Velfærdsjunkier!

Jeg læser ofte kronikker, som jeg simpelthen bare må ryste på hovedet over. Så når der en sjælden gang imellem er en, som man ikke blot kan være enig med, men også er så skarp, at man sidder og klukker af grin ved frokostbordet – selvfølgelig omgivet af sine knap så liberale kolleger – er der al mulig grund til at reklamere for den.

Berlingerens kronik i dag er af præcist den type. Louise Karlskov Jensen, en cand. merc. aud.-studerende, finder her al sin harme over velfærdsstatens moralske korrumperen frem. Tricket er ret enkelt: Demonstrér hvordan flertallet af danskerne opfører sig som simple narkomaner, når det kommer til deres tørst efter velfærdsydelser – prisen er ligegyldig, den kan vi alligevel ikke se. Sammenligningen vil givetvis falde en masse mennesker for brystet, men hvor mange af dem kan ærligt sige, at den ikke rammer? Se bare her:

Den store omfordeling har skabt en ny social klasse i Danmark – en klasse, som er i stærk vækst, og som dominerer den offentlige debat totalt: velfærdsjunkierne. Som i en rus vælter de rundt i samfundet og afsøger det for nye muligheder for et velfærdsfix. Ligesom narkomanen bliver høj at et skud heroin, bliver velfærdsjunkien høj af en injektion af skattekroner – andres skattekroner. Men akkurat som med heroinmisbrugeren er rusen kortvarig og efterfølges af den helt store nedtur med abstinenser og ubehag. Narkomanen skaffer penge til sine stoffer ved indbrud, røverier og tasketyverier; velfærdsjunkien gør næsten det samme, men på helt legal vis. Gennem en hylen og en klynken i medierne påkalder velfærdsjunkien sig opmærksom og udstiller sin såkaldte elendighed, indtil næste velfærdsfix er sikret hos velfærdspusherne.

Resten af kronikken er krydret med provokerende observationer, som den her: "Politikerne bliver ved med at kaste velfærd i grams for befolkningen, som hæmningsløst rager til sig på bekostningen af samfundets virkelig svage". Men kan man være virkelig være uenig med hende? Læs den – og helst før din nabo!

33 thoughts on “Velfærdsjunkier!

  1. Martin Rannje

    Jeg er 100% enig – det er en rigtig god kronik. Specielt fordi den er så opmærksomhedsvækkende. Den er næsten 100% fact-free, og består stort set kun af kontante holdninger og meninger – den er mao. polemisk og provokerende.Forfatterinden gør netop det som ofte kendetegner en god lille tekst- hun sætter ord på det mange folk går og tænker, men måske ikke kan el. tør sige.Og så er jeg rigtig glad for hendes afslutning, hvor hun kommer de sædvanlige “hykleri”-anklager i forkøbet: hun er selv en velfærdsjunkie, men beder regeringen inderligt om at sende hende på afvænning… haha, lige i øjet. :-)(Jeg er selv røvtræt af det pinligt ugennemtænkte argument, at fordi man modtager SU, som jeg, så er man en hykler når man kritiserer velfærdsstaten – den brødføder jo én! Konklusion – alle der modtager penge af staten, er tvunget til at tænke som den…)Mvh

    Svar
  2. Anders Schoubye

    Jeg er enig i de fleste af kronikkens pointer, men mener at vi i den liberale hyldest af budskabet overser en vigtig pointe; at velfærdspusherne ofte ikke kan gennemskue, hvem der virkelig har behov for et fix.Velfærds-junkiernes stigende hylen forplumrer, hvor “narkoen” faktisk giver mening at give. Hvad er definitionen på en værdigt trængende? At man ikke er stærk nok til at råbe junkierne op? Det er vanskeligt, men væsentligt at forsøge at skrue velfærdsnarkomanien tilbage til den tid, hvor det gav mening at snakke om værdigt trængende!Mvh…Anders Schoubye

    Svar
  3. Rasmus Ole Hansen

    Ja det er jo paradoksot, eller fra nogle politiske ståsted det smarte.De værdigt trængende kan i princippet være alle. Indtil videre ér det så “kun” lidt over halvdelen.

    Svar
  4. Repsak

    Jf. demoen i går, så er der tilsyneladende ikke så mange reaktionære velfærdsjunkier, som vi troede. Fagbevægelsen skriver 140.000, men politiet talte dog kun 65.000. For en enkelt gangs skyld vælger jeg at tro på staten.

    Svar
  5. Peter Nedergaard

    I går viste TV-Avisen et banner foran Chr.borg, hvor der stod: “Efterløn til alle.” (Sic!)

    Svar
  6. Ole Birk Olesen

    Bjarne Thyregod, du skal være velkommen til ikke at kunne lide mine analyser – du er ikke alene! – men hvad har de med sagen at gøre?Du skriver, at de lavt uddannede spiser dårlig mad, fordi de ikke har råd til andet. Er pizza og grillkyllinger da billigere end kartofler og kål? Nej, så jeg forstår ikke, hvor du vil hen. Sammenhængen er jo en helt anden og lad os da sige det ligeud: Mange, men bestemt ikke alle kortuddannede er nogle ugidelige bavianer, som ikke kunne mønstre motivation til at tage sig en uddannelse, og som heller ikke kan tage sig sammen til at lave et ordentligt måltid mad.Dine påstande om, at de lavt uddannede skulle leve i kortere tid p.g.a. hårdt fysisk arbejde er helt ude i skoven. Ingen mennesker er døde af at arbejde hårdt. Som dreng fra landet er jeg opvokset blandt folk, der arbejder anderledes hårdt end dine sosu-hjælpere. Landmænd slæber og slider gennemsnitligt 10 timer om dagen uden nogen sikkerhedsrepræsentant i miles omkreds, seks dage om ugen, 50 uger om året, og når de har fyraften, så går de gerne til karlegymnastik eller tager sig en svingom på dansegulvet. De lever ikke kortere tid, fordi arbejder hårdt, det styrker kun kredsløbet. De sidste 50 år er arbejdet blevet mindre og mindre fysisk hårdt, men aldrig har folk klynket så meget om nedslidning som i dag … så de kan få nogle penge fra det offentlige.Velfærdsstaten tilgodeser både den ene, den anden og den tredje gruppe i samfundet, og den tager også fra dem alle, så ingen kan holde styr på, hvor meget de betaler, og hvor meget de får. Men det var dig, der bragte de lavt uddannedes kortere levetid på banen i et forsvar for det bestående – jeg påpegede blot, at netop det element gør, at de får mindre ud af velfærdsstaten end andre, og derfor ville være bedre tjent med at dele af den blev afskaffet.

    Svar
  7. Ole Birk Olesen

    P.S. Hvordan vil du forklare, at de lavt uddannede ryger flere cigaretter end den gennemsnitlige dansker? Har de ikke råd til frisk luft? Eller er de også på dette punkt bare alt for kortsigtede og uansvarlige i forhold til deres helbred?

    Svar
  8. Erik Kofoed

    Bjarne Thyregod (medlem og kandidat til diverse poster for Enhedlisten, hvis du er den, jeg tænker på): Hvis liberale ikke må gå på offentlige uddannelser, må socialister så heller ikke gå og handle ind i private forretninger? Du sidder med stor sandsynlighed og skriver dine indlæg på en computer lavet af et _privat_ firma, købt i en _privat_ forretning. Synes du ikke, det er dybt dobbelt moralsk?Mvh Erik

    Svar
  9. Ex Column

    Bjarne, da vi nu diskuterer på dine præmisser, så vil jeg gerne stille et par spørgsmål. 1) Velfærdsstatens grundvision må vel være, at gratis omsorg, uddannelse og sundhedsydelser skaber socialt mobile, trygge, kompetente og friske borgere. Er du enig i dette?2) Hvordan kan det være, at 1 million danskere i den arbejdsdygtige alder er marginaliseret, når den omtalte vision har haft de bedste vækstbetingelser?3) Hvordan kan det være, at gruppen af marginaliserede vedbliver med at stige, når arbejde påviseligt er blevet mindre fysisk nedslidende og flere uddannes?Hvis du kan komme med et rimeligt svar på det, så skal al snak om junkies nok forstumme. Men det forekommer svært at acceptere dine anbringender, når velfærdsstaten producerer flere tabere, end vindere.

    Svar
  10. Anders Schoubye

    Det er givetvis synd for fattige og dem med et dårligt liv. Men er efterlønnen virkelig det bedste middel til at tilgodese de syge?Hvad med at bruge alle pengene til en bedre invalidepension og arbejdsskade forsikring? Så er der større sandsynlighed for, at det går til de rigtige?

    Svar
  11. Bjarne Thyregod

    Jeg regnede jo ikke med at overbevise dig om noget som helst. Du lever i en virkelighed hvor velfærd er retten til at lade andre dø af sult på gaden og have lov til at kaste en almisse hvis du gider.Underligt nok er det forbiået din opmærksomhed at kortuddannede som oftest er børn af kortuddannede. Du ved social arv. Du kan kalde det dovenskab, så vil jeg med tilsvarende bramfrihed kalde dig for en stærkt ubegavet forkælet bondedreng.Som tilflytter til København fra en lille landsby midt i landbrugets grise-mekka oplever jeg din Morten Korch’ske beskrivelse af dansk landbrug ganske morsom, men også ganske patetisk.35 % af landmændene oplever pr. år en personskadeulykke.Men måske har du bemærket at landbruget har skiftet karakter og at det fysiske arbejde her er blevet kraftigt reduceret.Din analyse af hvorleds arbejdet ellers har skiftet karakter er også ganske morsom. Det er tydeligvist forbigået din opmærksomhed at rengøringsbranchen har gennemgået en udvikling med dramatiske tempo-opskruninger.Det er tydeligvis også forbigået din opmærksomhed at rationaliseringer i særlig grad er sket indenfor de lavuddannedes området bla. indenfor omsorgsdelen – spørg du ansatte indenfor Sosu området om minuturstyranniet – eller bedre endnu spørg modtagerne af serviceydelserne.Spørg kassedamerne om arbejdsbelastningen og det stadig stigende pres.Jeg har tilgengæld bemærket at indenfor dit område ser det ud som om at arbejdsmængden er stadig faldende, ihvert tilfælde er undersøgende journalistik blevet en mangelvare.Omkring dårligt uddannede og dårligt lønnedes fødevareforbrug så gentager jeg gerne at det burde stå klart for en liberalist at dårligt lønnede køber billigst ind.Og hvis du besøger et gennemsnitligt dansk discount supermarked vil du se at de billige fødevarer også i vid udstrækning er de usunde.PS så kan det måske også komme som en overraskelse for en journalis,t hvis fysiske aktiviteter nok mest er bevægelsen hen til kaffemmaskinen/ølautomaten, at nogle mennesker kan være fysisk udmattede efter arbejdet og ikke har overskud til at lave større kokkerier.PS på landet også det Morten Korch’ske går lillemor ofte derhjemme og laver mad og kræser om bondefatter.

    Svar
  12. Martin Rannje

    De fleste mener sandsynligvis at det er synd for samfundets svage, at deres omstændigheder er som de er. Det er så spørgsmålet hvem der er de “svage”, og hvordan man bedst hjælper dem.Jeg synes stadig der mangler nogle tegn på at velfærdsstaten seriøst hjælper de svage mere end et liberalt, kapitalistisk samfund. Tværtimod synes det egentlig at forholde sig omvendt, hvis man ser på lande som USA, hvor befolkningen både er rigere og mere veluddannet end i Danmark.Velfærdsstaten har efter min mening vist sig at være et kortsigtet projekt, der kollapsede under sine egne indbyggede modsætninger i de sene 1970ere og nu blot lever på lånt tid, indtil den forhåbentlig lider en langsom, stille død inden for en overskuelig fremtid.Mvh

    Svar
  13. stud.scient.soc. et stud.cepos. Esbern David Pontoppidan

    Jeg vil kort kommentere nogle af de sociologiske indvendinger du svinger omkring dig, uden øjensynligt at have nogen stor indsigt heri. Jeg håber derfor mit indlæg kan biddrage til en større forståelse herfor. Du taler om negativ social arv, og påstår i denne forbindelse, at kortuddannede som oftest er børn af kortuddannede. Det er ganske vist rigtigt at man her har bevist en ganske specifik korrelation, men at kalde det for negativt, er i mine øjne udtryk for den samme typiske akademiske arrogance jeg møder hver dag på mit studie. En barnepigementalitet om, at et differentieret samfund er forkert, og at vi derfor allesammen ville være glade hvis blot vi skrev på en ph.d. Jeg vil give dig ret i at der kunne være et problem såfremt systemet fastholdt mennesker i en negativ situation uden mulighed for at avancere. Det gør det også, men på en anden måde end jeg tror du forestiller dig, hvad jeg vil vende tilbage til.Den typiske indvending er, at sociale problemer stortrives i lavtuddannede familier, og at man derfor ender som alkoholiker på grund af ens far. Dette kan med rette betegnes som en negativ social arv. Ikke desto mindre forholder det sig i virkeligheden sådan, at det er ualmindeligt, at børn, der er vokset op i socialt belastede familier, får sociale problemer af samme sværhedsgrad som deres forældre. Det fremgår bl.a. af en registerundersøgelse af Morten Ejrnæs, hvor man omhyggeligt har opgjort hyppigheden af alvorlige sociale problemer i både en forældregeneration og i den generation, der består af deres børn. Ifølge denne registerundersøgelse arver kun 1 ud af 10 unge, der er opvokset i en belastet familie, problemer af samme sværhedsgrad som forældrene. Dermed forsvinder begrundelsen i mine øjne også for at det nødvendigvis skulle være dårligt at blive lavtuddannet.Der hvor systemet derimod ødelægger individer og deres mulighed for avancering er i forbindelse med velfærdsdistribution. Det kan man f.eks. orientere sig om ved at læse Nanna Mik-Meyers og Margaretha Järvinens fremragende antologi “At skabe en klient” hvor Mik-Meyer bl.a. viser at mange af de mennesker der havner i aktiveringsprojekter gerne vil have et fast arbejde og tage ansvar, men ikke har mulighed herfor, og istedet tvinges til at udføre meningsløst arbejde og modtage overførselsindkomster af systemet. En af de vigtigste grunde hertil, vises det, er at socialarbejderne har et latent ønske om at fastholde folk i systemet, for dermed at kunne fortsætte som ”behandlere”.Et andet eksempel på at systemet ødelægger danskernes moral er, at det som dansker ikke kan betale sig at tage en høj uddannelse, idet pengene forbundet med tiden det tager, er alt for små. Begrundelsen herfor er velfærdsomfordelingen, og konsekvensen er, at Danmark scorer meget lavt som videnssamfund i samtlige internationale målinger, på trods af de massive offentlige midler vi bruger på uddannelse og forskning.Endelig er der spørgsmålet indvandrere som jeg ikke mener man kan argumentere imod er en marginaliseret gruppe i Danmark. Men hvorfor er de det? Også her foreligger der forskning til at skyde skylden på systemet, som f.eks. Mehmet Necef gør det. Jeg citerer fra Libertas overrækkelse af Adam Smith prisen i ’96: ”Necef har konsekvent argumenteret for, at de største problemer i flygtninge- og indvandrer politikken ikke er antallet personer, der kommer til Danmark, men derimod den danske socialstats hæmmende arbejdsmarkeds-, social- og skattelovgivning. Således afviser Necef, at den høje ledighed blandt flygtninge og indvandrer primært skyldes diskrimination på arbejdsmarkedet—som den traditionelle indvandrerlobby hævder—men derimod skyldes et ufleksibelt og gennemreguleret arbejdsmarked og et social- og skattesystem, som kraftigt reducerer incitamenterne til at blive selvforsørgende.”Jeg har derfor svært ved at tage folk der reelt ikke har brug for forsørgelse eller hjælp alvorligt. Her tænker jeg på verdens dyreste studerende, verdens dyreste gymnasieelever, verdens rigeste folkepensionister osv. Straks der er udsigt til at man mister udsigten til den “gratis” forsørgelse går man på gaden og kræver. Ikke blot status quo – men mere!På trods af at systemet fastholder 1/5 af Danmarks befolkning på overførselsindkomster og gør dem til fanger i systemet, og selvom det økonomisk er umuligt at fastholde velfærdsstaten i sin nuværende form, for slet ikke at tale om de moralske aspekter, skriger folk der sagtens kan tage ansvar til at organisere en demonstration med 100.000 mennesker, på hjælp og støtte fra det offentlige. Og det er ikke støtte i form af besøgsvenner til de ældre eller lektielæsningshjælp til de unge, forstås. Nej, det er penge. Og flere af dem – fra andre folks lommer. Som bettleren der siger nej tak til en kop kaffe, men spørger om du har en 20er i stedet. Det minder vitterligt om narkomani. Hele 17. maj konceptet mener jeg blev illustreret i billedet der blev bragt på forsiden af JP. Det viste et banner med teksten: “Fuck reformen – vi vil ha’ luxus til alle”.Tillad mig at citere fra den engelske komedie Austin Powers:”And I want a toilet made out of solid gold, but it’s just not in the cards, is it?!”

    Svar
  14. Bjarne Thyregod

    Mon ikke at det kun er i jeres egen selvforståelse at I er mange, der er enige med den Velfærdsfixede Cand Merc, der jo har tilbragt masser af år på et statsbetalt fix i sin uddannelse.Måske er hun blevet forvirret af sit gratis uddannelse velfærdsfix.Påfaldende er det da også at Punditokraterne og debattørerne her i meget stort omfang enten er ansat eller har haft ansættelse på (for at blive i sproget) Velfærdsfixede uddannelsessteder, velfærdsfixede stillinger i politiske partier, i velfærdsfixede statsadministrationsstillinger.Hvad skyldes det, hvorfor er I ikke ude i den privat sektor, men er afhængige “velfærds-fixere”

    Svar
  15. Anders Schoubye

    Tjaa…Jeg er selv ansat i den private sektor og har taget min cand.merc. uden et SU velfærdsfix. Men svaret på, hvem som er værdigt trængende i vort samfund er for vigtig til at blive trukket ned på dét niveau, hvor mine egne eventuelle velfærdsfix har betydning.Jeg savner nemlig svaret på hvem som er værdigt trængende i dagens Danmark? Det kan næppe være over halvdelen af alle danskere? Omvendt er der måske nogen der tror at velfærdspusherne faktisk er demokratisk valgte portefølje-bestyrere, der er meget klogere end alle og kan gennemskue hvor investeringer kan betale sig. Bare se Ritt´s vision om at forære attraktive boliger væk for at kunne blive valgt næste gang.

    Svar
  16. Ex Column

    Bjarne, det fine ved kronikken var, at den ikke forfaldt til et klassebegreb. Kronikøren ekskluderede med andre ord ikke sig selv fra modtagergruppen af offentlige overførsler, men fremførte en generel kritik af fænomenet. Dit anbringende afslører derfor kun, at du tænker som Eric Honecker, der aldrig rigtig kunne begribe, at mennesker, der var i systemet tjeneste (den eneste mulighed) også havde den frækhed at kritisere systemet.

    Svar
  17. Bjarne Thyregod

    Esbern Pontoppindan Jeg talte om “Social arv” som du ligestiller med “negativ social arv” men det er en ofte brugt forsimpling, så du er tilgivet trods din uddannelse skulle have givet dig forudsætningerne til at kunne skelne.Morten Ejernæs som du bruger som kilde synes ikke om begrebet Negativ social arv fordi som han siger:”Negativ social arv er et farligt begreb, fordi det individualiserer ansvaret for de sociale problemer og dermed fjerner opmærksomheden fra de strukturelle forhold, der for øjeblikket skaber massive sociale problemer for de i forvejen mest vanskeligt stillede.Det fjerner opmærksomheden fra, at vi i en periode med stigende velstand for langt den største del af befolkningen har nedsat hjælpen til nyankomne flygtninge og kontanthjælpen til mennesker, der har modtaget denne ydelse i mere end et halvt år. Denne fattiggørelse af de i forvejen mest vanskeligt stillede enkeltpersoner og børnefamilier forringer selvfølgelig livskvaliteten og skaber håbløshed og alvorlige sociale problemer.Hverken forskerne eller politikerne henleder i tilstrækkeligt omfang opmærksomheden på denne diskrimination og fattigdom. De taler og skriver derimod gerne meget og uforpligtende om den negative sociale arv.”Ganske kloge tanker om uligheder i samfundet.Jeg vil også anbefale dig at læse SFI raporten “Social arv – en oversigt over foreliggende forskningsbaseret viden”.I kapitel 2 kan du læse om uddannelse og social arv. Du her læse om hvorledes uddannelse hænger sammen med forældres uddannelsesniveau og hvorledes lavindkomster ligeledes hænger sammen med den manglende uddannelse.PS så giver jeg ikke meget for den gamle stalinist Necefs vurderinger, hverken før eller nu.

    Svar
  18. Anders K

    Hej BjarneEgentlig føler jeg ikke trang til at forsvare de statsansatte punditokrater, det kan de sikkert selv. Jeg vil blot påpege, at du med din påstand om:” Påfaldende er det da også at Punditokraterne og debattørerne her i meget stort omfang enten er ansat eller har haft ansættelse på (for at blive i sproget) Velfærdsfixede uddannelsessteder, velfærdsfixede stillinger i politiske partier, i velfærdsfixede statsadministrationsstillinger.”Du giver her et ”ikke-argument”. Din påstand er, at fordi man ikke arbejder i det private, så kan man ikke kritisere velfærdspusherne. Det du dermed siger er også, at hvis man er liberalistisk anlagt, så SKAL man for at leve efter sin holdning arbejde i det private(undlade og stemme?) og dermed levere velstand, som velfærdspusherne kan fordele.Altså må man ikke prøve at ændre samfundet hvis man i din optik skal udleve sin liberale holdninger.Din logik vil betyde, at alle fornuftige og produktive borgerer bare skal smide sig ned og lade sig plyndre…Hvis du er uenig i noget af det skrevne her eller andet steds, så bør du komme med argumenter herimod. Det eneste du gør er at angribe nogle mennesker – ikke deres holdninger!MvhAnders KPS. Så vidt jeg ved er der flere af punditokraterne der også underviser på udenlandske universiteter.

    Svar
  19. Bjarne Thyregod

    Jeg synes at kronikørens begreber Velfærds-Junkier og velfærds-fix er sætter debatniveauet.Med floskler om Velfærdsafhængighed, beskriven af tilhængere af velfærdsstaten som klynkere der hyler og venter på Velfærdspusheren – Staten, så er linien lagt.F.eks er nogle af de der ifølge Cand. Mercen ar afhængige af velfærdsfixet de kortuddannede der allerede efter skolen går ud og tager de dårligst lønnede jobs, med indbygget fysisk nedslidning og efterfølgende udstødning fra arbejdsmarkedet.Disse “Velfærds-junkier” har flere arbejdsård end folk fra Handelshøjskolernes kuvøser.De har væsentligt færre leveår end de langtuddannede og deres sidste år er væsentligt ringere helbredsmæssigt.Denne gruppe af “velfærds-junkier” er storforbrugerne af efterlønsordningen.De skal gennen far-velkfærds- reformerne betale prisen for at højtlønnede med kortere tid på arbejdsmarkedet skal kunne fratræde når det passer dem pga skattebegunstigede pensionsordninger.Disse ordninger som ingen lavtlønnede har råd til.At se disse folk der har et væsentligt længere arbejdsliv en gennemsnits punditokrater og debatørers blive kaldt for velfærdsjunkier afr en statsfinansieret Cand merc. viser bare hvor stort jeres ego er.

    Svar
  20. stud.scient.soc. et stud.cepos. Esbern David Pontoppidan

    Jeg er udmærket bekendt med Ejernæs’ konklusioner, men jeg finder dem forsåvidt ret ligegyldige, da han ikke har nogle særlige forudsætninger for at drage disse. Det som derimod er interessant er hans opdagelser som sociolog, og ikke hans normative, politiske konklusioner. Som refereret afliver han begrebet om negativ social arv forstået i sin klassiske, folkesundhedsmæssige forstand. Det er interessant, hvis påstanden om en “negativ social arv” skal fremstå som andet end akademisk arrogance.Som jeg skrev kan man påvise klare korrelationer mellem forældres og børns uddannelsesniveau, hvilket du ganske rigtigt også gengiver fra Socialforskningsinstituttets rapport om social arv. Det som du derimod ikke beskæftiger dig med, er hvor dette skulle være et problem, om det kunne være et kulturelt fænomen, og hvilke strukturelle hindringer der kunne være grundlag for at afhjælpe den negative sociale arv. Velfærd har tilsyneladende ikke løst opgaven. Og hvad angår distinktionen mellem social og negativ social arv vælger jeg blot at kalde spaden ved navn – dit ærinde er jo netop at påvise noget problematisk i, at børn generelt set vælger samme uddannelsesniveau som deres forældre. Dermed bliver den sociale arv også – i dine øjne – negativ.Altså en negativ social arv, hvor børnene viderebærer samme belastende livsomstændigheder og reaktionsmønstre som deres forældre. Id est tilsyneladende at være lavtuddannet (jf. Ejernæs’ undersøgelse).Strukturelle hindringer i systemet for at udnytte sine kompetencer som borger er naturligvis problematiske såfremt de eksisterer, og derfor forstår jeg godt at du ser dig nødsaget til at foretage et argument ad hominem mod Mehmet Necef, idet hans forskning modbeviser netop det politiske ærinde du forsøger at løbe. En mere akademisk tilgang til Necef, det refererede studie af Mik-Meyer og omtalte undersøgelser fra OECD ville dog utvivlsomt højne niveauet en anelse.Mvh

    Svar
  21. Anders K

    Bjarne,Du sætter lighed mellem velfærdsstat og velfærdssamfund. Du skriver, at vi skal have mange velfærdsgoder fordi folk bliver nedslidte af at arbejde. Derfor har de en RET til andres penge.Hvorfor ikke bare have en lavere skat, så ville disse folk selv kunne spare op? Som du selv anfører har de lavtlønnede flere år på arbejdsmarkedet…

    Svar
  22. Bjarne Thyregod

    Ja jeg mener at uden staten er der ingen velfærd. Det er den grundlæggende forskel i vores opfattelse.Jeg accepterer at I har jeres skattenægterholdninger, men synes at det er hykleri at I samtidig så villigt har taget mod uddannelser finansieret af andres penge. Altså åbenlyst tyveri fra de korttidsuddannede – eller ?Det undrer mig da også at man kan være offentligt ansat eller i stillinger finansieret af andres penge (skat).Det er vel både hyklerisk og også et udslag af Velfærds-afhængighed.

    Svar
  23. Ole Birk Olesen

    Bjarne Thyregod, ikke for at være hånlig eller noget, men hvis de lavtuddannede er utilfredse med deres forholdsvis korte levetid, burde de så ikke ryge færre cigaretter, spise mindre fed mad og dyrke mere motion i stedet fot at demonstrere foran Christiansborg? Jeg er journalist, og i mit fag har folk også for vane at dø tidligt, men de kunne jo bare have drukket og røget mindre, ikke sandt?I øvrigt: I velfærdsstaten omfordeles der fra de, der lever i kort tid til de, der lever i lang tid. Skal de kortuddannedes talsmænd så ikke kræve velfærdsstaten beskåret i stedet for at demonstrere imod enhver velfærdsreform?

    Svar
  24. Bjarne Thyregod

    Ole Birk Olesen dette heller ikke for, at være hånlig eller noget, men jeg har fulgt dine skriblerier på Berlingeren og kan desværre ikke se en progression i dine politiske analyser.Man kan, som du gør, bare tage den simple version af overdødelighed blandt kortuddannede med hårdt fysisk arbejde og med liberalistisk egoistisk ansvarsfralæggelse sige “det er deres eget ansvar”.At der har været drukfældige personer indenfor journaliststanden kommer ikke om en overraskelse, når man ser den store grad af journalistisk medløberi den siddende regering har haft.Men at generalisere erfaringer blandt dine kollegaer på Berlingeren og projicere dem over på overdødeligheden blandt kortuddannede med hårdt fysisk arbejde er en stærk forsimpling.Journalister er mig bekendt ikke kortuddannede og ej heller ramt af hårdt fysisk arbejde.Men tilbage til livstilssygedommene. Der er jo ingen tvivl om at du har ret i at de dårligst lønnede samtidig er de der spiser den ringeste mad. Men for en liberalist burde det også stå lysende klart at der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet.Dårligt lønnede personer med kort uddannelse køber de varer de har råd til, varer der er billige og af dårlig kvalitet.Angående motion til de kortuddannede med hårdt fysisk arbejde, ja så tror jeg ikke at rengøringsassistenter har brug for yderligere fysisk aktivitet efter arbejdet.Jeg tror heller ikke at Sosu-hjælpere med ødelagte rygge, skuldre arme og knæ har motion som første aktivitet på programmet når de har fri.Og selvom kassedamerne løfter mange tons dagligt så tror jeg ikke de har ønsker om at blive vægtløftningsinstruktører i fritiden.Det må altså være nedslidningen, der skal undgås gennem omlægning af arbejdet og flere ansatte (uha en forøgelse af offentligt ansatte. Fagforbundene for de berørte grupper har faktisk fremkommet med en række forslag der kunne fastholde ældre på arbejdsmarkedet istedet for at trække sig tilbage.Angående omfordelingen i velfærdsstaten så er der jo ingen tvivl om at den kunne være meget bedre, men endnu engang forfalder du til forsimplinger.Tanken bygger på at de “stærkeste skuldre skal bære de største læs” og her har f.eks. efterlønnen været en god ordning, den har været benyttet af målgruppen så de fik en nogenlunde lige så lang kvalitets tid efter udtræden fra arbejdsmarkedet som en langtuddannet får.

    Svar
  25. Publikum

    “Borgerne ønsker i virkeligheden arbejde ikke “et velfærds-fix”.”Altså narkomanerne ønsker at være clean. Ah, pis, det var jo det billede, hende der fra den der kronik, brugte.

    Svar
  26. JR

    Bjarne Tyregod: “Dårligt lønnede personer med kort uddannelse køber de varer de har råd til, varer der er billige og af dårlig kvalitet.”Nu køber jeg ikke dette argument. Kan du dokumentere det? Hvad med rygning, der som bekendt er langt mere udbredt blandt personer med ingen eller kort uddannelse end befolkningen som helhed? Man skulle jo tro, at de ville ryge mindre når de nu er så økonomisk hårdt spændt for.Bjarne Thyregod: “…(infantile fornærmelser), at nogle mennesker kan være fysisk udmattede efter arbejdet og ikke har overskud til at lave større kokkerier.”Der er vist dømt vrøvl her. Nu er jeg selv eneste højtuddannede ud af en stor familie med mange lavtuddannede (inkl. flere SOSU-assistenter). Dit billede af nogle stakkels lavtuddannnede der ikke kan få dagen til at hænge sammen fordi de er fysisk trætte og nedslidte passer simpelthen ikke med den virkelighed jeg ser. De har såmænd penge nok til at købe den mad de vil.Når en del af dem alligevel har en usund livsstil skyldes det ganske enkelt, at de spiser for mange kager, for meget slik, drikker for meget sodavand, smører for meget smør på brødet, putter for meget fløde i sovsen, drikker for mange øl, ryger for mange cigaretter og dyrker for lidt motion.De højtuddannede jeg kender arbejder i øvrigt i gennemsnit langt mere end de lavtuddannede jeg kender, der stort set alle arbejder 37 timer om ugen. Som en person, der både har prøvet hårdt fysisk arbejde og hårdt intellektuelt arbejde vil jeg da også nævne, at jeg finder det intellektuelle arbejde langt mere udmattende.

    Svar
  27. Bjarne Thyregod

    Esbern PontoppindanDu konkludrer fejlagtigt, at jeg definerer “social arv” som “negativ social arv”. Det bruger du som udgangspunkt for at bevæge dig væk fra det faktum at Kortuddannede som oftest er børn af kortuddannede. Og det faktum at kortuddannede også er de der har den ringeste livsindkomst og som oftest også får den korteste levealder. Det kan godt være at du ikke forstod det første gang, så derfor gentager jeg det her.I tidligere debat med Ole Birk Olesen omtalte jeg netop kortuddannedes lavere livsindkomster og tidligere død samt nedslidningen i fysik nedslidende jobs. Sammenhængen korttidsuddanelse og sundhed/ ernæring nævnte jeg også. Ja for mig er det et problem, at der findes strukturer der fastholder folk således at den sociale mobilitet er stærkt begrænset jvfr Ejernæs og Erik Jørgen Hansen. Når du bruger Ejernæs opdagelser – du kunne såvidt også have brugt Erik Jørgen Hansen, så glemmer du at deres opdagelser ikke hænger i et vacum. De forsøger faktisk at ertatte “Negativ social arv” med nogle andre begreber.Men vi kunne da også tage Schultz Jørgensens begreber “risiko børn”De tager begge udgangspunkt i at der er nogle andre ting end “social arv” der afgør hvor folk havner i livet socialt, uddannelsesmæssigt, misbrug, sundhed osv. osv.Men du mener åbenbart at der ikke er relationer Forældre/Børn/omgivende samfund der er afgørende for mobiliteten.Din måde at benytte Mik-Meyer på er meget morsom, da “at skabe en klient” jo netop ikke handler om den “Velfærds-junkie” problematik som kronikken skitserede. Tværtimod siger Mik-Meyer at det er systemet og dets kontrollanter der skaber klientgørelsen.Borgerne ønsker i virkeligheden arbejde ikke “et velfærds-fix”. Og endelig til Necef, hans tidligere forenklede stalinistiske verdens billede forkaster jeg. Ej heller synes jeg om hans altid forsimplede og populistiske analyser. Endelig kan jeg ikke tage ham alvorligt efter at han, som fik en gratis universitetsuddannelse i Danmark og økonomisk støtte under studierne i Jyllands-Posten, 31.8.97 skriver: »Mustafa og hans far skal ikke gå tiggergang mellem bistandskontorer og projekter, der minder om en legestue for voksne. De skal stå op klokken seks om morgenen og trampe i pedalerne for at tage på arbejde, og de skal komme trætte og svedige hjem om eftermiddagen. Det vil give dem både værdighed og selvrespekt.« Igen en hykler der selv fik “et velfærds-fix” men vil lade andre leve som daglejere og tiggere.

    Svar
  28. Bjarne Thyregod

    David Pontoppindan – hvorfor er du forundret over at jeg mener at systemer kan være klientgørende. Jeg er jo frihedselseker som du, men har bare en anden vinkel derpå; nemlig at frihed bygger på lige muligheder og lige forudsætninger. Jeg har forholdt mig til din brug af Ejernæs og synes at du glemmer at du kommer lidt for nemt om ved det. Ejernæs forkaster jo ikke f.eks. Chanceulighed som introduceret af Erik Jørgen Hansen tværtimod er det en af de ting som Ejernæs fremhæver som “overordentligt vigtige i diskussionen om uddannelses og den generelle velfærdspolitik”.Ejernæs tager alene afstand fra begrebet “social arv” som introduceret af Gustav Joenson.Jeg forholder mig også til det du skriver om Necef. Ud over at han i egen person dokumenterer fejl i at postulere at indvandrere hellere vil have “offentlig hjælp” end et job, så vil jeg lige nævne at andelen af indvandrre der er kommet i beskæftigelse er steget.Fra 1997 til 2005 er er beskæftigelsesfrekvensen for kvinder fra ikke-vestlige lande steget fra 26,8 til 39,4 pct.og for mændene fra 41,4 til 52,9 pct.Endelig så skriver jeg at du misbruger Mik-Meyer fordi du tager systemets klientgørelse ind som et parameter der taler for “velfærds-afhængighed” når hun faktisk konkluderer noget andet.Folk ønsker ikke klientgørelse – de ønsker at arbejde og den frihed det giver.Nedslidte ønsker ikke efterløn men ordentlige arbejdsforld, hvor de kan blive på arbejdet længere.Undersøgelser viser ligeledes at 70 % af indvandrerene vil tage et job selvom det ike giver mere end de offentlige ydelser.PS så har jeg stor respekt for de opgaver som kortuddannede udfører.Men fordi du/jeg har sådanne arbejder i kortere perioder af livet er det jo bare som en midlertidig tilstand.Du/jeg oplever derfor ikke den varige nedslidning og dens konsekvenser, ligeledes er den dårligeløn bare midlertidig.

    Svar
  29. stud.scient.soc. et stud.cepos. Esbern David Pontoppidan

    Det er korrekt som det er nævnt, at den suverænt mest usunde levestil og laveste fysiske fritidsaktivitet findes blandt folk der er lavtuddannede. Men at dette kunne være et kulturelt fænomen, ja måske endog ligefrem et bevidst tilvalg, eller et valg hvis konsekvenser individet selv må tage, er så enkelt et svar, at mange nægter at acceptere det. Istedet hører man teoretiske ramaskrig og paroler om den undertrykte klasse der skal reddes fra stigende ulighed i samfundet – som er det nye buzzword for “Kapitalen”. Diverse fortidslevn har jo også et job at opretholde – som velfærdseksperter.Som nævnt viser Mik-Meyers og Järvinnens antologi “At skabe en klient” hvordan systemet og dets kontrollanter konsekvent skaber klientgørelse af ellers arbejdsduelige borgere. Det er jeg overrasket over du er enig med mig i. Som nævnt har velfærd ret åbenlyst ikke løst opgaven, men snarere klientgjort en endnu større masse af mennesker. Man har sat dem på sprøjten, for at blive i retorikken, med staten som pusher.Manglende incitamentsstrukturer og en latent modvilje hos “behandlerne” mod at få deres klienter ud på arbejdsmarkedet er nok snarere begrundelsen for den manglende sociale opdrift, end at der skulle mangle YDERLIGERE et par milliarder i understøttelse til de mangle stakler, som p.t. udgør 1/5 af Danmarks befolkning.Jeg undrer mig desuden ved din harme over det selvfølgelige faktum, at visse jobs der involverer fysisk slid også fører til en fysisk nedslidning. Det siger vel sig selv, og bør ligge i ens overvejelser når man vælger en sådan uddannelse. Af samme grund er det fordelagtigt at spare op, så man kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet når man ønsker det. Men også dette ansvar har man frataget borgeren gennem en folkepension og efterlønsordningen. Jeg synes faktisk ikke at kunne spore i dit indlæg nogen grænse for hvor synd det er for folk der har valgt en kort uddannelse som f.eks. SOSU-assistent. Du må undskylde at jeg ikke kan tage del i din selvynk.Jeg synes IKKE det er synd for folk at de bestrider et arbejde. Heller ikke dig. Jeg kender mange mennesker der arbejder med fysisk hårdt arbejde, og jeg f.eks. selv arbejdet som lagermedarbejder.Jeg sætter en ære i at bestride det arbejde jeg udøver godt, hvad end det måtte være. Og det kender jeg mange andre der også gør. Men deres evne til at opretholde en selvrespekt og ære sættes drastisk på prøve, når de gang på gang mødes af en horde af omsorgs- og velfærdsforvaltere, der alle som en står klar med en pengepose og en dejlig mængde ansvarsfraskrivende ynk.Og det er der hvor Mehmet Necef rammer sømmet på hovedet. For hvorfor er det indvandrerne ikke bliver integreret? Fordi der intet incitament er for dem at bevæge sig ud af deres offerrolle. VenligstDAVID Pontoppidan

    Svar
  30. Bjarne Thyregod

    Esbern Pontoppindan jeg er uddannet indenfor IT-branchen og har så valgt en ganske anden beskæftigelse helt frivilligt trods dramatisk lønnedgang, men det er vel ikke relevant for denne diskussion.Den grundlæggende forskel på os er at du ikke erkender at der er hverken relationer i familien eller strukturer i samfundet der er afgørende for folks uddannelses valg/fravalg ej heller for sundhed osv osv.Som dokumentation for dit udsagn herom bruger du Morten Ejernæs i en stærkt voldtaget form hvor du alene tager den del der passer ind i din forståelsesramme og lader resten af undersøglser og analyser ligge ubrugte tilbage. Normal vil det blive kaldt “videnskabelig” uredelighed.Det samme kan siges om din brug af Mik-Meyer som jo netop er et stort argument mod hele tanken om “Velfærds-afhængighed”, hos M-M er det systemets klientgørelse og kontrol mekanismerne, der afdækkes.Og så til Necef, der modtog gratis uddannenlse og støtte under studierne. Han siger, at der intet incitament er for indvandrere for at bevæge sig ud af offerrollen. Øh har jeg misforstået det hele eller er indvandreren Necef slet ikke blevet uddannet fordi han hellere ville være offer og modtage “et velfærdsfix” ?

    Svar

Leave a Reply to Bjarne ThyregodCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.