? Var 50erne de bedste år ifølge Høy, eller var alle Krags og Anker Jørgensens reformer i virkeligheden med til at forbedre Danmark, således at den nuværende velfærdsstat ikke alene må bevares, men udbygges yderligere?Og lad mig lige påpege endnu en klokkeklar modsætning:Høy, anno 2006: “Man bliver ikke bedre til at lære latin af angst for latinlæreren, og regeringens lektor Blomme får ikke flere i arbejde ved at svinge pisken og reducere dagpengene.”Høy, anno 2004: “De kan fortælle, hvordan uhæmmet vækst i sociale ydelser gjorde passiv forsørgelse til en yndet livsform.”Hvad mener Høy? Ansporer høje sociale ydelser folk til at blive passivt forsørgede, eller er det lektor Blomme-pædagogik, fordi man ikke kan få folk i arbejde ved at skære de høje ydelser ned?Hvis Ulrik Høy er en af landets fremmeste konservative penne, og hvis han ikke i den kommende tid bliver modsagt af andre fremtrædende konservative skikkelser, så må følgende konkluderes: Dansk konservatisme er politisk opportunisme. Dansk konservatisme er at sige, hvad der lige falder en ind af pludselige indskydelser. Dansk konservatisme er en skålfuld budding, som serveres i en tid, hvor det borgerlige Danmark har behov for store portioner sovs og kartofler.

    Svar
  11. Repsak

    Mandag Morgen’s kommercialisering af Mohammad-debatten med det mærkelige Co-Existence of Civilizations-initiativ er til at brække sig over.Der er på ingen måde tale om en anti-tese til Huntingtons isolationisme. Der er tale om, at Mandag Morgen har fundet en cash-cow, der ikke bare undergraver deres egen troværdighed, men desværre også de såkaldte initiativtageres troværdighed, der har lagt navn til projektet.Edutainment og Wealthcare – fantastiske betegnelser!

    Svar
  12. Ole Birk Olesen

    Frithjof Danielsen gør på Liberators debatforum opmærksom på, hvad Ulrik Høy for 15 år siden mente om Socialdemokratiets betydning for Danmark:”Set i historisk perspektiv er Socialdemokratiets indsats stærkt overvurderet. Det var de store finansfolk, der skabte Danmarks velstand. Det var fabrikanter, opfindere, projektmagere og iværksættere, alle dem der har mod og fremdrift og tør sætte noget på spil. Socialdemokratiet var mængde, og kun mængde, partiets fortjeneste ligger alene i det organisatoriske. Kapitalisterne oprettede arbejdspladser, socialisterne nedlagde arbejdet, det er Socialdemokratiets bidrag til Danmarkshistorien. Selv skabte partiet intet af betydning. Hverken kunst, videnskab, forskning, filosofiske tanker eller statsbærende ideer. Partiet var flok og følge, ren negativ magt, men myten om Socialdemokratiet lever i bedste velgående. Den er urørlig, absolut tabu, end ikke partiets modstandere tør pille ved den.Socialdemokratiet er historiens tynde øl, i vore dage et overflødigt parti, en anakronisme med pampere og intellektuelle fusentastere i spidsen. Danmark klarede sig flot på trods af Socialdemokratiet, ikke på grund af Socialdemokratiet, det er sandheden, den uærbødige, som vælgerne bør forholde sig til.”Men nu mener samme mand altså, at kun Socialdemokratiet kan sørge for samfundets “svage” og redde dets “kronjuveler”. Findes der i spørgsmålet om velfærdsstaten mon en ægte Ulrik Høy et sted, hvis man leder længe nok?

    Svar

Leave a Reply to BibliotekarenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.