Ugens citat: Samfundsforsker: Meningsmålinger går op og ned …

Professor i samfundsvidenskab ved RUC, Bent Greve, fremkom fornylig med denne indsigtsfulde kommentar til Socialdemokraternes op- og nedture i meningsmålingerne:

Målinger går op og målinger går ned: Meningsmålingerne har ikke været specielt positive for os den seneste tid. Men inden vi forfalder til sortsyn er det vigtigt at huske, at målinger faktisk bevæger sig op og ned meget hurtigt og i høj grad er påvirket også af meget kortsigtede elementer i den politiske debat.”

Det hører med til historien, at Bent Greve–udover at være forsker udi samfundsforhold–som det fremgår også er folketingskandidat for Socialdemokraterne.

Bent Greve definerede i indlægget ikke, hvad han mente med “meget hurtigt” og “kortsigtet”, ligesom han ikke kommenterede det forhold, at Socialdemokraternes igangværende nedtur i meningsmålingerne synes at være begyndt … i 1998.

3 Kommentarer

  1. Poul Højlund

    8. maj 2006 at 06:33

    Det forekommer betænkeligt, at en professor i samfundsvidenskab siger “vi” og “os” i en kommentar indenfor eget fagområde. Hvad med de mange øvrige professorale og grevelige kommentarer i radio og TV, – er “vi” underforstået, når det ikke siges, eller er det kun, når det udtrykkeligt siges, at man kan gå ud fra, at han er mere politiker end professor?

  2. Greves artikel er et klassisk eksempel på “vi har den rigtige politik – vælgerne har bare ikke opdaget det”-argumentet, og det er såmænd ret almindeligt, at politikere reagerer sådan, når deres parti har dårlige meningsmålinger.Skal man være lidt mere alvorlig mht. Socialdemokraterne og meningsmålinger kan følgende være værd at bemærke:1. S har et kortsigtet problem med vælgeropinionen på grund af Muhammed-krisen og forvirring omkring partiets ledelse. Derfor har partiet ligget omkring 20% i stedet for 25% i målingerne.2. S har et langsigtet problem med sin vælgerbasis, idet en stor del af arbejdervælgerne er gået til V og DF. Derfor fik partiet 25% og ikke 35% af stemmerne ved seneste valg (Dette forhold kommenterer BG ganske rigtigt ikke).3. Meningsmålinger og mediekommentarer er ofte – ehm – problematiske at tolke. Den seneste uge har vi som bekendt set, at “vælgerne flygter fra RV” og “RV har sin største tilslutning nogensinde”. Nogle ordentlige stød i basunen – men var der egentlig basis for de overskrifter.

  3. Hvis man læser hele kommentaren, synes jeg nu også der er andre pudseløjerlige citater, man kan drille lidt med. Hvad siger I til: “Hvis danskerne ønsker gode pasningsmuligheder til en rimelig betaling og omsorg for ældre så vil vi være garanten for det. Hvis danskerne ønsker gode og hurtigere behandlingsmuligheder uden privatisering så vil vi levere det.”Der står sådan set ingen steder, at politiken skal være baseret på andet end… målinger(!) Det er da ganske pudsigt…

Skriv et svar

© 2018 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑