Ugens citater: Lærere om sammenligninger og løn som fortjent

CEPOS’ forslag onsdag om at øge mulighederne for at sammenligne kvaliteten af de enkelte folkeskoler, samt at lønne skolelærerne efter fortjeneste, bliver ikke mødt med overvældende begejstring af … ja … “producenterne” selv.  Ifølge Berlingske Tidende:

“Formanden for Kommunernes Landsforenings (KL) Børne- og kulturudvalg, Henrik Larsen (R), er skeptisk over for skole-sammenligninger , der kan bruges til at opstille ranglister over gode og dårlige skoler.

»Vi frygter, at det vil skabe en polarisering, fordi det er de ressourcestærke forældre, der vil bruge oplysningerne til at vælge skole.”

Skal man mon partout være “ressourcestærk” for at kunne bruge yderligere oplysninger til at vælge?  Eller kan yderligere information måske netop være til nytte for personer, der ikke i forvejen havde adgang til den viden, som “ressourcestærke” ellers nok skal kunne skaffe sig?

“CEPOS foreslår også, at de enkelte lærere skal have karakter for deres indsats på en skala fra et til fem. De dårlige lærere skal slet ikke have lønforhøjelser, mens de dygtige lærere skal forgyldes. » I øjeblikket er skolelederen helt afskåret fra at bruge løn som ledelsesværktøj. Lærernes lønstigning bør ske på basis af en årlig evaluering af lærerens indsats,« siger CEPOS-direktør Martin Ågerup.

Det bliver dog ikke med Danmarks Lærerforenings velsignelse. » Vi har brug for anerkendelse og opmærksomhed fra skolelederen, men lønnen skal ikke bruges til det,« siger Anders Bondo Christensen [formand for Danmarks Lærerforening] …”

Man skulle ellers tro, at netop Lærerforeningens medlemmer kendte til–og ville synes om–princippet om at yde efter evne og nyde efter indsats …

3 thoughts on “Ugens citater: Lærere om sammenligninger og løn som fortjent

  1. Citizen Dane

    Man behøver vel ikke at være “resourcestærk” for at kunne træffe et valg – i den virkelige verden kan der så være nogle geografiske og økonomiske forhold, der spiller ind.Det er ikke helt ude i hampen at forestille sig en forælder/et forældrepar, der godt kan se, at et skoleskift kunne være en god ide, men som ikke har hverken tiden eller pengene til at transportere barnet frem og tilbage til en skole, der ligger uden for offentlig transports rækkevidde.Det er ikke nødvendigvis noget argument imod at give karakterer – bare en konstatering af, at selv om man har “resourcerne” til at anerkende et givent faktum, så er det ikke sikkert, at man også har de økonomiske og tidsmæssige resourcer til rent faktisk at handle derefter. Vi vil givet alle det bedste for vores børn, men hvis virkeligheden er, at man bare ikke på nogen måde overhovedet har mulighed for at skifte barnet til en skole, der ligger måske 15 km. væk, så er det nu engang sådan, virkeligheden er.Og så er vi så tilbage ved definitionen af “resourcestærk” …Just saying.

    Svar
  2. Peter Nedergaard

    Sagen er sandsynligvis den, at de resourcestærke forældre i forvejen ad uformelle kanaler har informationerne om de gode og dårlige skoler. Det disse informationer, som Cepos’ forslag vil almengøre, hvilket især er til gavn for dem, som ikke har dem i forvejen. Cepos’ forslag er derfor et meget social ansvarligt og bevidst forslag, mens Henrik Larsens modstand dels er nedladende mod de “ressourcesvage”, dels kun kan tolkes som modstand mod social mobilitet via uddannelsessystemet.

    Svar
  3. Citizen Dane

    Det er alt sammen meget godt og fint, hvis “den bedre” naboskole ligger 2 km væk.Men nu er det ikke os allesammen, der bor i større byer, og hvis forældrene i Østervrå skulle gå hen og finde ud af, at Stensnæsskolen i Voerså faktisk er bedre, så hjælper det altså ikke meget i den virkelige verden.Så kan man slå nok så meget på tromme for oplyste valg, det frie markeds mirakler etc. – i nogle områder har den lokale skole et de facto monopol på at levere undervisning til de lokale børn, og sådan er det bare. Så kan karakterne måske skubbe i den rigtige retning i forhold til, at kommunalbestyrelsen gør et eller andet for at forbedre kvaliteten, hvem ved – men det er ikke alle danskere, der har et reelt frit valg for så vidt angår folkeskoler.Igen – det er ikke nødvendigvis noget argument imod karaktergivning som foreslået, bare en konstatering af, at hvis man tror, at det er et mirakelmiddel, der kan løse alle folkeskolens problemer, så er det fordi man bor i en stor by og ganske har glemt, at der findes en verden derude, hvor der hverken kører S-tog eller bygges metrolinjer lige så hurtigt, som man kan bevillige pengene til dem.

    Svar

Leave a Reply to Citizen Dane Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.